Gør de bedste investeringer i dit liv.

Sikre dig for 2 euro
Analyse
Profil
🇳🇴

Norge Importerer

Aktiekurs

94,489 mia. NOK
Ændring +/-
+15,649 mia. NOK
Ændring %
+18,06 %

Den nuværende værdi af Importerer i Norge er 94,489 mia. NOK. Importerer i Norge steg til 94,489 mia. NOK den 1.4.2024, efter det var 78,84 mia. NOK den 1.3.2024. Fra 1.1.1960 til 1.5.2024 var gennemsnittet af BNP i Norge 22,89 mia. NOK. Det højeste niveau nogensinde blev nået den 1.3.2023 med 101,65 mia. NOK, mens den laveste værdi blev registreret den 1.7.1960 med 696,00 mio. NOK.

Kilde: Statistics Norway

Importerer

  • 3 år

  • 5 år

  • 10 år

  • 25 år

  • Max

Importe

Importerer Historie

DatoVærdi
1.4.202494,489 mia. NOK
1.3.202478,84 mia. NOK
1.2.202478,034 mia. NOK
1.1.202481,788 mia. NOK
1.12.202378,622 mia. NOK
1.11.202391,667 mia. NOK
1.10.202388,199 mia. NOK
1.9.202388,124 mia. NOK
1.8.202379,72 mia. NOK
1.7.202373,351 mia. NOK
1
2
3
4
5
...
78

Lignende makroøkonomiske nøgletal for Importerer

NavnAktuelForrigeFrekvens
🇳🇴
Betalingsbalance
249,025 mia. NOK243,37 mia. NOKKvartal
🇳🇴
Betalingsbalancen over for BNP
17,5 % of GDP29,5 % of GDPÅrligt
🇳🇴
Eksporter
153,232 mia. NOK160,261 mia. NOKMånedligt
🇳🇴
Handelsbalance
58,653 mia. NOK65,772 mia. NOKMånedligt
🇳🇴
Handelsbetingelser
91,49 points94,18 pointsKvartal
🇳🇴
Kapitalstrømme
269,75 mia. NOK214,597 mia. NOKKvartal
🇳🇴
Naturgasimport
266,268 Terajoule444,003 TerajouleMånedligt
🇳🇴
Olieeksport
57,355 mia. NOK46,624 mia. NOKMånedligt
🇳🇴
Råolieproduktion
1.859 BBL/D/1K1.867 BBL/D/1KMånedligt
🇳🇴
Terrorismeindeks
1,747 Points3,514 PointsÅrligt
🇳🇴
Udenlandsgæld
7,819 Bio. NOK7,52 Bio. NOKKvartal
🇳🇴
Udenlandske direkte investeringer
-6,135 mia. NOK-35,834 mia. NOKKvartal
🇳🇴
Våbensalg
222 mio. SIPRI TIV72 mio. SIPRI TIVÅrligt

I 2019 steg importen til Norge med 6 procent fra året før til et rekordhøjt niveau på 756 milliarder NOK. Hovedimporterne var: maskiner og transportudstyr (40 procent af den samlede import) ledet af vejkøretøjer (12 procent), elektriske maskiner og apparater (6 procent), generelle industrimaskiner og udstyr (5 procent), maskiner til specialindustrier (4 procent), telekommunikationsapparater og udstyr (4 procent) og andet transportudstyr, herunder skibe (4 procent); diverse fabriksvarer (14 procent), såsom beklædningsgenstande og tilbehør (3 procent); fabriksvarer klassificeret hovedsageligt efter materiale (14 procent), herunder fremstillinger af metaller (5 procent); kemikalier og relaterede produkter (10 procent); mineralske brændstoffer, smøremidler og relaterede materialer (7 procent) på grund af olie, olieprodukter (6 procent); fødevarer og levende dyr (6 procent); og råmaterialer, uegnede til konsum, undtagen brændstoffer (6 procent). Sverige var den største kilde til import (12 procent af den samlede import), efterfulgt af Tyskland (11 procent), Kina (10 procent), USA (8 procent), Danmark (6 procent), Storbritannien (5 procent), Polen og Nederlandene (4 procent hver).

Hvad er Importerer

"Imports i makroøkonomisk sammenhæng refererer til de varer og tjenester, som et land køber fra udlandet. For eulerpool er det essentielt at tilbyde en dybdegående og detaljeret analyse af importmønstre, da disse har stor betydning for forståelsen af et lands økonomi og dens dynamik. I denne grundige gennemgang vil vi belyse forskellige aspekter af import, såsom den økonomiske betydning, påvirkning på betalingsbalancen, valutakursudvikling, og ikke mindst de politiske og økonomiske faktorer, der kan påvirke importen. Først og fremmest er det vigtigt at forstå betydningen af de data, vi præsenterer på eulerpool. Importdata kan give indblik i et lands forbrugsmønster, industriens behov for råvarer og halvfabrikata samt graden af afhængighed af udenlandske markedet. For eksempel, når et land primært importerer råvarer, kan det signalere, at det har en stærk kapacitet inden for fremstilling og produktion, men muligvis mangler tilstrækkelige naturressourcer. På den anden side kan import af højteknologiske produkter indikere manglende kapacitet eller viden inden for visse produktionsområder. På makroøkonomisk niveau spiller import en central rolle i et lands betalingsbalance. Betalingsbalancen består af både handelsbalancen og kapitalbalancen, hvor handelsbalancen afspejler forskellen mellem eksport og import af varer og tjenester. En vedvarende negativ handelsbalance - altså et handelsunderskud - kan have langsigtede økonomiske konsekvenser, herunder påvirkning af landets valutareserver og valutakurs. Hertil kommer, at import kan være en kanal for inflation, da stigende priser på importerede varer og tjenester kan medføre højere generelle prisniveauer indenlandsk. Betydningen af import strækker sig dog videre end blot makroøkonomiske forhold. På mikroniveau kan import påvirke virksomhedernes konkurrenceevne, produktionsomkostninger samt forbrugerpriser. For eksempel kan en virksomhed, der er afhængig af importerede råvarer, blive hårdt ramt af stigende globale råvarepriser eller udsving i valutakurser. På samme måde kan billigere importerede forbrugsvarer medføre øget konkurrence på det hjemlige marked, hvilket tvinger indenlandske producenter til at forbedre produktivitet eller sænke priserne. Politik spiller også en rolle. Handelspolitiske beslutninger, som indførelse af importtold, kvoter eller handelsaftaler, kan drastisk ændre et lands importmønstre. Tolden øger omkostningerne ved import og kan beskytte indenlandske industrier mod udenlandsk konkurrence, mens handelsaftaler som EU's toldunion promoverer frihandel med lavest mulige hindringer mellem medlemslandene. På eulerpool giver vi brugerne mulighed for at analysere de politiske ændringers på kort og lang sigt. Forbrugernes præferencer og innovation har også indflydelse på importmønstrene. Med stigende velstand og globalisering bliver forbrugerne i stigende grad opmærksomme på og kræver udenlandske produkter, fra eksotiske fødevarer til avanceret teknologi. Dette kan ses tydeligt i importdataene, hvor bestemte produktkategorier er stigende. For eulerpool illustrerer disse tendenser ikke blot økonomisk aktivitet, men også skiftende sociale mønstre og forbrugsvaner. Valutakursudviklingen spiller en væsentlig rolle i forståelsen af importmønstret. En stærk hjemlig valuta gør importerede varer billigere, mens en svag valuta gør dem dyrere. Dette forhold påvirker både mængden af og arten af varer og tjenester, der importeres. Handelsbalancens indflydelse på valutakursen er et hyppigt diskussionspunkt blandt økonomer, og her tilbyder eulerpool avancerede visualiseringsværktøjer for at hjælpe brugerne med at forstå disse komplekse sammenhænge. Det er vigtigt at nævne, at eulerpool ikke blot præsenterer data, men også giver en platform for detaljerede analyser og dybere indsigt. Vi samler data om import på tværs af forskellige brancher og områder, hvilket giver brugerne mulighed for at trække generelle tendenser og foretage specifikke vurderinger. For eksempel kan en pludselig stigning i importen af en bestemt vare signalere en kommende industriomvæltning eller ændrede forbrugerpræferencer. Afslutningsvis kan vi konstatere, at import er en kompleks økonomisk kategori med mange lag og variabler. På eulerpool er vi dedikerede til at levere præcise og brugervenlige data til professionel brug og giver vores brugere de nødvendige værktøjer til dybdegående analyser. Vores data og analyser hjælper ikke blot med at forstå, hvad der sker på makroøkonomisk niveau, men også på et mere detaljeret og specifikt plan, hvilket gør vores platform uundværlig for økonomer, analytikere og beslutningstagere, der ønsker at navigere i en stadig mere globaliseret økonomi."