Trump-triumf stiller økonomiske eksperter over for nye udfordringer

Donald Trumps imponerende comeback har ikke kun vækket de amerikanske liberales følelser, men også rystet de konventionelle økonomiske eksperter. Med sit løfte om at indføre handelsafgifter og andre protektionistiske foranstaltninger har republikaneren udløst en bølge af dystre økonomiske prognoser. Men disse dystre forudsigelser undervurderer de formildende faktorer og truer globaliseringstilhængernes troværdighed. Økonomer advarer om farerne ved de-globalisering, der kan medføre højere priser og lavere BNP-vækst, men vælgerne er ligeglade. Trumps sejr styrker denne tendens, da økonomers rådgivning næsten ikke længere bliver hørt af politikere. Studier, såsom fra Peterson Institute for International Economics, forudsiger, at generelle tariffer kunne belaste amerikanske og europæiske husholdninger betydeligt. Det anerkendte Wharton School på University of Pennsylvania advarer mod et muligt fald i BNP på op til fem procent i løbet af de næste to årtier, mens IMF forventer et fald i det amerikanske BNP på 1,6 procent inden 2026. Alligevel er der generelle problemer med at forudsige virkningerne af toldforhøjelser. For det første fokuserer man ofte ikke tilstrækkeligt på formildende faktorer, såsom muligheden for en stærkere dollar, der kunne mildne de inflatoriske virkninger på USA. Virksomheder vil helt sikkert finde måder at dæmpe slagene, for eksempel gennem tilpasninger i værdikæden eller flytning af aktiviteter til indlandet. Desuden kunne pengepolitikken yde støtte ved, at Den Europæiske Centralbank sænker rentesatserne. For det andet har Trump også annonceret tiltag, der støtter økonomien, såsom deregulering af energisektoren og skattelettelser. Det er desuden usikkert, i hvilket omfang disse toldsatser i sidste ende vil blive gennemført. Trump er kendt som en aftalemager, og man kan regne med, at der vil finde forhandlinger sted, især da amerikanske virksomheder kunne påpege konsekvenserne for deres forretning. Økonomiske prognoser virker ofte mere dramatiske for den gennemsnitlige forbruger, end de faktisk er. For eksempel er det af Wharton forudsagte BNP-fald på fem procent fordelt over to årtier, hvilket ikke udgør en akut krise. Ligeledes påpeger IMF ikke en betydelig inflationsstigning som følge af Trumps forslag. I sidste ende bør man ikke undervurdere den potentielle skade fra protektionisme, men som i tilfældet med Brexit vil dette snarere forekomme langsigtet og kumulativt. Overdreven panik kan underminere tilliden, hæmme investeringer og forsinke den politiske integration i Europa. For pessimistiske advarsler svækker den nødvendige støtte til globalisering og handel.