DeepSeek har fundamentalt ændret det globale kapløb om kunstig intelligens. Det kinesiske KI-firma har ikke kun rystet det indenlandske marked med open-source-udgivelsen af ​​sin model Reasoning R1, men også udløst en bølge af global innovation. I modsætning til de proprietære modeller fra vestlige tech-giganter er DeepSeeks KI tilgængelig for alle – fra forskere i São Paulo til startups i Stockholm og læger i Nairobi.

Modellen baserer på træning af sparsomt neuralt netværk, en metode, der reducerer regnekraft og energiforbrug betydeligt. Denne effektivitet gør det muligt for flere brugergrupper at anvende kraftfuld KI-teknologi, i stedet for at begrænse den til nogle få kapitalstærke aktører. Mens vestlige virksomheder som OpenAI holder deres modeller hemmelige og fokuserer på maksimal skalering, forfølger DeepSeek en åben tilgang, der muliggør tilpasning til lokale behov.

I Kina har beslutningen udløst en kædereaktion: Virksomheder som Alibaba har allerede fulgt efter og frigivet deres egne AI-modeller som open source. Det øger konkurrencen og vækker interessen hos tidlige fase-investorer. Den kinesiske regering føler sig bekræftet i at fremme deres AI-strategi med endnu større selvtillid.

Imidlertid består den geopolitiske usikkerhed. USA har allerede begrænset eksporten af ​​kraftfulde GPU'er som Nvidias H100 til Kina. Udenlandske investeringer er også begrænsede på grund af regulatoriske risici. Hvis DeepSeeks succes får Washington til at træffe endnu strengere foranstaltninger, kan det yderligere hæmme den globale videnudveksling. Mens hardware-underskud kan omgås, ville uddannelses- og forskningssanktioner være en alvorlig trussel mod teknologiske fremskridt.

Ikke desto mindre: DeepSeek har bevist, at kunstig intelligens ikke kun tilhører teknologikoncernene. Deres open-source tilgang minder om Johannes Gutenbergs trykpresse, der i det 15. århundrede demokratiserede adgangen til viden. Hvem der ejer kunstig intelligens er ikke længere afgørende – men hvad verden gør med det.