Beskæftigelsesgrad Malta
Seneste Beskæftigelsesgrad-tal for Malta
Kurs
79,6 %
Ændring +/-
-0,2 %
Gennemsnit
62,75 %
All-time high
81,00 %
1.9.2025
All-time low
53,00 %
1.3.2002
Den nuværende værdi af Beskæftigelsesgrad i Malta er 79,6 %. Beskæftigelsesgrad i Malta faldt til 79,6 % den 1.3.2026, efter det var 79,8 % den 1.12.2025. Fra 1.3.1997 til 1.6.2026 var det gennemsnitlige BNP i Malta 62,75 %. Rekorden blev nået den 1.9.2025 med 81,00 %, mens den laveste værdi blev registreret den 1.3.2002 med 53,00 %.
Den Beskæftigelsesgrad i Malta faldt den 1.3.2026 fra 79,8 % den 1.12.2025 til 79,6 %. Den Beskæftigelsesgrad i Malta var i gennemsnit 62,75 % fra 1.3.1997 til 1.6.2026, nåede et rekordhøjt niveau på 81,00 % den 1.9.2025 og et rekordlavt niveau på 53,00 % den 1.3.2002.
Beskæftigelsesgrad
Beskæftigelsesgrad
3 år
5 år
10 år
25 år
Maks
Beskæftigelsesgrad Historie
| Dato | Værdi |
|---|---|
| 79,6 % | |
| 79,8 % | |
| 79,9 % | |
| 79,4 % | |
| 79,7 % | |
| 80 % | |
| 78,5 % | |
| 78,4 % | |
| 78,7 % | |
| 78,7 % |
Lignende makroindikatorer til Beskæftigelsesgrad
Arbejdsløse personer
Månedlig
Arbejdsløshedsprocent
Kvartal
Arbejdsomkostninger
Kvartal
Arbejdsstyrkedeltagelsesrate
Kvartal
Befolkning
Årlig
Beskæftigede personer
Månedlig
Beskæftigelsesændring
Kvartal
Deltidsarbejde
Kvartal
Fuldtidsbeskæftigelse
Kvartal
Langtidsledighed
Kvartal
Løner
Kvartal
Mindstelønninger
Kvartal
Pensionsalder kvinder
Årlig
Pensionsalder mænd
Årlig
Produktivitet
Kvartal
Ungdomsarbejdsløshed
Månedlig
Beskæftigelsesgrad
I Malta måler beskæftigelsesraten antallet af mennesker, der har et job, som en procentdel af den arbejdsdygtige befolkning.
Makrosider for andre lande i Europa
Hvad er Beskæftigelsesgrad?
Beskæftigelsesgraden er en central indikator for et lands økonomiske sundhedstilstand og en fundamental kategori inden for makroøkonomiske analyser. På eulerpool.dk er vi dedikeret til at levere dybdegående og præcise makroøkonomiske data, der kan hjælpe økonomer, analytikere og beslutningstagere med at forstå de komplekse dynamikker, der styrer økonomien. Denne artikel vil dykke ned i, hvad beskæftigelsesgraden er, hvorfor den er vigtig, hvilke faktorer der påvirker den, og hvordan den måles. Beskæftigelsesgraden, også kendt som beskæftigelsesprocenten, repræsenterer den procentdel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, der er i beskæftigelse. Den måles typisk som antallet af beskæftigede individer divideret med den samlede arbejdsdygtige befolkning, og resultatet ganges med 100 for at få en procentværdi. For eksempel, hvis et land har 10 millioner arbejdsdygtige mennesker og 6 millioner af dem er i beskæftigelse, vil beskæftigelsesgraden være 60%. En høj beskæftigelsesgrad indikerer, at en stor procentdel af befolkningen er i arbejde, hvilket ofte er tegn på en sund økonomi. Omvendt kan en lav beskæftigelsesgrad signalere økonomiske udfordringer, såsom recession eller strukturelle problemer på arbejdsmarkedet. Derfor overvåges beskæftigelsesgraden tæt af regeringer, centralbanker og investorer. Flere faktorer påvirker beskæftigelsesgraden, og det er vigtigt at forstå disse for at kunne tolke dataene korrekt. Økonomisk vækst er en af de mest afgørende faktorer; når økonomien vokser, skabes flere jobs, hvilket øger beskæftigelsesgraden. Omvendt vil en økonomisk recession ofte føre til jobtab og et fald i beskæftigelsesgraden. Uddannelsesniveauet i befolkningen spiller også en væsentlig rolle. Et højt uddannelsesniveau kan føre til højere beskæftigelsesgrader, da uddannede individer generelt har lettere ved at finde arbejde. Omvendt kan en lavere uddannelsesgrad begrænse jobmulighederne og dermed sænke beskæftigelsesgraden. Køn og alder er også vigtige faktorer. I mange lande er mænd generelt mere sandsynlige til at være beskæftigede end kvinder, selvom dette mønster er ved at ændre sig i mange udviklede økonomier. Ældre arbejdere kan også påvirke beskæftigelsesraten, idet pensionering typisk reducerer antallet af beskæftigede individer i forhold til den arbejdsdygtige befolkning. Politiske tiltag spiller en betydelig rolle i at forme beskæftigelsesgraden. Eksempelvis kan jobskabelsesprogrammer, uddannelses- og træningsinitiativer samt arbejdsmarkedslovgivning alt sammen have betydelige effekter på beskæftigelsen. Regeringer kan også påvirke beskæftigelsen gennem økonomiske incitamenter og subsidier til virksomheder, der ansætter nye arbejdere. Det er også vigtigt at forstå, hvordan beskæftigelsesgraden måles. I Danmark anvendes blandt andet den Arbejdsstyrkebaserede Statistik fra Danmarks Statistik, som indsamler data fra spørgeskemaundersøgelser og registre for at beregne beskæftigelsen. Metodologien bag datainnsamlingen kan variere fra land til land, hvilket kan gøre internationale sammenligninger udfordrende. Beskæftigelsesgraden bør ikke forveksles med arbejdsløshedsgraden, selvom de to hænger sammen. Arbejdsløshedsgraden måler den procentdel af den arbejdsdygtige befolkning, der aktivt søger arbejde men ikke kan finde det. Sammen kan beskæftigelsesgraden og arbejdsløshedsgraden give et omfattende billede af arbejdsmarkedets tilstand. I de seneste år har beskæftigelsesgraden fået endnu mere opmærksomhed på grund af globale begivenheder som COVID-19 pandemien, der forårsagede betydelige udsving i beskæftigelsen verden over. Mange lande oplevede dramatiske fald i beskæftigelsen under pandemien, efterfulgt af gradvis genopretning, som økonomierne begyndte at åbne op igen. Denne volatilitet understreger vigtigheden af løbende overvågning af beskæftigelsesdata. På eulerpool.dk leverer vi opdaterede data om beskæftigelsesraten samt dybdegående analyser og rapporter, der kan hjælpe vores brugere med at forstå de underliggende tendenser. Vores platform er designet til at være brugervenlig og tilgængelig, med data præsenteret i klare og overskuelige grafer og tabeller. For investorer og økonomer kan beskæftigelsesdata være et værktøj til at forudsige kommende økonomiske tendenser. For eksempel kan en stigende beskæftigelsesrate signalere økonomisk ekspansion, hvilket kan føre til øgede investeringer og forbrug. Omvendt kan en faldende beskæftigelsesrate være et tidligt advarselstegn om økonomisk tilbagegang. Afslutningsvis er beskæftigelsesgraden en uundværlig del af makroøkonomisk analyse og en afgørende indikator for økonomisk sundhed. På eulerpool.dk er vi forpligtet til at levere præcise og opdaterede data om beskæftigelsesgraden, så vores brugere kan træffe informerede beslutninger. Ved at forstå de forskellige faktorer, der påvirker beskæftigelsen, samt metodologien bag dataindsamlingen, kan man få en mere nuanceret forståelse af arbejdsmarkedets dynamik og den overordnede økonomiske situation. Besøg eulerpool.dk for at dykke dybere ned i beskæftigelsesgraden og andre vigtige makroøkonomiske data.
Beskæftigelsesgrad Malta — FAQ
Hvad er den aktuelle Beskæftigelsesgrad i Malta?
Den aktuelle Beskæftigelsesgrad i Malta er 79,6 % pr. 1.3.2026.
Hvordan har Beskæftigelsesgrad i Malta ændret sig for nylig?
Beskæftigelsesgrad i Malta faldt fra 79,8 % (1.12.2025) til 79,6 % (1.3.2026).
Hvad er all-time high for Beskæftigelsesgrad i Malta?
All-time high for Beskæftigelsesgrad i Malta var 81,00 % den 1.9.2025.
Hvad er all-time low for Beskæftigelsesgrad i Malta?
All-time low for Beskæftigelsesgrad i Malta var 53,00 % den 1.3.2002.
Hvad er det historiske gennemsnit for Beskæftigelsesgrad i Malta?
Det historiske gennemsnit for Beskæftigelsesgrad i Malta er 62,75 % fra 1.3.1997 til 1.6.2026.
Hvor kommer Beskæftigelsesgrad-data for Malta fra?
Beskæftigelsesgrad-data for Malta kommer fra EUROSTAT og udgives på Eulerpool.
Flere værktøjer og analyser
Gratis værktøjer og markedsdata fra Eulerpool.
Aktiefinder
Screener 20.000+ aktier verden over med over 1.000.000 finansielle nøgletal.
Insiderkøb
Spor insider-køb og -salg i realtid.
Superinvestorer
Følg porteføljer fra verdens største investorer
Dividendekalender
Planlæg passiv indkomst med udbytteudbetaling.
Indtjeningskalender
Kvartalsregnskaber med dato og tidspunkt samlet ét sted.
Økonomisk kalender
Økonomiske begivenheder og dataudgivelser fra 200+ lande.
Kongrestracker
STOCK Act-indberetninger fra medlemmer af den amerikanske Kongres
Fear & Greed Index
Markedsstemningsindikator
Krypto Fear & Greed Index
Krypto markedssentiment
Idéer
Kuraterede aktielister efter strategi, indeks og land.
Sektorer
Top-aktier sorteret efter branche og sektor.
Lande
Aktiemarkeder og top-virksomheder efter land.
Strategi
Dokumenterede investeringsstrategier med historisk afkast.
Indeks
Performance og sammensætning af vigtige aktieindeks.
ETFs
9.000+ ETF'er efter udbyder, aktivklasse og indeks.
Krypto
Livepriser og markedsværdi for de største coins.
Råvarer
Gold, oil, gas, metals, agriculture and electricity prices.
Valuta
Live valutakurser for de vigtigste valutapar.
Ordliste
Omfattende børsordbog for finansielle og aktiebegreber
Blog
Nyheder, partnerskaber og produktmeddelelser