Legendariske investorer satser på Eulerpool

Analyse
Profil
Kaspa Aktie

Kaspa

KAS

Aktiekurs

0,05
I dag +/-
+0
I dag %
+0 %

Kaspa Whitepaper

  • Enkel

  • Udvidet

  • Experte

Börse Marktpaar Preis +2% Tiefe -2% Tiefe Volumen (24H) Volumen % Typ Liquiditätsbewertung Aktualität
BitgetKAS/USDT0,0877.979,2287.097,0039,70 mio.2,03cex530,009.7.2025, 06.24
MEXCKAS/USDT0,0825.866,6393.726,589,63 mio.0,36cex542,009.7.2025, 06.18
GateKAS/USDT0,08165.867,88190.400,769,17 mio.0,36cex571,009.7.2025, 06.23
BybitKAS/USDT0,08121.166,63161.859,123,98 mio.0,20cex479,009.7.2025, 06.21
LBankKAS/USDT0,08160.820,23165.059,482,36 mio.0,12cex519,009.7.2025, 06.21
GroveXKASPA/USDT0,081,10 mio.1,79 mio.2,18 mio.0,18cex551,009.7.2025, 06.18
JuCoinKAS/USDT0,0810.107,7710.928,791,80 mio.0,11cex325,009.7.2025, 06.18
KuCoinKAS/USDT0,0836.187,54101.105,951,59 mio.0,14cex550,009.7.2025, 06.23
XT.COMKAS/USDT0,08193.549,04159.603,931,37 mio.0,15cex509,009.7.2025, 06.21
OurbitKAS/USDT0,0877.940,8690.841,111,18 mio.0,09cex469,009.7.2025, 06.15
1
2
3
4
5
...
9

Kaspa FAQ

Hvad er KASPA (KAS)?

Kaspa er en proof-of-work (PoW) kryptovaluta, der implementerer GHOSTDAG-protokollen. I modsætning til traditionelle blockchains forkaster GHOSTDAG ikke parallelle blokke men lader dem eksistere side om side og ordner dem i konsensus. Kaspa-blockchainen er faktisk en blockDAG. Denne generalisering af Nakamoto-konsensus muliggør sikker drift, mens den opretholder meget høje blokhastigheder (aktuelt en blok pr. sekund, med målet om 10/sek, og en drøm om 100/sek) og minimalt bekræftelsestider domineret af internetlatens. Kaspa-implementeringen inkluderer en række interessante funktioner såsom Reachability til at forespørge DAG'ens topologi, blokdata-beskæring (med planer om beskæring af blokoverskrifter i den nærmeste fremtid), SPV-beviser, og senere understøttelse af delnetværk, hvilket vil gøre fremtidig implementering af lag-2 løsninger meget lettere.

Hvem er grundlæggerne af Kaspa?

Kaspa blev forestillet af forsknings- og udviklingsfirmaet DAGLabs gennem investering fra PolyChain. Ikke desto mindre er Kaspa et fællesskabsprojekt, fuldstændig open source, uden central styring og uden forretningsmodel. Grundlæggeren er Yonatan Sompolinsky, postdoc i datalogi ved Harvard University på MEV-forskerteamet. Yonatans artikel fra 2013 om Ghost-protokollen er citeret i Ethereum-hvidbogen. Kaspa's kerneudviklere og bidragydere inkluderer PhD i kvantekryptografi Shai Wyborski, CS Master Michael Sutton, Mike Zak studerende i datalogi, kryptografiforsker Elichai Turkel og udvikler Ori Newman – alle har bidraget enormt til implementeringen og stabiliseringen af netværket. Derudover er der dusinvis af bidragydere fra hele verden; du kan se dem på Kaspa's GitHub — og dette er kun dem, der bidrager til Kaspa's kerne, mens der også er økosystemudviklere på forskellige Kaspa-relaterede projekter, fra tegnebøger og udforskere til spil, værktøjer og udvidelser over Kaspa.

Hvad Gør Kaspa Unikt?

Kaspa er unik i sin evne til at understøtte høje blokrater, samtidig med at den opretholder det sikkerhedsniveau, som tilbydes i proof-of-work miljøer. Kaspa's nuværende hovednet opererer med 1 blok pr. sekund. I fremtiden vil kerneudviklere og forskere arbejde på at skubbe grænserne for kapaciteten—tænk 10 eller endda 100 blokke i sekundet. Kaspa inkluderer også en unik pengepolitik, der geometrisk reducerer emissioner over tid baseret på musikkens 12-tone skala. Kendt som den kromatiske fase—denne politik blev aktiveret den 7. maj 2022 med en blokbelønning på 440 KAS. Blokbelønningen vil blive halveret én gang om året, men glidende: hver måned reduceres blokbelønningen med en faktor på (1/2)^(1/12). Dette betyder, at forholdet mellem blokbelønninger i på hinanden følgende måneder er præcis det samme som forholdet mellem frekvenserne for to på hinanden følgende halvtoner i en tempereret kromatisk skala. Den indledende blokbelønning er frekvensen af tonen A4, og hvert gennemsnitlige år kaldes derfor en oktav. Bemærk, at politikken fastsætter, hvor mange mønter der præges pr. sekund uanset blokraten. Skulle Kaspa i fremtiden ændre blokraten, vil belønningen blive justeret tilsvarende for at opretholde den samme emissionsrate.

Hvor mange Kaspa (KAS) mønter er der i omløb?

Der er omkring 25,1 milliarder KAS i omløb fra november 2024.

Hvordan er Kaspa-netværket sikret?

Kaspa-netværket er sikret af minearbejdere gennem Proof of Work og anvender en algoritme kendt som k-Heavyhash. Heavyhash blev valgt for at sikre fremtidig kompatibilitet med foton-minere, når de bliver tilgængelige.

Hvor kan du købe Kaspa (KAS)?

https://eulerpool.com/exchanges/kraken/ https://eulerpool.com/exchanges/bybit/ https://eulerpool.com/exchanges/gate-io/ https://eulerpool.com/exchanges/mexc/ og mange flere! https://eulerpool.com/currencies/kaspa/#Markets

Kaspa investorer er også interesserede i disse kryptovalutaer

Denne liste præsenterer et nøje udvalgt udvalg af kryptovalutaer, som kan være af interesse for investorer. Investorer, der har investeret i Kaspa, har også investeret i følgende kryptovalutaer. Vi har for alle de opførte kryptos egne kryptoanalyser på Eulerpool.

Begyndelsen og opstigningen af kryptovalutaer

Historien om kryptovalutaer begynder i 2008, da en person eller gruppe under pseudonymet Satoshi Nakamoto offentliggjorde whitepaperet "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System". Dette dokument lagde grundlaget for den første kryptovaluta, Bitcoin. Bitcoin anvendte en decentral teknologi, kendt som blockchain, til at muliggøre transaktioner uden nødvendigheden af en central autoritet.

I januar 2009 blev Bitcoin-netværket startet med mining af Genesis-blokken. I begyndelsen var Bitcoin mere et eksperimentelt projekt for en lille gruppe entusiaster. Det første kendte kommercielle køb med Bitcoins fandt sted i 2010, da nogen brugte 10.000 Bitcoins på to pizzaer. Dengang var værdien af en Bitcoin kun brøkdele af en cent.

Udviklingen af yderligere kryptovalutaer

Efter succesen med Bitcoin dukkede der snart flere kryptovalutaer op. Disse nye digitale valutaer, ofte omtalt som "Altcoins", søgte at udnytte og forbedre blockchain-teknologien på forskellige måder. Nogle af de mest kendte tidlige Altcoins inkluderer Litecoin (LTC), Ripple (XRP) og Ethereum (ETH). Ethereum, stiftet af Vitalik Buterin, adskilte sig især fra Bitcoin, da det muliggjorde oprettelsen af smarte kontrakter og decentrale applikationer (DApps).

Markedsvækst og volatilitet

Markedet for kryptovalutaer voksede hurtigt, og med det voksede den offentlige opmærksomhed. Værdien af Bitcoin og andre kryptovalutaer oplevede ekstreme svingninger. Højdepunkter som slutningen af år 2017, hvor Bitcoin-prisen næsten nåede 20.000 amerikanske dollars, afløstes af kraftige markedskollapser. Denne volatilitet tiltrak både investorer og spekulanter.

Regulatoriske udfordringer og accept

Mens populariteten af kryptovalutaer steg, begyndte regeringer verden over at beskæftige sig med reguleringen af denne nye aktivklasse. Nogle lande indtog en venlig holdning og fremmede udviklingen af krypto-teknologier, mens andre indførte strenge reguleringer eller forbød kryptovalutaer helt. På trods af disse udfordringer er accepten af kryptovalutaer i mainstream konstant vokset, hvor virksomheder og finansielle institutioner begyndte at adoptere dem.

Seneste udviklinger og fremtiden

I de seneste år har udviklinger som DeFi (Decentralized Finance) og NFT'er (Non-Fungible Tokens) udvidet spektret af muligheder, som blockchain-teknologien tilbyder. DeFi muliggør komplekse finansielle transaktioner uden traditionelle finansielle institutioner, mens NFT'er muliggør tokenisering af kunstværker og andre unikke genstande.

Fremtiden for kryptovalutaer forbliver spændende og usikker. Spørgsmål om skalérbarhed, regulering og markedspenetration er stadig ubesvarede. Alligevel er interessen for kryptovalutaer og den underliggende blockchain-teknologi stærkere end nogensinde, og deres rolle i den globale økonomi forventes at vokse yderligere.

Fordele ved at investere i kryptovalutaer

1. Højt afkastpotentiale

Kryptovalutaer er kendt for deres høje afkastpotentiale. Investorer, som er gået tidligt ind i projekter som Bitcoin eller Ethereum, har opnået betydelige gevinster. Dette høje afkast gør kryptovalutaer til en attraktiv investeringsmulighed for risikovillige investorer.

2. Uafhængighed af traditionelle finanssystemer

Kryptovalutaer tilbyder et alternativ til det traditionelle finansielle system. De er ikke bundet til politikken i en centralbank, hvilket gør dem til en attraktiv sikring mod inflation og økonomisk ustabilitet.

3. Innovation og teknologisk udvikling

Investeringer i kryptovalutaer betyder også investeringer i nye teknologier. Blockchain, teknologien bag mange kryptovalutaer, har potentiale til at revolutionere adskillige industrier, fra finansielle tjenester til forsyningskædehåndtering.

4. Likviditet

Kryptomarkeder opererer døgnet rundt, hvilket betyder høj likviditet. Investorer kan købe og sælge deres aktiver når som helst, hvilket sammenlignet med traditionelle markeder, der er bundet af åbningstider, er en klar fordel.

Ulemper ved investeringer i kryptovalutaer

1. Høj volatilitet

Kryptovalutaer er kendt for deres ekstreme volatilitet. Værdien af kryptovalutaer kan stige eller falde hurtigt og uforudsigeligt, hvilket udgør en høj risiko for investorer.

2. Regulatorisk usikkerhed

Den regulatoriske landskab for kryptovalutaer er stadig under udvikling og varierer meget fra land til land. Denne usikkerhed kan føre til risici, især når nye love og regulativer indføres.

3. Sikkerhedsrisici

Mens blockchain-teknologi betragtes som meget sikker, er der risici forbundet med opbevaring og udveksling af kryptokurver. Hacks og svindel er ikke usædvanlige i kryptoverdenen, hvilket kræver yderligere forholdsregler.

4. Mangel på forståelse og accept

Mange mennesker forstår ikke fuldt ud kryptovalutaer og den underliggende teknologi. Denne mangel på forståelse kan føre til fejlinvesteringer. Desuden er accepten af kryptovalutaer som betalingsmiddel stadig begrænset.