Gør de bedste investeringer i dit liv.
Sikre dig for 2 euro Ungarn Arbejdsstyrkens deltagelsesgrad
Aktiekurs
Den nuværende værdi af Arbejdsstyrkens deltagelsesgrad i Ungarn er 68,328 %. Arbejdsstyrkens deltagelsesgrad i Ungarn steg til 68,328 % den 1.8.2024, efter det var 68,215 % den 1.7.2024. Fra 1.2.2006 til 1.9.2024 var gennemsnitlig BNP i Ungarn 61,04 %. Den højeste værdi nogensinde blev nået den 1.8.2024 med 68,33 %, mens den laveste værdi blev registreret den 1.1.2009 med 53,84 %.
Arbejdsstyrkens deltagelsesgrad ·
3 år
5 år
10 år
25 år
Max
Erhvervsfrekvens | |
---|---|
1.2.2006 | 54,63 % |
1.3.2006 | 54,84 % |
1.4.2006 | 54,98 % |
1.5.2006 | 54,98 % |
1.6.2006 | 55,05 % |
1.7.2006 | 55,18 % |
1.8.2006 | 55,24 % |
1.9.2006 | 55,32 % |
1.10.2006 | 55,39 % |
1.11.2006 | 55,26 % |
1.12.2006 | 55,00 % |
1.1.2007 | 54,76 % |
1.2.2007 | 54,59 % |
1.3.2007 | 54,50 % |
1.4.2007 | 54,58 % |
1.5.2007 | 54,67 % |
1.6.2007 | 54,77 % |
1.7.2007 | 54,81 % |
1.8.2007 | 54,91 % |
1.9.2007 | 54,81 % |
1.10.2007 | 54,67 % |
1.11.2007 | 54,63 % |
1.12.2007 | 54,40 % |
1.1.2008 | 54,13 % |
1.2.2008 | 53,85 % |
1.3.2008 | 53,84 % |
1.4.2008 | 53,91 % |
1.5.2008 | 54,06 % |
1.6.2008 | 54,35 % |
1.7.2008 | 54,55 % |
1.8.2008 | 54,81 % |
1.9.2008 | 54,71 % |
1.10.2008 | 54,66 % |
1.11.2008 | 54,42 % |
1.12.2008 | 54,07 % |
1.1.2009 | 53,84 % |
1.2.2009 | 55,73 % |
1.3.2009 | 55,89 % |
1.4.2009 | 56,08 % |
1.5.2009 | 56,14 % |
1.6.2009 | 56,35 % |
1.7.2009 | 56,40 % |
1.8.2009 | 56,43 % |
1.9.2009 | 56,51 % |
1.10.2009 | 56,49 % |
1.11.2009 | 56,39 % |
1.12.2009 | 56,11 % |
1.1.2010 | 56,15 % |
1.2.2010 | 56,28 % |
1.3.2010 | 56,49 % |
1.4.2010 | 56,55 % |
1.5.2010 | 56,64 % |
1.6.2010 | 56,73 % |
1.7.2010 | 56,86 % |
1.8.2010 | 56,99 % |
1.9.2010 | 57,12 % |
1.10.2010 | 57,05 % |
1.11.2010 | 56,79 % |
1.12.2010 | 56,62 % |
1.1.2011 | 56,49 % |
1.2.2011 | 56,49 % |
1.3.2011 | 56,64 % |
1.4.2011 | 56,77 % |
1.5.2011 | 56,98 % |
1.6.2011 | 57,29 % |
1.7.2011 | 57,35 % |
1.8.2011 | 57,52 % |
1.9.2011 | 57,69 % |
1.10.2011 | 57,69 % |
1.11.2011 | 57,45 % |
1.12.2011 | 57,19 % |
1.1.2012 | 57,13 % |
1.2.2012 | 57,26 % |
1.3.2012 | 57,41 % |
1.4.2012 | 57,76 % |
1.5.2012 | 57,90 % |
1.6.2012 | 58,13 % |
1.7.2012 | 58,25 % |
1.8.2012 | 58,60 % |
1.9.2012 | 58,66 % |
1.10.2012 | 58,63 % |
1.11.2012 | 58,38 % |
1.12.2012 | 57,98 % |
1.1.2013 | 57,62 % |
1.2.2013 | 57,74 % |
1.3.2013 | 58,07 % |
1.4.2013 | 58,42 % |
1.5.2013 | 58,69 % |
1.6.2013 | 59,06 % |
1.7.2013 | 59,22 % |
1.8.2013 | 59,31 % |
1.9.2013 | 59,30 % |
1.10.2013 | 59,24 % |
1.11.2013 | 59,20 % |
1.12.2013 | 59,29 % |
1.1.2014 | 59,45 % |
1.2.2014 | 59,68 % |
1.3.2014 | 59,95 % |
1.4.2014 | 59,92 % |
1.5.2014 | 60,11 % |
1.6.2014 | 60,27 % |
1.7.2014 | 60,55 % |
1.8.2014 | 60,80 % |
1.9.2014 | 60,61 % |
1.10.2014 | 60,76 % |
1.11.2014 | 60,55 % |
1.12.2014 | 60,55 % |
1.1.2015 | 60,73 % |
1.2.2015 | 60,72 % |
1.3.2015 | 60,98 % |
1.4.2015 | 61,15 % |
1.5.2015 | 61,47 % |
1.6.2015 | 61,71 % |
1.7.2015 | 62,01 % |
1.8.2015 | 62,14 % |
1.9.2015 | 62,15 % |
1.10.2015 | 62,19 % |
1.11.2015 | 62,05 % |
1.12.2015 | 61,82 % |
1.1.2016 | 61,80 % |
1.2.2016 | 62,05 % |
1.3.2016 | 62,43 % |
1.4.2016 | 62,55 % |
1.5.2016 | 62,74 % |
1.6.2016 | 63,00 % |
1.7.2016 | 63,17 % |
1.8.2016 | 63,24 % |
1.9.2016 | 63,32 % |
1.10.2016 | 63,30 % |
1.11.2016 | 63,28 % |
1.12.2016 | 63,07 % |
1.1.2017 | 62,84 % |
1.2.2017 | 62,86 % |
1.3.2017 | 63,06 % |
1.4.2017 | 63,17 % |
1.5.2017 | 63,46 % |
1.6.2017 | 63,60 % |
1.7.2017 | 63,83 % |
1.8.2017 | 63,92 % |
1.9.2017 | 63,87 % |
1.10.2017 | 63,93 % |
1.11.2017 | 63,90 % |
1.12.2017 | 63,86 % |
1.1.2018 | 64,04 % |
1.2.2018 | 63,99 % |
1.3.2018 | 64,08 % |
1.4.2018 | 64,16 % |
1.5.2018 | 64,24 % |
1.6.2018 | 64,42 % |
1.7.2018 | 64,58 % |
1.8.2018 | 64,76 % |
1.9.2018 | 64,93 % |
1.10.2018 | 64,79 % |
1.11.2018 | 64,64 % |
1.12.2018 | 64,73 % |
1.1.2019 | 64,87 % |
1.2.2019 | 64,83 % |
1.3.2019 | 64,65 % |
1.4.2019 | 64,77 % |
1.5.2019 | 64,80 % |
1.6.2019 | 64,83 % |
1.7.2019 | 64,88 % |
1.8.2019 | 65,01 % |
1.9.2019 | 65,07 % |
1.10.2019 | 64,97 % |
1.11.2019 | 64,88 % |
1.12.2019 | 64,71 % |
1.1.2020 | 64,74 % |
1.2.2020 | 64,61 % |
1.3.2020 | 64,32 % |
1.4.2020 | 64,09 % |
1.5.2020 | 64,50 % |
1.6.2020 | 65,02 % |
1.7.2020 | 65,36 % |
1.8.2020 | 65,37 % |
1.9.2020 | 65,26 % |
1.10.2020 | 65,20 % |
1.11.2020 | 65,20 % |
1.12.2020 | 65,11 % |
1.1.2021 | 64,90 % |
1.2.2021 | 64,91 % |
1.3.2021 | 64,98 % |
1.4.2021 | 65,15 % |
1.5.2021 | 65,57 % |
1.6.2021 | 65,98 % |
1.7.2021 | 66,24 % |
1.8.2021 | 66,14 % |
1.9.2021 | 66,27 % |
1.10.2021 | 66,35 % |
1.11.2021 | 66,43 % |
1.12.2021 | 66,36 % |
1.1.2022 | 66,34 % |
1.2.2022 | 66,30 % |
1.3.2022 | 66,27 % |
1.4.2022 | 66,33 % |
1.5.2022 | 66,24 % |
1.6.2022 | 66,36 % |
1.7.2022 | 66,62 % |
1.8.2022 | 66,82 % |
1.9.2022 | 66,82 % |
1.10.2022 | 66,97 % |
1.11.2022 | 66,94 % |
1.12.2022 | 67,13 % |
1.1.2023 | 66,94 % |
1.2.2023 | 66,98 % |
1.3.2023 | 67,06 % |
1.4.2023 | 67,08 % |
1.5.2023 | 67,40 % |
1.6.2023 | 67,49 % |
1.7.2023 | 67,44 % |
1.8.2023 | 67,69 % |
1.9.2023 | 67,96 % |
1.10.2023 | 68,14 % |
1.11.2023 | 68,05 % |
1.12.2023 | 67,80 % |
1.1.2024 | 67,92 % |
1.2.2024 | 67,95 % |
1.3.2024 | 68,12 % |
1.4.2024 | 68,16 % |
1.5.2024 | 68,13 % |
1.6.2024 | 68,10 % |
1.7.2024 | 68,21 % |
1.8.2024 | 68,33 % |
Arbejdsstyrkens deltagelsesgrad Historie
Dato | Værdi |
---|---|
1.8.2024 | 68,328 % |
1.7.2024 | 68,215 % |
1.6.2024 | 68,102 % |
1.5.2024 | 68,127 % |
1.4.2024 | 68,159 % |
1.3.2024 | 68,123 % |
1.2.2024 | 67,953 % |
1.1.2024 | 67,919 % |
1.12.2023 | 67,795 % |
1.11.2023 | 68,055 % |
Lignende makroøkonomiske nøgletal for Arbejdsstyrkens deltagelsesgrad
Navn | Aktuel | Forrige | Frekvens |
---|---|---|---|
🇭🇺 Arbejdsløse personer | 218.653 | 224.213 | Månedligt |
🇭🇺 Arbejdsløshedsrate | 4,3 % | 4,4 % | Månedligt |
🇭🇺 Arbejdsomkostninger | 193,724 points | 167,984 points | Kvartal |
🇭🇺 Befolkning | 9,6 mio. | 9,69 mio. | Årligt |
🇭🇺 Beskæftigede | 4,745 mio. | 4,745 mio. | Månedligt |
🇭🇺 Beskæftigelsesændring | 0,3 % | 0,1 % | Kvartal |
🇭🇺 Beskæftigelsesgrad | 65,165 % | 65,217 % | Månedligt |
🇭🇺 Deltidsarbejde | 195.1 | 197.4 | Kvartal |
🇭🇺 Fuldtidsbeskæftigelse | 4,4 mio. | 4,417 mio. | Kvartal |
🇭🇺 Jobannonceringsrate | 2,2 % | 2,2 % | Kvartal |
🇭🇺 Jobopslag | 70.125 | 74.45 | Kvartal |
🇭🇺 Langtidsarbejdsløshedsrate | 1,5 % | 1,5 % | Kvartal |
🇭🇺 Lønninger | 652.047 HUF/Month | 645.265 HUF/Month | Månedligt |
🇭🇺 Lønvækst | 13,5 % | 13,9 % | Månedligt |
🇭🇺 Mindstelønninger | 675,27 EUR/Month | 675,27 EUR/Month | Kvartal |
🇭🇺 Pensionsalder for kvinder | 65 Years | 65 Years | Årligt |
🇭🇺 Pensionsalder mænd | 65 Years | 65 Years | Årligt |
🇭🇺 Produktivitet | 117,724 points | 117,486 points | Kvartal |
🇭🇺 Ungdomsarbejdsløshedsrate | 12,7 % | 13,1 % | Månedligt |
I Ungarn refererer erhvervsfrekvensen til den procentdel af befolkningen, både beskæftigede og arbejdsløse, der udgør arbejdskraftsudbuddet på arbejdsmarkedet. Data præsenteres som et 3-måneders glidende gennemsnit.
Makrosider for andre lande i Europa
- 🇦🇱Albanien
- 🇦🇹Østrig
- 🇧🇾Hviderusland
- 🇧🇪Belgien
- 🇧🇦Bosnien-Hercegovina
- 🇧🇬Bulgarien
- 🇭🇷Kroatien
- 🇨🇾Cypern
- 🇨🇿Tjekkiet
- 🇩🇰Danmark
- 🇪🇪Estland
- 🇫🇴Færøerne
- 🇫🇮Finland
- 🇫🇷Frankrig
- 🇩🇪Tyskland
- 🇬🇷Grækenland
- 🇮🇸Island
- 🇮🇪Irland
- 🇮🇹Italien
- 🇽🇰Kosovo
- 🇱🇻Letland
- 🇱🇮Liechtenstein
- 🇱🇹Litauen
- 🇱🇺Luxembourg
- 🇲🇰Nordmakedonien
- 🇲🇹Malta
- 🇲🇩Moldau
- 🇲🇨Monaco
- 🇲🇪Montenegro
- 🇳🇱Nederlandene
- 🇳🇴Norge
- 🇵🇱Polen
- 🇵🇹Portugal
- 🇷🇴Rumænien
- 🇷🇺Rusland
- 🇷🇸Serbien
- 🇸🇰Slovakiet
- 🇸🇮Slovenien
- 🇪🇸Spanien
- 🇸🇪Sverige
- 🇨🇭Schweiz
- 🇺🇦Ukraine
- 🇬🇧Forenede Kongerige
- 🇦🇩Andorra
Hvad er Arbejdsstyrkens deltagelsesgrad
Labor force participation rate er en af de mest centrale indikatorer i makroøkonomisk analyse. På Eulerpool lægger vi stor vægt på at levere præcis og rettidig data til økonomer, beslutningstagere og analytikere, som alle bruger denne nøgletal til at forstå økonomiske trends og lave informerede beslutninger. Arbejdskraftens deltagelsesgrad måler den andel af en given befolkningsgruppe, som enten er ansatte eller aktivt søger arbejde. Dette nøgletal er essentielt for at vurdere økonomiens sundhedstilstand og potentiale. En høj deltagelsesgrad indikerer, at en stor andel af befolkningen bidrager til arbejdsstyrken, hvilket typisk er et positivt tegn på en dynamisk og voksende økonomi. Omvendt kan en lav deltagelsesgrad være tegn på strukturelle problemer i økonomien, såsom mangel på jobmuligheder eller mismatch mellem tilgængelige job og arbejdstagernes kvalifikationer. Arbejdsstyrkens deltagelsesgrad påvirkes af en række faktorer. Demografiske ændringer spiller en central rolle; for eksempel kan aldrende befolkninger reducere deltagelsesgraden, eftersom flere mennesker går på pension. Uddannelsesniveauet i en befolkning er også afgørende. Højere uddannelsesniveauer korrelerer ofte med højere deltagelsesgrad, da bedre uddannede individer har større sandsynlighed for at finde arbejde, der matcher deres kvalifikationer. Desuden påvirker politik og lovgivning, såsom arbejdsmarkedsreguleringer og tilgængeligheden af sociale ydelser, også i høj grad deltagelsen i arbejdsstyrken. Kønsforskelle er en anden væsentlig faktor at tage i betragtning, når man analyserer arbejdskraftens deltagelsesgrad. Traditionelt har der været forskelle mellem mænds og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, ofte som følge af kulturelle normer og forventninger, samt de forskellige typer støtte, der er tilgængelig for arbejdende forældre, såsom barsels- og farselsorlov og børnepasningsfaciliteter. De seneste årtier har mange lande set en stigning i kvinders deltagelse i arbejdsstyrken, hvilket afspejler ændringer i politik og samfundsnormer. For at kunne tolke arbejdskraftens deltagelsesgrad præcist er det vigtigt at forstå de datakilder og metoder, der anvendes til at beregne denne rate. Disse data indsamles ofte gennem arbejdsmarkedspaneler og spørgeskemaer, som regel arrangeret af nationale statistikkontorer eller internationale organisationer som OECD og ILO. Følsomhed over for datakvalitet og indsamling af aktuelle og nøjagtige data er afgørende for at give en korrekt vurdering. Ved Eulerpool fokuserer vi på at indsamle og præsentere data med de højeste kvalitetsstandarder, således at vores brugere kan have fuld tillid til de tal og analyser, vi leverer. Arbejdskraftens deltagelsesgrad er blot én del af vores omfattende makroøkonomiske dataset, som også inkluderer arbejdsløshedstal, beskæftigelsestendenser, indkomstniveauer og meget mere. Arbejdsstyrkens deltagelsesgrad har også konsekvenser for andre områder af økonomien og kan påvirke pengepolitik og finanspolitik. En stigende deltagelsesgrad kan signalere øget arbejdsproduktivitet og økonomisk vækst, hvilket kunne føre til justeringer i renter og investeringer i infrastrukturer. Omvendt kan faldende deltagelsesgrader kræve interventioner såsom arbejdsmarkedspolitikker for at fremme jobskabelse og kompetenceudvikling. Analyser af deltagelsesgrad kan desuden tilbyde indsigt i fremtidige økonomiske udfordringer og muligheder. For eksempel kan en aldrende befolkning føre til lavere deltagelsesgrader og højere afhængighedsforhold, hvilket sætter pres på sociale ydelser og pensionssystemer. At forstå sådanne trends er afgørende for langsigtet planlægning og beslutningstagning. På Eulerpool arbejder vi konstant på at forbedre vores platform for at give vores brugere den mest opdaterede og præcise information. Vores avancerede datasystemer sikrer, at vi hurtigt kan reagere på ny data og ændringer i økonomiske forhold, hvilket giver vores brugere den nødvendige information til at handle hurtigt og effektivt. Vi forstår vigtigheden af arbejdskraftens deltagelsesgrad som en økonomisk indikator og er forpligtet til at levere data, der hjælper dig med at forstå og navigere i dette komplekse område. Uanset om du er økonom, policymaker, akademiker eller finansiel analytiker, kan du stole på, at Eulerpool leverer de data og den analyse, der er nødvendig for at træffe informerede beslutninger. Arbejdsstyrkens deltagelsesgrad er en integreret del af vores engagerede tilgang til makroøkonomisk analyse, og vi er stolte af at være din kilde til pålidelig og dybdegående økonomisk indsigt. Sammen kan vi dykke dybere ind i denne vigtige økonomiske variable og afdække de mønstre og faktorer, der former vores økonomiske fremtid.