Japanske aktier

Økonomi og Politik

Japan er verdens tredjestørste økonomi. Den japanske økonomi er vokset betydeligt i det sidste århundrede. Med meget kapitalisme, arbejdsomhed og innovativ kraft lykkedes det Japan at indhente USA og gå fra et udviklingslande til en globalt magtkilde. Japan er dog ikke så velkendt eller populært blandt tyske investorer.

Hvorfor er dette tilfældet, og hvorfor har Japan meget at indhente? Japans krak i 1986 og den kontinuerlige krisestatus siden 1990 er årsagen. 1986 markerede begyndelsen på en periode, der skulle belaske Japan siden hen.

Japanere såvel som udenlandske investorer så meget potentiale på det japanske marked og begyndte at købe alle aktiver dér. En enorm boble af aktiver opstod. Ordinære virksomheder blev handlet med P/E-forhold på 100 og højere. Nikkei 225 steg til et niveau på næsten 39.000 point. Denne boble kunne holde sig i fem år.

I 1992 skete der et stort crash i Japan, og meget investorformue gik tabt. Efter til at begynde med stærk økonomisk vækst faldt Japan i en meget lang stagnation. Der begyndte en vedvarende lav produktionsvækst. Samfundet blev ældre, og lønningerne i Japan steg næppe.

Japan i dag

I dag er Japan et andet land. Shinzo Abe fra LDP bliver Japans premierminister i 2012. Han introducerer det såkaldte "Abenomics" som et økonomisk program. Under hans regering formår Japan at vokse igen. Forbruget stiger. Vigtige arbejdspladser kan besættes igen. En ny æra begynder for Japan.

Premierminister Shinzo Abe har således indledt en ny økonomisk vej for at våge mere kapitalisme. Bringe den ældre befolkning tilbage på arbejdsmarkedet og øge humankapitalen. Japan udvikler sig også teknologisk videre. I fortiden var Japan allerede kendt for industri og teknologi. I dag ønsker Japan at vende tilbage til sin tidligere glans. Det investerer blandt andet i robotter, vedvarende energi og brint.

Japan er en liberal markedsøkonomi, der er delvist statstyret. I forhold til Tyskland er skatterne lavere og lovene vedrørende arbejdstagere mindre strenge. I september 2020 gik Abe på pension. Selvom han kun var i embedet i otte år, var det den længste tid, en premierminister i Japan nogensinde har ledet folket.

Hans efterfølger er Yoshihide Suga. Han har meddelt, at han ikke ønsker at bryde med Abes politik. Frygten i politik sidder dybt, at den skrøbelige vækst i japansk politik kunne ende igen. Det japanske folk har lidt for længe under den dårlige økonomiske situation. Manglen på arbejdskraft har dog ført til, at Japan er blevet en stærk position for industrirobotter, og Japans bilproducenter fokuserer på brintmobilitet som en innovativ løsning på klimaændringer.

De største virksomheder

Itochu, SoftBank, Nintendo og Sony er de velkendte store virksomheder i Japan. Itochu er en uafhængig virksomhed og er i dag en af verdens største handelsvirksomheder. Det fokuserer på følgende segmenter: fødevarer, maskinteknik, energi & kemikalier samt aktiviteter relateret til metaller, råvarer, tekstiler og fast ejendom.

SoftBank er verdens største startup-investor. De investerer i startup-forretningsmodeller, som har etableret sig på markedet i mange år, men stadig har enormt vækstpotentiale. SoftBank investerer som klassisk "venture capitalist" relativt sent i startup-fasen.

Nintendo er måske verdens mest kendte spilvirksomhed. Og en af de meget få, der virkelig har holdt sig gennem mange årtier. Svarende til Disney har Nintendo formået at skabe karakterer og mærker, som præger vores hele menneskelige kultur: Super Mario, Donkey Kong, Legend of Zelda, Animal Crossing, Super Smash Bros og selvfølgelig Pokémon. Mediet er næsten irrelevant: spillekort, Gameboy, Wii, Nintendo DS, Nintendo Switch eller en app (Pokémon GO).

Sony er Japans største elektronikkonglomerat og en virkelig kraftfuld aktør på elektronikmarkedet. Sony fremstiller elektronikprodukter såsom kameraer, fjernsyn og smartphones og har også betydelig finansieringsvirksomhed, en musikforlagsafdeling og er en af verdens største spilvirksomheder. Sonys Playstation er kendt af alle rundt omkring i verden.

De største og vigtigste handelsplaceringer

Tokyo Stock Exchange. Det er Japans største børs og verdens tredjestørste børs målt på markedsværdien af de aktier, der handles der (efter New York Stock Exchange og NASDAQ).

Osaka Exchange er Japans næststørste børs. Her handles primært derivater såsom futures og optioner. Den næststørste børs for aktier er Nagoya Stock Exchange. Handelen i Japan er dog overvejende fokuseret på Tokyo Stock Exchange.

Kurser på indekserne

Nikkei 225 er det mest velkendte indeks fra Japan. Det behandles mest som det ledende indeks i Japan. Dets beregning er baseret på vægtning af de enkelte aktier i indekset efter deres pris snarere end markedsværdi. Dette betyder, at jo højere kursen er, desto mere bidrager det til indeksets præstation.

Denne vægtningsmetode er i dag ret usædvanlig, hvorfor Nikkei-indekset kritiseres for ikke at repræsentere den japanske økonomi nøjagtigt. Det japanske benchmark-indeks Nikkei har også kæmpet med at generere signifikante afkast på lang sigt selv efter japansk krise. I øjeblikket ligger indekset på over 27.000 point.

Topix-indekset udstedes af Tokyo Stock Exchange og betragtes som en stor konkurrent til Nikkei. Det måler præstationen af over 2.000 virksomheder og vægtning efter markedsværdi. Som følge heraf repræsenterer det den japanske økonomi væsentligt bedre.

Handelstider i Japan

Aktiehandelen i Japan kører i en relativt kort periode. Handel finder sted mellem 09:00 og 15:00 med en timers frokostpause. Derfor handler mellem 01:00 og 07:00 CET.