Gør de bedste investeringer i dit liv.

Sikre dig for 2 euro
Analyse
Profil
🇱🇺

Luxembourg Boligejerandel

Aktiekurs

72,4 %
Ændring +/-
+1,3 %
Ændring %
+1,81 %

Den nuværende værdi af Boligejerandel i Luxembourg er 72,4 %. Boligejerandel i Luxembourg steg til 72,4 % den 1.1.2022, efter den var 71,1 % den 1.1.2021. Fra 1.1.2007 til 1.1.2023 var gennemsnitlig BNP i Luxembourg 71,45 %. Det højeste niveau nogensinde blev nået den 1.1.2017 med 74,70 %, mens den laveste værdi blev registreret den 1.1.2023 med 67,60 %.

Kilde: EUROSTAT

Boligejerandel

  • 3 år

  • 5 år

  • 10 år

  • 25 år

  • Max

Ejerboligandel

Boligejerandel Historie

DatoVærdi
1.1.202272,4 %
1.1.202171,1 %
1.1.202068,4 %
1.1.201970,9 %
1.1.201871,2 %
1.1.201774,7 %
1.1.201673,9 %
1.1.201573,2 %
1.1.201472,5 %
1.1.201373 %
1
2

Lignende makroøkonomiske nøgletal for Boligejerandel

NavnAktuelForrigeFrekvens
🇱🇺
Boligindex
161,42 points161,96 pointsKvartal
🇱🇺
Boligpriser
-14,41 %-13,94 %Kvartal
🇱🇺
Byggeproduktion
-9,4 %-4,6 %Månedligt
🇱🇺
Ejendomsprisindeks År over År
-10,9 %-14,5 %Kvartal
🇱🇺
Pris-leje-forhold
144,58 149,042 Kvartal

Hvad er Boligejerandel

Hjemmeejerskabsgraden, også kendt som boligkøbsraten, er en essentiel indikator i makroøkonomiske analyser, som repræsenterer andelen af husstande, der ejer deres egen bolig i forhold til det samlede antal husstande. Hos Eulerpool, der er en professionel platform for visning af makroøkonomiske data, betragter vi hjemmeejerskabsgraden som en afgørende faktor i forståelsen af økonomiske tendenser og generel velfærd i et samfund. Hjemmeejerskabsgraden er ikke blot et mål for ejendomsmarkedets sundhed, men også en indikator for økonomisk stabilitet og social velstand. En høj hjemmeejerskabsgrad kan eksempelvis signalere en stærk økonomi, hvor flere husholdninger har råd til at købe og eje fast ejendom. Dette er typisk forbundet med en række positive økonomiske implikationer såsom forøget privat opsparing, skattefordele for boligejere, og en stigende værdi af ejendomsaktiver. Denne indikator kan også have betydelige konsekvenser for forbrugertilfredshed og -sikkerhed. Hjemmeejerskab giver individer en form for økonomisk sikkerhed, som kan fungere som en buffer mod finansielle usikkerheder. Desuden ses det ofte, at boligejere har en tendens til at investere i deres boliger og lokalsamfund, hvilket kan bidrage til en generel forbedring af lokalområdernes livskvalitet. Der er flere faktorer, som påvirker hjemmeejerskabsgraden. Socioøkonomiske faktorer spiller en stor rolle; højere indkomstniveauer og beskæftigelsesstabilitet øger sandsynligheden for boligejerskab. Økonomiske politikker, såsom renteniveauer og tilgængelighed af realkreditlån, er også vitale. Lavere renter reducerer omkostningerne ved at finansiere boligkøb, hvilket kan føre til en stigning i hjemmeejerskab. Omvendt kan høje renter og stramme kreditkrav gøre det vanskeligere for husholdninger at opnå de nødvendige finansieringer for at købe bolig. Geografiske forskelle er ligeledes betydelige i analysen af hjemmeejerskabsgraden. Byområder har ofte lavere hjemmeejerskabsgrader sammenlignet med landområder, dels på grund af højere ejendomspriser og en højere andel af lejeboliger. Desuden kan kulturelle faktorer også spille ind; i nogle lande er der et kulturelt incitament til at eje bolig, mens lejeboliger er mere acceptable i andre samfund. En nærmere analyse af hjemmeejerskabsgraden kan også belyse eksisterende uligheder i samfundet. Lavere hjemmeejerskabsgradsrater blandt visse demografiske grupper, såsom etniske minoriteter eller unge, kan indikere strukturelle barrierer eller systemiske økonomiske udfordringer. Politikker målrettet mod at fremme lige muligheder for boligejerskab kan derfor have en positiv indflydelse på social integration og økonomisk ligevægt. Det er værd at bemærke, at en stigende hjemmeejerskabsgrad ikke nødvendigvis kun har positive implikationer. En voldsom stigning i boligpriser kombineret med en kraftig stigning i hjemmeejerskab kan skabe økonomiske bobler, som vi fx så i finanskrisen i 2008. Sådanne bobler kan føre til en markant økonomisk ustabilitet, når de brister, og efterlade boligejere med betydelig gæld og faldende ejendomsværdier. En af de centrale anvendelser af hjemmeejerskabsgraden på Eulerpool er til at sammenligne økonomiske sundhedstilstande mellem forskellige regioner og lande. Ved at inkludere denne indikator i større økonomiske modeller og sammenstille den med andre makroøkonomiske data, kan vi få et mere nuanceret billede af et lands økonomiske tilstand. Dette er særligt vigtigt for investorer, politikere, økonomer og andre beslutningstagere, som har behov for nøjagtige og pålidelige data til at understøtte deres analyser og strategiske beslutninger. Derudover kan vi på Eulerpool vise udviklingen i hjemmeejerskabsgraden over tid, hvilket kan give indblik i langsigtede trends og skiftende økonomiske forhold. For eksempel kan en stigende hjemmeejerskabsgrad over tid indikere økonomisk opsving og forbedrede levevilkår, mens en faldende grad kan være et tegn på økonomisk nedgang eller stigende boligomkostninger. På vores platform tilbyder vi ikke blot rå data, men også værktøjer til dybdegående analyse. Ved at lade brugere sammenstille hjemmeejerskabsgraden med andre relevante indikatorer som boligprisinflation, arbejdsløshedsrater, og befolkningens indkomstfordeling, gør vi det muligt at udarbejde omfattende og præcise økonomiske analyser. Endvidere er vores data på Eulerpool udarbejdet med en høj nøjagtighed og opdateres løbende, hvilket sikrer, at vores brugere altid har adgang til de mest aktuelle og præcise oplysninger. Dette er særligt værdifuldt i en verden præget af hastige økonomiske forandringer, hvor aktuelle data er afgørende for at kunne træffe informerede beslutninger. Samlet set udgør hjemmeejerskabsgraden en væsentlig brik i forståelsen af makroøkonomiske strukturer og dynamikker. På Eulerpool stræber vi efter at forsyne vores brugere med omfattende og pålidelige data, der gør det muligt at analysere denne og andre vigtige makroøkonomiske indikatorer på en grundig og præcis måde. Vores mission er at understøtte informeret beslutningstagning og fremme økonomisk forståelse gennem datadrevet indsigt.