Skatteplaner fra Labour-partiet: Risiko for den britiske økonomi?

Rachel Reeves, den britiske finansminister, står over for udfordringen med at implementere sine ambitiøse skatteplaner, som kan blive en potentiel faldgrube for økonomien. Hendes strategi om at generere yderligere midler til sundhedsvæsenet gennem skatteforhøjelser for de superrige og private equity-kapital møder skepsis. Forud for valget havde Labour annonceret, at de "bredeste skuldre" skulle bære den tungeste byrde, men virkeligheden viser, at disse skuldre allerede er stærkt belastede. Den britiske finansmyndighed påpeger den stigende byrde for velhavende briter, der i øjeblikket betaler mere skat af hver ekstra tjent pund end i noget andet G7-land. Den marginale skattesats på 66% for højtlønnede arbejdstagere er den højeste i sammenligning med Frankrigs 60% og USA's 33%. Sådanne høje satser kan alvorligt mindske villigheden til ekstraarbejde og karrierefremskridt, advarer Office for Budget Responsibility (OBR). Storbritanniens afhængighed af høje indkomster til finansiering af offentlige tjenester er tydelig. De øverste 1% af indkomstmodtagerne står for over en fjerdedel af de samlede indkomstskatteindtægter. Imens er den andel, de nederste 50% bidrager med, næsten halveret siden 1970'erne. Carl Emmerson fra Institute for Fiscal Studies understreger, at højere indkomster faktisk er blevet skattelettede i de seneste årtier, men den stigende belastning for topskatteydere fortsætter med at vokse. Denne udvikling påvirker nu ikke kun de superrige, men også middelklassen, som i stigende grad skubbes ind i højere skattesatser. Skattemæssige tiltag, såsom fastfrysning af skattegrænser, resulterer i, at flere mennesker falder under topskattesatsen. Desuden planlægger Reeves at målrette kapitalgevinstskatten, hvilket allerede fører til bekymringer om potentielle negative konsekvenser for investering og økonomisk vækst. Spørgsmålet er, om Reeves kan indfri sine løfter uden at gribe massivt til skatteforhøjelser for "arbejdende mennesker". Presset for at finde innovative løsninger på skattepolitikken vokser, mens forslag fra tidligere politiske rådgivere i stigende grad ses som tvivlsomme.