Intel i krise: Gelsinger kæmper for koncernen

Pat Gelsinger har afsløret, at Intel var tæt på sammenbrud, før han overtog ledelsen. Den tidligere pioner inden for halvlederindustrien var klar til at sælge sine fabrikker til spotpriser og skære ned på innovationspipeline. Siden Gelsinger blev udnævnt til CEO for tre år siden, har Intel godt nok afværget denne dystre fremtid, men udfordringerne er stadig enorme. Torsdag annoncerede Gelsinger drastiske foranstaltninger: Fyring af 15.000 medarbejdere – næsten en sjettedel af hele arbejdsstyrken – og suspension af udbyttet. Samtidig blev investeringsprognoserne drastisk sænket, og et tab på 1,6 milliarder dollar blev offentliggjort. Intel, engang i spidsen for chip-design-udvikling, mister terræn på vigtige markeder som servere til moderne datacentre, mens det traditionelle PC-marked går tilbage. Dette sker trods de generøse subsidier fra Biden-administrationen under Chips Act, som Intel har haft mest gavn af. Fredag oplevede Intel-aktier det største fald i deres historie, med et tab på 28 procent og et fald i markedsværdien til under 100 milliarder dollar – for første gang i 15 år. Selskabets markedsværdi er mere end halveret siden begyndelsen af 2021. Sammenlignet med Nvidia og AMD, som har overhalet Intel i markedsværdi, virker denne udvikling destruktiv. Nvidia, der engang var på niveau med Intel, er nu 30 gange mere værd. Også Arm har overhalet Intel. Gelsinger har delvist bebrejdet sine forgængere, hvilket kun delvist er berettiget i lyset af de forpassede muligheder. Intel, som i 1971 introducerede den første kommercielle mikrochip og gjorde pc'en populær i 1990'erne, har fejlet i forhold til adskillige industri-trends. Muligheden for at levere chips til Steve Jobs' første iPhone blev forpasset, hvilket Arm overtog. Selv da Intel deltog i udviklingen af en ny chip-fremstillingsteknologi, valgte man af omkostningshensyn ikke at implementere den – en beslutning, der viste sig at være fatal. I mellemtiden har den taiwanske halvlederproducent TSMC efterladt Intel langt bag sig. Den nuværende situation hos Intel udgør en enorm udfordring. Gelsinger har forsøgt at vende skuden ved at investere i spids-teknologier. Spørgsmål rettes dog også til Biden-administrationen, som har positioneret Intel som hovedaktør i sine planer om at genoprette den amerikanske halvlederindustri. Siden marts har Intel samlet modtaget knap 20 milliarder dollar i tilskud og lån til finansiering af fabrikker i Ohio, Arizona og New Mexico. Det er dog tvivlsomt, om Biden har satset på det rette firma. De dramatiske fald i aktiekurserne tyder på, at investorerne tvivler på, om Intel på lang sigt kan spille en nøglerolle i halvledersektoren, selv med omfattende subsidier. De planlagte stillingsreduktioner vil ikke blive godt modtaget i Washington, især da de tildelte subsidier også var tænkt til jobskabelse. Gelsinger er ganske vist optimistisk omkring, at Intel fortsat kan komme i betragtning til finansiering, men det er uklart, hvad den amerikanske skatteyder i sidste ende får ud af det. Mens Intel stadig er foran på pc-markedet, er Arm også ved at hale ind. På det hurtigt voksende område af datacentre, der driver AI-revolutionen, mister Intel yderligere terræn. Konkurrencen i chipfremstilling er stærk, og samarbejdet med andre virksomheder rummer udfordringer. Biden-administrationen satser ganske vist også på subsidier til TSMC og Samsung, men Intel, det største sats, bliver stadig mere usikkert.