Gør de bedste investeringer i dit liv.
Sikre dig for 2 euro Ungarn Indlånsrente
Aktiekurs
Den nuværende værdi af Indlånsrente i Ungarn er 6 %. Indlånsrente i Ungarn faldt til 6 % den 1.6.2024, efter det var 6,25 % den 1.5.2024. Fra 1.1.2002 til 1.7.2024 var det gennemsnitlige BNP i Ungarn 4,65 %. Den højeste værdi nogensinde blev nået den 1.9.2022 med 12,50 %, mens den laveste værdi blev registreret den 1.9.2017 med -0,15 %.
Indlånsrente ·
3 år
5 år
10 år
25 år
Max
Indlånsrente | |
---|---|
1.1.2002 | 8,25 % |
1.2.2002 | 7,00 % |
1.3.2002 | 7,00 % |
1.4.2002 | 7,00 % |
1.5.2002 | 7,50 % |
1.6.2002 | 7,50 % |
1.7.2002 | 8,00 % |
1.8.2002 | 8,00 % |
1.9.2002 | 8,50 % |
1.10.2002 | 8,50 % |
1.11.2002 | 8,00 % |
1.12.2002 | 7,50 % |
1.1.2003 | 7,50 % |
1.2.2003 | 5,50 % |
1.3.2003 | 5,50 % |
1.4.2003 | 5,50 % |
1.5.2003 | 5,50 % |
1.6.2003 | 6,50 % |
1.7.2003 | 8,50 % |
1.8.2003 | 8,50 % |
1.9.2003 | 8,50 % |
1.10.2003 | 8,50 % |
1.11.2003 | 11,50 % |
1.12.2003 | 11,50 % |
1.1.2004 | 11,50 % |
1.2.2004 | 11,50 % |
1.3.2004 | 11,25 % |
1.4.2004 | 11,00 % |
1.5.2004 | 11,00 % |
1.6.2004 | 10,50 % |
1.7.2004 | 10,50 % |
1.8.2004 | 10,00 % |
1.9.2004 | 10,00 % |
1.10.2004 | 9,50 % |
1.11.2004 | 9,00 % |
1.12.2004 | 8,50 % |
1.1.2005 | 8,00 % |
1.2.2005 | 7,25 % |
1.3.2005 | 6,75 % |
1.4.2005 | 6,50 % |
1.5.2005 | 6,25 % |
1.6.2005 | 6,00 % |
1.7.2005 | 5,75 % |
1.8.2005 | 5,25 % |
1.9.2005 | 5,00 % |
1.10.2005 | 5,00 % |
1.11.2005 | 5,00 % |
1.12.2005 | 5,00 % |
1.1.2006 | 5,00 % |
1.2.2006 | 5,00 % |
1.3.2006 | 5,00 % |
1.4.2006 | 5,00 % |
1.5.2006 | 5,00 % |
1.6.2006 | 5,25 % |
1.7.2006 | 5,75 % |
1.8.2006 | 6,25 % |
1.9.2006 | 6,75 % |
1.10.2006 | 7,00 % |
1.11.2006 | 7,00 % |
1.12.2006 | 7,00 % |
1.1.2007 | 7,00 % |
1.2.2007 | 7,00 % |
1.3.2007 | 7,00 % |
1.4.2007 | 7,00 % |
1.5.2007 | 7,00 % |
1.6.2007 | 6,75 % |
1.7.2007 | 6,75 % |
1.8.2007 | 6,75 % |
1.9.2007 | 6,50 % |
1.10.2007 | 6,50 % |
1.11.2007 | 6,50 % |
1.12.2007 | 6,50 % |
1.1.2008 | 6,50 % |
1.2.2008 | 6,50 % |
1.3.2008 | 6,50 % |
1.4.2008 | 7,00 % |
1.5.2008 | 7,50 % |
1.6.2008 | 7,50 % |
1.7.2008 | 7,50 % |
1.8.2008 | 7,50 % |
1.9.2008 | 7,50 % |
1.10.2008 | 11,00 % |
1.11.2008 | 10,50 % |
1.12.2008 | 10,00 % |
1.1.2009 | 9,00 % |
1.2.2009 | 9,00 % |
1.3.2009 | 9,00 % |
1.4.2009 | 9,00 % |
1.5.2009 | 9,00 % |
1.6.2009 | 9,00 % |
1.7.2009 | 8,00 % |
1.8.2009 | 7,50 % |
1.9.2009 | 7,00 % |
1.10.2009 | 6,50 % |
1.11.2009 | 5,50 % |
1.12.2009 | 5,25 % |
1.1.2010 | 5,00 % |
1.2.2010 | 4,75 % |
1.3.2010 | 4,50 % |
1.4.2010 | 4,25 % |
1.5.2010 | 4,25 % |
1.6.2010 | 4,25 % |
1.7.2010 | 4,25 % |
1.8.2010 | 4,25 % |
1.9.2010 | 4,25 % |
1.10.2010 | 4,25 % |
1.11.2010 | 4,50 % |
1.12.2010 | 4,75 % |
1.1.2011 | 5,00 % |
1.2.2011 | 5,00 % |
1.3.2011 | 5,00 % |
1.4.2011 | 5,00 % |
1.5.2011 | 5,00 % |
1.6.2011 | 5,00 % |
1.7.2011 | 5,00 % |
1.8.2011 | 5,00 % |
1.9.2011 | 5,00 % |
1.10.2011 | 5,00 % |
1.11.2011 | 5,50 % |
1.12.2011 | 6,00 % |
1.1.2012 | 6,00 % |
1.2.2012 | 6,00 % |
1.3.2012 | 6,00 % |
1.4.2012 | 6,00 % |
1.5.2012 | 6,00 % |
1.6.2012 | 6,00 % |
1.7.2012 | 6,00 % |
1.8.2012 | 5,75 % |
1.9.2012 | 5,50 % |
1.10.2012 | 5,25 % |
1.11.2012 | 5,00 % |
1.12.2012 | 4,75 % |
1.1.2013 | 4,50 % |
1.2.2013 | 4,25 % |
1.3.2013 | 4,00 % |
1.4.2013 | 3,75 % |
1.5.2013 | 3,50 % |
1.6.2013 | 3,25 % |
1.7.2013 | 3,00 % |
1.8.2013 | 2,80 % |
1.9.2013 | 2,60 % |
1.10.2013 | 2,40 % |
1.11.2013 | 2,20 % |
1.12.2013 | 2,00 % |
1.1.2014 | 1,85 % |
1.2.2014 | 1,70 % |
1.3.2014 | 1,60 % |
1.4.2014 | 1,50 % |
1.5.2014 | 1,40 % |
1.6.2014 | 1,30 % |
1.7.2014 | 1,10 % |
1.8.2014 | 1,10 % |
1.9.2014 | 1,10 % |
1.10.2014 | 1,10 % |
1.11.2014 | 1,10 % |
1.12.2014 | 1,10 % |
1.1.2015 | 1,10 % |
1.2.2015 | 1,10 % |
1.3.2015 | 0,95 % |
1.4.2015 | 0,80 % |
1.5.2015 | 0,65 % |
1.6.2015 | 0,50 % |
1.7.2015 | 0,35 % |
1.8.2015 | 0,35 % |
1.9.2015 | 0,10 % |
1.10.2015 | 0,10 % |
1.11.2015 | 0,10 % |
1.12.2015 | 0,10 % |
1.1.2016 | 0,10 % |
1.2.2016 | 0,10 % |
1.7.2021 | 0,25 % |
1.8.2021 | 0,55 % |
1.9.2021 | 0,70 % |
1.10.2021 | 0,85 % |
1.11.2021 | 1,15 % |
1.12.2021 | 2,40 % |
1.1.2022 | 2,90 % |
1.2.2022 | 3,40 % |
1.3.2022 | 4,40 % |
1.4.2022 | 5,40 % |
1.5.2022 | 5,90 % |
1.6.2022 | 7,25 % |
1.7.2022 | 9,25 % |
1.8.2022 | 11,25 % |
1.9.2022 | 12,50 % |
1.10.2022 | 12,50 % |
1.11.2022 | 12,50 % |
1.12.2022 | 12,50 % |
1.1.2023 | 12,50 % |
1.2.2023 | 12,50 % |
1.3.2023 | 12,50 % |
1.4.2023 | 12,50 % |
1.5.2023 | 12,50 % |
1.6.2023 | 12,50 % |
1.7.2023 | 12,50 % |
1.8.2023 | 12,50 % |
1.9.2023 | 12,00 % |
1.10.2023 | 11,25 % |
1.11.2023 | 10,50 % |
1.12.2023 | 9,75 % |
1.1.2024 | 9,00 % |
1.2.2024 | 8,00 % |
1.3.2024 | 7,25 % |
1.4.2024 | 6,75 % |
1.5.2024 | 6,25 % |
1.6.2024 | 6,00 % |
Indlånsrente Historie
Dato | Værdi |
---|---|
1.6.2024 | 6 % |
1.5.2024 | 6,25 % |
1.4.2024 | 6,75 % |
1.3.2024 | 7,25 % |
1.2.2024 | 8 % |
1.1.2024 | 9 % |
1.12.2023 | 9,75 % |
1.11.2023 | 10,5 % |
1.10.2023 | 11,25 % |
1.9.2023 | 12 % |
Lignende makroøkonomiske nøgletal for Indlånsrente
Navn | Aktuel | Forrige | Frekvens |
---|---|---|---|
🇭🇺 Bankbalancer | 78,778 Bio. HUF | 79,708 Bio. HUF | Månedligt |
🇭🇺 Centralbankens balance | 29,482 Bio. HUF | 29,846 Bio. HUF | Månedligt |
🇭🇺 Geldmenge M0 | 17,575 Bio. HUF | 17,597 Bio. HUF | Månedligt |
🇭🇺 Interbankrente | 6,5 % | 6,5 % | frequency_daily |
🇭🇺 Kontantreservekvote | 10 % | 10 % | Månedligt |
🇭🇺 Kreditrente | 7,75 % | 8 % | Månedligt |
🇭🇺 Lån til den private sektor | 12,781 Bio. HUF | 12,527 Bio. HUF | Månedligt |
🇭🇺 Pengemængde M1 | 32,175 Bio. HUF | 31,94 Bio. HUF | Månedligt |
🇭🇺 Pengemængde M2 | 42,026 Bio. HUF | 41,557 Bio. HUF | Månedligt |
🇭🇺 Pengemængde M3 | 44,249 Bio. HUF | 43,883 Bio. HUF | Månedligt |
🇭🇺 Private gæld til BNP | 159,2 % | 154,5 % | Årligt |
🇭🇺 Rentesats | 6,5 % | 6,5 % | frequency_daily |
🇭🇺 Valutareserver | 46,021 mia. EUR | 47,085 mia. EUR | Månedligt |
Indlånsrenten er den gennemsnitlige rente, som kommercielle banker betaler til privatpersoner eller virksomheder på indlån.
Makrosider for andre lande i Europa
- 🇦🇱Albanien
- 🇦🇹Østrig
- 🇧🇾Hviderusland
- 🇧🇪Belgien
- 🇧🇦Bosnien-Hercegovina
- 🇧🇬Bulgarien
- 🇭🇷Kroatien
- 🇨🇾Cypern
- 🇨🇿Tjekkiet
- 🇩🇰Danmark
- 🇪🇪Estland
- 🇫🇴Færøerne
- 🇫🇮Finland
- 🇫🇷Frankrig
- 🇩🇪Tyskland
- 🇬🇷Grækenland
- 🇮🇸Island
- 🇮🇪Irland
- 🇮🇹Italien
- 🇽🇰Kosovo
- 🇱🇻Letland
- 🇱🇮Liechtenstein
- 🇱🇹Litauen
- 🇱🇺Luxembourg
- 🇲🇰Nordmakedonien
- 🇲🇹Malta
- 🇲🇩Moldau
- 🇲🇨Monaco
- 🇲🇪Montenegro
- 🇳🇱Nederlandene
- 🇳🇴Norge
- 🇵🇱Polen
- 🇵🇹Portugal
- 🇷🇴Rumænien
- 🇷🇺Rusland
- 🇷🇸Serbien
- 🇸🇰Slovakiet
- 🇸🇮Slovenien
- 🇪🇸Spanien
- 🇸🇪Sverige
- 🇨🇭Schweiz
- 🇺🇦Ukraine
- 🇬🇧Forenede Kongerige
- 🇦🇩Andorra
Hvad er Indlånsrente
Deposit Rente: En Dybtgående Forståelse af en Central Makroøkonomisk Variabel I den makroøkonomiske verden er der en række nøglevariabler, som spiller en afgørende rolle i at sikre økonomiens stabilitet og vækst. En af disse centrale variabler er deposit rente, og det er derfor essentielt at forstå denne nøgleindikators betydning og påvirkninger på både mikro- og makroøkonomisk niveau. Eulerpool, som en førende platform for makroøkonomiske data, søger at tilbyde en omfattende og dybdegående indblik i deposit renter og deres rolle i den bredere økonomi. Deposit rente henviser til den rente, som banker og andre finansielle institutioner betaler til kunder for indlån til faste rentesatser. Denne rente er en væsentlig komponent i det finansielle system, da den påvirker likviditeten og kapitaltilgængeligheden i økonomien. En høj deposit rente kan tiltrække flere indskud i banker, mens en lav rente kan reducere incitamentet til at spare og øge forbrug og investeringer. Centralbankens Rolle En af de vigtigste aktører i fastsættelsen af deposit renten er centralbanken. Centralbanken bruger deposit renten som et værktøj til at styre pengepolitikken og regulere økonomisk aktivitet. For eksempel kan en centralbank sænke deposit renten for at stimulere økonomien ved at øge pengemængden. Dette kan føre til lavere låneomkostninger, der tilskynder forbrug og investeringer. Omvendt kan centralbanken hæve renten for at dæmpe inflation og forhindre økonomien i at overophede. Inflation og Deposit Rente Inflationens indvirkning på deposit renten er også værd at notere. Generelt set vil en høj inflationsrate føre til højere deposit renter, da banker søger at kompensere for faldet i købekraften. For eksempel, hvis inflationen er 4%, og banken tilbyder en deposit rente på 2%, vil realafkastet være negativt. Dermed skal bankerne hæve renten for at tilbyde en reel positiv afkast for indlånere. Forbrug og Investering Deposit renten spiller også en afgørende rolle i beslutninger omkring forbrug og investering. En lav deposit rente reducerer afkastet på opsparing, hvilket kan give husholdninger incitament til at bruge mere på forbrug og investeringer. Dette kan stimulere økonomisk vækst. Omvendt kan en høj deposit rente føre til øget opsparing, da husholdninger ser det som en attraktiv mulighed for at øge deres fremtidige opsparinger. Dette kan dog hæmme forbrug og økonomisk vækst på kort sigt. Bankernes Lånepraksis Bankernes lånepraksis er også direkte påvirket af deposit renten. Når banker modtager indskud fra kunder, bruger de disse midler til at yde lån. En høj deposit rente betyder højere omkostninger ved at låne penge for banker, hvilket kan føre til højere lånepriser for forbrugere og virksomheder. På den måde kan renten indirekte påvirke investeringer i økonomien, da højere låneomkostninger kan hæmme nye projekter eller forretningsudvidelser. International Kapitalbevægelse På internationalt plan spiller deposit renter en betydelig rolle i kapitalbevægelsen. Investorer søger altid efter markeder, hvor de kan få det bedste afkast på deres investeringer. Hvis et land tilbyder højere deposit renter i forhold til et andet, vil der sandsynligvis være en strøm af kapital ind i dette land. Dette kan styrke landets valuta og øge likviditeten i økonomien. Politiske og Sociale Faktorer Politiske og sociale faktorer påvirker også deposit renter. Politiske beslutninger, som ændrer rammebetingelserne for banker og finansielle institutioner, kan have direkte konsekvenser for rentesatserne. For eksempel kan regeringspolitikker, der tilskynder til øget opsparing eller investeringer i bestemte sektorer, påvirke de tilbudte renter. Sociale faktorer, som ændringer i demografi og forbrugsmønstre, kan også spille en rolle. Ældre befolkninger har ofte en større tilbøjelighed til at spare, hvilket kan øge efterspørgslen efter høje deposit renter. Teknologisk Udvikling Teknologisk udvikling inden for fintech og digital bankvirksomhed har også en indflydelse på deposit renter. Med fremkomsten af online banker og nye finansielle platforme er konkurrencen om indskud intensiveret. Sådanne ændringer driver ofte renterne op, da nye aktører forsøger at tiltrække kunder fra traditionelle banker ved at tilbyde mere konkurrencedygtige rentesatser. Økonomiske Cyklusser Økonomiske cyklusser spiller også en væsentlig rolle i fastsættelsen af deposit renter. I perioder med økonomisk vækst vil efterspørgslen efter lån typisk stige, hvilket kan føre til højere renter. Under recessioner falder efterspørgslen efter lån, og centralbankerne sænker ofte renterne for at stimulere økonomien. Samfundets Velstand og Ulighed Endelig kan deposit rentens niveau påvirke samfundets generelle velstand og ulighed. Højere rentesatser kan gøre det sværere for personer med lav indkomst at få adgang til lån, mens dem med eksisterende kapital kan nyde højere afkast. Dette kan potenti forstærke uligheder i samfundet. Konklusion Forståelsen af deposit rentens rolle og dens indflydelse på økonomien er afgørende for enhver, der ønsker at navigere i den komplekse verden af makroøkonomi. Hos Eulerpool stræber vi efter at levere detaljerede og pålidelige makroøkonomiske data, som kan hjælpe vores brugere med at træffe informerede beslutninger. Gennem denne dybdegående analyse af deposit renter håber vi at give vores brugere en bedre forståelse af en af de mest centrale økonomiske variabler og dens mange indflydelser på både nationalt og internationalt niveau.