Inflationen i Tyrkiet nåede et nyt højdepunkt i marts for mere end et år og steg til i gennemsnit 68,5 procent på årsbasis. På trods af drastiske foranstaltninger fra den tyrkiske centralbank, som havde hævet styringsrenten til 50 procent i de seneste måneder, fortsætter tendensen med stigende forbrugerpriser. Især er områderne uddannelse, restauration, sundhed, transport og levnedsmidler hårdt ramt. Denne udvikling bidrog også til regeringspartiet AKP's nederlag under præsident Recep Tayyip Erdoğan ved de seneste lokalvalg, hvor oppositionen kunne fejre sejre i mange storbyer, herunder Istanbul.
Den tyrkiske centralbank strammer overraskende sin pengepolitik som reaktion på vedvarende høj inflation og har i marts hævet basisrenten fra 45 til 50 procent. Denne beslutning blev begrundet med de forværrede inflationsudsigter. Banken meddelte, at den vil fastholde denne restriktive kurs, indtil der ses et signifikant og vedvarende fald i kernet inflationen. Desuden skal inflationsforventningerne falde. Økonomer forudser, at inflationsraten kan falde til lige under 44 procent ved årets udgang.
Værditabet af den tyrkiske lira i de seneste år anses for at være en af de primære årsager til den høje inflation. Importer, der betales for med udenlandsk valuta på verdensmarkederne, bliver dyrere på grund af den svage lira. Brugen af stigende centralbankrenter som et middel til at bekæmpe inflation og styrke valutaen praktiseres også af andre centralbanker, skønt på et markant lavere niveau.
