Efter Irans første direkte angreb på Israel står landet over for et afgørende sikkerhedspolitisk dilemma. Premierminister Benjamin Netanyahu og hans krigskabinet, bestående af forsvarsminister Yoav Gallant og den tidligere forsvarsminister Benny Gantz, står over for den vanskelige beslutning om, hvordan man skal reagere på overskridelsen af denne røde linje.

Ved angrebet blev der affyret over 300 raketter og droner, hvoraf de fleste blev opfanget med hjælp fra USA, Storbritannien, Frankrig og Jordan. Selvom det materielle skade var lille og kun en syvårig pige blev såret, er angrebets symbolske betydning betydelig.

Israel må nu finde et svar, der er stærkt nok til at sende Iran et klart budskab, uden at risikere yderligere eskalering. Mulighederne spænder fra direkte militære angreb mod iranske mål til hemmelige operationer og cyberangreb, som allerede er blevet brugt med succes mod iranske interesser.

Beslutningen påvirkes også af internationale faktorer, herunder USA's holdning, som ikke ønsker en eskalering, samt behovet for at koncentrere opmærksomheden om den vedvarende konflikt med Hamas i Gaza.

Den internationale samfund, herunder den britiske udenrigsminister David Cameron, diskuterer imens yderligere sanktioner mod Iran. De beslutninger, der vil blive truffet i de kommende dage, kan få vidtrækkende konsekvenser for den regionale stabilitet og de globale geopolitiske forhold.