Gør de bedste investeringer i dit liv.

Sikre dig for 2 euro
Analyse
Profil
🇯🇵

Japan Byggeordrer

Aktiekurs

26,4 %
Ændring +/-
-5 %
Ændring %
-17,30 %

Den nuværende værdi af Byggeordrer i Japan er 26,4 %. Byggeordrer i Japan faldt til 26,4 % den 1.4.2024, efter det var 31,4 % den 1.3.2024. Fra 1.4.1985 til 1.6.2024 var den gennemsnitlige BNP i Japan 2,54 %. Det højeste niveau nogensinde blev nået den 1.4.2014 med 104,90 %, mens den laveste værdi blev registreret den 1.7.2009 med -42,80 %.

Kilde: Ministry of Land, Infrastructure, Transport and Tourism, Japan

Byggeordrer

  • 3 år

  • 5 år

  • 10 år

  • 25 år

  • Max

Byggeordrer

Byggeordrer Historie

DatoVærdi
1.4.202426,4 %
1.3.202431,4 %
1.1.20249,1 %
1.12.20230,4 %
1.11.202333,6 %
1.10.20234,2 %
1.7.20238,7 %
1.6.20238,6 %
1.5.20234,2 %
1.4.202316,2 %
1
2
3
4
5
...
25

Lignende makroøkonomiske nøgletal for Byggeordrer

NavnAktuelForrigeFrekvens
🇯🇵
Boligindex
124,14 points123,45 pointsMånedligt
🇯🇵
Boligpriser
2,76 %2,03 %Kvartal
🇯🇵
Byggeriets start
66.819 Units68.014 UnitsMånedligt
🇯🇵
Byggestart YoY
-0,6 %-5,1 %Månedligt
🇯🇵
Ejerboligandel
61,2 %61,7 %Årligt
🇯🇵
Pris-leje-forhold
131,617 130,538 Kvartal

I Japan refererer data om byggeordrer til værdien af nye ordrer på byggearbejde modtaget i løbet af måneden af 50 større entreprenører. Tallene refererer til værdien af de oprindelige kontrakter og byggeri til eget brug, men ikke værdien af underentrepriser.

Hvad er Byggeordrer

Byggebranchens ordrer er et afgørende makroøkonomisk indeks, der giver indsigt i tilstanden og udviklingen af bygge- og anlægssektoren i en økonomi. Hos eulerpool er vi dedikerede til at tilbyde præcise makroøkonomiske data, som kan hjælpe investorer, fagfolk og økonomer med at forstå de forskellige dynamikker inden for denne vitale sektor. Byggebranches ordrer dækker over nye ordretilgange på bygge- og anlægsprojekter, herunder både privat og offentlig sektor. Disse data er essentielle, da de fungerer som en tidlig indikator for økonomisk vækst og sundhed. En stigning i byggeordrer kan tyde på øget økonomisk aktivitet og investeringer, mens et fald kan være en tidlig indikator for økonomisk nedgang. Årsagerne til udsving i byggeordrer kan være mange og varierede. De kan påvirkes af alt fra ændringer i renteudviklingen, hvor lave renter typisk fremmer investeringer i byggeri, til skift i offentlige investeringer i infrastruktur. Derudover spiller konjunkturudsving en stor rolle, hvor økonomiske opgangstider ofte fører til en stigning i byggeaktiviteten på grund af øget efterspørgsel efter både boliger og kommercielle bygninger. En anden central faktor, som påvirker byggeordrerne, er råvarepriser. Prisen på byggematerialer såsom stål, beton, træ og andre essentielle materialer kan have en betydelig indflydelse på omkostningerne ved byggeprojekter. Stigende råvarepriser kan føre til højere byggeomkostninger, som i sidste ende kan reducere antallet af nye byggeprojekter. Den makroøkonomiske politik spiller også en væsentlig rolle i byggebranchens ordrer. Politiske tiltag såsom skattelettelser, incitamenter for boligbyggeri, og støtte til infrastrukturprojekter kan stimulere byggeaktiviteten. Omvendt kan stramninger i lovgivningen eller skattebyrden hæmme væksten i sektoren. Når man ser specifikt på offentlig versus privat byggeri, er der ofte forskellige dynamikker at overveje. Offentlige byggeprojekter er typisk mere stabile og forudsigelige, da de er baseret på langsigtede budgetter og planer. Private byggeprojekter er derimod mere følsomme over for økonomiske udsving. Investorer i privat byggeri kan hurtigt reagere på ændrede økonomiske betingelser såsom ændringer i forbrugertilliden, boligpriser eller finansieringsomkostninger. En anden vigtig komponent, når man analyserer byggebranchens ordrer, er regional dygtighed og forskelle. Nogle regioner kan opleve højere vækstrater i byggeaktiviteten grundet befolkningsvækst, urbanisering eller specifikke økonomiske faktorer. Eksempelvis kan visse byer opleve byggeboom på grund af en tilstrømning af virksomhedshovedkvarterer eller store industrielle projekter. Det er ligeledes vigtigt at tage højde for teknologiske fremskridt inden for byggeri. Innovationer som præfabrikation, brugen af bæredygtige materialer, og digitale løsninger som BIM (Building Information Modelling) kan effektivisere byggeprocessen og muligvis øge antallet af byggeordrer ved at reducere omkostninger og forbedre kvalitetskontrollen. Byggebranchens ordrer kan ligeledes have en stor påvirkning på arbejdsmarkedet. Bygge- og anlægssektoren er traditionelt en stor arbejdsgiver, og ændringer i byggeaktiviteten kan hurtigt afspejles i beskæftigelsestal. Høj byggeaktivitet kan således bidrage til lavere arbejdsløshed og øget økonomisk stabilitet for mange husholdninger. Stigninger i byggebranchens ordrer har typisk også en positiv effekt på relaterede industrier som produktion af byggematerialer, transport og logistik. Disse afledte effekter kan skabe en ripple-effekt, hvor øget byggeaktivitet skaber vækst i flere sektorer af økonomien. Analyser af byggeordrer er også essentielle for finansielle institutioner som banker, der yder lån til byggeprojekter. En øget mængde byggeordrer kan indikere en øget efterspørgsel efter byggefinansiering, hvilket kan påvirke bankernes udlånsaktivitet og risikovurderinger. På eulerpool har vi gjort det vores mission at levere nøjagtige og rettidige data om byggebranchens ordrer, så vores brugere kan træffe velinformerede beslutninger. Vi tilbyder et omfattende dataanalysetool, der giver mulighed for at dykke ned i tallene og finde specifikke tendenser og indsigt, der kan hjælpe med at forudsige fremtidige markedsbevægelser. Samlet set er analyse af byggebranchens ordrer en afgørende komponent i forståelsen af økonomisk aktivitet og sundhed. Ved at overvåge og analysere disse data kan økonomer, investorer, politikere og andre interessenter få et dybere indblik i en af de vigtigste drivkræfter bag økonomisk vækst og udvikling. Eulerpool er stolt af at være din pålidelige kilde til makroøkonomiske data, der kan understøtte dine beslutninger inden for bygge- og anlægssektoren.