Gør de bedste investeringer i dit liv.

Sikre dig for 2 euro
Analyse
Profil
🇮🇸

Island Handelsbalance

Aktiekurs

4,602 mia. ISK
Ændring +/-
+1,04 mia. ISK
Ændring %
+25,48 %

Den nuværende værdi af Handelsbalance i Island er 4,602 mia. ISK. Handelsbalance i Island steg til 4,602 mia. ISK den 1.3.2015, efter det var 3,562 mia. ISK den 1.1.2015. Fra 1.1.1960 til 1.7.2024 var det gennemsnitlige BNP i Island -3,40 mia. ISK. Den højeste værdi nogensinde blev nået den 1.12.2008 med 21,09 mia. ISK, mens den laveste værdi blev registreret den 1.10.2022 med -54,83 mia. ISK.

Kilde: Statistics Iceland

Handelsbalance

  • 3 år

  • 5 år

  • 10 år

  • 25 år

  • Max

Handelsbalance

Handelsbalance Historie

DatoVærdi
1.3.20154,602 mia. ISK
1.1.20153,562 mia. ISK
1.12.2014505,9 mio. ISK
1.11.20142,32 mia. ISK
1.10.20148,361 mia. ISK
1.8.201412,4 mio. ISK
1.5.20141,736 mia. ISK
1.1.20144,583 mia. ISK
1.11.20137,931 mia. ISK
1.10.20134,281 mia. ISK
1
2
3
4
5
...
20

Lignende makroøkonomiske nøgletal for Handelsbalance

NavnAktuelForrigeFrekvens
🇮🇸
Betalingsbalance
-40,808 mia. ISK-29,153 mia. ISKKvartal
🇮🇸
Betalingsbalancen over for BNP
0,9 % of GDP-1,7 % of GDPÅrligt
🇮🇸
Eksporter
88,899 mia. ISK72,851 mia. ISKMånedligt
🇮🇸
Guldreserver
1,98 Tonnes1,98 TonnesKvartal
🇮🇸
Importe
109,706 mia. ISK119,254 mia. ISKMånedligt
🇮🇸
Kapitalstrømme
3,45 mia. ISK69,809 mia. ISKKvartal
🇮🇸
Overførsler
2,135 mia. ISK2,334 mia. ISKKvartal
🇮🇸
Terrorismeindeks
0,233 Points0 PointsÅrligt
🇮🇸
Turistankomster
173.295 156.36 Månedligt
🇮🇸
Udenlandsgæld
3,358 Bio. ISK3,123 Bio. ISKKvartal
🇮🇸
Udenlandske direkte investeringer
21,19 mia. ISK-2,312 mia. ISKKvartal

I Islands handelsunderskud udvidede sig til ISK 231,8 milliarder i 2021 fra ISK 145,3 milliarder i 2020. Den samlede værdi af vareeksporten steg med 21,8% til ISK 136,2 milliarder. Eksporten af aluminium og aluminiumsprodukter udgjorde den største andel af de eksporterede industriprodukter med 37,3% af den samlede eksport. Marine produkter bidrog med 38,8% af den samlede eksport, og deres værdi var 7,4% højere end i 2020. Fersk fisk og frosne fiskefileter havde den største andel inden for marine produkter. De største handelslande i eksport af varer var Nederlandene, Spanien og Storbritannien, men 68,8% af al eksport gik til EØS-lande. I mellemtiden steg importen med en hurtigere hastighed på 28,9% til ISK 222,8 milliarder. Stigningen var hovedsageligt inden for transportudstyr og kapitalgoder. De største importkategorier var industriforsyninger (28,8%) og kapitalgoder (22,2%). De største handelslande i vareimport for året 2021 var Norge, Kina og Tyskland. Over 58% af den samlede importværdi kom fra EØS-lande.

Hvad er Handelsbalance

Balancen af handel, ofte refereret til som betalingsbalancens handelsbalance, er en af de mest essentielle makroøkonomiske indikatorer i vurderingen af et lands økonomiske sundhed. Hos Eulerpool inden for makroøkonomi, fokuserer vi på at tilbyde dybdegående indsigter i handelsbalancen og dens mange facetter. Denne beskrivelse sigter mod at kaste lys over vigtigheden af handelsbalancen, dens beregning, faktorer der påvirker denne, samt de konsekvenser en positiv eller negativ balance kan have på en økonomi. Handelsbalancen refererer til forskellen mellem værdien af et lands eksport af varer og tjenesteydelser og værdien af dets import. Når eksportværdien overstiger værdien af importen, siges landet at have et handelsoverskud. Omvendt, når importværdien overstiger eksportværdien, har landet et handelsunderskud. Handelsbalancen er en komponent i landets betalingsbalance, som også omfatter poster som services, indkomst fra udlandet og løbende overførsler. Beregningen af handelsbalancen kan synes simpel ved første øjekast – forskellen mellem eksport og import. Dog er der flere faktorer og nuancer at overveje. For at opnå en præcis skildring af en økonomis handelsbalance, er det vigtigt at tage højde for alle aspekter af eksport og import, inklusiv varer og services samt eventuelle transaktioner, der indebærer mellemliggende produkter. Forskellige faktorer påvirker et lands handelsbalance. En af de primære faktorer er valutakursen. En stærkere valuta gør eksport dyrere og import billigere, hvilket kan føre til et handelsunderskud. Omvendt kan en svagere valuta stimulere eksporten ved at gøre den billigere for udenlandske købere og samtidig gøre import dyrere, hvilket kan forbedre handelsbalancen. Den økonomiske vækst spiller også en stor rolle. Hvis et land oplever økonomisk vækst, kan det føre til øget efterspørgsel efter importvarer, hvilket kan påvirke handelsbalancen negativt, medmindre eksporten stiger tilsvarende. Handelspolitik er en anden væsentlig faktor. Tarifbarrierer, kvoter og handelssanktioner kan alt sammen påvirke handelsbalancen. Ved at indføre handelsstrukturer, kan et land beskytte sin hjemlige industri, men disse tiltag kan også medføre restriktioner i eksporten. For eksempel, hvis et land pålægger høje tarifbarrierer på importvarer, kan andre lande reagere med lignende tiltag på dette lands eksportvarer, hvilket kan påvirke handelsbalancen negativt. Når vi diskuterer handelsbalancen, er det også vitalt at overveje den rolle, som produktionsomkostninger spiller. En stigning i produktionsomkostningerne i et land kan gøre dets varer og tjenesteydelser dyrere på det internationale marked, hvilket kan medføre et fald i eksporten og dermed påvirke handelsbalancen. Omvendt, hvis produktionsomkostningerne i et andet land er lavere, kan dette land dominere eksportmarkederne med sine billigere produkter. De økonomiske konsekvenser af en positiv eller negativ handelsbalance kan være betydelige. Et vedvarende handelsunderskud kan føre til en stigende gæld til udlandet, da landet skal låne for at finansiere sin import. Det kan også føre til pres på landets valuta, hvilket kan resultere i devaluering og inflation. Omvendt kan et handelsoverskud indikere en stærk økonomi, men det kan også skabe spændinger i forhold til landets handelspartnere, der kan beskylde dette land for at føre en uretfærdig konkurrence. Ved at opbygge store valutareserver, kan et land med et handelsoverskud imidlertid også styrke sin økonomiske stabilitet og fleksibilitet over for eksterne chok. Handelsbalancens påvirkning på arbejdsmarkedet bør heller ikke undervurderes. Exportdrevne økonomier kan opleve stigning i beskæftigelsen takket være stigende efterspørgsel efter landets varer og services. Omvendt kan lande med handelsunderskud opleve tab af arbejdspladser, især i fremstillingsindustrien, når de står over for konkurrence fra billigere importerede varer. For at opnå en sund handelsbalance, bør lande stræbe efter en diversificering af deres eksportmarkeder og produkter. Afhængighed af et enkelt eksportmarked eller produkt kan gøre økonomien sårbar over for negative ændringer i dette marked. Ved at diversificere sine eksportmarkeder og producere et bredt spektrum af varer og tjenesteydelser, kan et land reducere sin økonomiske risiko og forbedre sin handelsbalance. Hos Eulerpool, forstår vi nuancerne og de komplekse forhold, der former et lands handelsbalance. Vi tilbyder omfattende data og analyser, der hjælper med at kaste lys over den aktuelle økonomiske situation, identificere tendenser og forudse fremtidige udviklinger. Ved at dykke ned i detaljerede statistikker og økonomiske modeller, kan vi levere den indsigt, der er nødvendig for at træffe informerede beslutninger og udvikle bæredygtige økonomiske politikker. Vi anerkender, at forståelsen af handelsbalancen ikke kun er vigtig for økonomer og politikere, men også for virksomhedsejere, investorer og andre aktører i den globale markedsøkonomi. Derfor stræber vi efter at præsentere data på en klar og brugervenlig måde, så de mest komplekse økonomiske forhold kan forstås og anvendes af et bredt publikum. Afslutningsvis kan man sige, at handelsbalancen er mere end blot en forskel mellem eksport og import. Det er et spejl af et lands økonomiske dynamik, påvirket af en række interne og eksterne faktorer, og har vidtrækkende konsekvenser for økonomisk sundhed og stabilitet. Ved at analysere og forstå handelsbalancen, får vi en dybere indsigt i den bredere økonomi og de kræfter, der former den globale handel.