Legendariske investorer satser på Eulerpool

Analyse
Profil
Cosmos Aktie

Cosmos

ATOM

Aktiekurs

3,00
I dag +/-
+0
I dag %
+0 %

Cosmos Whitepaper

  • Enkel

  • Udvidet

  • Experte

Börse Marktpaar Preis +2% Tiefe -2% Tiefe Volumen (24H) Volumen % Typ Liquiditätsbewertung Aktualität
HTXATOM/USDT4,11129.156,2470.926,2213,61 mio.0,72cex591,009.7.2025, 06.23
DOEXATOM/USDT4,0390.920,6773.090,2813,16 mio.1,56cex30,0023.4.2025, 11.18
BiboxATOM/USDT4,0582.236,1980.879,269,84 mio.3,76cex322,009.7.2025, 06.21
CoinPATOM/USDT4,11255.647,34169.909,049,67 mio.0,20cex78,009.7.2025, 06.21
BitonExATOM/USDT4,48934.781,931,08 mio.8,61 mio.0,95cex193,002.5.2025, 18.24
GateATOM/USDT4,11125.428,43172.212,886,64 mio.0,26cex567,009.7.2025, 06.23
COINSPACEATOM/USDT4,111,61 mio.2,40 mio.6,62 mio.0,10cex255,009.7.2025, 06.21
EchobitATOM/USDT4,11236.662,21169.616,964,51 mio.0,43cex137,009.7.2025, 06.21
MillioneroATOM/USDT4,56634.449,67654.451,293,59 mio.0,29cex260,0015.6.2025, 17.33
OKXATOM/USDT4,11120.960,8187.013,563,32 mio.0,22cex555,009.7.2025, 06.23
1
2
3
4
5
...
27

Cosmos FAQ

Hvad er Cosmos (ATOM)?

Kort sagt præsenterer Cosmos sig som et projekt, der løser nogle af de "sværeste problemer" i blockchain-industrien. Det sigter mod at tilbyde en løsning på "langsomme, dyre, uskalérbare og miljøskadelige" proof-of-work protokoller, som dem der bruges af Bitcoin, ved at tilbyde et økosystem af forbundne blockchains. Projektets andre mål omfatter at gøre blockchain-teknologi mindre kompleks og vanskelig for udviklere gennem en modulær ramme, der afmystificerer decentraliserede apps. Sidst men ikke mindst gør en Interblockchain Communication-protokol det lettere for blockchain-netværk at kommunikere med hinanden — hvilket forebygger fragmentering i industrien. Cosmos' oprindelse kan dateres tilbage til 2014, da Tendermint, en kernebidragyder til netværket, blev grundlagt. I 2016 blev en hvidbog for Cosmos offentliggjort — og et tokensalg blev afholdt året efter. ATOM-tokens tjenes gennem en hybrid proof-of-stake-algoritme, og de hjælper med at holde Cosmos Hub, projektets flagskibs-blockchain, sikker. Denne kryptovaluta spiller også en rolle i netværkets styring.

Hvem er grundlæggerne af Cosmos?

Medstifterne af Tendermint – porten til Cosmos-økosystemet – var Jae Kwon, Zarko Milosevic og Ethan Buchman. Selvom Kwon stadig er opført som hovedarkitekt, trådte han tilbage som CEO i 2020. Han fastholder, at han stadig er en del af projektet, men fokuserer primært på andre initiativer. Han er nu blevet erstattet som CEO for Tendermint af Peng Zhong, og hele bestyrelsen har gennemgået en betydelig fornyelse. Deres mål inkluderer at forbedre oplevelsen for udviklere, skabe et entusiastisk fællesskab for Cosmos og udvikle uddannelsesressourcer, så et større antal mennesker bliver opmærksomme på, hvad dette netværk er i stand til.

Hvordan fungerer Cosmos?

Cosmos-netværket består af tre lag: applikationslaget, netværkslaget og konsensuslaget. Applikationslaget behandler transaktioner og opdaterer netværkets tilstand, mens netværkslaget muliggør kommunikation mellem transaktioner og blockchains. Konsensuslaget hjælper noder med at blive enige om systemets aktuelle tilstand. Cosmos anvender et sæt open source-værktøjer til at forbinde de forskellige lag og give udviklere mulighed for at bygge dApps.

Hvor mange Cosmos (ATOM) mønter er der i omløb?

ATOM har en meget specifik totalforsyning — nøjagtigt 260.906.513. Af disse var der på skrivningstidspunktet omkring 203.121.910 i omløb. Det er værd at bemærke, at disse kryptovalutaer ikke udvindes — i stedet kan de opnås gennem staking. To private salg blev afholdt i januar 2017, efterfulgt af et offentligt salg i april samme år. Dette rejste i alt $16 millioner, hvilket svarer til cirka $0,10 per ATOM. Hvis man ser på tokenfordelingen, blev omkring 80% tildelt investorerne, mens de resterende 20% blev delt mellem to virksomheder: All In Bits og Interchain Foundation. Cosmos har sammenlignet ATOM-tokens med de ASICs, der bruges til at mine Bitcoin. Som et teknisk papir skrevet af Tendermint-teamet forklarede: "Det er et stykke virtualiseret hardware (økonomisk kapital), som du skal erhverve for at deltage som en vagtmand i netværket."

Hvordan er Cosmos-netværket sikret?

Som tidligere nævnt bruger Cosmos en proof-of-stake konsensusalgoritme. Validatornoder, der satser et højere antal ATOM-tokens, har en større sandsynlighed for at blive valgt til at verificere transaktioner og tjene belønninger. Noder, der viser sig at handle uærligt, bliver straffet — og de kan ende med at miste de tokens, de har satset.

Hvor kan du købe Cosmos (ATOM)?

Det er nu tilgængeligt på en række større børser — mange vælger at købe Cosmos på Binance, Coinbase og OKEx. Det er muligt at finde handelspar med en række fiatvalutaer, og du kan finde mere om processen med at konvertere dollars og euro til krypto på Eulerpool.

Tendermint

Det mest essentielle element i denne lagdelte design er Tendermint BFT-motoren, den del af netværket som tillader udviklere at bygge blockchains uden at skulle kode dem fra bunden. Med Tendermint samles forskellige processer, der er essentielle for blockchains, såsom p2p-netværk, konsensusalgoritme og transaktionsbehandling, i én pakke. Dette gør det meget enklere at skabe en blockchain-applikation, da det fjerner behovet for at starte fra bunden.

Cosmos Hub og Zoner

Cosmos Hub var den første blockchain, der blev etableret på Cosmos-netværket. Det er designet til at fungere som et mellemled for alle de unikke blockchains, der er dannet inden for Cosmos-netværket, kendt som "zoner". Cosmos Hub validatorerne er ansvarlige for at opretholde konsensus på tværs af alle zoner, og de tjener gebyrer for at gøre dette. Den oprindelige token for Cosmos Hub er ATOM, som bruges til at betale disse gebyrer.

Tendermint Byzantine Fault Tolerance (BFT)

Kernen i Tendermint er Tendermint Core, en Proof-of-Stake (PoS) styringsmekanisme, der sikrer, at de computere, der driver Cosmos Hub, altid er i synkronisering. Den anvender Tendermint Byzantine Fault Tolerance (BFT) konsensusalgoritmen, en variant af PoS. Under dette system tager validerende parter skift med at forpligte nye blokke af transaktioner til kæden.

Cosmos SDK

Cosmos-teamet har også udviklet Cosmos softwareudviklingskit (SDK), som giver dem mulighed for at bruge Tendermints konsensusalgoritme til at skabe blockchains. SDK'et er baseret på den modulære filosofi, hvilket betyder, at udviklere kan tilslutte forskellige moduler for at bygge den type blockchain, de har brug for. Det tillader også brug af forskellige programmeringssprog, hvilket gør det tilgængeligt for en bredere vifte af udviklere.

Cosmos Interchain Accounts Opgradering

Den 17. februar 2022 annoncerede Interchain Foundation, en non-profit organisation i Cosmos økosystemet, lanceringen af Interchain Accounts-opgraderingen. I april 2021 blev Inter-Blockchain Communications (IBC) protokollen lanceret, som er Cosmos-standarden for blockchain interoperabilitet. Denne protokol tillader en individuel blockchain at kontrollere en konto på en separat kæde. Der er i øjeblikket 38 projekter, der benytter IBC, herunder især Terra, Crypto.org kæden og Gravity broen. Interchain Accounts-opgraderingen vil være den største opgradering til økosystemet siden Stargate, som for første gang gjorde det muligt for Cosmos blockchains at forbinde med hinanden ved hjælp af den standardiserede protokol for IBC. Med Interchain Accounts kan brugere satse, stemme, bytte tokens og meget mere på andre blockchains. Opgraderingen har til formål at "muliggøre sammensætning i IBC [som] tillader innovation i forskellige applikationer at blive implementeret uden at ændre hele Interchain." Tjek enkle definitioner for kryptobegreber i vores ordbog Lær om grundlæggende blockchain med Eulerpool Alexandria

Cosmos investorer er også interesserede i disse kryptovalutaer

Denne liste præsenterer et nøje udvalgt udvalg af kryptovalutaer, som kan være af interesse for investorer. Investorer, der har investeret i Cosmos, har også investeret i følgende kryptovalutaer. Vi har for alle de opførte kryptos egne kryptoanalyser på Eulerpool.

Begyndelsen og opstigningen af kryptovalutaer

Historien om kryptovalutaer begynder i 2008, da en person eller gruppe under pseudonymet Satoshi Nakamoto offentliggjorde whitepaperet "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System". Dette dokument lagde grundlaget for den første kryptovaluta, Bitcoin. Bitcoin anvendte en decentral teknologi, kendt som blockchain, til at muliggøre transaktioner uden nødvendigheden af en central autoritet.

I januar 2009 blev Bitcoin-netværket startet med mining af Genesis-blokken. I begyndelsen var Bitcoin mere et eksperimentelt projekt for en lille gruppe entusiaster. Det første kendte kommercielle køb med Bitcoins fandt sted i 2010, da nogen brugte 10.000 Bitcoins på to pizzaer. Dengang var værdien af en Bitcoin kun brøkdele af en cent.

Udviklingen af yderligere kryptovalutaer

Efter succesen med Bitcoin dukkede der snart flere kryptovalutaer op. Disse nye digitale valutaer, ofte omtalt som "Altcoins", søgte at udnytte og forbedre blockchain-teknologien på forskellige måder. Nogle af de mest kendte tidlige Altcoins inkluderer Litecoin (LTC), Ripple (XRP) og Ethereum (ETH). Ethereum, stiftet af Vitalik Buterin, adskilte sig især fra Bitcoin, da det muliggjorde oprettelsen af smarte kontrakter og decentrale applikationer (DApps).

Markedsvækst og volatilitet

Markedet for kryptovalutaer voksede hurtigt, og med det voksede den offentlige opmærksomhed. Værdien af Bitcoin og andre kryptovalutaer oplevede ekstreme svingninger. Højdepunkter som slutningen af år 2017, hvor Bitcoin-prisen næsten nåede 20.000 amerikanske dollars, afløstes af kraftige markedskollapser. Denne volatilitet tiltrak både investorer og spekulanter.

Regulatoriske udfordringer og accept

Mens populariteten af kryptovalutaer steg, begyndte regeringer verden over at beskæftige sig med reguleringen af denne nye aktivklasse. Nogle lande indtog en venlig holdning og fremmede udviklingen af krypto-teknologier, mens andre indførte strenge reguleringer eller forbød kryptovalutaer helt. På trods af disse udfordringer er accepten af kryptovalutaer i mainstream konstant vokset, hvor virksomheder og finansielle institutioner begyndte at adoptere dem.

Seneste udviklinger og fremtiden

I de seneste år har udviklinger som DeFi (Decentralized Finance) og NFT'er (Non-Fungible Tokens) udvidet spektret af muligheder, som blockchain-teknologien tilbyder. DeFi muliggør komplekse finansielle transaktioner uden traditionelle finansielle institutioner, mens NFT'er muliggør tokenisering af kunstværker og andre unikke genstande.

Fremtiden for kryptovalutaer forbliver spændende og usikker. Spørgsmål om skalérbarhed, regulering og markedspenetration er stadig ubesvarede. Alligevel er interessen for kryptovalutaer og den underliggende blockchain-teknologi stærkere end nogensinde, og deres rolle i den globale økonomi forventes at vokse yderligere.

Fordele ved at investere i kryptovalutaer

1. Højt afkastpotentiale

Kryptovalutaer er kendt for deres høje afkastpotentiale. Investorer, som er gået tidligt ind i projekter som Bitcoin eller Ethereum, har opnået betydelige gevinster. Dette høje afkast gør kryptovalutaer til en attraktiv investeringsmulighed for risikovillige investorer.

2. Uafhængighed af traditionelle finanssystemer

Kryptovalutaer tilbyder et alternativ til det traditionelle finansielle system. De er ikke bundet til politikken i en centralbank, hvilket gør dem til en attraktiv sikring mod inflation og økonomisk ustabilitet.

3. Innovation og teknologisk udvikling

Investeringer i kryptovalutaer betyder også investeringer i nye teknologier. Blockchain, teknologien bag mange kryptovalutaer, har potentiale til at revolutionere adskillige industrier, fra finansielle tjenester til forsyningskædehåndtering.

4. Likviditet

Kryptomarkeder opererer døgnet rundt, hvilket betyder høj likviditet. Investorer kan købe og sælge deres aktiver når som helst, hvilket sammenlignet med traditionelle markeder, der er bundet af åbningstider, er en klar fordel.

Ulemper ved investeringer i kryptovalutaer

1. Høj volatilitet

Kryptovalutaer er kendt for deres ekstreme volatilitet. Værdien af kryptovalutaer kan stige eller falde hurtigt og uforudsigeligt, hvilket udgør en høj risiko for investorer.

2. Regulatorisk usikkerhed

Den regulatoriske landskab for kryptovalutaer er stadig under udvikling og varierer meget fra land til land. Denne usikkerhed kan føre til risici, især når nye love og regulativer indføres.

3. Sikkerhedsrisici

Mens blockchain-teknologi betragtes som meget sikker, er der risici forbundet med opbevaring og udveksling af kryptokurver. Hacks og svindel er ikke usædvanlige i kryptoverdenen, hvilket kræver yderligere forholdsregler.

4. Mangel på forståelse og accept

Mange mennesker forstår ikke fuldt ud kryptovalutaer og den underliggende teknologi. Denne mangel på forståelse kan føre til fejlinvesteringer. Desuden er accepten af kryptovalutaer som betalingsmiddel stadig begrænset.