Ampelkoalitionens holdninger er uenige, når det kommer til finanspolitikken - ligesom et trafiklys med dets forskellige farver. Men nu lægger de økonomiske vismænd pres på finansministeren ved at foreslå en reform af gældsreglen.
På det højeste niveau af politisk debat taler FDP-formand Christian Lindner om finansiering af investeringer, lettelse og international hjælp inden for rammerne af gældsreglen. For ham er dette ikke kun en forpligtelse ud fra forfatningen, men også af økonomisk fornuft.
For første gang siden udbruddet af coronapandemien vil forbundet i år overholde gældsbremsen. For Lindner er dette en lille luksus, der gør det muligt for ham at gå imod sine koalitionspartnere SPD og Grønne.
Lindner kæmper alene for gældsloftet, mens de fem økonomiske vismænd tirsdag morgen offentliggjorde et reformforslag for gældsloftet. Samtidig kritiserer Den Internationale Valutafond (IMF) den tyske gældsregulering.
Det følgende er en oversættelse af overskriften til dansk:
"Ekspertrådet foreslår, at forbundet godkender højere underskudsudgifter i tider med lav samlet gæld. Desuden justeres proceduren for konjunkturudjævning, og overgangen til gældsregleringen bliver mere smidig i nødstilfælde."
Dette kunne give forbundet et ekstra finansielt råderum på over 50 milliarder euro indtil 2027. Forslagene fra Det Økonomiske Råd vil genantænde debatten om fornuften i gældsloftet.
Økonomiviserne, der i deres finanspolitiske holdninger er lige så splittet som trafiklys-koalitionen, har alligevel fundet en fælles holdning til gældsreglen.
Dette kunne også være et signal til politikerne. Økonomerne skaber de største kontroverser i deres reformforslag, som for eksempel idéen om generelt at undtage investeringer fra reglen. Alligevel kræver de vidtrækkende ændringer i grundloven.
Ud over FDP skal også Unionen give deres samtykke, hvilket i øjeblikket synes usandsynligt. Ikke desto mindre argumenterer formanden for Det Økonomiske Råd, Monika Schnitzer, for at forslagene vil øge fleksibiliteten i finanspolitikken og ikke bringe bæredygtigheden af statsfinanserne i fare. Forslaget indeholder detaljeret:
1. Flexibilität der Neuverschuldung je nach Schuldenstand
I normale tider tillader gældsbremsen en årlig låneoptagelse på 0,35 procent af bruttonationalproduktet. Det Rådgivende Økonomiske Råd mener, at dette er for stift, da investeringer derved bliver "unødvendigt" begrænset. Under visse betingelser, såsom højere økonomisk vækst eller lave renter, er "mere holdbare gældsforhold mulige".
Gældsquoten viser det samlede gældsforhold i forhold til økonomisk præstation. I øjeblikket er Tyskland på 64 procent. Forslaget indebærer tre scenarier: Hvis gældsquoten er under 60 procent, tillades en årlig låneoptagelse på et procent. Hvis gældsquoten er over 60 procent, tillades en gældspåtagelse på 0,5 procent. Overskrider gældskvoten 90 procent, genindføres den oprindelige låneoptagelse på 0,35 procent.
Ifølge Rådets simulationer ville denne reform medføre, at gældsforholdet falder til 59 procent inden 2070. Uden reform ville den nuværende ordning medføre, at forholdet falder til under 30 procent.
2. Übergangsregelung nach Krisen
Iøjeblikket afsluttes kriser ifølge gældsbremsen altid den 31. december hvert år. Det er fastlagt i Grundloven, at Bundestag kan erklære en nødsituation - som det er sket de sidste par år på grund af pandemier eller bekymringer om energisikkerhed.
Selvom nødtilstanden kun kan vedtages for et år ad gangen, falder den tilladte låneoptagelse tilbage til 0,35 procent fra 1. januar. Virkningerne af chok aftager dog aldrig brat. De aftager hurtigt, men strækker sig over år.
Sachverständigenrat foreslår derfor en overgangsperiode efter en nødsituation. "Kriser har ofte stadig mærkbare virkninger, selv når den primære årsag allerede er overvundet," siger økonomernes vismænd. Overgangsperioden kunne enten vare i fire år, hvor den tilladte låneoptagelse reduceres med 0,5 procentpoint hvert år, eller tre år, hvor låneoptagelsen hvert år lineært reduceres til 0,35 procent.
Denne reform skaber finansiel manøvremargin og styrker samtidig gældsbremsen ved at undgå gentagne diskussioner om igen at erklære en nødsituation. Økonomer af alle skoler har allerede udtalt sig til fordel for denne overgangsordning.
3. Konjunkturkomponente
De 0,35 procents regel styrer ikke kun den årlige nye gældsætning, men justeres også afhængigt af den økonomiske situation: I dårlige perioder er højere gæld muligt, i gode perioder mindre. Dette giver regeringen mulighed for at reagere på konjunktursvingninger og tvinger den til at spare op til dårligere tider. Afgørende for beregningen er afvigelsen fra den konjunkturelle udvikling i forhold til normal kapacitetsudnyttelse, altså potentialet i den tyske økonomi.
Estimatet af denne størrelse er imidlertid forældet fra de økonomiske vismænds og mange andre økonomers synspunkt. En reform er forudset i koalitionsaftalen og kan implementeres uden ændringer i Grundloven. Under en økonomisk workshop i de seneste måneder har forbundsregeringen indsamlet flere forslag, som dog varierer betydeligt fra hinanden.
Det råderum, de i øjeblikket ville tilbyde, ligger mellem få milliarder og et højere tocifret milliardbeløb
