Gør de bedste investeringer i dit liv.
Sikre dig for 2 euro Forenede Stater Beskæftigelsesomkostningsindeks Lønninger
Aktiekurs
Den nuværende værdi af Beskæftigelsesomkostningsindeks Lønninger i Forenede Stater er 1,1 %. Beskæftigelsesomkostningsindeks Lønninger i Forenede Stater faldt til 1,1 % den 1.12.2023, efter det var 1,2 % den 1.9.2023. Fra 1.6.1982 til 1.3.2024 var den gennemsnitlige BNP i Forenede Stater 0,80 %. Den højeste værdi nogensinde blev nået den 1.9.1982 med 1,60 %, mens den laveste værdi blev registreret den 1.6.2015 med 0,20 %.
Beskæftigelsesomkostningsindeks Lønninger ·
3 år
5 år
10 år
25 år
Max
Beskæftigelsesomkostningsindeks lønninger | |
---|---|
1.6.1982 | 1,40 % |
1.9.1982 | 1,60 % |
1.12.1982 | 1,30 % |
1.3.1983 | 1,10 % |
1.6.1983 | 1,30 % |
1.9.1983 | 1,10 % |
1.12.1983 | 1,30 % |
1.3.1984 | 1,50 % |
1.6.1984 | 0,80 % |
1.9.1984 | 0,80 % |
1.12.1984 | 1,20 % |
1.3.1985 | 1,20 % |
1.6.1985 | 1,20 % |
1.9.1985 | 1,20 % |
1.12.1985 | 0,80 % |
1.3.1986 | 1,00 % |
1.6.1986 | 1,00 % |
1.9.1986 | 0,60 % |
1.12.1986 | 0,90 % |
1.3.1987 | 0,90 % |
1.6.1987 | 0,70 % |
1.9.1987 | 0,70 % |
1.12.1987 | 0,90 % |
1.3.1988 | 0,90 % |
1.6.1988 | 1,30 % |
1.9.1988 | 0,90 % |
1.12.1988 | 1,10 % |
1.3.1989 | 1,20 % |
1.6.1989 | 1,00 % |
1.9.1989 | 1,20 % |
1.12.1989 | 1,00 % |
1.3.1990 | 1,20 % |
1.6.1990 | 1,20 % |
1.9.1990 | 1,00 % |
1.12.1990 | 0,80 % |
1.3.1991 | 1,10 % |
1.6.1991 | 0,90 % |
1.9.1991 | 0,80 % |
1.12.1991 | 0,80 % |
1.3.1992 | 0,80 % |
1.6.1992 | 0,60 % |
1.9.1992 | 0,50 % |
1.12.1992 | 0,90 % |
1.3.1993 | 0,70 % |
1.6.1993 | 0,60 % |
1.9.1993 | 0,90 % |
1.12.1993 | 0,70 % |
1.3.1994 | 0,40 % |
1.6.1994 | 0,90 % |
1.9.1994 | 0,70 % |
1.12.1994 | 0,70 % |
1.3.1995 | 0,70 % |
1.6.1995 | 0,80 % |
1.9.1995 | 0,70 % |
1.12.1995 | 0,70 % |
1.3.1996 | 1,00 % |
1.6.1996 | 0,80 % |
1.9.1996 | 0,70 % |
1.12.1996 | 0,80 % |
1.3.1997 | 0,80 % |
1.6.1997 | 0,90 % |
1.9.1997 | 0,80 % |
1.12.1997 | 1,20 % |
1.3.1998 | 0,80 % |
1.6.1998 | 0,90 % |
1.9.1998 | 1,10 % |
1.12.1998 | 0,90 % |
1.3.1999 | 0,40 % |
1.6.1999 | 1,10 % |
1.9.1999 | 1,00 % |
1.12.1999 | 1,00 % |
1.3.2000 | 1,10 % |
1.6.2000 | 0,90 % |
1.9.2000 | 0,80 % |
1.12.2000 | 0,80 % |
1.3.2001 | 1,00 % |
1.6.2001 | 0,90 % |
1.9.2001 | 1,00 % |
1.12.2001 | 0,90 % |
1.3.2002 | 0,80 % |
1.6.2002 | 0,90 % |
1.9.2002 | 0,50 % |
1.12.2002 | 0,40 % |
1.3.2003 | 1,00 % |
1.6.2003 | 0,60 % |
1.9.2003 | 0,70 % |
1.12.2003 | 0,50 % |
1.3.2004 | 0,60 % |
1.6.2004 | 0,60 % |
1.9.2004 | 0,70 % |
1.12.2004 | 0,50 % |
1.3.2005 | 0,70 % |
1.6.2005 | 0,50 % |
1.9.2005 | 0,60 % |
1.12.2005 | 0,80 % |
1.3.2006 | 0,60 % |
1.6.2006 | 0,80 % |
1.9.2006 | 1,00 % |
1.12.2006 | 0,80 % |
1.3.2007 | 1,00 % |
1.6.2007 | 0,80 % |
1.9.2007 | 0,80 % |
1.12.2007 | 0,80 % |
1.3.2008 | 0,70 % |
1.6.2008 | 0,80 % |
1.9.2008 | 0,60 % |
1.12.2008 | 0,50 % |
1.3.2009 | 0,30 % |
1.6.2009 | 0,40 % |
1.9.2009 | 0,40 % |
1.12.2009 | 0,40 % |
1.3.2010 | 0,40 % |
1.6.2010 | 0,40 % |
1.9.2010 | 0,40 % |
1.12.2010 | 0,40 % |
1.3.2011 | 0,40 % |
1.6.2011 | 0,40 % |
1.9.2011 | 0,40 % |
1.12.2011 | 0,30 % |
1.3.2012 | 0,50 % |
1.6.2012 | 0,40 % |
1.9.2012 | 0,30 % |
1.12.2012 | 0,30 % |
1.3.2013 | 0,40 % |
1.6.2013 | 0,50 % |
1.9.2013 | 0,40 % |
1.12.2013 | 0,50 % |
1.3.2014 | 0,30 % |
1.6.2014 | 0,60 % |
1.9.2014 | 0,80 % |
1.12.2014 | 0,50 % |
1.3.2015 | 0,70 % |
1.6.2015 | 0,20 % |
1.9.2015 | 0,60 % |
1.12.2015 | 0,60 % |
1.3.2016 | 0,60 % |
1.6.2016 | 0,70 % |
1.9.2016 | 0,50 % |
1.12.2016 | 0,60 % |
1.3.2017 | 0,60 % |
1.6.2017 | 0,60 % |
1.9.2017 | 0,70 % |
1.12.2017 | 0,60 % |
1.3.2018 | 0,80 % |
1.6.2018 | 0,60 % |
1.9.2018 | 0,80 % |
1.12.2018 | 0,80 % |
1.3.2019 | 0,70 % |
1.6.2019 | 0,70 % |
1.9.2019 | 0,80 % |
1.12.2019 | 0,70 % |
1.3.2020 | 0,90 % |
1.6.2020 | 0,40 % |
1.9.2020 | 0,50 % |
1.12.2020 | 0,80 % |
1.3.2021 | 1,10 % |
1.6.2021 | 0,80 % |
1.9.2021 | 1,40 % |
1.12.2021 | 1,20 % |
1.3.2022 | 1,20 % |
1.6.2022 | 1,30 % |
1.9.2022 | 1,30 % |
1.12.2022 | 1,20 % |
1.3.2023 | 1,20 % |
1.6.2023 | 1,00 % |
1.9.2023 | 1,20 % |
1.12.2023 | 1,10 % |
Beskæftigelsesomkostningsindeks Lønninger Historie
Dato | Værdi |
---|---|
1.12.2023 | 1,1 % |
1.9.2023 | 1,2 % |
1.6.2023 | 1 % |
1.3.2023 | 1,2 % |
1.12.2022 | 1,2 % |
1.9.2022 | 1,3 % |
1.6.2022 | 1,3 % |
1.3.2022 | 1,2 % |
1.12.2021 | 1,2 % |
1.9.2021 | 1,4 % |
Lignende makroøkonomiske nøgletal for Beskæftigelsesomkostningsindeks Lønninger
Navn | Aktuel | Forrige | Frekvens |
---|---|---|---|
🇺🇸 ADP-beskatigelsesændring | 152 | 188 | Månedligt |
🇺🇸 Arbejdsløse personer | 7,145 mio. | 6,984 mio. | Månedligt |
🇺🇸 Arbejdsløshedsrate | 4,2 % | 4,1 % | Månedligt |
🇺🇸 Arbejdsløshedsydelser 4-ugers gennemsnit | 240.75 | 238.25 | frequency_weekly |
🇺🇸 Arbejdsomkostninger | 121,983 points | 121,397 points | Kvartal |
🇺🇸 Befolkning | 335,89 mio. | 334,13 mio. | Årligt |
🇺🇸 Beskæftigede | 161,141 mio. | 161,496 mio. | Månedligt |
🇺🇸 Beskæftigelse uden for landbruget privat | 229 | 158 | Månedligt |
🇺🇸 Beskæftigelsesgrad | 60,1 % | 60,2 % | Månedligt |
🇺🇸 Beskæftigelsesomkostningsindeks | 1,2 % | 0,9 % | Kvartal |
🇺🇸 Beskæftigelsesomkostningsindeks ydelser | 1,1 % | 0,7 % | Kvartal |
🇺🇸 Challenger-jobbeskæringer | 57.727 Persons | 55.597 Persons | Månedligt |
🇺🇸 Deltidsarbejde | 28,004 mio. | 27,718 mio. | Månedligt |
🇺🇸 Erhvervsfrekvens | 62,5 % | 62,6 % | Månedligt |
🇺🇸 Førstegangsansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse | 219 | 220 | frequency_weekly |
🇺🇸 Fortsatte arbejdsløshedsydelser | 1,875 mio. | 1,869 mio. | frequency_weekly |
🇺🇸 Fuldtidsbeskæftigelse | 133,385 mio. | 133,496 mio. | Månedligt |
🇺🇸 Fyringer og opsigelser | 1,498 mio. | 1,678 mio. | Månedligt |
🇺🇸 Gennemsnitlig timeløn | 0,4 % | 0,2 % | Månedligt |
🇺🇸 Gennemsnitlig timelønsstigning år over år | 4,1 % | 4 % | Månedligt |
🇺🇸 Gennemsnitlige ugentlige arbejdstimer | 34,3 Hours | 34,3 Hours | Månedligt |
🇺🇸 Ikke-landbrugsmæssige lønningslister | 272 | 165 | Månedligt |
🇺🇸 Jobopgivelser | 3,459 mio. | 3,452 mio. | Månedligt |
🇺🇸 Jobopslag | 8,14 mio. | 7,919 mio. | Månedligt |
🇺🇸 Jobopslag | 8,167 mio. | 7,239 mio. | Månedligt |
🇺🇸 Langtidsarbejdsløshedsrate | 0,8 % | 0,74 % | Månedligt |
🇺🇸 Lønninger | 29,99 USD/Hour | 29,85 USD/Hour | Månedligt |
🇺🇸 Lønninger i produktionen | 28,3 USD/Hour | 28,18 USD/Hour | Månedligt |
🇺🇸 Lønvækst | 5,8 % | 5,6 % | Månedligt |
🇺🇸 Meddelelser om ansættelsesplaner | 4.236 Persons | 9.802 Persons | Månedligt |
🇺🇸 Mindstelønninger | 7,25 USD/Hour | 7,25 USD/Hour | Årligt |
🇺🇸 Opsigelseskvote | 2,2 % | 2,2 % | Månedligt |
🇺🇸 Pensionsalder for kvinder | 66,67 Years | 66,5 Years | Årligt |
🇺🇸 Pensionsalder mænd | 66,67 Years | 66,5 Years | Årligt |
🇺🇸 Produktionslønninger | 22 | -48 | Månedligt |
🇺🇸 Produktivitet | 111,909 points | 111,827 points | Kvartal |
🇺🇸 Produktivitet uden for landbruget kvartal-over-kvartal | 2,2 % | 2,1 % | Kvartal |
🇺🇸 Statslige løn- og lønopgørelser | 43 | 7 | Månedligt |
🇺🇸 Stykomkostninger QoQ | 0,8 % | -1,1 % | Kvartal |
🇺🇸 U6-ledighedsprocent | 7,4 % | 7,4 % | Månedligt |
🇺🇸 Ungdomsarbejdsløshedsrate | 9,4 % | 9,5 % | Månedligt |
Beskæftigelsesomkostningsindekset (ECI) er en måling af ændringen i arbejdsomkostningerne, uafhængigt af påvirkningen fra beskæftigelsesskift blandt erhverv og industrikategorier. Serien for den samlede kompensation inkluderer ændringer i løn og gager samt i arbejdsgiveromkostninger til medarbejderfordele. ECI beregner indekser for den samlede kompensation, løn og gager samt fordele separat for alle civile arbejdere i USA, for arbejdere i den private sektor og for arbejdere i statslige og lokale regeringer.
Makrosider for andre lande i Amerika
- 🇦🇷Argentina
- 🇦🇼Aruba
- 🇧🇸Bahamas
- 🇧🇧Barbados
- 🇧🇿Belize
- 🇧🇲Bermuda
- 🇧🇴Bolivien
- 🇧🇷Brasilien
- 🇨🇦Canada
- 🇰🇾Caymanøerne
- 🇨🇱Chile
- 🇨🇴Colombien
- 🇨🇷Costa Rica
- 🇨🇺Kuba
- 🇩🇴Dominikanske Republik
- 🇪🇨Ecuador
- 🇸🇻El Salvador
- 🇬🇹Guatemala
- 🇬🇾Guyana
- 🇭🇹Haiti
- 🇭🇳Honduras
- 🇯🇲Jamaika
- 🇲🇽Mexico
- 🇳🇮Nicaragua
- 🇵🇦Panama
- 🇵🇾Paraguay
- 🇵🇪Peru
- 🇵🇷Puerto Rico
- 🇸🇷Surinam
- 🇹🇹Trinidad og Tobago
- 🇺🇾Uruguay
- 🇻🇪Venezuela
- 🇦🇬Antigua og Barbuda
- 🇩🇲Dominica
- 🇬🇩Grenada
Hvad er Beskæftigelsesomkostningsindeks Lønninger
Beskrivelse af Macroeconomic Kategorien 'Employment Cost Index Wages' på Dansk Employment Cost Index (ECI) er en væsentlig indikator inden for makroøkonomi, der måler væksten i omkostningerne ved løn og fordele til medarbejdere over tid. I en verden, hvor økonomiske data bliver afgørende for strategiske beslutningstagere, tilbyder hjemmesider som Eulerpool detaljeret og opdateret information om denne vigtige økonomiske indikator. Employment Cost Index Wages, som specifikt fokuserer på lønomkostninger, er en kritisk dimension for at forstå den økonomiske sundhed og inflationære tendenser i et samfund. Employment Cost Index Wages analyserer og rapporterer ændringer i lønomkostninger på tværs af forskellige sektorer og erhverv. Denne indikator er betydningsfuld for både arbejdsgivere, politikere og økonomer. For arbejdsgivere giver det indsigt i, hvorvidt lønomkostninger stiger hurtigere end inflationsraten, hvilket kan påvirke virksomhedens lønsomhed. For politikere og økonomer er det et redskab til at vurdere arbejdsmarkedets styrke og hjælpe med at formulere økonomiske politikker, der er afstemt med reale økonomiske forhold. ECI opdeler omkostningerne i løn og fordele og giver en mere granulær forståelse af, hvilke faktorer der driver ændringer i arbejdsgiverudgifter. Lønkomponenten (Employment Cost Index Wages) er særligt vigtig, da den direkte påvirker husholdningernes disponible indkomst og dermed også forbrugsmønstre. Højere lønninger betyder som regel større købekraft og kan således stimulere økonomisk vækst, men det kan også føre til øget inflation, hvis lønstigningerne ikke matches af produktivitetsforbedringer. Det præcise fokus på lønomkostninger gør Employment Cost Index Wages til et uundværligt værktøj for enhver, der analyserer arbejdsmarkedets dynamik og makroøkonomiske udviklinger. Det differentierer sig fra andre lønindekser ved at inkludere både tids- og præstationsbaserede komponenter og ved at justere for sæsonvariationer, hvilket gør det til en pålidelig indikator for langvarige økonomiske tendenser. En af de vigtigste anvendelser af Employment Cost Index Wages er i lønforhandlinger og personalebudgettering. Arbejdsgivere bruger ofte denne indikator som et grundlag for at bestemme lønjusteringer og bonussystemer for at forblive konkurrencedygtige. Det hjælper også med at fremme retfærdige og gennemsigtige lønningsprocesser i organisationer, hvilket igen kan forbedre medarbejdertilfredsheden og reducere omsætningen. På en bredere økonomisk skala er Employment Cost Index Wages også kritisk for centralbankernes pengepolitiske beslutninger. En stigning i lønomkostningerne kan signalere inflationært pres, som centralbankerne kan reagere på ved at justere rentesatserne. Omvendt kan stabile eller faldende lønomkostninger indikere en svag efterspørgsel på arbejdsmarkedet, hvilket kan føre til lempeligere pengepolitikker for at stimulere økonomien. Det er ikke kun centralbanker og arbejdsgivere, der har gavn af Employment Cost Index Wages; aktie- og finansmarkedet som helhed betragter også denne indikator med stor interesse. Investorer bruger ECI til at forudsige virksomhedsoverskud og makroøkonomisk vækst. Øgede lønomkostninger kan skære i profitmarginer, hvilket kan påvirke både aktiekurser og virksomhedsvurderinger negativt. På den anden side kan moderate lønstigninger i en vækstøkonomi være et tegn på sund økonomisk udvikling, hvilket kan tiltrække investorer. Desuden anvender mange offentlige og private forskningsinstitutioner Employment Cost Index Wages i deres økonomiske modeller og fremskrivninger. Disse institutioner analyserer dataene for at udarbejde rapporter og forudsigelser om arbejdsmarkedets trends, erhvervsklima, og omkostningspres på virksomheder. Disse analyser er yderst værdifulde for beslutningstagere på alle niveauer og bidrager til en mere informeret offentlig diskussion om økonomiske politikker og arbejdsmarkedsforhold. Der er også en betydelig international dimension ved Employment Cost Index Wages, da globaliseringen fortsætter med at påvirke arbejdsmarkederne. Multinationale selskaber benytter ECI til at forstå lønstrukturen og omkostningsdynamikken i forskellige lande, hvilket hjælper dem med at foretage strategiske beslutninger om outsourcing, offshoring og strategisk placering af arbejdsstyrken. Internationale organisationer og økonomiske sammenslutninger anvender også ECI for at sammenligne arbejdsomkostninger mellem lande og til at forstå globale arbejdsmarkedstendenser. På Eulerpool forstår vi vigtigheden af nøjagtige og rettidige makroøkonomiske data for professionelle beslutningstagere. Vores platform tilbyder omfattende og opdaterede data om Employment Cost Index Wages, faciliteret gennem intuitive visuelle præsentationer, der gør det nemt for brugerne at analysere og syntetisere informationen. Vi sigter mod at være den definitive kilde for økonomiske oplysninger, der kan hjælpe med at drive informerede beslutninger indenfor både den private og offentlige sektor. Samlet set repræsenterer Employment Cost Index Wages en afgørende brik i forståelsen af makroøkonomiske kontekster. Den byder på dybdegående indsigt i løndynamikker, der påvirker økonomiens helbred, fra individniveau til nationalt og globalt perspektiv. Ved at benytte denne indikator kan aktører træffe bedre informerede beslutninger, der bidrager til langsigtet bæredygtig vækst og økonomisk stabilitet.