Den Europæiske Union har truet Kina med restriktioner på adgangen til offentlige kontrakter, efter en undersøgelse har vist, at kinesiske hospitaler systematisk foretrækker lokale producenter i indkøbet af medicinsk udstyr. Disse praksisser diskriminerer EU-virksomheder og er ifølge Bruxelles i strid med fair konkurrence.

Undersøgelsen, der blev gennemført under EU's nye internationale indkøbsinstrument (IPI), viste, at 87 procent af de 380.000 undersøgte udbud mellem 2017 og maj 2024 indeholdt diskriminerende kriterier. Udenlandske medicinsk udstyr blev ofte udelukket. Maroš Šefčovič, EU's handelskommissær, opfordrede til samtaler med Beijing. Hvis disse skulle mislykkes, kunne kinesiske virksomheder udelukkes fra EU-udbud i op til fem år.

„Vi prioriterer dialog, men vi er klar til at handle beslutsomt for at forsvare den fair konkurrence,” sagde Šefčovič.

Rapporten understreger medicoteknologiens centrale rolle i "Made in China 2025"-strategien, der fastsætter kvoter for indenlandsk udstyr ved offentlige udbud. Inden 2025 skal 70 procent af den avancerede medicoteknologi komme fra indenlandsk produktion, i 2030 endda 95 procent.

Trods disse kvoter er EU-importen af kinesiske enheder steget kraftigt fra 2015 til 2023. Alligevel forbliver markedstransparensen ifølge EU-Kommissionen lav, hvilket yderligere vanskeliggør markedsadgangen for europæiske virksomheder.

Spændingerne mellem EU og Kina stiger: Allerede i oktober indførte Bruxelles strafftold på op til 45 procent på kinesiske elbiler. Beijing reagerede med antidumping-told på brandy samt undersøgelser af svinekøds- og mælkeprodukter.

Laut Šefčovič ønsker EU fortsat åbne og fair handelsforbindelser med Kina. En bilaterale indkøbsaftale, som foreslået af Beijing, betragtes dog ikke som en løsning på det aktuelle problem.

Samtidig understregede EU-Rådsformand António Costa i en samtale med Kinas præsident Xi Jinping nødvendigheden af en fair konkurrence. Xi understregede, at begge parter bør agere som forsvarere af det multilaterale handelssystem.