Gør de bedste investeringer i dit liv.
Sikre dig for 2 euro Tyskland Ændring i beskæftigelsen
Aktiekurs
Den nuværende værdi af Ændring i beskæftigelsen i Tyskland er 0,1 %. Ændring i beskæftigelsen i Tyskland faldt til 0,1 % den 1.3.2024, efter at det var 0,1 % den 1.12.2023. Fra 1.6.1991 til 1.9.2024 var den gennemsnitlige BNP i Tyskland 0,12 %. Den højeste værdi nogensinde blev nået den 1.9.1999 med 0,90 %, mens den laveste værdi blev registreret den 1.6.2020 med -1,30 %.
Ændring i beskæftigelsen ·
3 år
5 år
10 år
25 år
Max
Beskæftigelsesændring | |
---|---|
1.3.1994 | 0,30 % |
1.9.1994 | 0,20 % |
1.12.1994 | 0,20 % |
1.3.1995 | 0,10 % |
1.6.1995 | 0,10 % |
1.12.1995 | 0,20 % |
1.6.1996 | 0,20 % |
1.6.1997 | 0,20 % |
1.9.1997 | 0,20 % |
1.3.1998 | 0,20 % |
1.6.1998 | 0,60 % |
1.9.1998 | 0,60 % |
1.12.1998 | 0,40 % |
1.3.1999 | 0,20 % |
1.9.1999 | 0,90 % |
1.12.1999 | 0,60 % |
1.3.2000 | 0,90 % |
1.6.2000 | 0,30 % |
1.9.2000 | 0,10 % |
1.9.2003 | 0,10 % |
1.3.2004 | 0,30 % |
1.6.2004 | 0,20 % |
1.9.2005 | 0,20 % |
1.12.2005 | 0,30 % |
1.6.2006 | 0,60 % |
1.9.2006 | 0,50 % |
1.12.2006 | 0,40 % |
1.3.2007 | 0,50 % |
1.6.2007 | 0,40 % |
1.9.2007 | 0,30 % |
1.12.2007 | 0,40 % |
1.3.2008 | 0,50 % |
1.6.2008 | 0,20 % |
1.9.2008 | 0,30 % |
1.12.2008 | 0,20 % |
1.3.2009 | 0,10 % |
1.6.2010 | 0,40 % |
1.9.2010 | 0,30 % |
1.12.2010 | 0,30 % |
1.3.2011 | 0,30 % |
1.6.2011 | 0,40 % |
1.9.2011 | 0,30 % |
1.12.2011 | 0,30 % |
1.3.2012 | 0,30 % |
1.6.2012 | 0,20 % |
1.9.2012 | 0,30 % |
1.12.2012 | 0,30 % |
1.3.2013 | 0,10 % |
1.6.2013 | 0,10 % |
1.9.2013 | 0,20 % |
1.12.2013 | 0,20 % |
1.3.2014 | 0,30 % |
1.6.2014 | 0,20 % |
1.9.2014 | 0,10 % |
1.12.2014 | 0,10 % |
1.3.2015 | 0,20 % |
1.6.2015 | 0,40 % |
1.9.2015 | 0,30 % |
1.12.2015 | 0,30 % |
1.3.2016 | 0,30 % |
1.6.2016 | 0,40 % |
1.9.2016 | 0,30 % |
1.12.2016 | 0,40 % |
1.3.2017 | 0,30 % |
1.6.2017 | 0,40 % |
1.9.2017 | 0,40 % |
1.12.2017 | 0,30 % |
1.3.2018 | 0,40 % |
1.6.2018 | 0,30 % |
1.9.2018 | 0,20 % |
1.12.2018 | 0,20 % |
1.3.2019 | 0,30 % |
1.6.2019 | 0,20 % |
1.9.2019 | 0,10 % |
1.12.2019 | 0,20 % |
1.3.2020 | 0,10 % |
1.12.2020 | 0,20 % |
1.6.2021 | 0,20 % |
1.9.2021 | 0,50 % |
1.12.2021 | 0,30 % |
1.3.2022 | 0,40 % |
1.6.2022 | 0,30 % |
1.9.2022 | 0,20 % |
1.12.2022 | 0,20 % |
1.3.2023 | 0,20 % |
1.6.2023 | 0,20 % |
1.12.2023 | 0,10 % |
1.3.2024 | 0,10 % |
Ændring i beskæftigelsen Historie
Dato | Værdi |
---|---|
1.3.2024 | 0,1 % |
1.12.2023 | 0,1 % |
1.6.2023 | 0,2 % |
1.3.2023 | 0,2 % |
1.12.2022 | 0,2 % |
1.9.2022 | 0,2 % |
1.6.2022 | 0,3 % |
1.3.2022 | 0,4 % |
1.12.2021 | 0,3 % |
1.9.2021 | 0,5 % |
Lignende makroøkonomiske nøgletal for Ændring i beskæftigelsen
Navn | Aktuel | Forrige | Frekvens |
---|---|---|---|
🇩🇪 Ændring i arbejdsløsheden | 7 | 27 | Månedligt |
🇩🇪 Arbejdsløse personer | 2,86 mio. | 2,856 mio. | Månedligt |
🇩🇪 Arbejdsløshedsrate | 6 % | 6 % | Månedligt |
🇩🇪 Arbejdsomkostninger | 116,91 points | 116,05 points | Kvartal |
🇩🇪 Befolkning | 84,7 mio. | 84,4 mio. | Årligt |
🇩🇪 Beskæftigede | 45,878 mio. | 45,881 mio. | Månedligt |
🇩🇪 Beskæftigelsesgrad | 77,4 % | 77,4 % | Kvartal |
🇩🇪 Deltidsarbejde | 12,102 mio. | 12,152 mio. | Kvartal |
🇩🇪 Erhvervsfrekvens | 79,9 % | 80 % | Kvartal |
🇩🇪 Fuldtidsbeskæftigelse | 29,307 mio. | 29,224 mio. | Kvartal |
🇩🇪 Harmoniseret arbejdsløshedsrate | 3,5 % | 3,5 % | Månedligt |
🇩🇪 Jobannonceringsrate | 3,1 % | 3,5 % | Kvartal |
🇩🇪 Jobopslag | 696.01 | 698.87 | Månedligt |
🇩🇪 Langtidsarbejdsløshedsrate | 0,9 % | 0,9 % | Kvartal |
🇩🇪 Lønninger | 4.1 EUR/Month | 3.975 EUR/Month | Årligt |
🇩🇪 Lønninger i produktionen | 100,44 points | 115,3 points | Månedligt |
🇩🇪 Lønvækst | 2,9 % | 3,1 % | Kvartal |
🇩🇪 Mindstelønninger | 12,41 EUR/Hour | 12 EUR/Hour | Årligt |
🇩🇪 Pensionsalder for kvinder | 66 Years | 65,92 Years | Årligt |
🇩🇪 Pensionsalder mænd | 66 Years | 65,92 Years | Årligt |
🇩🇪 Produktivitet | 92,6 points | 94,2 points | Månedligt |
🇩🇪 Ungdomsarbejdsløshedsrate | 6,5 % | 6,5 % | Månedligt |
I Tyskland refererer beskæftigelsesændring til den kvartalsvise ændring i antallet af personer, der arbejder for løn eller fortjeneste, eller udfører ulønnet familiearbejde. Estimaterne inkluderer både fuldtids- og deltidsbeskæftigelse.
Makrosider for andre lande i Europa
- 🇦🇱Albanien
- 🇦🇹Østrig
- 🇧🇾Hviderusland
- 🇧🇪Belgien
- 🇧🇦Bosnien-Hercegovina
- 🇧🇬Bulgarien
- 🇭🇷Kroatien
- 🇨🇾Cypern
- 🇨🇿Tjekkiet
- 🇩🇰Danmark
- 🇪🇪Estland
- 🇫🇴Færøerne
- 🇫🇮Finland
- 🇫🇷Frankrig
- 🇬🇷Grækenland
- 🇭🇺Ungarn
- 🇮🇸Island
- 🇮🇪Irland
- 🇮🇹Italien
- 🇽🇰Kosovo
- 🇱🇻Letland
- 🇱🇮Liechtenstein
- 🇱🇹Litauen
- 🇱🇺Luxembourg
- 🇲🇰Nordmakedonien
- 🇲🇹Malta
- 🇲🇩Moldau
- 🇲🇨Monaco
- 🇲🇪Montenegro
- 🇳🇱Nederlandene
- 🇳🇴Norge
- 🇵🇱Polen
- 🇵🇹Portugal
- 🇷🇴Rumænien
- 🇷🇺Rusland
- 🇷🇸Serbien
- 🇸🇰Slovakiet
- 🇸🇮Slovenien
- 🇪🇸Spanien
- 🇸🇪Sverige
- 🇨🇭Schweiz
- 🇺🇦Ukraine
- 🇬🇧Forenede Kongerige
- 🇦🇩Andorra
Hvad er Ændring i beskæftigelsen
Beskæftigelsesændring i makroøkonomisk sammenhæng er en af de mest afgørende indikatorer for den økonomiske sundhed i et land. Hos eulerpool er vi dedikerede til at levere nøjagtige og omfattende data om makroøkonomiske tendenser, herunder beskæftigelsesændringer, for at støtte økonomer, investorer, og beslutningstagere i deres analyse og beslutningsproces. Beskæftigelsesændring, ofte målt i form af netto ændring i antal beskæftigede personer over en given periode, er et kritisk mål for at vurdere arbejdsmarkedets tilstand og den bredere økonomiske udvikling. En analyse af beskæftigelsesændring kan give indsigt i flere aspekter af en økonomi, såsom efterspørgsel efter arbejdskraft, produktivitet og økonomisk vækst. Når beskæftigelsesniveauet stiger, indikerer det typisk en stærk økonomi med høj efterspørgsel efter varer og tjenester, hvilket fører til en stigning i jobskabelse. Modsat, når beskæftigelsesniveauet falder, kan det signalere økonomiske udfordringer, lavere forbrugerefterspørgsel og potentiel tilbagegang i økonomien. For erhvervslivet og investorer er beskæftigelsesændring en nøgleindikator, der kan hjælpe med at forudsige fremtidige markedsforhold og økonomiske resultater. For eksempel kan en stigning i beskæftigelse indikere en kommende vækst i forbruget, da flere mennesker med arbejde typisk betyder højere samlet købekraft. Sådanne tendenser kan påvirke investeringsstrategier og forretningsplanlægning. Beskæftigelsesdata bruges ofte af finansielle analytikere og økonomer til at lave prognoser for BNP-vækst, vurderinger af pengepolitikkens effektivitet og forståelse af strukturelle ændringer i økonomien. Politikere og beslutningstagere bruger også beskæftigelsesændringsdata til at formulere og evaluere politiske tiltag. For eksempel kan høje arbejdsløshedsniveauer føre til vedtagelse af økonomiske stimuleringspakker, skatteincitamenter eller arbejdsmarkedsreformer designet til at fremme jobskabelse og økonomisk vækst. Tilsvarende kan stærke beskæftigelsestal reducere behovet for støttepolitiske tiltag og muliggøre mere fokus på langsigtede initiativer som uddannelse og infrastrukturudvikling. I en globaliseret økonomi er det også afgørende at forstå, hvordan beskæftigelsesændringer i et land sammenligner sig med globale tendenser. International sammenligning af beskæftigelsesdata kan give indsigt i konkurrencedygtigheden af et lands arbejdsstyrke, effektiviteten af forskellige arbejdsmarkedspolitikker, og hjælpe med at identificere fremtidige økonomiske muligheder og risici. Ligeledes kan sammenligning af data på tværs af sektorer afsløre strukturelle ændringer inden for økonomien, såsom vækst i teknologisektoren mod tilbagegang i fremstillingsindustrien. For at give et mere omfattende billede af beskæftigelsesændringen, rapporterer eulerpool data på forskellig granularitetsniveauer, herunder nationalt, regionalt og sektorspecifikt. Denne detaljeringsgrad gør det muligt for vores brugere at analysere trends og tendenser på et niveau, der er relevant for deres specifikke behov. Ved at anvende avancerede datavisualiseringsteknikker og interaktive værktøjer, tilbyder vi en dybtgående indsigt og nem navigation gennem komplekse datasæt, så brugerne hurtigt og effektivt kan trække de mest kritiske informationer ud. Vigtigheden af beskæftigelsesændring kan også ses i forbindelse med andre makroøkonomiske indikatorer, såsom arbejdsløshedsrater, lønniveauer, og arbejdsstyrkens deltagelse. Arbejdsløshedsrater giver en procentuel opgørelse af den arbejdsløse del af arbejdsstyrken, mens lønniveauer kan indikere levestandard og økonomisk velstand. Arbejdsstyrkens deltagelse måler andelen af befolkningen, der er aktivt engageret i arbejdsmarkedet, enten ved at have et job eller søge beskæftigelse. Ved at analysere disse indikatorer sammen kan man få en mere fuldstændig forståelse af arbejdsmarkedets dynamik. En vigtig dimension af beskæftigelsesændring er også demografiske faktorer. Alder, køn, uddannelsesniveau, og andre demografiske elementer kan have en betydelig indvirkning på beskæftigelsesmønstre. For eksempel kan ældre befolkninger opleve lavere beskæftigelsesvækst på grund af pensionering, mens unges beskæftigelsesudsigter ofte er tæt forbundet med uddannelsessystemets kvalitet og tilpasning til arbejdsmarkedets behov. Hos eulerpool går vi ud over blot at præsentere rå tal. Vi stræber efter at tilføje kontekst og analysere de underliggende tendenser og faktorer, der påvirker beskæftigelsesændringen. Dette inkluderer både kvantitative data og kvalitative analyser, som hjælper vores brugere med at få en dybere forståelse af, hvad tallene virkelig betyder. Ved at kombinere vores data med ekspertanalyser og vejledning, sigter vi mod at støtte vores brugere i at træffe informerede og strategiske beslutninger. Sammenfattende er beskæftigelsesændring en central makroøkonomisk indikator, der har vidtrækkende implikationer for økonomisk politik, erhvervsliv, og individuelle investeringsbeslutninger. Hos eulerpool er vi forpligtet til at levere de mest nøjagtige og relevante data og analyseværktøjer, der gør det muligt for vores brugere at forstå og forudsige de ændringer og tendenser, der påvirker arbejdsmarkedet og den bredere økonomi. Ved at præsentere data på en klar og sammenhængende måde, og ved at tilbyde dybtgående analyser og sammenligninger, stræber vi efter at være den foretrukne kilde til makroøkonomisk indsigt og viden.