Inflationen i euroområdet nåede den laveste rate i flere måneder i juli 2021 og er nu på 2,6 procent. Det fremgår af Eurostats seneste hurtigskøn for februar måned og bringer Den Europæiske Centralbank (ECB) tættere på sit mål om en inflation på to procent. Ikke desto mindre forbliver ECB forsigtig og fastholder indtil videre renten. En vigtig faktor hertil er væksten i overenskomstlønningerne, som centralbanken i øjeblikket tildeler særlig opmærksomhed.

Ifølge en aktuel vurdering fra ECB er overenskomstlønningerne i euroområdet i fjerde kvartal 2023 steget med 4,5 procent. Selvom denne stigning er lavere end tidligere, er den stadig for høj til på lang sigt at garantere prisstabilitet. Tidspunktet for en rentenedsættelse afhænger derfor primært af den videre udvikling i overenskomstlønningerne i det igangværende første kvartal. Hvis forhandlingerne mellem fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne fører til moderate resultater, vil vejen blive banet for en rentenedsættelse. Ellers kan det være, at ECB-medlemmerne endnu i månedsvis vil vente på en renteændring. For høje lønstigninger kan nemlig have en varig negativ indflydelse på inflationen, især hvis produktiviteten fortsætter med at være svag, og virksomhederne overfører de højere lønomkostninger til deres kunder.

For at få et tidligt billede af løndynamikken, har ECB udviklet et internt tidligt varslingssystem kendt som "Wage Tracker". Her analyseres direkte lønaftaler i syv af de 20 eurolande, for at man ikke skal afvente de officielle statistikker, som først offentliggøres med forsinkelse. Disse foreløbige informationer tyder på, at løntrykket i første halvår af 2024 midlertidigt vil aftage, men derefter formodentligt vil stige igen mod fem procent.

ECB'en iagttager udviklingen i overenskomstmæssige lønninger med stor nervøsitet, da fagforeningerne i øjeblikket ikke er villige til kompromiser og tilbageholdenhed. Den høje inflation fra sidste år har efterladt spor hos medarbejderne. Ifølge det Statistiske Bundesamt er de overenskomstmæssige lønninger i Tyskland steget med 3,7 procent i 2023, hvilket er markant under den gennemsnitlige inflation på 5,9 procent. Dette har resulteret i en mærkbar nedgang i medarbejdernes købekraft. WSI-instituttet, som er tæt på fagforeningerne, rapporterer også om et fald i købekraften af de overenskomstmæssige lønninger til niveauet fra 2016. De igangværende lønforhandlinger vil derfor sandsynligvis være præget af markante reallønsstigninger, ifølge WSI lønekspert Thorsten Schulten.

Fagforeninger og arbejdere går styrket ind i overenskomstforhandlingerne 2024, da arbejdsmarkederne i eurozonen fortsat er godt beskæftigede, og der er mangel på faglærte. Men på trods af det aktuelle fald i inflationen, som hovedsageligt skyldes lavere madpriser, forbliver kerneinflationsraten uden hensyntagen til fødevarer og energi høj på 3,1 procent. På grund af kraftige lønstigninger forventes den at forblive over to procent ind i det kommende år, som Sebastian Becker fra Deutsche Bank vurderer. Det vil derfor tage noget tid, før kerneinflationen også nærmer sig ECB's toprocentmål.

Selvom økonomer betragter fremskridtene i kampen mod den periodiske høje inflation over de sidste to år som opmuntrende, advarer nogle mod for meget optimisme i lyset af den aktuelle situation. ECB forbliver derfor forsigtig og holder nøje øje med udviklingen i tariffønne.