Gør de bedste investeringer i dit liv.
Sikre dig for 2 euro Tyskland Husstande gæld i forhold til bruttonationalproduktet (BNP)
Aktiekurs
Den nuværende værdi af Husstande gæld i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) i Tyskland er 52,8 % of GDP. Husstande gæld i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) i Tyskland faldt til 52,8 % of GDP den 1.9.2023, efter at det var 53,5 % of GDP den 1.6.2023. Fra 1.12.1970 til 1.12.2023 var gennemsnittet af BNP i Tyskland 54,52 % of GDP. Den højeste værdi nogensinde blev nået den 1.12.2000 med 71,20 % of GDP, mens den laveste værdi blev registreret den 1.3.1971 med 34,80 % of GDP.
Husstande gæld i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) ·
3 år
5 år
10 år
25 år
Max
Gældsætning af husholdningerne i forhold til BNP. | |
---|---|
1.12.1970 | 35,50 % of GDP |
1.3.1971 | 34,80 % of GDP |
1.6.1971 | 35,00 % of GDP |
1.9.1971 | 35,30 % of GDP |
1.12.1971 | 36,30 % of GDP |
1.3.1972 | 36,20 % of GDP |
1.6.1972 | 36,90 % of GDP |
1.9.1972 | 36,90 % of GDP |
1.12.1972 | 38,10 % of GDP |
1.3.1973 | 38,30 % of GDP |
1.6.1973 | 38,60 % of GDP |
1.9.1973 | 38,70 % of GDP |
1.12.1973 | 39,10 % of GDP |
1.3.1974 | 38,70 % of GDP |
1.6.1974 | 38,70 % of GDP |
1.9.1974 | 38,50 % of GDP |
1.12.1974 | 38,60 % of GDP |
1.3.1975 | 38,20 % of GDP |
1.6.1975 | 38,50 % of GDP |
1.9.1975 | 38,50 % of GDP |
1.12.1975 | 39,50 % of GDP |
1.3.1976 | 38,90 % of GDP |
1.6.1976 | 39,30 % of GDP |
1.9.1976 | 39,30 % of GDP |
1.12.1976 | 40,00 % of GDP |
1.3.1977 | 39,60 % of GDP |
1.6.1977 | 40,10 % of GDP |
1.9.1977 | 40,40 % of GDP |
1.12.1977 | 41,30 % of GDP |
1.3.1978 | 40,70 % of GDP |
1.6.1978 | 41,40 % of GDP |
1.9.1978 | 41,70 % of GDP |
1.12.1978 | 42,90 % of GDP |
1.3.1979 | 42,90 % of GDP |
1.6.1979 | 43,70 % of GDP |
1.9.1979 | 43,90 % of GDP |
1.12.1979 | 45,00 % of GDP |
1.3.1980 | 44,30 % of GDP |
1.6.1980 | 44,90 % of GDP |
1.9.1980 | 45,10 % of GDP |
1.12.1980 | 46,80 % of GDP |
1.3.1981 | 47,20 % of GDP |
1.6.1981 | 47,90 % of GDP |
1.9.1981 | 48,20 % of GDP |
1.12.1981 | 48,90 % of GDP |
1.3.1982 | 48,40 % of GDP |
1.6.1982 | 49,00 % of GDP |
1.9.1982 | 49,60 % of GDP |
1.12.1982 | 50,60 % of GDP |
1.3.1983 | 50,10 % of GDP |
1.6.1983 | 51,00 % of GDP |
1.9.1983 | 51,50 % of GDP |
1.12.1983 | 52,40 % of GDP |
1.3.1984 | 51,80 % of GDP |
1.6.1984 | 52,30 % of GDP |
1.9.1984 | 52,60 % of GDP |
1.12.1984 | 53,30 % of GDP |
1.3.1985 | 53,60 % of GDP |
1.6.1985 | 53,90 % of GDP |
1.9.1985 | 53,70 % of GDP |
1.12.1985 | 54,80 % of GDP |
1.3.1986 | 54,20 % of GDP |
1.6.1986 | 54,30 % of GDP |
1.9.1986 | 53,90 % of GDP |
1.12.1986 | 54,00 % of GDP |
1.3.1987 | 53,50 % of GDP |
1.6.1987 | 53,40 % of GDP |
1.9.1987 | 53,90 % of GDP |
1.12.1987 | 54,10 % of GDP |
1.3.1988 | 53,30 % of GDP |
1.6.1988 | 53,40 % of GDP |
1.9.1988 | 53,10 % of GDP |
1.12.1988 | 53,40 % of GDP |
1.3.1989 | 52,70 % of GDP |
1.6.1989 | 52,80 % of GDP |
1.9.1989 | 52,70 % of GDP |
1.12.1989 | 53,30 % of GDP |
1.3.1990 | 53,20 % of GDP |
1.6.1990 | 52,40 % of GDP |
1.9.1990 | 52,10 % of GDP |
1.12.1990 | 52,40 % of GDP |
1.3.1991 | 50,60 % of GDP |
1.6.1991 | 50,30 % of GDP |
1.9.1991 | 50,60 % of GDP |
1.12.1991 | 51,20 % of GDP |
1.3.1992 | 50,90 % of GDP |
1.6.1992 | 51,20 % of GDP |
1.9.1992 | 51,30 % of GDP |
1.12.1992 | 51,90 % of GDP |
1.3.1993 | 52,20 % of GDP |
1.6.1993 | 52,90 % of GDP |
1.9.1993 | 53,80 % of GDP |
1.12.1993 | 55,50 % of GDP |
1.3.1994 | 55,60 % of GDP |
1.6.1994 | 56,30 % of GDP |
1.9.1994 | 57,00 % of GDP |
1.12.1994 | 58,20 % of GDP |
1.3.1995 | 57,90 % of GDP |
1.6.1995 | 58,40 % of GDP |
1.9.1995 | 58,80 % of GDP |
1.12.1995 | 60,00 % of GDP |
1.3.1996 | 60,20 % of GDP |
1.6.1996 | 60,90 % of GDP |
1.9.1996 | 61,80 % of GDP |
1.12.1996 | 63,20 % of GDP |
1.3.1997 | 63,20 % of GDP |
1.6.1997 | 63,90 % of GDP |
1.9.1997 | 64,40 % of GDP |
1.12.1997 | 65,10 % of GDP |
1.3.1998 | 64,80 % of GDP |
1.6.1998 | 65,30 % of GDP |
1.9.1998 | 65,70 % of GDP |
1.12.1998 | 67,30 % of GDP |
1.3.1999 | 68,30 % of GDP |
1.6.1999 | 69,60 % of GDP |
1.9.1999 | 70,20 % of GDP |
1.12.1999 | 70,70 % of GDP |
1.3.2000 | 70,40 % of GDP |
1.6.2000 | 70,70 % of GDP |
1.9.2000 | 70,80 % of GDP |
1.12.2000 | 71,20 % of GDP |
1.3.2001 | 70,60 % of GDP |
1.6.2001 | 70,40 % of GDP |
1.9.2001 | 70,40 % of GDP |
1.12.2001 | 70,00 % of GDP |
1.3.2002 | 69,60 % of GDP |
1.6.2002 | 69,60 % of GDP |
1.9.2002 | 69,70 % of GDP |
1.12.2002 | 69,90 % of GDP |
1.3.2003 | 69,60 % of GDP |
1.6.2003 | 69,80 % of GDP |
1.9.2003 | 70,10 % of GDP |
1.12.2003 | 70,20 % of GDP |
1.3.2004 | 69,30 % of GDP |
1.6.2004 | 69,00 % of GDP |
1.9.2004 | 69,20 % of GDP |
1.12.2004 | 69,10 % of GDP |
1.3.2005 | 68,30 % of GDP |
1.6.2005 | 68,50 % of GDP |
1.9.2005 | 68,40 % of GDP |
1.12.2005 | 68,00 % of GDP |
1.3.2006 | 67,50 % of GDP |
1.6.2006 | 66,90 % of GDP |
1.9.2006 | 66,40 % of GDP |
1.12.2006 | 65,20 % of GDP |
1.3.2007 | 63,90 % of GDP |
1.6.2007 | 63,10 % of GDP |
1.9.2007 | 62,20 % of GDP |
1.12.2007 | 61,40 % of GDP |
1.3.2008 | 60,40 % of GDP |
1.6.2008 | 60,10 % of GDP |
1.9.2008 | 59,80 % of GDP |
1.12.2008 | 59,80 % of GDP |
1.3.2009 | 60,30 % of GDP |
1.6.2009 | 61,30 % of GDP |
1.9.2009 | 62,00 % of GDP |
1.12.2009 | 62,10 % of GDP |
1.3.2010 | 61,30 % of GDP |
1.6.2010 | 60,90 % of GDP |
1.9.2010 | 60,30 % of GDP |
1.12.2010 | 59,50 % of GDP |
1.3.2011 | 58,50 % of GDP |
1.6.2011 | 57,90 % of GDP |
1.9.2011 | 57,60 % of GDP |
1.12.2011 | 57,20 % of GDP |
1.3.2012 | 56,80 % of GDP |
1.6.2012 | 56,70 % of GDP |
1.9.2012 | 56,60 % of GDP |
1.12.2012 | 56,50 % of GDP |
1.3.2013 | 56,20 % of GDP |
1.6.2013 | 56,00 % of GDP |
1.9.2013 | 55,90 % of GDP |
1.12.2013 | 55,60 % of GDP |
1.3.2014 | 54,90 % of GDP |
1.6.2014 | 54,60 % of GDP |
1.9.2014 | 54,50 % of GDP |
1.12.2014 | 54,10 % of GDP |
1.3.2015 | 53,80 % of GDP |
1.6.2015 | 53,70 % of GDP |
1.9.2015 | 53,80 % of GDP |
1.12.2015 | 53,70 % of GDP |
1.3.2016 | 53,40 % of GDP |
1.6.2016 | 53,40 % of GDP |
1.9.2016 | 53,50 % of GDP |
1.12.2016 | 53,40 % of GDP |
1.3.2017 | 53,20 % of GDP |
1.6.2017 | 53,20 % of GDP |
1.9.2017 | 53,20 % of GDP |
1.12.2017 | 52,80 % of GDP |
1.3.2018 | 52,10 % of GDP |
1.6.2018 | 52,10 % of GDP |
1.9.2018 | 52,40 % of GDP |
1.12.2018 | 52,60 % of GDP |
1.3.2019 | 52,70 % of GDP |
1.6.2019 | 53,10 % of GDP |
1.9.2019 | 53,30 % of GDP |
1.12.2019 | 53,40 % of GDP |
1.3.2020 | 53,60 % of GDP |
1.6.2020 | 55,10 % of GDP |
1.9.2020 | 56,20 % of GDP |
1.12.2020 | 57,20 % of GDP |
1.3.2021 | 57,70 % of GDP |
1.6.2021 | 56,90 % of GDP |
1.9.2021 | 56,80 % of GDP |
1.12.2021 | 56,60 % of GDP |
1.3.2022 | 56,00 % of GDP |
1.6.2022 | 55,80 % of GDP |
1.9.2022 | 55,70 % of GDP |
1.12.2022 | 55,00 % of GDP |
1.3.2023 | 54,20 % of GDP |
1.6.2023 | 53,50 % of GDP |
1.9.2023 | 52,80 % of GDP |
Husstande gæld i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) Historie
Dato | Værdi |
---|---|
1.9.2023 | 52,8 % of GDP |
1.6.2023 | 53,5 % of GDP |
1.3.2023 | 54,2 % of GDP |
1.12.2022 | 55 % of GDP |
1.9.2022 | 55,7 % of GDP |
1.6.2022 | 55,8 % of GDP |
1.3.2022 | 56 % of GDP |
1.12.2021 | 56,6 % of GDP |
1.9.2021 | 56,8 % of GDP |
1.6.2021 | 56,9 % of GDP |
Lignende makroøkonomiske nøgletal for Husstande gæld i forhold til bruttonationalproduktet (BNP)
Navn | Aktuel | Forrige | Frekvens |
---|---|---|---|
🇩🇪 Bankrente | 5,13 % | 5,28 % | Månedligt |
🇩🇪 Benzinpriser | 1,81 USD/Liter | 1,81 USD/Liter | Månedligt |
🇩🇪 Detailhandelsomsætning MoM | -1,2 % | 2,6 % | Månedligt |
🇩🇪 Detailhandelsomsætning YoY | -0,6 % | -1,9 % | Månedligt |
🇩🇪 Forbrugertillid | -21,2 points | -21,9 points | Månedligt |
🇩🇪 Forbrugerudgifter | 470,736 mia. EUR | 469,831 mia. EUR | Kvartal |
🇩🇪 Forbrugslån | 234,072 mia. EUR | 234,391 mia. EUR | Kvartal |
🇩🇪 Gældsætning i forhold til indkomst i husholdninger | 81,91 % | 86,2 % | Årligt |
🇩🇪 Personlige besparelser | 11,8 % | 11,4 % | Kvartal |
🇩🇪 Privatsektorens kredit | 3,725 Bio. EUR | 3,718 Bio. EUR | Månedligt |
🇩🇪 Tilgængelig personlig indkomst | 606,751 mia. EUR | 595,961 mia. EUR | Kvartal |
Makrosider for andre lande i Europa
- 🇦🇱Albanien
- 🇦🇹Østrig
- 🇧🇾Hviderusland
- 🇧🇪Belgien
- 🇧🇦Bosnien-Hercegovina
- 🇧🇬Bulgarien
- 🇭🇷Kroatien
- 🇨🇾Cypern
- 🇨🇿Tjekkiet
- 🇩🇰Danmark
- 🇪🇪Estland
- 🇫🇴Færøerne
- 🇫🇮Finland
- 🇫🇷Frankrig
- 🇬🇷Grækenland
- 🇭🇺Ungarn
- 🇮🇸Island
- 🇮🇪Irland
- 🇮🇹Italien
- 🇽🇰Kosovo
- 🇱🇻Letland
- 🇱🇮Liechtenstein
- 🇱🇹Litauen
- 🇱🇺Luxembourg
- 🇲🇰Nordmakedonien
- 🇲🇹Malta
- 🇲🇩Moldau
- 🇲🇨Monaco
- 🇲🇪Montenegro
- 🇳🇱Nederlandene
- 🇳🇴Norge
- 🇵🇱Polen
- 🇵🇹Portugal
- 🇷🇴Rumænien
- 🇷🇺Rusland
- 🇷🇸Serbien
- 🇸🇰Slovakiet
- 🇸🇮Slovenien
- 🇪🇸Spanien
- 🇸🇪Sverige
- 🇨🇭Schweiz
- 🇺🇦Ukraine
- 🇬🇧Forenede Kongerige
- 🇦🇩Andorra
Hvad er Husstande gæld i forhold til bruttonationalproduktet (BNP)
"Husstandes gæld i forhold til BNP: En vigtig indikator for økonomisk stabilitet Når man taler om makroøkonomiske indikatorer, spiller forholdet mellem husstandenes gæld og bruttonationalproduktet (BNP) en væsentlig rolle i vurderingen af et lands økonomiske sundhed. Husstandenes gæld til BNP-ratio er en faktor, der afspejler, hvor meget husstandene samlet set skylder i forhold til landets samlede produktion af varer og tjenester. På Eulerpool vægter vi denne indikator højt, da den giver indsigt i både forbrugernes adfærd, finansiel stabilitet og potentielle fremtidige økonomiske udfordringer. Ein høj husstandsgæld i forhold til BNP kan være et signal om potentielle økonomiske problemer. Hvis husstandene har en betydelig gæld, er de muligvis mere sårbare over for økonomiske chok, som f.eks. rentestigninger eller arbejdsløshed. Disse chok kan føre til øget misligholdelse af lån, hvilket i sidste ende påvirker hele økonomien gennem finansiel ustabilitet. Omvendt kan en lav husstandsgæld til BNP-ratio indikere, at husholdningerne har en sund balance mellem indkomst og gæld, hvilket giver dem en bedre position til at klare økonomiske udsving. En analyse af husstandenes gæld i forhold til BNP skal tage højde for flere faktorer. For det første skal man se på, hvordan gælden er sammensat. Er der tale om boliggæld, forbrugerlån eller studielån? Boliggæld udgør ofte den største del af husstands gæld, men den kan variere betydeligt fra land til land afhængigt af boligmarkedets struktur, renter og kreditgodkendelsesprocesser. Forbrugerlån og studielån har forskellige implikationer for økonomisk adfærd og stabilitet, og det er vigtigt at adskille disse, når man vurderer den samlede gæld. Den makroøkonomiske kontekst spiller også en vigtig rolle i vurderingen af husstanes gæld til BNP-forhold. For eksempel kan et land med lave renter og stabil økonomisk vækst bære en højere husstandsgæld end et land med økonomisk uro og høje renter. Desuden kan socioøkonomiske faktorer som indkomstfordeling, arbejdsmarkedets stabilitet og social sikkerhedsnet påvirke, hvordan husstandene håndterer deres gæld. Udover at analysere de strukturelle aspekter er det også værd at nævne dynamikken i husstandenes gæld. Hvordan har husstandenes gæld til BNP-ratio udviklet sig over tid? En stigende tendens kan indikere øget gældsætning, hvilket kan være problematisk, hvis det ikke ledsages af tilsvarende økonomisk vækst eller øget indkomst. På samme måde kan en faldende tendens enten antyde en nedbringelse af gælden eller en stagnering i økonomisk vækst, som begge har forskellige implikationer for økonomisk politik. På Eulerpool er vi dedikerede til at levere præcis og omfattende makroøkonomisk data, der kan hjælpe vores brugere med at forstå de komplekse sammenhænge i økonomien. Gennem vores platform tilbyder vi detaljerede data om husstandenes gæld i forhold til BNP, som er opdateret og let tilgængelig. Vi forstår vigtigheden af denne indikator og tilstræber at give vores brugere de nødvendige værktøjer til at analysere og fortolke data effektivt. Endvidere arbejder vi kontinuerligt på at forbedre vores dataindsamlingsmetoder og analytiske rammer for at sikre, at vi leverer de mest nøjagtige og relevante oplysninger. Vores team af økonomiske eksperter er dedikerede til at følge de nyeste tendenser og forskning inden for dette område for at holde vores indhold ajour. Dette gør det muligt for vores brugere at træffe informerede beslutninger baseret på solide og pålidelige data. Den finansielle sektor, politiske beslutningstagere og økonomiske analytikere kan alle drage nytte af forståelsen af husstandenes gæld til BNP-forholdet. For banker og finansielle institutioner giver denne indikator indsigt i kreditrisikoen og husholdningernes låneevne, hvilket er afgørende for risikostyring og kreditgivning. For politiske beslutningstagere kan en dybere forståelse af husstandsgældens dynamik hjælpe med at forme effektive økonomiske politikker, der fremmer finansiel stabilitet og bæredygtig vækst. For økonomiske analytikere og akademikere åbner denne indikator op for en bred vifte af forskningsmuligheder, der omhandler alt fra forbrugsmønstre til makroøkonomisk stabilitet. Samlet set spiller husstandenes gæld i forhold til BNP en central rolle i forståelsen af økonomisk adfærd og stabilitet. På Eulerpool er vi forpligtet til at levere omfattende og præcis makroøkonomisk data, så vores brugere kan få en dybdegående forståelse af denne vigtige økonomiske indikator. Gennem vores platform tilbyder vi ikke kun data, men også de nødvendige værktøjer og indsigter til at fortolke og anvende disse oplysninger effektivt. Dette er i tråd med vores overordnede mål om at støtte vores brugere i deres økonomiske analyser og beslutningstagning, så de kan navigere i den komplekse verden af makroøkonomi med tillid og ekspertise."