Gør de bedste investeringer i dit liv.
Sikre dig for 2 euro Japan Mindstelønninger
Aktiekurs
Den nuværende værdi af Mindstelønninger i Japan er 961 JPY/Hour. Mindstelønninger i Japan steg til 961 JPY/Hour den 1.1.2022, efter det var 930 JPY/Hour den 1.1.2021. Fra 1.1.2002 til 1.1.2023 var det gennemsnitlige BNP i Japan 783,41 JPY/Hour. Alle tiders højeste værdi blev nået den 1.1.2023 med 1.002,00 JPY/Hour, mens den laveste værdi blev registreret den 1.1.2002 med 663,00 JPY/Hour.
Mindstelønninger ·
3 år
5 år
10 år
25 år
Max
Mindstelønninger | |
---|---|
1.1.2002 | 663,00 JPY/Hour |
1.1.2003 | 664,00 JPY/Hour |
1.1.2004 | 665,00 JPY/Hour |
1.1.2005 | 668,00 JPY/Hour |
1.1.2006 | 673,00 JPY/Hour |
1.1.2007 | 687,00 JPY/Hour |
1.1.2008 | 703,00 JPY/Hour |
1.1.2009 | 713,00 JPY/Hour |
1.1.2010 | 730,00 JPY/Hour |
1.1.2011 | 737,00 JPY/Hour |
1.1.2012 | 749,00 JPY/Hour |
1.1.2013 | 764,00 JPY/Hour |
1.1.2014 | 780,00 JPY/Hour |
1.1.2015 | 798,00 JPY/Hour |
1.1.2016 | 823,00 JPY/Hour |
1.1.2017 | 848,00 JPY/Hour |
1.1.2018 | 874,00 JPY/Hour |
1.1.2019 | 901,00 JPY/Hour |
1.1.2020 | 902,00 JPY/Hour |
1.1.2021 | 930,00 JPY/Hour |
1.1.2022 | 961,00 JPY/Hour |
Mindstelønninger Historie
Dato | Værdi |
---|---|
1.1.2022 | 961 JPY/Hour |
1.1.2021 | 930 JPY/Hour |
1.1.2020 | 902 JPY/Hour |
1.1.2019 | 901 JPY/Hour |
1.1.2018 | 874 JPY/Hour |
1.1.2017 | 848 JPY/Hour |
1.1.2016 | 823 JPY/Hour |
1.1.2015 | 798 JPY/Hour |
1.1.2014 | 780 JPY/Hour |
1.1.2013 | 764 JPY/Hour |
Lignende makroøkonomiske nøgletal for Mindstelønninger
Navn | Aktuel | Forrige | Frekvens |
---|---|---|---|
🇯🇵 Arbejdsløse personer | 1,71 mio. | 1,68 mio. | Månedligt |
🇯🇵 Arbejdsløshedsrate | 2,5 % | 2,4 % | Månedligt |
🇯🇵 Befolkning | 124,3 mio. | 124,95 mio. | Årligt |
🇯🇵 Beskæftigede | 67,61 mio. | 67,51 mio. | Månedligt |
🇯🇵 Beskæftigelsesgrad | 61,4 % | 61,2 % | Månedligt |
🇯🇵 Deltidsarbejde | 7,65 mio. | 7,693 mio. | Månedligt |
🇯🇵 Erhvervsfrekvens | 63,3 % | 63,1 % | Månedligt |
🇯🇵 Forholdet mellem job og ansøgninger | 1,24 | 1,26 | Månedligt |
🇯🇵 Fuldtidsbeskæftigelse | 23,77 mio. | 23,009 mio. | Månedligt |
🇯🇵 Jobopslag | 836.938 | 832.062 | Månedligt |
🇯🇵 Lønninger | 332.301 JPY/Month | 339.957 JPY/Month | Månedligt |
🇯🇵 Lønninger i produktionen | 355.857 JPY/Month | 354.14 JPY/Month | Månedligt |
🇯🇵 Lønvækst | 2,1 % | 1 % | Månedligt |
🇯🇵 Overtidskompensation YoY | -0,6 % | -0,5 % | Månedligt |
🇯🇵 Pensionsalder for kvinder | 64 Years | 64 Years | Årligt |
🇯🇵 Pensionsalder mænd | 64 Years | 64 Years | Årligt |
🇯🇵 Produktivitet | 104,6 points | 97,1 points | Månedligt |
🇯🇵 Reel indkomst inklusive bonusser | 0 % | -0,4 % | Månedligt |
🇯🇵 Reel indtjening uden bonusser | 1,1 % | -1,3 % | Månedligt |
🇯🇵 Ungdomsarbejdsløshedsrate | 3,8 % | 4 % | Månedligt |
I Japan refererer minimumsløn til den nationale vægtede gennemsnitlige timeløn. Der findes to slags minimumsløn: den regionale - anvendt på alle ansatte i en region uanset forskelle i industrier - og den specifikke - anvendt på arbejdere i specifikke industrier. De højeste lønninger udbetales i Tokyo, Kanagawa og Osaka; de laveste findes i Okinawa, Nagasaki, Miyazaki, Much, Kumamoto, Kochi og Tottori.
Makrosider for andre lande i Asien
- 🇨🇳Kina
- 🇮🇳Indien
- 🇮🇩Indonesien
- 🇸🇦Saudi-Arabien
- 🇸🇬Singapore
- 🇰🇷Sydkorea
- 🇹🇷Tyrkiet
- 🇦🇫Afghanistan
- 🇦🇲Armenien
- 🇦🇿Aserbajdsjan
- 🇧🇭Bahrain
- 🇧🇩Bangladesh
- 🇧🇹Bhutan
- 🇧🇳Brunei
- 🇰🇭Cambodja
- 🇹🇱Østtimor
- 🇬🇪Georgien
- 🇭🇰Hongkong
- 🇮🇷Iran
- 🇮🇶Irak
- 🇮🇱Israel
- 🇯🇴Jordanien
- 🇰🇿Kasakhstan
- 🇰🇼Kuwait
- 🇰🇬Kirgisistan
- 🇱🇦Laos
- 🇱🇧Libanon
- 🇲🇴Macau
- 🇲🇾Malaysia
- 🇲🇻Maldiverne
- 🇲🇳Mongoliet
- 🇲🇲Myanmar
- 🇳🇵Nepal
- 🇰🇵Nordkorea
- 🇴🇲Oman
- 🇵🇰Pakistan
- 🇵🇸Palæstina
- 🇵🇭Filippinerne
- 🇶🇦Katar
- 🇱🇰Sri Lanka
- 🇸🇾Syrien
- 🇹🇼Taiwan
- 🇹🇯Tadsjikistan
- 🇹🇭Thailand
- 🇹🇲Turkmenistan
- 🇦🇪Forenede Arabiske Emirater
- 🇺🇿Usbekistan
- 🇻🇳Vietnam
- 🇾🇪Jemen
Hvad er Mindstelønninger
Minimum wages er et centralt emne inden for makroøkonomi, og det er et område, der har betydelig indflydelse på arbejdsmarkedet, levevilkår og den samlede økonomiske stabilitet i et samfund. På Eulerpool, en professionel platform, der præsenterer makroøkonomiske data, får du indsigt i komplekse økonomiske faktorer som minimumsløn og deres indvirkning på både mikro- og makroniveauer. Minimumslønnen refererer til den laveste lønsats, som arbejdsgivere lovligt kan betale til deres ansatte for arbejde udført inden for en bestemt tidsperiode – normalt pr. time eller pr. måned. Dette koncept blev indført for at sikre, at arbejdstagere modtager en grundlæggende indkomst, der kan dække deres leveomkostninger og resultater i en forbedret levestandard. Minimumslønnen kan variere betydeligt afhængig af land, region og industri, og dens indvirkning kan observeres gennem forskellige økonomiske indikatorer. Historisk set blev minimumsløn indført for at bekæmpe fattigdom og opretholde en vis social retfærdighed. Denne politik har været genstand for mange økonomiske og politiske diskussioner, da dens implementering og justering kan have både positive og negative konsekvenser. Økonomiske teoretikere og politikere studerer nøje relationen mellem minimumsløn og forskellige makroøkonomiske faktorer som beskæftigelse, inflation og økonomisk vækst. En væsentlig fordel ved en fastsat minimumsløn er dens evne til at øge arbejdskraftens indkomstniveau, især blandt lavtlønnede arbejdstagere. Dette kan føre til en forbedring af den samlede efterspørgsel i økonomien, da arbejdstagere med højere indkomst er tilbøjelige til at forbruge mere. Øget forbrug kan stimulere økonomisk vækst, skabe flere jobmuligheder og generelt styrke økonomien. Desuden kan en højere minimumsløn reducere ulighed og hjælpe med at mindske arbejdsrelateret fattigdom, hvilket resulterer i en mere retfærdig og inkluderende økonomi. Men der er også potentielle ulemper ved en høj minimumsløn. En af de mest omtalte bekymringer er, at en højere minimumsløn kan føre til højere arbejdsløshed, især blandt unge og lavtuddannede arbejdstagere. Dette sker, fordi højere lønomkostninger kan motivere arbejdsgivere til at reducere antallet af medarbejdere eller erstatte dem med automatisering. Små virksomheder kan specifikt være udsat for økonomisk pres, hvilket kan føre til nedskæringer eller lukninger. En anden effekt af minimumsløn kan være inflationspres. Når lønninger stiger, har virksomheder en tendens til at hæve priserne på deres produkter og tjenester for at dække de øgede omkostninger. Dette kan medføre højere inflation, som reducerer købekraften og potentielt udhuler gevinsterne ved lønstigningen. Økonomer og politikere skal derfor balancere de potentielle fordele ved en minimumsløn mod disse risici og udfordringer. Analyser fra Eulerpool viser, at minimumslønnens virkning varierer afhængigt af den økonomiske kontekst og de specifikke omstændigheder i forskellige lande og regioner. For eksempel har lande som Danmark, der ikke har en national lovbestemt minimumsløn, men derimod overenskomster forhandlet mellem arbejdsgivere og fagforeninger, oplevet forskellige resultater sammenlignet med lande, der opererer med faste minimumslønninger som USA og Frankrig. Desuden er den korrekte fastsættelse af minimumsløn lige så vigtig som selve politikken. Hvis minimumslønnen sættes for højt, kan det forårsage negative effekter på beskæftigelsen, mens en for lav minimumsløn ikke vil opfylde sit formål med at forbedre levevilkår og reducere fattigdom. Beregning og justering af minimumslønnen kræver derfor præcise og pålidelige makroøkonomiske data samt en dyb forståelse for markedsdynamik. På Eulerpool tilbyder vi dybdegående analyser og opdaterede data om minimumsløn, som kan hjælpe politikere, akademikere og erhvervsfolk med at træffe informerede beslutninger. Vores platform giver et omfattende overblik over minimumslønnsatsers udvikling gennem tiden samt deres sammenhænge med andre økonomiske indikatorer som inflation, arbejdsløshed og bruttonationalproduktet (BNP). Dette kan hjælpe med at belyse de komplekse konsekvenser af minimumsløn og understøtte udviklingen af effektive politikker. I sidste ende er minimumsløn en afgørende brik i den økonomiske politik, der kræver løbende analyse og justering. Gennem vores ressourcer og data på Eulerpool er det vores mål at fremme en bedre forståelse af minimumslønnens dynamikker og dens indvirkninger på økonomien. Af denne grund fokuserer vi på at levere præcise og detaljerede økonomiske data, der giver en solid grundlægning for beslutningstagning og analyse i hele makroøkonomi spektrum. Gennem en grundig udforskning af minimumsløn og dens mange dimensioner håber vi på at bidrage til en mere afbalanceret økonomisk vækst, en reduktion af ulighed og et bedre forstået arbejdsmarked. Minimumsløn er ikke kun en lønsats; det er et kritisk element i struktureringen af det økonomiske landskab, som kræver stor opmærksomhed fra både forskere og politikformere.