Arbejdsløsheden i Tyskland forventes at stige næste år, ifølge en aktuel undersøgelse fra Instituttet for Arbejdsmarked og Erhvervsforskning (IAB) i Nürnberg. Mens arbejdsløsheden i Vesttyskland forventes at stige med 0,1 procentpoint til 5,7 procent, forventes der en stigning på 0,2 procentpoint til 7,6 procent i Østtyskland. Denne udvikling afspejler den fortsat svage økonomi, der påvirker alle delstater.

Det økonomiske miljø forbliver usikkert,« forklarede IAB-ekspert Rüdiger Wapler. »En hurtigere genopretning af forbruget og en stærkere udenrigshandel kunne medføre positive effekter. Eskalerer handelskonflikter, eller øges de geopolitiske spændinger yderligere, kan udviklingen på de regionale arbejdsmarkeder forværres.« Særligt hårdt ramt vil være Thüringen, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen og Bayern, hvor de relative stigninger i arbejdsløshedstallene er størst. Niedersachsen, Bremen og Nordrhein-Westfalen registrerer derimod de mindste stigninger.

I det vestlige Tyskland forventer IAB en beskæftigelsesvækst på 0,6 procent, mens beskæftigelsen i Østtyskland forventes at stagnere. I byer som Hamborg, Nordrhein-Westfalen og Hessen vil beskæftigelsen med sociale sikringsbidrag stige mest, mens der i Thuringen og Sachsen-Anhalt vil være markante nedgange.

Årsagerne til den forskellige udvikling ligger i den regionale økonomiske struktur og arbejdsmarkedernes tilpasningsevne. Mens vesttyske regioner nyder godt af en diversificeret industrisektor, kæmper østtyske delstater med mindre dynamiske økonomiske grene og en større afhængighed af bestemte industrier.

Simon MacAdam, økonom hos Capital Economics, understregede: „De europæiske husholdninger har mistet deres formuegevinster fra coronamånederne og investerer i stigende grad i boligmarkedet. Højere lønninger har endnu ikke styrket tilliden og forbruget.“ Desuden bidrager de eskalerende konflikter i Mellemøsten til økonomisk usikkerhed, da Europa er mere afhængig af energiimport fra regionen.

OECD forudser, at de harmoniserede husholdningsopsparingsrater i Tyskland og eurozonen vil forblive over det før-pandemiske niveau indtil mindst 2025. Dette kan fortsat bremse forbrugsudgifterne og hæmme den økonomiske vækst.