Gør de bedste investeringer i dit liv.
Sikre dig for 2 euro Kina Våbensalg
Aktiekurs
Den nuværende værdi af Våbensalg i Kina er 2,083 mia. SIPRI TIV. Våbensalg i Kina steg til 2,083 mia. SIPRI TIV den 1.1.2022, efter det var 1,31 mia. SIPRI TIV den 1.1.2021. Fra 1.1.1954 til 1.1.2023 var den gennemsnitlige BNP i Kina 925,12 mio. SIPRI TIV. Rekorden blev nået den 1.1.1987 med 2,60 mia. SIPRI TIV, mens den laveste værdi blev registreret den 1.1.1954 med 3,00 mio. SIPRI TIV.
Våbensalg ·
3 år
5 år
10 år
25 år
Max
Våbensalg | |
---|---|
1.1.1954 | 3,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1956 | 39,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1957 | 30,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1958 | 483,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1959 | 403,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1960 | 285,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1961 | 35,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1962 | 47,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1963 | 12,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1964 | 68,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1965 | 387,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1966 | 619,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1967 | 412,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1968 | 730,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1969 | 669,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1970 | 905,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1971 | 1,31 mia. SIPRI TIV |
1.1.1972 | 1,25 mia. SIPRI TIV |
1.1.1973 | 658,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1974 | 508,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1975 | 661,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1976 | 580,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1977 | 224,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1978 | 611,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1979 | 553,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1980 | 943,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1981 | 707,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1982 | 1,56 mia. SIPRI TIV |
1.1.1983 | 1,76 mia. SIPRI TIV |
1.1.1984 | 1,93 mia. SIPRI TIV |
1.1.1985 | 1,29 mia. SIPRI TIV |
1.1.1986 | 1,86 mia. SIPRI TIV |
1.1.1987 | 2,60 mia. SIPRI TIV |
1.1.1988 | 1,43 mia. SIPRI TIV |
1.1.1989 | 1,06 mia. SIPRI TIV |
1.1.1990 | 954,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1991 | 1,32 mia. SIPRI TIV |
1.1.1992 | 670,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1993 | 1,44 mia. SIPRI TIV |
1.1.1994 | 1,08 mia. SIPRI TIV |
1.1.1995 | 1,00 mia. SIPRI TIV |
1.1.1996 | 762,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1997 | 425,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1998 | 347,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.1999 | 331,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.2000 | 314,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.2001 | 517,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.2002 | 532,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.2003 | 708,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.2004 | 415,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.2005 | 369,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.2006 | 738,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.2007 | 506,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.2008 | 614,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.2009 | 1,14 mia. SIPRI TIV |
1.1.2010 | 1,51 mia. SIPRI TIV |
1.1.2011 | 1,26 mia. SIPRI TIV |
1.1.2012 | 1,52 mia. SIPRI TIV |
1.1.2013 | 2,06 mia. SIPRI TIV |
1.1.2014 | 1,33 mia. SIPRI TIV |
1.1.2015 | 1,81 mia. SIPRI TIV |
1.1.2016 | 2,45 mia. SIPRI TIV |
1.1.2017 | 1,63 mia. SIPRI TIV |
1.1.2018 | 1,36 mia. SIPRI TIV |
1.1.2019 | 1,59 mia. SIPRI TIV |
1.1.2020 | 700,00 mio. SIPRI TIV |
1.1.2021 | 1,31 mia. SIPRI TIV |
1.1.2022 | 2,08 mia. SIPRI TIV |
Våbensalg Historie
Dato | Værdi |
---|---|
1.1.2022 | 2,083 mia. SIPRI TIV |
1.1.2021 | 1,31 mia. SIPRI TIV |
1.1.2020 | 700 mio. SIPRI TIV |
1.1.2019 | 1,593 mia. SIPRI TIV |
1.1.2018 | 1,358 mia. SIPRI TIV |
1.1.2017 | 1,625 mia. SIPRI TIV |
1.1.2016 | 2,445 mia. SIPRI TIV |
1.1.2015 | 1,814 mia. SIPRI TIV |
1.1.2014 | 1,327 mia. SIPRI TIV |
1.1.2013 | 2,061 mia. SIPRI TIV |
Lignende makroøkonomiske nøgletal for Våbensalg
Navn | Aktuel | Forrige | Frekvens |
---|---|---|---|
🇨🇳 Betalingsbalance | 39,2 mia. USD | 56,192 mia. USD | Kvartal |
🇨🇳 Betalingsbalancen over for BNP | 1,5 % of GDP | 2,2 % of GDP | Årligt |
🇨🇳 Bileksport | 503.466 | 512.235 | Månedligt |
🇨🇳 Direkte investeringsforpligtelser | 17,668 mia. USD | -11,753 mia. USD | Kvartal |
🇨🇳 Eksport af elbiler | 158.409 | 153.66 | Månedligt |
🇨🇳 Eksport År-over-år | 12,7 % | 2,4 % | Månedligt |
🇨🇳 Eksporter | 302,35 mia. USD | 292,45 mia. USD | Månedligt |
🇨🇳 Godstransport | 5,016 mia. Ton | 4,958 mia. Ton | Månedligt |
🇨🇳 Godstransport i civil luftfart | 810 Ton | 800 Ton | Månedligt |
🇨🇳 Godstransport med jernbane | 455,37 mio. Ton | 427,01 mio. Ton | Månedligt |
🇨🇳 Godstransport på motorveje | 3,703 mia. Ton | 3,699 mia. Ton | Månedligt |
🇨🇳 Godstransport på vandveje | 857,12 mio. Ton | 831,45 mio. Ton | Månedligt |
🇨🇳 Guldreserver | 2.264,32 Tonnes | 2.262,45 Tonnes | Kvartal |
🇨🇳 Handelsbalance | 82,62 mia. USD | 72,35 mia. USD | Månedligt |
🇨🇳 Handelsbalance for varer | 167,108 mia. USD | 121,309 mia. USD | Kvartal |
🇨🇳 Handelsbetingelser | 97,1 points | 96,4 points | Månedligt |
🇨🇳 Import YoY | -2,3 % | 0,3 % | Månedligt |
🇨🇳 Importe | 219,73 mia. USD | 220,15 mia. USD | Månedligt |
🇨🇳 Kapitalstrømme | -48,373 mia. USD | -74,429 mia. USD | Kvartal |
🇨🇳 Råolieproduktion | 4.215 BBL/D/1K | 4.25 BBL/D/1K | Månedligt |
🇨🇳 Terrorismeindeks | 0,582 Points | 0 Points | Årligt |
🇨🇳 Turistankomster | 13,78 mio. | 0 | Årligt |
🇨🇳 Udenlandsgæld | 2,448 Bio. USD | 2,453 Bio. USD | Årligt |
🇨🇳 Udenlandske direkte investeringer | 49,73 mia. USD | 49,7 mia. USD | Månedligt |
🇨🇳 Udenlandske direkte investeringer YoY | -28,2 % | -27,9 % | Månedligt |
🇨🇳 Ydelsesbalance for tjenester | -61,744 mia. USD | -61,226 mia. USD | Kvartal |
Våbensalg præsenteres som en trendindikatorværdi baseret på de kendte produktionsomkostninger for en kernegruppe af våben såsom fly, luftforsvarssystemer, anti-ubådsvåben, pansrede køretøjer, artilleri, motorer, missiler, sensorer, satellitter, skibe og andre. Indikatoren sigter mod at repræsentere overførselsværdien af militære ressourcer snarere end den finansielle værdi af overførslen.
Makrosider for andre lande i Asien
- 🇮🇳Indien
- 🇮🇩Indonesien
- 🇯🇵Japan
- 🇸🇦Saudi-Arabien
- 🇸🇬Singapore
- 🇰🇷Sydkorea
- 🇹🇷Tyrkiet
- 🇦🇫Afghanistan
- 🇦🇲Armenien
- 🇦🇿Aserbajdsjan
- 🇧🇭Bahrain
- 🇧🇩Bangladesh
- 🇧🇹Bhutan
- 🇧🇳Brunei
- 🇰🇭Cambodja
- 🇹🇱Østtimor
- 🇬🇪Georgien
- 🇭🇰Hongkong
- 🇮🇷Iran
- 🇮🇶Irak
- 🇮🇱Israel
- 🇯🇴Jordanien
- 🇰🇿Kasakhstan
- 🇰🇼Kuwait
- 🇰🇬Kirgisistan
- 🇱🇦Laos
- 🇱🇧Libanon
- 🇲🇴Macau
- 🇲🇾Malaysia
- 🇲🇻Maldiverne
- 🇲🇳Mongoliet
- 🇲🇲Myanmar
- 🇳🇵Nepal
- 🇰🇵Nordkorea
- 🇴🇲Oman
- 🇵🇰Pakistan
- 🇵🇸Palæstina
- 🇵🇭Filippinerne
- 🇶🇦Katar
- 🇱🇰Sri Lanka
- 🇸🇾Syrien
- 🇹🇼Taiwan
- 🇹🇯Tadsjikistan
- 🇹🇭Thailand
- 🇹🇲Turkmenistan
- 🇦🇪Forenede Arabiske Emirater
- 🇺🇿Usbekistan
- 🇻🇳Vietnam
- 🇾🇪Jemen
Hvad er Våbensalg
*Våbensalg: En Dybtgående Analyse af et Strategisk Økonomisk Segment* Inden for makroøkonomi repræsenterer våbensalg et særdeles komplekst og strategisk segment, som både har stor indflydelse på internationale relationer og økonomiske dynamikker. Eulerpool tilbyder en omfattende og professionel gennemgang af makroøkonomiske data, der belyser de mange facetter af våbenhandlen og dens betydning i en global kontekst. Våbensalgets økonomiske relevans kan ikke undervurderes. Med store aktører som USA, Rusland, Kina og diverse europæiske lande, der alle spiller afgørende roller i den internationale våbenhandel, skaber våbensalget en række økonomiske forbindelser og kommercielle muligheder. Lande, der er store eksportører af våben, nyder ofte godt af betydelige økonomiske fordele, herunder jobskabelse, teknologisk udvikling og strategic partnerships. Dette gør det relevant for både politikere, økonomer og virksomheder at forstå de specifikke data og tendenser, der driver dette marked. Indledningsvis er det vigtigt at bemærke, at våbensalg omfatter både konventionelle og ikke-konventionelle våben. Konventionelle våben inkluderer alt fra håndvåben og artilleri til tungsystemer som kampvogne og fly. Ikke-konventionelle våben kan eksempelvis omfatte kemiske, biologiske og atomare våben. Uanset typen af våben, peger data fra Eulerpool på, at våbenhandel er en milliardindustri, der påvirker internationale relationer og national sikkerhed. Historisk set har våbenhandlen eksisteret siden de tidligste civilisationer. Fra antikkens krigsførelse til moderne krige og konflikter har handel med våben altid været en vigtig del af international økonomi og politik. I dag ser vi, hvordan store våbeneksportører også typisk er store økonomier, hvilket skaber en klar forbindelse mellem et lands økonomiske magt og dets kapacitet til at producere og sælge våben. Analyse af våbensalgets indflydelse på en national økonomi afslører en række komplekse mekanismer. For det første kan våbenproduktion og -salg føre til betydelige investeringer i forskning og udvikling (FoU). Dette skaber en kobling mellem militærindustriel innovation og civilt teknologisk fremskridt. Mange af de teknologiske fremskridt, vi tager for givet i dag, som satellitkommunikation og internettet, stammer fra militær FoU. Ydermere bidrager våbensalg til en økonomis balance på betalingsbalancen. Eksport af våben kan være en betydelig indtægtskilde, der hjælper med at opretholde en positiv handelsbalance. Store eksportordrer fra andre lande kan injectere milliarder af dollars i en national økonomi, hvilket igen kan have positive afsmittende effekter på andre sektorer. Dog kommer våbensalg også med en række udfordringer, herunder politisk og etisk debat omkring våbenhandlens indvirkning på regionale konflikter og menneskerettigheder. En aktuel og kontroversiel problemstilling i forbindelse med våbensalg er spørgsmålet om våbenembargoer og eksportkontrol. Mange lande og internationale organisationer som FN forsøger at regulere eller begrænse våbenhandlen gennem embargoer, sanktioner og aftaler som FNs Våbenhandelsaftale (ATT). Disse tiltag har til formål at forhindre, at våben falder i hænderne på terrorister, kriminelle grupper eller nationer med dårlige menneskerettighedsrekorder. For virksomheder og lande involveret i våbenhandel betyder dette, at overholdelse af internationale love og bestemmelser er afgørende for at opretholde lovlig handel. Økonomiske data fra Eulerpool viser også regionale forskelle og tendenser inden for våbenhandel. I Asien og Mellemøsten ses stigende forsvarsbudgetter og en øget efterspørgsel efter avancerede våbensystemer, drevet af regionale spændinger og sikkerhedsmæssige udfordringer. I modsætning hertil har flere europæiske lande valgt at nedskalere deres forsvarsudgifter, selvom der stadigt er en betydelig våbenproduktion og eksport i lande som Tyskland og Frankrig. En anden væsentlig faktor at overveje er indflydelsen af våbenhandel på innovation og teknologi. Produktion af avancerede våbensystemer kræver højpræcisions-teknologi, avancerede materialer og sofistikerede ingeniørvidenskaber. Dette kan føre til teknologiske spillover-effekter, hvor innovationer i militærteknologi også har anvendelser i civile sektorer som medicin, transport og informationsteknologi. Slutteligt er det vigtigt at bemærke de potentielle risici og etiske spørgsmål forbundet med våbenhandel. Når våben eksporteres til konfliktområder eller til regimer med tvivlsomme menneskerettighedsrekorder, kan det føre til eskalering af vold og undertrykkelse. Dette skaber et moralsk dilemma for våbeneksportører, der skal balancere økonomiske interesser med ansvarligheden af deres salgspraksis. Eulerpool's avancerede dataanalyse og dybdegående rapporter tilbyder en uvurderlig ressource for beslutningstagere, økonomer og analytikere, der ønsker at forstå de økonomiske og strategiske implikationer af våbenhandel. Ved at kombinere omfattende data med ekspertindsigt, giver vi en klar og præcis billede af dette kritiske område inden for makroøkonomi. Sammenfattende er våbensalg et komplekst og dynamisk økonomisk segment, der påvirker global sikkerhed, international handel og teknologisk innovation. Med de rette data og analyseværktøjer, som dem der tilbydes af Eulerpool, kan man få en dybere forståelse af både de muligheder og udfordringer, der er forbundet med våbenhandel. Uanset om man er involveret i politik, økonomi eller forretning, er det afgørende at have adgang til nøjagtige og up-to-date data for at navigere i de komplekse farvande, som våbenhandel udgør.