Lønninger Sverige
Seneste Lønninger-tal for Sverige
Kurs
215,4 SEK/Hour
Ændring +/-
+0,5 SEK/Hour
Procentvis ændring
+0,23 %
Gennemsnit
114,15 SEK/Hour
All-time high
215,40 SEK/Hour
1.6.2026
All-time low
-10,99 SEK/Hour
1.12.1989
Den nuværende værdi af Lønninger i Sverige er 215,4 SEK/Hour. Lønninger i Sverige steg til 215,4 SEK/Hour den 1.6.2026, efter at det var 214,9 SEK/Hour den 1.5.2026. Fra 1.3.1980 til 1.6.2026 var gennemsnitlig BNP i Sverige 114,15 SEK/Hour. Den højeste værdi nogensinde blev nået den 1.6.2026 med 215,40 SEK/Hour, mens den laveste værdi blev registreret den 1.12.1989 med -10,99 SEK/Hour.
Den Lønninger i Sverige steg den 1.6.2026 fra 214,9 SEK/Hour den 1.5.2026 til 215,4 SEK/Hour. Den Lønninger i Sverige var i gennemsnit 114,15 SEK/Hour fra 1.3.1980 til 1.6.2026, nåede et rekordhøjt niveau på 215,40 SEK/Hour den 1.6.2026 og et rekordlavt niveau på -10,99 SEK/Hour den 1.12.1989.
Lønninger
Lønninger
3 år
5 år
10 år
25 år
Maks
Lønninger Historie
| Dato | Værdi |
|---|---|
| 215,4 SEK/Hour | |
| 214,9 SEK/Hour | |
| 211,3 SEK/Hour | |
| 208,7 SEK/Hour | |
| 210,4 SEK/Hour | |
| 211 SEK/Hour | |
| 210,2 SEK/Hour | |
| 207,7 SEK/Hour | |
| 207,2 SEK/Hour | |
| 205,6 SEK/Hour |
Lignende makroindikatorer til Lønninger
Arbejdsløse personer
Månedlig
Arbejdsløshedsprocent
Månedlig
Arbejdsomkostninger
Månedlig
Arbejdsstyrkedeltagelsesrate
Månedlig
Befolkning
Årlig
Beskæftigede personer
Månedlig
Beskæftigelsesændring
Kvartal
Beskæftigelsesgrad
Månedlig
Deltidsarbejde
Kvartal
Fuldtidsbeskæftigelse
Kvartal
Gennemsnitlige ugentlige timer
Månedlig
Jobtilbud
Månedlig
Langtidsledighed
Kvartal
Ledighedsrate for job
Kvartal
Lønninger i fremstilling
Månedlig
Lønvækst
Månedlig
Pensionsalder kvinder
Årlig
Pensionsalder mænd
Årlig
Produktivitet
Kvartal
Ungdomsarbejdsløshed
Månedlig
Lønninger
I Sverige beregnes lønninger ved hjælp af gennemsnitlig timeløn.
Makrosider for andre lande i Europa
Hvad er Lønninger?
På Eulerpool tilbyder vi et omfattende indblik i makroøkonomiske data og nøgleindikatorer, herunder emnet om lønninger, som spiller en central rolle i forståelsen af økonomisk aktivitet og arbejdskraftmarkedet i både nationale og internationale sammenhænge. Vores platform giver en dybdegående analyse af lønninger, der kan hjælpe virksomheder, økonomer og politikere med at træffe informerede beslutninger baseret på præcise og ajourførte data. Lønninger udgør en betydelig del af den samlede økonomi, da de ikke kun afspejler betalingen for arbejdsydelser, men også har vidtrækkende konsekvenser for forbruget, sparekulturen og den generelle økonomiske vækst. I sin enkleste form refererer lønninger til den kompensation, arbejdstagere modtager for deres arbejdsindsats og færdigheder. Det kan omfatte løn, bonusser, frynsegoder, og andre former for finansielle fordele. Når vi analyserer lønninger, fokuserer vi på forskellige faktorer, som har indflydelse på lønniveauerne. En af de mest grundlæggende faktorer er udbud og efterspørgsel på arbejdskraften. Når efterspørgslen efter arbejdskraft overgår udbuddet, har arbejdsgiverne en tendens til at tilbyde højere lønninger for at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Omvendt, hvis udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen, kan dette lægge pres på lønningerne i nedadgående retning. En anden væsentlig faktor er produktivitet, som refererer til mængden af output pr. arbejdstime. Højere produktivitet kan føre til højere lønninger, da arbejdstagere kan skabe mere værdi for deres arbejdsgivere. Derudover spiller konkurrenceevnen på tværs af industrier og sektorer en rolle, hvor lønningerne kan variere markant afhængigt af de specifikke kvalifikationer og erfaringer, der kræves inden for forskellige jobfunktioner. Inflationen er ligeledes en kritisk faktor, der påvirker reelle lønninger, dvs. købekraften af de penge, arbejdstagere tjener. Når priserne på varer og tjenester stiger, kan det erodere værdien af de nominelle lønninger, hvilket presser arbejdstagerne til at kræve højere løn for at opretholde deres levestandard. Desuden kan regeringspolitik og regulativer, såsom mindstelønsstandarder og arbejdsmarkedsregler, direkte påvirke lønniveauer og lønudvikling. På en international skala er lønninger også påvirket af globaliseringen, hvor arbejdsmarkeder i forskellige lande bliver stadig mere integrerede. Dette kan resultere i lønkonkurrence og outsourcing af job til lavtlønslande, hvilket igen påvirker lønningerne i de højtlønslande. Teknologiske fremskridt spiller ligeledes en stor rolle ved at ændre arbejdets natur og de nødvendige færdigheder, hvilket kan medføre skævvridninger i lønfordelingen afhængigt af teknologisk kompatible færdigheder. I Danmark, som en social markedsøkonomi, er lønforhandlinger ofte kollektivt aftalt gennem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Disse kollektive overenskomster kan fastlægge lønninger og arbejdsforhold, hvilket giver en vis stabilitet og forudsigelighed på arbejdsmarkedet. Samtidig ser vi dog også, at individuelle forhandlinger kan spille en rolle, især inden for højtspecialiserede områder og lederpositioner. En dybdegående forståelse af lønninger kræver også en analyse af lønforskelle, både på tværs af køn, geografi og uddannelsesniveauer. Lønforskelle mellem kønnene er et vigtigt emne, hvor mange lande, herunder Danmark, arbejder på at reducere løngabet mellem mænd og kvinder. Økonomiske incitamenter og politikker, som barselsorlov og ligelønslovgivning, er nogle af de instrumenter, der bruges i forsøget på at skabe mere lige lønforhold. Den geografiske dimension afslører yderligere variationer, hvor regionale forskelle i økonomisk udvikling og omkostningsniveauer kan føre til betydelige lønforskelle inden for samme land. Desuden spiller uddannelse en afgørende rolle, hvor højere uddannelsesniveauer generelt er forbundet med højere lønninger på grund af den større produktivitet og specialisering, som uddannelseskvalifikationer kan tilføre arbejdsstyrken. På Eulerpool ville vi sikre, at vores brugere har adgang til omfattende data om lønninger, inklusive gennemsnitlige lønninger på tværs af sektorer, regioner, køn og uddannelsesniveauer. Vi tilbyder også historiske data og trends, der kan hjælpe med at identificere mønstre og forudse fremtidige tendenser i lønudvikling. Vores platform giver muligheden for at sammenligne data på tværs af forskellige parametre, hvilket gør det muligt for brugere at udføre detaljerede analyser. Samlet set har lønninger en enorm indvirkning på makroøkonomien og spiller en central rolle i økonomisk analyse og beslutningstagning. Forståelse af de underliggende faktorer og dynamikker, der påvirker lønninger, kan give dybere indsigt i arbejdsmarkedet, økonomisk vækst, og samfundets velfærd. Hos Eulerpool er vi dedikerede til at levere præcise, omfattende og let tilgængelige data om lønninger for at støtte vores brugeres behov for økonomisk information og analyse.
Lønninger Sverige — FAQ
Hvad er den aktuelle Lønninger i Sverige?
Den aktuelle Lønninger i Sverige er 215,4 SEK/Hour pr. 1.6.2026.
Hvordan har Lønninger i Sverige ændret sig for nylig?
Lønninger i Sverige steget fra 214,9 SEK/Hour (1.5.2026) til 215,4 SEK/Hour (1.6.2026).
Hvad er all-time high for Lønninger i Sverige?
All-time high for Lønninger i Sverige var 215,40 SEK/Hour den 1.6.2026.
Hvad er all-time low for Lønninger i Sverige?
All-time low for Lønninger i Sverige var -10,99 SEK/Hour den 1.12.1989.
Hvad er det historiske gennemsnit for Lønninger i Sverige?
Det historiske gennemsnit for Lønninger i Sverige er 114,15 SEK/Hour fra 1.3.1980 til 1.6.2026.
Hvor kommer Lønninger-data for Sverige fra?
Lønninger-data for Sverige kommer fra Statistics Sweden og udgives på Eulerpool.
Flere værktøjer og analyser
Gratis værktøjer og markedsdata fra Eulerpool.
Aktiefinder
Screener 20.000+ aktier verden over med over 1.000.000 finansielle nøgletal.
Insiderkøb
Spor insider-køb og -salg i realtid.
Superinvestorer
Følg porteføljer fra verdens største investorer
Dividendekalender
Planlæg passiv indkomst med udbytteudbetaling.
Indtjeningskalender
Kvartalsregnskaber med dato og tidspunkt samlet ét sted.
Økonomisk kalender
Økonomiske begivenheder og dataudgivelser fra 200+ lande.
Kongrestracker
STOCK Act-indberetninger fra medlemmer af den amerikanske Kongres
Fear & Greed Index
Markedsstemningsindikator
Krypto Fear & Greed Index
Krypto markedssentiment
Idéer
Kuraterede aktielister efter strategi, indeks og land.
Sektorer
Top-aktier sorteret efter branche og sektor.
Lande
Aktiemarkeder og top-virksomheder efter land.
Strategi
Dokumenterede investeringsstrategier med historisk afkast.
Indeks
Performance og sammensætning af vigtige aktieindeks.
ETFs
9.000+ ETF'er efter udbyder, aktivklasse og indeks.
Krypto
Livepriser og markedsværdi for de største coins.
Råvarer
Gold, oil, gas, metals, agriculture and electricity prices.
Valuta
Live valutakurser for de vigtigste valutapar.
Ordliste
Omfattende børsordbog for finansielle og aktiebegreber
Blog
Nyheder, partnerskaber og produktmeddelelser