Gør de bedste investeringer i dit liv.
Sikre dig for 2 euro Letland Beskæftigelsesgrad
Aktiekurs
Den nuværende værdi af Beskæftigelsesgrad i Letland er 64 %. Beskæftigelsesgrad i Letland faldt til 64 % den 1.12.2023, efter det var 64,7 % den 1.9.2023. Fra 1.3.2002 til 1.3.2024 var det gennemsnitlige BNP i Letland 59,41 %. Rekorden blev nået den 1.9.2019 med 65,60 %, mens den laveste værdi blev registreret den 1.3.2010 med 50,80 %.
Beskæftigelsesgrad ·
3 år
5 år
10 år
25 år
Max
Beskæftigelsesgrad | |
---|---|
1.3.2002 | 52,00 % |
1.6.2002 | 53,60 % |
1.9.2002 | 55,10 % |
1.12.2002 | 54,70 % |
1.3.2003 | 53,90 % |
1.6.2003 | 54,10 % |
1.9.2003 | 55,70 % |
1.12.2003 | 54,30 % |
1.3.2004 | 54,40 % |
1.6.2004 | 54,70 % |
1.9.2004 | 55,40 % |
1.12.2004 | 55,10 % |
1.3.2005 | 54,30 % |
1.6.2005 | 55,80 % |
1.9.2005 | 56,40 % |
1.12.2005 | 57,00 % |
1.3.2006 | 57,70 % |
1.6.2006 | 59,20 % |
1.9.2006 | 61,60 % |
1.12.2006 | 60,10 % |
1.3.2007 | 59,40 % |
1.6.2007 | 61,20 % |
1.9.2007 | 63,00 % |
1.12.2007 | 63,00 % |
1.3.2008 | 62,30 % |
1.6.2008 | 63,10 % |
1.9.2008 | 62,40 % |
1.12.2008 | 60,10 % |
1.3.2009 | 57,80 % |
1.6.2009 | 55,20 % |
1.9.2009 | 52,50 % |
1.12.2009 | 51,50 % |
1.3.2010 | 50,80 % |
1.6.2010 | 51,50 % |
1.9.2010 | 53,10 % |
1.12.2010 | 52,70 % |
1.3.2011 | 52,40 % |
1.6.2011 | 53,80 % |
1.9.2011 | 54,90 % |
1.12.2011 | 55,00 % |
1.3.2012 | 54,40 % |
1.6.2012 | 55,60 % |
1.9.2012 | 57,40 % |
1.12.2012 | 57,20 % |
1.3.2013 | 57,30 % |
1.6.2013 | 57,90 % |
1.9.2013 | 59,00 % |
1.12.2013 | 58,60 % |
1.3.2014 | 58,60 % |
1.6.2014 | 59,30 % |
1.9.2014 | 59,30 % |
1.12.2014 | 59,30 % |
1.3.2015 | 59,70 % |
1.6.2015 | 60,90 % |
1.9.2015 | 61,40 % |
1.12.2015 | 61,40 % |
1.3.2016 | 61,00 % |
1.6.2016 | 61,80 % |
1.9.2016 | 61,80 % |
1.12.2016 | 61,70 % |
1.3.2017 | 61,60 % |
1.6.2017 | 62,60 % |
1.9.2017 | 63,60 % |
1.12.2017 | 63,70 % |
1.3.2018 | 63,50 % |
1.6.2018 | 64,40 % |
1.9.2018 | 65,30 % |
1.12.2018 | 64,70 % |
1.3.2019 | 64,40 % |
1.6.2019 | 64,70 % |
1.9.2019 | 65,60 % |
1.12.2019 | 65,40 % |
1.3.2020 | 64,70 % |
1.6.2020 | 64,10 % |
1.9.2020 | 64,30 % |
1.12.2020 | 63,80 % |
1.3.2021 | 61,60 % |
1.6.2021 | 62,30 % |
1.9.2021 | 63,50 % |
1.12.2021 | 62,70 % |
1.3.2022 | 63,20 % |
1.6.2022 | 64,00 % |
1.9.2022 | 64,60 % |
1.12.2022 | 64,00 % |
1.3.2023 | 63,70 % |
1.6.2023 | 64,40 % |
1.9.2023 | 64,70 % |
1.12.2023 | 64,00 % |
Beskæftigelsesgrad Historie
Dato | Værdi |
---|---|
1.12.2023 | 64 % |
1.9.2023 | 64,7 % |
1.6.2023 | 64,4 % |
1.3.2023 | 63,7 % |
1.12.2022 | 64 % |
1.9.2022 | 64,6 % |
1.6.2022 | 64 % |
1.3.2022 | 63,2 % |
1.12.2021 | 62,7 % |
1.9.2021 | 63,5 % |
Lignende makroøkonomiske nøgletal for Beskæftigelsesgrad
Navn | Aktuel | Forrige | Frekvens |
---|---|---|---|
🇱🇻 Arbejdsløse personer | 45.432 | 47.858 | Månedligt |
🇱🇻 Arbejdsløshedsrate | 7,2 % | 6,8 % | Kvartal |
🇱🇻 Arbejdsomkostninger | 173,26 points | 170,19 points | Kvartal |
🇱🇻 Befolkning | 1,87 mio. | 1,88 mio. | Årligt |
🇱🇻 Beskæftigede | 880 | 878 | Kvartal |
🇱🇻 Beskæftigelsesændring | 0,3 % | -1 % | Kvartal |
🇱🇻 Deltidsarbejde | 58.2 | 56.7 | Kvartal |
🇱🇻 Erhvervsfrekvens | 68,9 % | 68,6 % | Kvartal |
🇱🇻 Fuldtidsbeskæftigelse | 768 | 768.5 | Kvartal |
🇱🇻 Jobannonceringsrate | 2,8 % | 2,5 % | Kvartal |
🇱🇻 Jobopslag | 24.224 | 22.23 | Kvartal |
🇱🇻 Langtidsarbejdsløshedsrate | 2,1 % | 1,8 % | Kvartal |
🇱🇻 Lønninger | 1.213 EUR/Month | 1.16 EUR/Month | Månedligt |
🇱🇻 Mindstelønninger | 700 EUR/Month | 700 EUR/Month | Kvartal |
🇱🇻 Pensionsalder for kvinder | 64,75 Years | 64,5 Years | Årligt |
🇱🇻 Pensionsalder mænd | 64,75 Years | 64,5 Years | Årligt |
🇱🇻 Produktivitet | 120,417 points | 120,774 points | Kvartal |
🇱🇻 Ungdomsarbejdsløshedsrate | 9,1 % | 9,8 % | Månedligt |
I Letland måler beskæftigelsesfrekvensen antallet af personer, der har et job, som en procentdel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder.
Makrosider for andre lande i Europa
- 🇦🇱Albanien
- 🇦🇹Østrig
- 🇧🇾Hviderusland
- 🇧🇪Belgien
- 🇧🇦Bosnien-Hercegovina
- 🇧🇬Bulgarien
- 🇭🇷Kroatien
- 🇨🇾Cypern
- 🇨🇿Tjekkiet
- 🇩🇰Danmark
- 🇪🇪Estland
- 🇫🇴Færøerne
- 🇫🇮Finland
- 🇫🇷Frankrig
- 🇩🇪Tyskland
- 🇬🇷Grækenland
- 🇭🇺Ungarn
- 🇮🇸Island
- 🇮🇪Irland
- 🇮🇹Italien
- 🇽🇰Kosovo
- 🇱🇮Liechtenstein
- 🇱🇹Litauen
- 🇱🇺Luxembourg
- 🇲🇰Nordmakedonien
- 🇲🇹Malta
- 🇲🇩Moldau
- 🇲🇨Monaco
- 🇲🇪Montenegro
- 🇳🇱Nederlandene
- 🇳🇴Norge
- 🇵🇱Polen
- 🇵🇹Portugal
- 🇷🇴Rumænien
- 🇷🇺Rusland
- 🇷🇸Serbien
- 🇸🇰Slovakiet
- 🇸🇮Slovenien
- 🇪🇸Spanien
- 🇸🇪Sverige
- 🇨🇭Schweiz
- 🇺🇦Ukraine
- 🇬🇧Forenede Kongerige
- 🇦🇩Andorra
Hvad er Beskæftigelsesgrad
Beskæftigelsesgraden er en central indikator for et lands økonomiske sundhedstilstand og en fundamental kategori inden for makroøkonomiske analyser. På eulerpool.dk er vi dedikeret til at levere dybdegående og præcise makroøkonomiske data, der kan hjælpe økonomer, analytikere og beslutningstagere med at forstå de komplekse dynamikker, der styrer økonomien. Denne artikel vil dykke ned i, hvad beskæftigelsesgraden er, hvorfor den er vigtig, hvilke faktorer der påvirker den, og hvordan den måles. Beskæftigelsesgraden, også kendt som beskæftigelsesprocenten, repræsenterer den procentdel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, der er i beskæftigelse. Den måles typisk som antallet af beskæftigede individer divideret med den samlede arbejdsdygtige befolkning, og resultatet ganges med 100 for at få en procentværdi. For eksempel, hvis et land har 10 millioner arbejdsdygtige mennesker og 6 millioner af dem er i beskæftigelse, vil beskæftigelsesgraden være 60%. En høj beskæftigelsesgrad indikerer, at en stor procentdel af befolkningen er i arbejde, hvilket ofte er tegn på en sund økonomi. Omvendt kan en lav beskæftigelsesgrad signalere økonomiske udfordringer, såsom recession eller strukturelle problemer på arbejdsmarkedet. Derfor overvåges beskæftigelsesgraden tæt af regeringer, centralbanker og investorer. Flere faktorer påvirker beskæftigelsesgraden, og det er vigtigt at forstå disse for at kunne tolke dataene korrekt. Økonomisk vækst er en af de mest afgørende faktorer; når økonomien vokser, skabes flere jobs, hvilket øger beskæftigelsesgraden. Omvendt vil en økonomisk recession ofte føre til jobtab og et fald i beskæftigelsesgraden. Uddannelsesniveauet i befolkningen spiller også en væsentlig rolle. Et højt uddannelsesniveau kan føre til højere beskæftigelsesgrader, da uddannede individer generelt har lettere ved at finde arbejde. Omvendt kan en lavere uddannelsesgrad begrænse jobmulighederne og dermed sænke beskæftigelsesgraden. Køn og alder er også vigtige faktorer. I mange lande er mænd generelt mere sandsynlige til at være beskæftigede end kvinder, selvom dette mønster er ved at ændre sig i mange udviklede økonomier. Ældre arbejdere kan også påvirke beskæftigelsesraten, idet pensionering typisk reducerer antallet af beskæftigede individer i forhold til den arbejdsdygtige befolkning. Politiske tiltag spiller en betydelig rolle i at forme beskæftigelsesgraden. Eksempelvis kan jobskabelsesprogrammer, uddannelses- og træningsinitiativer samt arbejdsmarkedslovgivning alt sammen have betydelige effekter på beskæftigelsen. Regeringer kan også påvirke beskæftigelsen gennem økonomiske incitamenter og subsidier til virksomheder, der ansætter nye arbejdere. Det er også vigtigt at forstå, hvordan beskæftigelsesgraden måles. I Danmark anvendes blandt andet den Arbejdsstyrkebaserede Statistik fra Danmarks Statistik, som indsamler data fra spørgeskemaundersøgelser og registre for at beregne beskæftigelsen. Metodologien bag datainnsamlingen kan variere fra land til land, hvilket kan gøre internationale sammenligninger udfordrende. Beskæftigelsesgraden bør ikke forveksles med arbejdsløshedsgraden, selvom de to hænger sammen. Arbejdsløshedsgraden måler den procentdel af den arbejdsdygtige befolkning, der aktivt søger arbejde men ikke kan finde det. Sammen kan beskæftigelsesgraden og arbejdsløshedsgraden give et omfattende billede af arbejdsmarkedets tilstand. I de seneste år har beskæftigelsesgraden fået endnu mere opmærksomhed på grund af globale begivenheder som COVID-19 pandemien, der forårsagede betydelige udsving i beskæftigelsen verden over. Mange lande oplevede dramatiske fald i beskæftigelsen under pandemien, efterfulgt af gradvis genopretning, som økonomierne begyndte at åbne op igen. Denne volatilitet understreger vigtigheden af løbende overvågning af beskæftigelsesdata. På eulerpool.dk leverer vi opdaterede data om beskæftigelsesraten samt dybdegående analyser og rapporter, der kan hjælpe vores brugere med at forstå de underliggende tendenser. Vores platform er designet til at være brugervenlig og tilgængelig, med data præsenteret i klare og overskuelige grafer og tabeller. For investorer og økonomer kan beskæftigelsesdata være et værktøj til at forudsige kommende økonomiske tendenser. For eksempel kan en stigende beskæftigelsesrate signalere økonomisk ekspansion, hvilket kan føre til øgede investeringer og forbrug. Omvendt kan en faldende beskæftigelsesrate være et tidligt advarselstegn om økonomisk tilbagegang. Afslutningsvis er beskæftigelsesgraden en uundværlig del af makroøkonomisk analyse og en afgørende indikator for økonomisk sundhed. På eulerpool.dk er vi forpligtet til at levere præcise og opdaterede data om beskæftigelsesgraden, så vores brugere kan træffe informerede beslutninger. Ved at forstå de forskellige faktorer, der påvirker beskæftigelsen, samt metodologien bag dataindsamlingen, kan man få en mere nuanceret forståelse af arbejdsmarkedets dynamik og den overordnede økonomiske situation. Besøg eulerpool.dk for at dykke dybere ned i beskæftigelsesgraden og andre vigtige makroøkonomiske data.