Gør de bedste investeringer i dit liv.

Sikre dig for 2 euro
Analyse
Profil
🇭🇺

Ungarn Centralbankens balanceopgørelse

Aktiekurs

29,846 Bio. HUF
Ændring +/-
+225,946 mia. HUF
Ændring %
+0,76 %

Den nuværende værdi af Centralbankens balanceopgørelse i Ungarn er 29,846 Bio. HUF. Centralbankens balanceopgørelse i Ungarn steg til 29,846 Bio. HUF den 1.5.2024, efter den var 29,62 Bio. HUF den 1.4.2024. Fra 1.1.1998 til 1.6.2024 var det gennemsnitlige BNP i Ungarn 10,64 Bio. HUF. Den højeste værdi nogensinde blev nået den 1.5.2024 med 29,85 Bio. HUF, mens den laveste værdi blev registreret den 1.9.2004 med 3,69 Bio. HUF.

Kilde: National Bank of Hungary

Centralbankens balanceopgørelse

  • 3 år

  • 5 år

  • 10 år

  • 25 år

  • Max

Centralbankens balance

Centralbankens balanceopgørelse Historie

DatoVærdi
1.5.202429,846 Bio. HUF
1.4.202429,62 Bio. HUF
1.3.202429,633 Bio. HUF
1.2.202429,597 Bio. HUF
1.1.202429,249 Bio. HUF
1.12.202327,195 Bio. HUF
1.11.202327,101 Bio. HUF
1.10.202327,076 Bio. HUF
1.9.202327,31 Bio. HUF
1.8.202326,903 Bio. HUF
1
2
3
4
5
...
32

Lignende makroøkonomiske nøgletal for Centralbankens balanceopgørelse

NavnAktuelForrigeFrekvens
🇭🇺
Bankbalancer
78,778 Bio. HUF79,708 Bio. HUFMånedligt
🇭🇺
Geldmenge M0
17,575 Bio. HUF17,597 Bio. HUFMånedligt
🇭🇺
Indlånsrente
5,75 %6 %Månedligt
🇭🇺
Interbankrente
6,5 %6,5 %frequency_daily
🇭🇺
Kontantreservekvote
10 %10 %Månedligt
🇭🇺
Kreditrente
7,75 %8 %Månedligt
🇭🇺
Lån til den private sektor
12,781 Bio. HUF12,527 Bio. HUFMånedligt
🇭🇺
Pengemængde M1
32,175 Bio. HUF31,94 Bio. HUFMånedligt
🇭🇺
Pengemængde M2
42,026 Bio. HUF41,557 Bio. HUFMånedligt
🇭🇺
Pengemængde M3
44,249 Bio. HUF43,883 Bio. HUFMånedligt
🇭🇺
Private gæld til BNP
159,2 %154,5 %Årligt
🇭🇺
Rentesats
6,5 %6,5 %frequency_daily
🇭🇺
Valutareserver
46,463 mia. EUR46,021 mia. EURMånedligt

Hvad er Centralbankens balanceopgørelse

Centralbankens balance er et afgørende emne inden for makroøkonomi, og på eulerpool har vi et mål om at provide dybdegående og pålidelig data til vores brugere. For at forstå betydningen af en centralbanks balance, er det vigtigt først at forstå, hvad det indebærer, samt hvordan det påvirker både den nationale og globale økonomi. En centralbanks balance består af aktiver og passiver, som banken holder. Aktiver kan inkludere udenlandske valutareserver, guld, statsobligationer og andre værdipapirer. Passiver består typisk af reservekonti, som kommercielle banker holder hos centralbanken, samt den valuta, der er i omløb i økonomien. Samlet set repræsenterer balancen et øjebliksbillede af de finansielle forhold for centralbanken. Den dynamik, der skabes af bevægelser i centralbankens balance, har vidtrækkende konsekvenser. Når centralbanken ændrer sin balance, gør den det normalt gennem opkøb eller salg af aktiver. Størrelsen og sammensætningen af en centralbanks balance kan påvirke en bred vifte af økonomiske faktorer, såsom likviditet, renteniveauer og inflation. For eksempel, under finanskrisen i 2008 anvendte mange centralbanker, herunder Federal Reserve i USA og Den Europæiske Centralbank (ECB), kvantitative lempelser som et middel til at stimulere økonomien. Kvantitative lempelser indebærer opkøb af finansielle aktiver med henblik på at øge pengemængden og bankernes reserver, således at de har mere kapital til at udlåne til erhvervslivet og forbrugerne. Dette resulterede i en markant udvidelse af disse centralbankers balancer, da de købte store mængder værdipapirer. En ekspanderende centralbankbalance kan dermed have en række effekter. For det første kan det sænke lange renter, hvilket gør lån billigere og stimulerer investeringer og forbrug. For det andet kan øget likviditet reducere risikoen for en kreditklemme, hvor banker bliver uvillige til at låne penge ud. For det tredje kan det også bidrage til at øge inflationen, hvis økonomien er i en tilstand af lav inflation eller deflation. På den anden side kan en kontraktion af centralbankens balance – for eksempel gennem salg af aktiver – have modsatte effekter. Dette kunne være aktuelt i et miljø med høj inflation, hvor en reducering af pengemængden kan hjælpe med at køle økonomien ned. Det er dog en delikat balancegang, da for stramme pengepolitiske foranstaltninger kan resultere i en økonomisk nedgang. Det er derfor tydeligt, at centralbankers balancepolitikker spiller en central rolle i makroøkonomiske resultater. De beslutninger, som centralbanker tager, kan også have internationale konsekvenser, især i en globaliseret økonomi. For eksempel kan en beslutning fra Federal Reserve om at ændre sin balance påvirke kapitalstrømme og valutakurser verden over. En anden vigtig faktor, som påvirker centralbankens balance, er dens rolle som långiver i sidste instans. Centralbanker fungerer ofte som et sikkerhedsnet for kommercielle banker i tider med finansiel uro, ved at tilbyde likviditet når det er nødvendigt. Denne funktion kan føre til midlertidige udvidelser af balancen, men det er en vigtig del af centralbankens stabilitetsmandat. Endelig spiller centralbankens balance en rolle i signaleringen til markederne. Størrelsen og sammensætningen af balancen kan sende signaler om centralbankens intentioner og holdning til økonomiske udsigter. For eksempel kan en udvidelse af balancen gennem køb af statsobligationer signalere en intention om at holde renter lave i lang tid, hvilket kan påvirke investorer og økonomiske aktører. Her på eulerpool er vores mission at give et klart og forståeligt billede af makroøkonomiske data, og centralbankernes balancer er en væsentlig del af denne forståelse. Ved at analysere og præsentere data om centralbankbalancer kan vi hjælpe vores brugere med at forstå de underliggende økonomiske tendenser og beslutninger, der påvirker både nationale økonomier og den globale markedsdynamik. Vi forstår, at centralbankbalancen kan være et komplekst emne, men dens betydning kan ikke undervurderes. Gennem omhyggelig analyse og præsentation af data håber vi at gøre dette kritiske aspekt af makroøkonomien mere tilgængeligt og forståeligt for alle vores brugere. Centralbankens balance er mere end blot et regnskab; det er et værktøj, der har potentialet til at forme økonomiske resultater og styre økonomisk stabilitet i en verden i konstant forandring.