Politisk strid om salget af U.S. Steel til Nippon Steel: En urolig overtagelse

I den amerikanske stålindustri koger det. Salget af U.S. Steel til det japanske firma Nippon Steel til en værdi af 14,1 milliarder dollar vækker stor debat. Den tidligere præsident Donald Trump og den nuværende vicepræsident Kamala Harris står side om side og afviser transaktionen kraftigt. De frygter, at nationens industrielle stolthed kommer under udenlandsk kontrol. Men i de små byer langs Monongahela-floden, hvor stålproduktion stadig er en afgørende økonomisk faktor, opfatter man sagen anderledes. Chris Kelly, borgmester i West Mifflin, hvor et betydeligt U.S. Steel-værk beskæftiger 800 arbejdere, mener, at den nationale politik er langt fra virkeligheden lokalt. "Det er intet andet end politiske spil," siger Kelly, der tilbringer sine arbejdstimer i en garage fyldt med minder. Den ulmende debat har flere dimensioner. For det første er der frygten for en overtagelse af et udenlandsk firma. På den anden side ser nogle i det økonomisk stærke Nippon Steel en chance for at bevare arbejdspladser og produktionsfaciliteterne. USA's præsident Joe Biden vejer i øjeblikket de forskellige interesser og venter på en national sikkerhedsgennemgang. Mens vicepræsident Harris og Trump er enige om, at U.S. Steel skal forblive på amerikanske hænder, er meningerne blandt de berørte arbejdere og fagforeninger delte. United Steelworkers foretrækker et alternativt tilbud fra Cleveland-Cliffs fra Ohio og advarer om mulige produktionsflytninger og kontraktbrud fra Nippon Steel. U.S. Steels administrerende direktør Dave Burritt har nævnt en mulig lukning af Mon Valley Works, hvis salget ikke finder sted. Dette kunne betyde den endelige afslutning på en over 100 år gammel tilstedeværelse i Pittsburgh, en by, hvis identitet er tæt knyttet til virksomheden. Nogle lokale politikere, herunder borgmesteren i Braddock, Delia Lennon-Winstead, og borgmesteren i Clairton, Rich Lattanzi, støtter overtagelsen af Nippon Steel. De argumenterer for, at det er den eneste realistiske mulighed for at sikre arbejdspladserne og den økonomiske basis i deres byer. Lattanzi udtrykker det kort og præcist: "Uden værket er der intet tilbage af Clairton." Diskussionerne fortsætter også i personlige historier som den fra Don Furko, en vedligeholdelsesplanlægger i Clairton, der stoler på sin fagforeningsledelse; eller Jason Zugai, næstformand i fagforeningsrepræsentationen i West Mifflin, der føler sig distanceret fra den nationale ledelse. Der er enighed om, at de beslutninger, der træffes i de kommende måneder, vil få varige konsekvenser for regionens økonomiske og sociale struktur.