Forbundsregeringen afviser at skære ned på ydelser til ukrainske flygtninge

Die Bundesregierung har besluttet ikke at foretage nedskæringer i den statslige støtte til ukrainske krigsflygtninge. Hun fik støtte fra De Grønne. Regeringstalsmand Steffen Hebestreit forklarede, at der ikke er nogen planer om at give flygtninge fra Ukraine ydelser til asylansøgere i stedet for borgerydelser. En talsmand fra Bundesarbeitsministerium understregede desuden den hurtigere integration af flygtningene på arbejdsmarkedet takket være jobcentrenes ansvar. FDP-generalsekretær Bijan Djir-Sarai havde overfor "Bild"-avisen krævet, at nyankomne krigsflygtninge fra Ukraine fremover ikke længere skulle modtage borgerydelser, men i stedet skulle være omfattet af asylansøgerlovgivningen. Lignende krav kom fra Unionspartierne og fra FDP's Bundestagsfraktion. Brandenburgs indenrigsminister Michael Stübgen (CDU) stillede også spørgsmålstegn ved udbetalingen af borgerydelser til ukrainske flygtninge og kaldte det en hindring for at påtage sig arbejde. De Grønnes leder, Omid Nouripour, modsatte sig disse forslag og kaldte dem "ikke målrettede". Han mente, at det er vigtigt at fremskynde integrationen af flygtningene på arbejdsmarkedet ved hjælp af den såkaldte Job-Turbo. Han understregede, at en ændring til ydelser til asylansøgere ville være kontraproduktiv, da disse regler ville gøre det sværere at få adgang til arbejdsmarkedet. Nouripour erkendte, at Tyskland klarer sig dårligere sammenlignet med andre lande med hensyn til erhvervsfrekvensen, men tilskrev det ikke borgerydelserne. Siden juni 2022 har ukrainske flygtninge i Tyskland modtaget grundsikring, efter at de i krigens første måneder kun modtog ydelser i henhold til asylansøgerlovgivningen. Denne ordning gælder også i andre EU-lande på grund af den såkaldte masseindstrømningsdirektiv, der skåner flygtningene for asylansøgningen. Ifølge talsmanden for Indenrigsministeriet, Maximilian Kall, hilste indenrigsminister Nancy Faeser (SPD) den gentagne forlængelse af dette direktiv velkommen, men krævede samtidig en mere retfærdig fordeling af flygtningene i Europa. I marts 2024 var der ifølge arbejdsformidlingen 185.000 ukrainere i Tyskland i lønnet beskæftigelse, hvilket er en stigning på 127.000 siden krigens begyndelse. Derudover havde 47.000 ukrainere bijob, 39.000 flere end før krigen. Mange af dem venter på pasningspladser til deres børn eller deltager i sprogkurser.