Gør de bedste investeringer i dit liv.

Sikre dig for 2 euro
Analyse
Profil
🇸🇪

Sverige Regeringsgæld

Aktiekurs

1,058 Bio. SEK
Ændring +/-
+46,146 mia. SEK
Ændring %
+4,46 %

Den nuværende værdi af Regeringsgæld i Sverige er 1,058 Bio. SEK. Regeringsgæld i Sverige steg til 1,058 Bio. SEK den 1.6.2024, efter den var 1,012 Bio. SEK den 1.5.2024. Fra 1.1.1950 til 1.6.2024 var gennemsnitlig BNP i Sverige 615,88 mia. SEK. Den højeste nogensinde blev nået den 1.12.1998 med 1,45 Bio. SEK, mens den laveste værdi blev registreret den 1.7.1950 med 11,74 mia. SEK.

Kilde: Swedish National Debt Office

Regeringsgæld

  • 3 år

  • 5 år

  • 10 år

  • 25 år

  • Max

Statsgæld

Regeringsgæld Historie

DatoVærdi
1.6.20241,058 Bio. SEK
1.5.20241,012 Bio. SEK
1.4.20241,042 Bio. SEK
1.3.20241,018 Bio. SEK
1.2.20241,012 Bio. SEK
1.1.20241,103 Bio. SEK
1.12.20231,028 Bio. SEK
1.11.2023979,082 mia. SEK
1.10.2023987,792 mia. SEK
1.9.2023974,957 mia. SEK
1
2
3
4
5
...
90

Lignende makroøkonomiske nøgletal for Regeringsgæld

NavnAktuelForrigeFrekvens
🇸🇪
Asylansøgninger
590 persons515 personsMånedligt
🇸🇪
Korruptionsindeks
82 Points83 PointsÅrligt
🇸🇪
Korruptionsrang
6 5 Årligt
🇸🇪
Militærudgifter
8,755 mia. USD7,723 mia. USDÅrligt
🇸🇪
Offentlige udgifter
110,087 mia. SEK111,593 mia. SEKMånedligt
🇸🇪
Offentlige udgifter til BNP
48 % of GDP47,6 % of GDPÅrligt
🇸🇪
Statsbudget
-0,6 % of GDP1,2 % of GDPÅrligt
🇸🇪
Statsgæld til BNP
31,2 % of GDP33,2 % of GDPÅrligt
🇸🇪
Statsindtægter
143,179 mia. SEK72,835 mia. SEKMånedligt
🇸🇪
Statsudgifter
379,03 mia. SEK377,006 mia. SEKKvartal
🇸🇪
Værdien af statens budget
31,586 mia. SEK-30,594 mia. SEKMånedligt

Hvad er Regeringsgæld

Regeringens gæld er en væsentlig makroøkonomisk faktor, der spiller en afgørende rolle i enhver økonomis generelle sundhed. På Eulerpool, din professionelle kilde til makroøkonomiske data, forstår vi vigtigheden af at give klare og omfattende oplysninger om dette komplekse emne. Regeringens gæld kan beskrives som summen af penge, som en regering skylder til interne og eksterne långivere. Denne gæld opstår typisk gennem udstedelse af statsobligationer, lån og andre former for kredit, når en regering har behov for at finansiere budgetunderskud eller investere i store infrastrukturprojekter samt diverse sociale programmer. Når man taler om regeringens gæld, er det vigtigt at skelne mellem to hovedtyper: indenlandsk gæld og udenlandsk gæld. Indenlandsk gæld er de penge, som regeringen skylder til sine egne borgere og institutioner, hvilket kan omfatte nationale banker, pensionsfonde og private investorer. Udenlandsk gæld, derimod, er gæld til udenlandske enheder som internationale banker, fremmede regeringer og multinationale virksomheder. Den samlede regeringens gæld omfatter både den indre og ydre gæld. En forståelse af regeringens gæld kræver også indsigt i, hvordan den måles og rapporteres. En af de mest almindelige måder at vurdere regeringens gæld på er ved at sammenligne gældens størrelse med landets bruttonationalprodukt (BNP). Gæld-til-BNP-forholdet er en nøgleindikator for den finansielle sundhed og bæredygtighed i en økonomi. Et højt gæld-til-BNP-forhold kan indikere, at en regering er stærkt belånt og måske ikke er i stand til at honorere sine fremtidige forpligtelser, hvilket kan føre til økonomisk uro og reduceret tillid fra investorer. Der er mange faktorer, der kan påvirke niveauet af regeringens gæld. En af de væsentligste er landets økonomiske politik. For eksempel kan en regering vælge at føre en ekspansiv finanspolitik i tider med økonomisk lavkonjunktur for at stimulere væksten, hvilket typisk indebærer øgede offentlige udgifter og dermed en stigning i gælden. Omvendt kan en regering under økonomiske opsving vælge at reducere sin gæld gennem en restriktiv finanspolitik, der fokuserer på at nedbringe underskud og konsolidere økonomien. Rentesatser spiller også en kritisk rolle for niveauet af regeringens gæld. Når rentesatserne er lave, har regeringerne lettere adgang til billig kredit, hvilket kan føre til en stigning i låntagningen. Hvis rentesatserne stiger, øges omkostningerne ved at betjene eksisterende gæld, hvilket kan føre til budgetmæssige stramninger og potentielt behov for at øge skatterne eller skære ned på offentlige tjenester. Regeringens gæld kan også have betydelige konsekvenser for den bredere økonomi. En høj gæld kan begrænse en regerings evne til at reagere på økonomiske kriser, da der simpelthen er mindre finansielt frirum til dirigering af ressourcer mod nødforanstaltninger. Desuden kan høj gæld medføre en inflationær pres, da regeringen måske vælger at "printe penge" for at betale for dens forpligtelser, hvilket kan devaluere valutaen og reducere købekraften. Derudover kan høj regeringens gæld påvirke den kreditvurdering, som et land modtager fra internationale kreditvurderingsbureauer. En lavere kreditvurdering kan øge omkostningerne ved fremtidig låntagning, da långivere vil kræve højere renter for at kompensere for den øgede risiko. En nedgradering af et lands kreditvurdering kan også påvirke investeringerne negativt, da udenlandske investorer kunne blive mere tilbageholdende med at investere i landets værdipapirer eller virksomheder. En interessant dimension ved regeringens gæld er diskussionen om 'god' mod 'dårlig' gæld. Gæld, der bruges til at finansiere produktive investeringer, der genererer økonomisk vækst, såsom infrastruktur, uddannelse og teknologi, anses ofte som 'god' gæld, fordi den kan forbedre økonomiens fremtidige produktivitetskapacitet. Omvendt kan gæld, der finansierer kortsigtede forbrugsmønstre eller ineffektive projekter, ses som 'dårlig' gæld, da den ikke bidrager til langsigtet økonomisk bæredygtighed. Over tid har regeringerne udviklet forskellige strategier for at håndtere deres gældsniveauer. En populær metode er gennem økonomiske reformer, der sigter mod at forbedre indtægtsgrundlaget, fx gennem skattepolitik, og reducere udgifterne, fx ved at effektivisere den offentlige sektor. En anden tilgang er gældsomlæggelse, hvor eksisterende gæld refinansieres til bedre betingelser. Endelig spiller internationale institutioner som Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken en vigtig rolle i håndteringen af regeringens gæld. Disse institutioner yder teknisk og finansiel assistance til lande, der står over for svære gældsbyrder, og tilbyder programmer, der er designet til at fremme økonomisk stabilitet og vækst. På Eulerpool er vi dedikerede til at give dig de mest præcise og aktuelle data om regeringens gæld og andre makroøkonomiske indikatorer. Ved at forstå kompleksiteten af regeringens gæld kan investorer, politikere og økonomer træffe bedre informerede beslutninger, der understøtter økonomisk velstand og stabilitet.