Deutschland spielt bei klassischen Computern seit Jahren kaum noch eine Rolle. Im Quantencomputing hingegen hat sich der Standort überraschend stark positioniert. Mit den Start-ups Planqc aus München und EleQtron aus Nordrhein-Westfalen verfolgen zwei deutsche Unternehmen unterschiedliche, aber technologisch verwandte Ansätze – und rücken damit ins Zentrum der sogenannten zweiten Welle der Quantenrevolution.

Der Berliner Neobroker Trade Republic hat einen neuen Meilenstein erreicht. Bei einem Anteilsverkauf unter Investoren wird das Fintech mit 12,5 Milliarden Euro bewertet und löst damit erstmals die KI-Rüstungsfirma Helsing als wertvollstes deutsches Start-up ab. Zugleich steigt eine Reihe prominenter neuer Geldgeber ein.

Das Berliner Verteidigungs-Start-up Stark afslutter opbygningen af sin topledelse. Med en tidligere topchef fra Rheinmetall og en mangeårig Zalando-manager henter virksomheden erfaring fra forsvarsindustrien og tech-skalering ind i bestyrelsen – et strategisk skridt i en fase med hurtig vækst.

Det amerikanske startup Luma er pludselig blevet en af de mest værdifulde AI-virksomheder i verden. Med sin videomodel Ray 3 konkurrerer virksomheden ikke kun med OpenAI og Google, men sætter nye standarder for fotorealistiske, logisk opbyggede AI-videoer. Grundlægger Amit Jain ser dog den hårdeste konkurrence ikke i Silicon Valley – men i Kina. Og netop dette pres, siger han, gør Vesten bedre.

Während Politik und große Teile der Autoindustrie alles på elektromobilitet setzen, går Mazda en anden vej. Den japanske producent arbejder på en forbrændingsmotor, der ikke kun skal være klimaneutral, men som også aktivt fjerner CO₂ fra atmosfæren. Hvis konceptet bliver modent til markedet, kunne det grundlæggende ændre den hidtidige debat om drivkræfter.

På trods af igen enestående forretningstal er NVIDIA-aktien for nylig kommet under pres. Koncernchef Jensen Huang reagerede på det usædvanligt åbent – og rettede internt skarp kritik mod ledere, der efter hans mening viser sig for skeptiske over for KI-boomet.

Ein Siliciumplade skal bære Teslas fremtid. Men netop denne byggesten kommer år senere end planlagt – og tvinger Elon Musk til at udskyde centrale løfter.