Den amerikanske chipkoncern Intel og den amerikanske regering er i de sidste forhandlingsrunder om en hjælpepakke på 8,5 milliarder amerikanske dollars, som kunne blive afsluttet inden årets udgang, ifølge personer, der er bekendt med sagen, over for Financial Times. Forhandlingerne, som har stået på i flere måneder, er komplekse og teknisk krævende, da Intel gennemfører drastiske omkostningsreduktioner for at stabilisere sin skrantende forretning.

Samtidig har Intels aktuelle situation vækket interesse hos andre virksomheder. Chipgiganten Qualcomm overvejer angiveligt en mulig investering i Intel, mens også andre potentielle købere kunne træde frem. Afslutningen af statens hjælpepakke ville sende et stærkt signal om den amerikanske regerings tillid til Intel, selvom virksomheden for nylig pausede et stort investeringsprojekt i Tyskland for at forbedre sin økonomiske situation.

Skulle Intel rent faktisk indgå en aftale med Qualcomm, kunne dette dog udløse konkurrenceretlige bekymringer, da begge virksomheder opererer i en stærkt koncentreret sektor og konkurrerer om markedsandele inden for PC-chip-forretningen. Virksomhederne kunne argumentere for, at en fusion er i national sikkerheds interesse, men sådanne argumenter har ikke altid overbevist de amerikanske myndigheder i fortiden.

De foreløbige betingelser for den statslige støttepakke blev allerede annonceret i marts i år. Det ville være den største enkeltpakke, der uddeles som en del af "Chips and Science Act" - et program, der sigter mod at fremme indenlandsk halvlederproduktion og reducere afhængigheden af asiatiske forsyningskæder. Dette er en central del af industripolitikken for USA's præsident Joe Biden.

Her med støtten ønsker regeringen at styrke konkurrenceevnen i den amerikanske halvlederindustri og især sikre Intels position som "mester" i den amerikanske chipindustri. Handelsminister Gina Raimondo har tidligere betegnet virksomheden som en uundværlig komponent i USA's teknologiinfrastruktur.

Hastigheden for afslutning af finansieringen stiger, da det amerikanske valg den 5. november nærmer sig. En afslutning af forhandlingerne før denne dato ville fremhæve Biden-administrationens resultater inden for industriel støtte. Biden besøgte selv Intels fabrik i Arizona i marts for at præsentere den foreløbige aftale. Regeringen siger, at investeringerne vil skabe 3.000 arbejdspladser i produktionen og 7.000 inden for byggeriet.

Intels seneste problemer hænger sammen med de massive tab, der skyldes dens flerårige milliardstore investeringsprogram til udvidelse af dets produktionskapacitet. Disse tab kunne ikke opvejes af omsætningen i pc- og serverchipforretningen eller af nye foundry-kunder.

Ud over 8,5 milliarder dollars tilskud kunne Intel få stillet lån på op til 11 milliarder dollars til rådighed. Samlet set har Intel lovet at investere mere end 100 milliarder dollars i udvidelsen af sine produktionskapaciteter i USA, især i delstaterne Ohio, New Mexico, Arizona og Oregon.

Midlertidig i disse forhandlinger oplevede Intel dog også nogle positive udviklinger. I begyndelsen af denne måned meddelte virksomheden, at den i samarbejde med Amazon vil udvikle en AI-chip baseret på sin nyeste og mest avancerede "18A" produktionsteknologi. Dette er en del af en "flerårig og milliardstor" rammeaftale, hvor begge virksomheder vil investere i udviklingen af skræddersyede chipdesigns.