Inflationen på retur? Et kig bag kulisserne

Denne uge kunne der spredes nyheder, der indikerer en lysere økonomisk korttidsudsigter. Rapporten, der udsendes onsdag, kunne vise et fald i den samlede inflation fra 2,2% til 1,9%, hvilket er under målet på 2% – en reduktion, der første gang lykkes siden april 2021. Er inflationsproblemet altså løst? Ikke helt. Faldet skyldes hovedsageligt de nyligt faldne benzinpriser, som faldt med 4% sammenlignet med måneden før. Denne komponent kunne alene trække 0,4% fra den årlige inflationsrate. Men kerneinflationsraten, der udelukker volatile elementer som fødevarer og energi, kunne kun marginalt falde fra 3,6% til 3,5%. Den vedvarende høje rate af prisstigninger i servicesektoren udgør en anden udfordring. Selvom der ventes et fald fra 5,6% til 5,2%, forbliver denne værdi alarmerende høj. En af hovedårsagerne er stigningen i gennemsnitslønningerne med omkring 5% om året. Foruroligende er desuden de forventede udfordringer som følge af de seneste generøse lønstigninger, for eksempel for lokomotivførere og unge læger. Disse kunne, sammen med kommende mindstelønsstigninger, lægge pres på enhedslønomkostningerne. Der er også spændinger på efterspørgselssiden. Regeringen satser på øgede investeringer som vækststrategi. Det nødvendige økonomiske råderum for dette skal opnås gennem øget låntagning. Dette kan dog udløse yderligere inflationsdynamik, hvilket igen vil påvirke Bank of Englands pengepolitik. Markederne har allerede tilpasset deres forventninger vedrørende fremtidige rentenedsættelser. Den 10-årige statsobligationsrente ligger på 4,2%, en reaktion på både globale trends og nationale udviklinger. Udfordringen for den nye finansminister ligger i at bevare tilliden, mens hun forsøger at opretholde den økonomiske balance.