Business
Bank of America tvinger medarbejdere til mægling: Hvad ligger bag den nye regel?
Wall-Street-gigant træder tilbage fra det offentlige retssystem - medarbejdere skal fremover løse konflikter i det skjulte.

I et modigt skridt slutter Bank of America sig til rækken af Wall-Street-banker, der ønsker at løse arbejdspladsretssager bag lukkede døre.
Voldgift: Wall Streets stille strategi
Beslutningen om at løse juridiske tvister internt er ikke unik for Bank of America. Gennem årene har Wall Street gjort voldgift til en anerkendt metode til konfliktløsning. Denne metode lover ikke kun omkostningsbesparelser, men også et højt niveau af diskretion. Proceduren forbliver uden for offentlighedens søgelys, og virksomheder kan håndtere selv følsomme anklager diskret. Der er ofte en opfattelse af, at denne tilgang fører til lavere erstatninger for de berørte – et argument, som kritikere jævnligt bringer op i diskussionen.
Hvorfor nu?
Ifølge en kilde, der ønsker at være anonym, begyndte banken i fredags at informere sine medarbejdere om den nye regler. Officielt begrunder instituttet sit skridt med, at det er branchestandard. Allerede nu skal bankens medarbejdere, der er registreret hos FINRA (Financial Industry Regulatory Authority), bilægge tvister internt. Med den nye regulering udvider Bank of America dog pligten til voldgift til næsten alle medarbejdere i USA, med få undtagelser.
Beskyttelse for ofre for seksuel chikane
En af de centrale undtagelser vedrører sager om seksuel chikane og misbrug. USA's regering har allerede taget skridt mod tvungne mæglinger på disse områder for at sikre, at ofre for overgreb kan få deres sager behandlet offentligt i retten. I denne forbindelse kan såkaldte whistleblowere også fortsat fremlægge deres anliggender i retssalen uden risiko for at blive tvunget til at holde deres klager skjult.
Et omstridt system
Siden fremkomsten af #MeToo-bevægelsen er voldgiftsprocedurer i stigende grad blevet kritiseret.
Bank of America, der beskæftiger over 200.000 medarbejdere på verdensplan, fremhæver dog fordelene ved voldgift og henviser til dens effektivitet og fortrolighed. I virkeligheden forbliver spørgsmålet dog åbent, om proceduren reelt tager hensyn til medarbejdernes interesser – eller snarere bankens egne.
Voldgift som et skjold?
Here is the translation of the heading into Danish:
Kritikere af voldgift ser metoden som et værktøj til magtasymmetri, der favoriserer virksomheder og stiller medarbejdere dårligere. For mange virksomheder er voldgift en måde at løse konflikter på uden større offentlig opmærksomhed og uden detaljeret dokumentation. En dom i voldgiftsproceduren forbliver ofte hemmelig og er svær at efterprøve. Især i finansverdenen, hvor tillid og gennemsigtighed spiller en vigtig rolle, diskuteres denne form for konfliktløsning kontroversielt.
Konklusion: Et dæmningsbrud i medarbejderpolitikken?
Om Bank of America med denne beslutning sender et signal til andre virksomheder, er endnu uvist. Det er klart, at presset på medarbejderne vokser for at løse deres konflikter bag lukkede døre, hvilket på længere sigt kan have betydelige konsekvenser for arbejdsmiljøet og gennemsigtigheden i store koncerner. Kun tiden vil vise, om dette skridt er en nødvendig tilpasning til branchen eller en problematisk ændring hen imod en endnu mere uigennemtrængelig virksomhedskultur.