Økonomi og politik

Japan er verdens tredjestørste økonomi. Den japanske økonomi er vokset betydeligt i størrelse i det sidste århundrede. Med masser af kapitalisme, flid og innovationskraft lykkedes det Japan at indhente USA og gå fra at være et emerging market til at blive en verdensmagt, og der er stadig meget at indhente. Blandt tyske investorer er Japan dog ikke så kendt eller populært.

Hvorfor er dette tilfældet og hvorfor har Japan en del at indhente? Japan-krakket 1986 og den permanente krise siden 1990 er årsagen. I 1986 begyndte en periode, som skulle vise sig at belaste Japan alvorligt lige siden.

Japanske såvel som udenlandske investorer så meget potentiale i det japanske marked og begyndte at købe alle aktiver der. Der opstod en enorm aktivboble. Almindelige virksomheder blev handlet til P/E-ratioer på 100 og derover. Nikkei 225 steg til en kurs på næsten 39.000 point. Denne boble kunne holde sig i fem år.

I 1992 kom det til det store krak i Japan, og en masse investorpenge gik tabt. Efter først at have haft en stærk økonomisk vækst faldt Japan ind i en meget lang stagnationsperiode. En langvarig periode med lav produktionsvækst tog sin begyndelse. Samfundet blev ældre og ældre, og lønningerne i Japan er næsten ikke steget.

Japan I Dag

I dag er Japan et andet land. Shinzo Abe fra LDP bliver i 2012 Japans premierminister. Han indfører det økonomiske program kendt som "Abenomics". Under hans regering begynder Japan at vokse igen. Forbruget stiger. Vigtige jobbesættelser kan genoptages. En ny æra for Japan begynder.

Statsminister Shinzo Abe har derfor taget en ny økonomisk retning for at vove sig mere ind i kapitalismen. At bringe den ældre befolkning tilbage på arbejdsmarkedet og øge det menneskelige kapital. Japan udvikler sig også teknologisk. I fortiden var Japan allerede kendt for industri og teknologi. I dag ønsker Japan at vende tilbage til gammel storhed. Der investeres blandt andet i robotter, vedvarende energi og brint.

Japan er en liberal markedsøkonomi, der delvist stadig styres af staten. I forhold til Tyskland er skatterne lavere, og lovgivningen for arbejdstagere er mindre streng. I september 2020 gik Abe på pension. Selvom han kun var i embedet i otte år, var det den længste periode, en premierminister nogensinde har ledet folket i Japan.

Hans efterfølger er Yoshihide Suga. Han har annonceret, at han ikke ønsker at bryde med Abes politik. Frygten for politik er dyb, da man er bekymret for at det skrøbelige vækst i Japans økonomi igen kunne ende. Det japanske folk har lidt for længe under den dårlige økonomiske situation. De manglende arbejdskræfter har dog ført til, at Japan er blevet et bastion for industriel robotteknologi, og de japanske bilfabrikanter fokuserer på brintmobilitet som en løsning på klimaforandringerne, meget innovativt.

De største virksomheder

Itochu, SoftBank, Nintendo og Sony er de store kendte virksomheder i Japan. Itochu er et uafhængigt selskab og i dag aktiv som et af verdens største handelsselskaber. Virksomheden fokuserer på følgende segmenter: Fødevarer, maskinkonstruktion, energi & kemikalier samt aktiviteter omkring metaller, råstoffer, tekstiler og fast ejendom.

Softbank er verdens største startup-investor. De investerer i startup-forretningsmodeller, som allerede har etableret sig på markedet i mange år, men som samtidig stadig har enormt potentiale for vækst. SoftBank investerer som en klassisk "Venture Capitalist" relativt sent i startup-fasen.

Nintendo er måske det mest kendte spilfirma i verden. Og et af de meget få, som virkelig har bestået i mange årtier. Ligesom Disney har Nintendo formået at skabe figurer og mærker, der præger hele vores menneskelige kultur: Super Mario, Donkey Kong, Legend of Zelda, Animal Crossing, Super Smash Bros og selvfølgelig Pokemon. Mediet er næsten ligegyldigt: spillekort, Gameboy, Wii, Nintendo DS, Nintendo Switch eller en app (Pokémon GO).

Sony er Japans største elektronikkoncern og et ægte konglomerat på elektronikmarkedet. Sony producerer elektronikprodukter såsom kameraer, tv-apparater og smartphones, har en stor finansieringsvirksomhed, et musikforlag og er en af verdens største gaming-virksomheder. Sonys Playstation er kendt af alle i verden.

De største og vigtigste handelspladser

Tokyo Fondsbørs. Den er Japans største børs og verdens tredjestørste børsmarked målt på markedskapitaliseringen af de aktier, der er noteret der (efter New York Stock Exchange og NASDAQ).

Osaka Exchange er den næststørste værdipapirbørs i Japan. Her handles der især derivater som futures og optioner. Den næststørste børs for aktier er Nagoya Stock Exchange. Handlen i Japan er dog overvejende koncentreret om Tokyo Stock Exchange.

Udviklingen i indeksenes kurser

Nikkei 225 er det mest kendte indeks fra Japan. Han behandles som regel som en lederindeks i Japan. Hans beregning er baseret på, at de enkelte aktier i indekset vægtes efter deres pris i stedet for markedsværdien. Det betyder, at jo højere kursen er, desto mere bidrager det til indeksudviklingen.

Denne vægtningsteknik er i dag ret usædvanlig, hvilket er grunden til, at Nikkei-indekset kritiseres for ikke korrekt at repræsentere den japanske økonomi. Det førende japanske indeks, Nikkei, har også efter krisen i Japan kunnet producere ringe afkast i det lange løb. I øjeblikket er indekset over 27.000 point.

Topix-indekset udgives af børsen i Tokyo og anses for at være en stor konkurrent til Nikkei. Det måler performance af over 2.000 virksomheder og er vægtet efter markedskapitalisering. Derved repræsenterer det den japanske økonomi markant bedre.

Handelstider i Japan

Børshandelen i Japan foregår over en relativt kort periode. Den finder sted mellem kl. 9:00 og 15:00 med en times frokostpause. Følgelig foregår handlen fra kl. 01:00 til 07:00 CET.