Politisk kamp om Rumæniens pro-europæiske fremtid

I Rumænien står der et skelsættende præsidentvalg for døren, som skal sikre landets fortsatte tilhørsforhold til NATO og EU. I centrum af begivenhederne står Elena Lasconi, en liberal borgmester, der positionerer sig som den sidste bastion mod pro-russiske ultranationalist Călin Georgescus opstigning. Lasconi, der politisk tilhører det liberale USR-parti og i øjeblikket besidder borgmesterposten i Câmpulung, trådte ind på den politiske scene i 2020 efter en journalistisk karriere. Hendes seneste overraskelse var den snævre adgang til anden valgrunde, efter hun havde efterladt premierminister Marcel Ciolacu bag sig. Mens alle pro-vestlige partier, undtagen socialdemokraterne (PSD), støtter Lasconi, er spørgsmålet om vælgernes adfærd åbent. PSD, i øjeblikket den stærkeste kraft i det rumænske parlament og støttet af det højreekstreme AUR-parti, sidder ifølge meningsmålinger solidt i sadlen med Georgescu. Især i landlige og arbejdende vælgergrupper viser der sig en præference for den højrenationale kurs. Lasconis forsøg på at vinde PSDs religions- og ældreorienterede basis førte hende endda til et kloster for at 'bede for demokratiet'. Den seneste meningsmåling fra Curs prognosticerer 58 procent til Georgescu og kun 42 procent til Lasconi, hvor PSD-tilhængere overvejende favoriserer Georgescu. Det politiske klima spidser yderligere til, da den rumænske forfatningsret beordrede en genoptælling af valget, som i sidste ende ikke havde nogen indflydelse på valgresultatet. Oppositionelle kræfter advarer mod en geopolitisk tilbagegang, mens Georgescu forsøger at mildne sin holdning til EU. Hans kampagne, overvejende via sociale medier, sigter mod at æstetisere patriotiske følelser i lyset af den russiske nærhed. Den kommende beslutning kan få vidtrækkende konsekvenser for Rumæniens internationale position, især i lyset af de seneste geopolitiske omvæltninger og usikkerheder i den transatlantiske politik. En af Lasconis støtter, Marcel Ciolacu, beskriver Lasconis valg som valget af 'det mindre onde', skønt også han anser Georgescus ledelse for mulig. Valget kan tippe balancen mellem øst og vest, mens den politiske scene i Rumænien i stigende grad bliver et spejl af det regionale spændingsfelt. Midt i denne ustabilitet viser Lasconi sig utrætteligt optimistisk, inspireret af støtten fra europæiske kvinder i lederstillinger.