Gør de bedste investeringer i dit liv.
Sikre dig for 2 euro Indien Indskudsvækst
Aktiekurs
Den nuværende værdi af Indskudsvækst i Indien er 11,8 %. Indskudsvækst i Indien steg til 11,8 % den 1.10.2024, efter det var 11,3 % den 1.9.2024. Fra 29.5.1998 til 4.10.2024 var den gennemsnitlige BNP i Indien 14,91 %. Den højeste værdi nogensinde blev nået den 25.1.2008 med 29,30 %, mens den laveste værdi blev registreret den 8.12.2017 med 2,70 %.
Indskudsvækst ·
3 år
5 år
10 år
25 år
Max
Indlånsfremgang | |
---|---|
1.6.1998 | 19,33 % |
1.7.1998 | 20,23 % |
1.8.1998 | 21,65 % |
1.9.1998 | 24,25 % |
1.10.1998 | 23,70 % |
1.11.1998 | 21,67 % |
1.12.1998 | 21,90 % |
1.1.1999 | 20,63 % |
1.2.1999 | 20,60 % |
1.3.1999 | 20,85 % |
1.4.1999 | 18,17 % |
1.5.1999 | 17,37 % |
1.6.1999 | 16,97 % |
1.7.1999 | 17,17 % |
1.8.1999 | 16,65 % |
1.9.1999 | 14,40 % |
1.10.1999 | 14,17 % |
1.11.1999 | 13,73 % |
1.12.1999 | 14,77 % |
1.1.2000 | 16,50 % |
1.2.2000 | 17,25 % |
1.3.2000 | 17,93 % |
1.4.2000 | 16,30 % |
1.5.2000 | 16,37 % |
1.6.2000 | 16,50 % |
1.7.2000 | 16,45 % |
1.8.2000 | 15,65 % |
1.9.2000 | 16,23 % |
1.10.2000 | 15,23 % |
1.11.2000 | 17,43 % |
1.12.2000 | 18,23 % |
1.1.2001 | 18,15 % |
1.2.2001 | 17,65 % |
1.3.2001 | 17,57 % |
1.4.2001 | 18,60 % |
1.5.2001 | 19,07 % |
1.6.2001 | 19,33 % |
1.7.2001 | 19,50 % |
1.8.2001 | 19,50 % |
1.9.2001 | 18,10 % |
1.10.2001 | 18,27 % |
1.11.2001 | 15,40 % |
1.12.2001 | 15,00 % |
1.1.2002 | 15,20 % |
1.2.2002 | 14,60 % |
1.3.2002 | 14,53 % |
1.4.2002 | 14,53 % |
1.5.2002 | 18,60 % |
1.6.2002 | 18,70 % |
1.7.2002 | 18,40 % |
1.8.2002 | 18,87 % |
1.9.2002 | 19,00 % |
1.10.2002 | 17,73 % |
1.11.2002 | 18,63 % |
1.12.2002 | 18,35 % |
1.1.2003 | 18,23 % |
1.2.2003 | 17,43 % |
1.3.2003 | 14,87 % |
1.4.2003 | 14,97 % |
1.5.2003 | 11,70 % |
1.6.2003 | 11,55 % |
1.7.2003 | 11,35 % |
1.8.2003 | 11,23 % |
1.9.2003 | 11,73 % |
1.10.2003 | 11,67 % |
1.11.2003 | 11,75 % |
1.12.2003 | 12,65 % |
1.1.2004 | 14,07 % |
1.2.2004 | 15,33 % |
1.3.2004 | 17,10 % |
1.4.2004 | 16,97 % |
1.5.2004 | 16,90 % |
1.6.2004 | 16,90 % |
1.7.2004 | 16,93 % |
1.8.2004 | 16,60 % |
1.9.2004 | 15,07 % |
1.10.2004 | 15,80 % |
1.11.2004 | 14,65 % |
1.12.2004 | 14,93 % |
1.1.2005 | 14,53 % |
1.2.2005 | 13,93 % |
1.3.2005 | 11,73 % |
1.4.2005 | 15,20 % |
1.5.2005 | 14,65 % |
1.6.2005 | 14,25 % |
1.7.2005 | 14,90 % |
1.8.2005 | 15,60 % |
1.9.2005 | 17,60 % |
1.10.2005 | 18,45 % |
1.11.2005 | 19,45 % |
1.12.2005 | 18,17 % |
1.1.2006 | 17,00 % |
1.2.2006 | 17,13 % |
1.3.2006 | 18,97 % |
1.4.2006 | 19,05 % |
1.5.2006 | 20,25 % |
1.6.2006 | 21,00 % |
1.7.2006 | 20,80 % |
1.8.2006 | 21,30 % |
1.9.2006 | 20,97 % |
1.10.2006 | 19,95 % |
1.11.2006 | 21,00 % |
1.12.2006 | 22,13 % |
1.1.2007 | 23,10 % |
1.2.2007 | 24,13 % |
1.3.2007 | 24,43 % |
1.4.2007 | 22,50 % |
1.5.2007 | 22,20 % |
1.6.2007 | 23,73 % |
1.7.2007 | 24,97 % |
1.8.2007 | 23,80 % |
1.9.2007 | 25,45 % |
1.10.2007 | 24,65 % |
1.11.2007 | 26,93 % |
1.12.2007 | 24,23 % |
1.1.2008 | 26,97 % |
1.2.2008 | 25,40 % |
1.3.2008 | 25,70 % |
1.4.2008 | 22,75 % |
1.5.2008 | 24,50 % |
1.6.2008 | 22,03 % |
1.7.2008 | 20,40 % |
1.8.2008 | 21,33 % |
1.9.2008 | 21,05 % |
1.10.2008 | 21,10 % |
1.11.2008 | 20,17 % |
1.12.2008 | 20,20 % |
1.1.2009 | 18,40 % |
1.2.2009 | 21,20 % |
1.3.2009 | 20,45 % |
1.4.2009 | 22,35 % |
1.5.2009 | 22,37 % |
1.6.2009 | 21,83 % |
1.7.2009 | 22,30 % |
1.8.2009 | 21,95 % |
1.9.2009 | 20,85 % |
1.10.2009 | 20,23 % |
1.11.2009 | 19,10 % |
1.12.2009 | 18,47 % |
1.1.2010 | 18,37 % |
1.2.2010 | 17,95 % |
1.3.2010 | 19,35 % |
1.4.2010 | 16,77 % |
1.5.2010 | 14,83 % |
1.6.2010 | 14,33 % |
1.7.2010 | 14,83 % |
1.8.2010 | 14,40 % |
1.9.2010 | 14,70 % |
1.10.2010 | 17,07 % |
1.11.2010 | 15,13 % |
1.12.2010 | 16,10 % |
1.1.2011 | 16,65 % |
1.2.2011 | 17,70 % |
1.3.2011 | 17,95 % |
1.4.2011 | 18,17 % |
1.5.2011 | 17,13 % |
1.6.2011 | 17,90 % |
1.7.2011 | 18,87 % |
1.8.2011 | 18,20 % |
1.9.2011 | 19,13 % |
1.10.2011 | 15,47 % |
1.11.2011 | 17,40 % |
1.12.2011 | 17,67 % |
1.1.2012 | 16,20 % |
1.2.2012 | 14,70 % |
1.3.2012 | 14,23 % |
1.4.2012 | 13,73 % |
1.5.2012 | 13,77 % |
1.6.2012 | 14,10 % |
1.7.2012 | 14,35 % |
1.8.2012 | 14,47 % |
1.9.2012 | 13,23 % |
1.10.2012 | 13,43 % |
1.11.2012 | 13,20 % |
1.12.2012 | 12,15 % |
1.1.2013 | 13,15 % |
1.2.2013 | 13,05 % |
1.3.2013 | 13,53 % |
1.4.2013 | 13,00 % |
1.5.2013 | 13,50 % |
1.6.2013 | 14,25 % |
1.7.2013 | 13,40 % |
1.8.2013 | 13,17 % |
1.9.2013 | 13,57 % |
1.10.2013 | 13,77 % |
1.11.2013 | 15,40 % |
1.12.2013 | 16,30 % |
1.1.2014 | 15,87 % |
1.2.2014 | 15,20 % |
1.3.2014 | 13,10 % |
1.4.2014 | 14,83 % |
1.5.2014 | 13,50 % |
1.6.2014 | 11,45 % |
1.7.2014 | 12,40 % |
1.8.2014 | 12,70 % |
1.9.2014 | 11,77 % |
1.10.2014 | 11,90 % |
1.11.2014 | 11,20 % |
1.12.2014 | 10,35 % |
1.1.2015 | 11,00 % |
1.2.2015 | 11,10 % |
1.3.2015 | 10,47 % |
1.4.2015 | 11,30 % |
1.5.2015 | 11,20 % |
1.6.2015 | 10,85 % |
1.7.2015 | 11,23 % |
1.8.2015 | 10,60 % |
1.9.2015 | 9,87 % |
1.10.2015 | 10,77 % |
1.11.2015 | 9,85 % |
1.12.2015 | 9,75 % |
1.1.2016 | 10,20 % |
1.2.2016 | 9,83 % |
1.3.2016 | 7,70 % |
1.4.2016 | 9,77 % |
1.5.2016 | 9,10 % |
1.6.2016 | 9,15 % |
1.7.2016 | 8,73 % |
1.8.2016 | 8,93 % |
1.9.2016 | 10,47 % |
1.10.2016 | 9,40 % |
1.11.2016 | 13,25 % |
1.12.2016 | 15,53 % |
1.1.2017 | 13,37 % |
1.2.2017 | 12,40 % |
1.3.2017 | 13,10 % |
1.4.2017 | 10,15 % |
1.5.2017 | 10,85 % |
1.6.2017 | 11,43 % |
1.7.2017 | 9,87 % |
1.8.2017 | 9,67 % |
1.9.2017 | 8,90 % |
1.10.2017 | 8,95 % |
1.11.2017 | 5,30 % |
1.12.2017 | 3,23 % |
1.1.2018 | 4,40 % |
1.2.2018 | 5,33 % |
1.3.2018 | 6,07 % |
1.4.2018 | 7,60 % |
1.5.2018 | 7,60 % |
1.6.2018 | 7,60 % |
1.7.2018 | 8,40 % |
1.8.2018 | 8,80 % |
1.9.2018 | 9,40 % |
1.10.2018 | 8,35 % |
1.11.2018 | 9,77 % |
1.12.2018 | 9,27 % |
1.1.2019 | 9,73 % |
1.2.2019 | 9,93 % |
1.3.2019 | 9,93 % |
1.4.2019 | 10,15 % |
1.5.2019 | 10,25 % |
1.6.2019 | 9,95 % |
1.7.2019 | 10,45 % |
1.8.2019 | 10,00 % |
1.9.2019 | 9,70 % |
1.10.2019 | 10,05 % |
1.11.2019 | 9,80 % |
1.12.2019 | 10,20 % |
1.1.2020 | 9,73 % |
1.2.2020 | 9,10 % |
1.3.2020 | 8,50 % |
1.4.2020 | 9,65 % |
1.5.2020 | 10,60 % |
1.6.2020 | 11,15 % |
1.7.2020 | 10,97 % |
1.8.2020 | 10,95 % |
1.9.2020 | 11,25 % |
1.10.2020 | 10,30 % |
1.11.2020 | 10,75 % |
1.12.2020 | 11,30 % |
1.1.2021 | 11,33 % |
1.2.2021 | 11,95 % |
1.3.2021 | 11,75 % |
1.4.2021 | 10,60 % |
1.5.2021 | 9,80 % |
1.6.2021 | 10,00 % |
1.7.2021 | 10,10 % |
1.8.2021 | 10,05 % |
1.9.2021 | 9,30 % |
1.10.2021 | 10,05 % |
1.11.2021 | 10,60 % |
1.12.2021 | 9,77 % |
1.1.2022 | 9,30 % |
1.2.2022 | 8,85 % |
1.3.2022 | 8,85 % |
1.4.2022 | 9,95 % |
1.5.2022 | 9,50 % |
1.6.2022 | 8,80 % |
1.7.2022 | 9,10 % |
1.8.2022 | 9,15 % |
1.9.2022 | 9,35 % |
1.10.2022 | 9,55 % |
1.11.2022 | 8,90 % |
1.12.2022 | 9,50 % |
1.1.2023 | 10,55 % |
1.2.2023 | 10,15 % |
1.3.2023 | 9,95 % |
1.4.2023 | 10,20 % |
1.5.2023 | 10,65 % |
1.6.2023 | 12,30 % |
1.7.2023 | 13,05 % |
1.8.2023 | 13,35 % |
1.9.2023 | 13,40 % |
1.10.2023 | 13,50 % |
1.11.2023 | 13,55 % |
1.12.2023 | 13,53 % |
1.1.2024 | 13,15 % |
1.2.2024 | 13,35 % |
1.3.2024 | 13,60 % |
1.4.2024 | 13,55 % |
1.5.2024 | 13,45 % |
1.6.2024 | 12,13 % |
1.7.2024 | 10,95 % |
1.8.2024 | 10,85 % |
1.9.2024 | 11,30 % |
1.10.2024 | 11,80 % |
Indskudsvækst Historie
Dato | Værdi |
---|---|
1.10.2024 | 11,8 % |
1.9.2024 | 11,3 % |
1.8.2024 | 10,85 % |
1.7.2024 | 10,95 % |
1.6.2024 | 12,133 % |
1.5.2024 | 13,45 % |
1.4.2024 | 13,55 % |
1.3.2024 | 13,6 % |
1.2.2024 | 13,35 % |
1.1.2024 | 13,15 % |
Lignende makroøkonomiske nøgletal for Indskudsvækst
Navn | Aktuel | Forrige | Frekvens |
---|---|---|---|
🇮🇳 Ændringer i varebeholdningen | 544,48 mia. INR | 461,83 mia. INR | Kvartal |
🇮🇳 Bilproduktion | 151.538 Units | 171.437 Units | Månedligt |
🇮🇳 Composite PMI | 58,3 points | 60,7 points | Månedligt |
🇮🇳 Elproduktion
| 134.935,87 Gigawatt-hour | 139.791,55 Gigawatt-hour | Månedligt |
🇮🇳 Erhvervsklima | 130,3 points | 135,4 points | Kvartal |
🇮🇳 Industriel produktion | 5 % | 4,9 % | Månedligt |
🇮🇳 Industriproduktion MdM | -2,97 % | 4,67 % | Månedligt |
🇮🇳 Kapacitetsudnyttelse | 75,8 % | 74 % | Kvartal |
🇮🇳 Køretøjsregistreringer | 160.306 Units | 168.912 Units | Månedligt |
🇮🇳 Mineproduktion | 6,56 % | 6,69 % | Månedligt |
🇮🇳 Produktionens indkøbschefindeks | 56,5 points | 57,5 points | Månedligt |
🇮🇳 Produktionsfremstilling | 4,6 % | 2,6 % | Månedligt |
🇮🇳 Samlede køretøjssalg | 315.689 Units | 308.779 Units | Månedligt |
🇮🇳 Sammensat tidlig indikator | 100,308 points | 100,178 points | Månedligt |
🇮🇳 Service PMI | 57,7 points | 60,9 points | Månedligt |
🇮🇳 Stålproduktion | 12,3 mio. Tonnes | 12,3 mio. Tonnes | Månedligt |
I Indien refererer indskudsvækst til den årlige ændring i kommercielle bankers indskud.
Makrosider for andre lande i Asien
- 🇨🇳Kina
- 🇮🇩Indonesien
- 🇯🇵Japan
- 🇸🇦Saudi-Arabien
- 🇸🇬Singapore
- 🇰🇷Sydkorea
- 🇹🇷Tyrkiet
- 🇦🇫Afghanistan
- 🇦🇲Armenien
- 🇦🇿Aserbajdsjan
- 🇧🇭Bahrain
- 🇧🇩Bangladesh
- 🇧🇹Bhutan
- 🇧🇳Brunei
- 🇰🇭Cambodja
- 🇹🇱Østtimor
- 🇬🇪Georgien
- 🇭🇰Hongkong
- 🇮🇷Iran
- 🇮🇶Irak
- 🇮🇱Israel
- 🇯🇴Jordanien
- 🇰🇿Kasakhstan
- 🇰🇼Kuwait
- 🇰🇬Kirgisistan
- 🇱🇦Laos
- 🇱🇧Libanon
- 🇲🇴Macau
- 🇲🇾Malaysia
- 🇲🇻Maldiverne
- 🇲🇳Mongoliet
- 🇲🇲Myanmar
- 🇳🇵Nepal
- 🇰🇵Nordkorea
- 🇴🇲Oman
- 🇵🇰Pakistan
- 🇵🇸Palæstina
- 🇵🇭Filippinerne
- 🇶🇦Katar
- 🇱🇰Sri Lanka
- 🇸🇾Syrien
- 🇹🇼Taiwan
- 🇹🇯Tadsjikistan
- 🇹🇭Thailand
- 🇹🇲Turkmenistan
- 🇦🇪Forenede Arabiske Emirater
- 🇺🇿Usbekistan
- 🇻🇳Vietnam
- 🇾🇪Jemen
Hvad er Indskudsvækst
Depositvækst er en vigtig kategori inden for makroøkonomisk analyse, som spiller en central rolle i vurderingen af den samlede økonomiske sundhedstilstand i et land. Hos eulerpool stræber vi efter at levere dybdegående og præcise makroøkonomiske data, og vores sektion om depositvækst er ingen undtagelse. Dette begreb henviser til ændringen i de samlede indskud i et lands finansielle institutioner over en given periode. For økonomer, politikere og investorer er forståelsen af depositvækstrater essentiel for at kunne vurdere økonomiske tendenser, banksystemets stabilitet og den bredere finansielle sektors sundhed. Depositvækst er tæt knyttet til adskillelige økonomiske faktorer, herunder renteniveauer, økonomisk vækst, inflation og forbrugernes tillid. Når vi taler om depositvækst, refererer vi typisk til den mængde penge, som privatpersoner, virksomheder og offentlige institutioner indskyder i banker og andre finansielle institutioner. En positiv vækst i indskud betyder, at mængden af penge, der indskydes i finansielle institutioner, stiger, hvilket generelt anses for et tegn på økonomisk stabilitet og forebyggelighed. Der er flere årsager til, at depositvækst er vigtig i makroøkonomisk forstand. En af de mest indlysende grunde er, at den afspejler tilliden til banksystemet. Når borgere og virksomheder vælger at placere deres penge i banker, indikerer det en vis tillid til systemets evne til at beskytte og forvalte disse penge. Hvis depositvæksten er stærk, kan det indikere, at befolkningen har tillid til økonomiens stabilitet samt bankerens solvens og sikkerhed. Omvendt kan en stagnerende eller faldende depositvækst være et tegn på mistillid til banksystemet eller en forventning om kommende økonomiske problemer. Desuden er depositvækst en nøgleindikator for kredittilgængelighed. Banker og finansielle institutioner bruger indskud som en kilde til udlån. En høj vækst i indskud betyder, at bankerne har flere ressourcer til rådighed til at låne ud til borgere og virksomheder, hvilket kan stimulere økonomisk aktivitet. Når banker har flere penge til rådighed, kan de tilbyde flere lån til boligkøb, forretningsinvesteringer og forbrugerkøb, hvilket alle er vigtige drivkræfter for økonomisk vækst. Omvendt kan en lav depositvækst medføre strammere kreditbetingelser, hvilket kan hæmme økonomisk vækst. Inflationen spiller også en rolle i depositvækst. I tider med høj inflation kan væksten i pengeindskud påvirkes, da højere inflationsrater generelt udhuler købekraften af sparede penge. Det betyder, at forbrugere og virksomheder kan være mindre tilbøjelige til at indskyde penge i banker, da værdien af deres indskud reduceres hurtigere. Centralbankers pengepolitik, særligt beslutninger omkring rentesatser, påvirker også depositvæksten. For eksempel vil en forhøjelse af renten sandsynligvis fremme væksten i indskud, da højere renter giver et større incitament til at spare. Modsat vil en lavere rente typisk føre til lavere vækst i indskud, da fordelene ved at spare penge mindskes. Derudover har de makroøkonomiske forhold som bruttonationalprodukt (BNP) væsentlig betydning for depositvækst. En stærk økonomisk vækst, målt gennem høje BNP-vækstrater, indikerer en generel stigning i velstanden og indkomsten blandt befolkningen og virksomheder. Når folk tjener mere, er der større sandsynlighed for, at de vil lægge flere penge til side som opsparing, hvilket bidrager til en stigning i bankindskud. På den anden side kan en svag BNP-vækst eller en recession medføre, at folk er tvunget til at trække på deres opsparinger for at opretholde deres levestandard, hvilket kan føre til lavere depositvækst. Forbrugernes tillid er en anden væsentlig faktor i analysen af depositvækst. Tillid er ofte tæt forbundet med den samlede økonomiske situation og udsigter. Et optimistisk syn på fremtidens økonomi kan føre til højere opsparingsrater, da forbrugere forventer bedre muligheder for investering og beskæftigelse. Omvendt kan pessimisme omkring økonomiens fremtidige udvikling medføre, at folk trækker deres midler ud af bankkonti for at bruge dem på umiddelbare udgifter eller investere i mere sikre aktiver såsom guld eller udenlandsk valuta. Globalisering og international kapitalstrøm er yderligere faktorer, der kan påvirke et lands depositvækst. I en stadig mere globaliseret verden kan kapital hurtigt bevæge sig på tværs af grænser. International tillid til et lands økonomi kan tiltrække udenlandske indskud, hvilket kan føre til en stigning i den samlede depositvækst. Samtidig kan usikkerhed eller ustabilitet i andre lande få investorer til at søge sikkerhed i stabile økonomier, hvilket yderligere kan booste depositvæksten i disse økonomier. Endelig må vi ikke glemme den teknologiske udviklings rolle i depositvækst. Med fremkomsten af online banking og fintech-løsninger er det blevet lettere for folk at holde og overføre penge, hvilket potentielt kan påvirke væksten i indskud. Teknologi har gjort det muligt for banker og finansielle institutioner at nå ud til en større del af befolkningen, hvilket kan bidrage til en øget vækst i depositum over tid. Hos eulerpool tager vi højde for alle disse faktorer og mere i vores detaljerede analyser og rapporter om depositvækst. Vi forstår, at præcise og rettidige data er afgørende for beslutningstagere i finansverdenen, og vi er dedikerede til at levere den mest omfattende og pålidelige information. Vores data giver brugere mulighed for at forstå de komplekse sammenhænge, der driver depositvækst og derved træffe informerede beslutninger baseret på solid makroøkonomisk indsigt.