Gør de bedste investeringer i dit liv.
Sikre dig for 2 euro Færøerne Offentlige udgifter i forhold til bruttonationalproduktet (BNP)
Aktiekurs
Den nuværende værdi af Offentlige udgifter i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) i Færøerne er 50,9 % of GDP. Offentlige udgifter i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) i Færøerne faldt til 50,9 % of GDP den 1.1.2021, efter det var 56,1 % of GDP den 1.1.2020. Fra 1.1.1998 til 1.1.2022 var gennemsnittet af BNP i Færøerne 52,64 % of GDP. Rekorden blev nået den 1.1.2009 med 59,30 % of GDP, mens den laveste værdi blev registreret den 1.1.2016 med 46,10 % of GDP.
Offentlige udgifter i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) ·
3 år
5 år
10 år
25 år
Max
Offentlige udgifter til BNP | |
---|---|
1.1.1998 | 53,50 % of GDP |
1.1.1999 | 52,40 % of GDP |
1.1.2000 | 52,40 % of GDP |
1.1.2001 | 49,70 % of GDP |
1.1.2002 | 52,60 % of GDP |
1.1.2003 | 55,10 % of GDP |
1.1.2004 | 56,50 % of GDP |
1.1.2005 | 56,10 % of GDP |
1.1.2006 | 51,40 % of GDP |
1.1.2007 | 52,30 % of GDP |
1.1.2008 | 58,40 % of GDP |
1.1.2009 | 59,30 % of GDP |
1.1.2010 | 56,20 % of GDP |
1.1.2011 | 55,60 % of GDP |
1.1.2012 | 54,10 % of GDP |
1.1.2013 | 51,90 % of GDP |
1.1.2014 | 49,20 % of GDP |
1.1.2015 | 47,90 % of GDP |
1.1.2016 | 46,10 % of GDP |
1.1.2017 | 47,90 % of GDP |
1.1.2018 | 52,00 % of GDP |
1.1.2019 | 50,50 % of GDP |
1.1.2020 | 56,10 % of GDP |
1.1.2021 | 50,90 % of GDP |
Offentlige udgifter i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) Historie
Dato | Værdi |
---|---|
1.1.2021 | 50,9 % of GDP |
1.1.2020 | 56,1 % of GDP |
1.1.2019 | 50,5 % of GDP |
1.1.2018 | 52 % of GDP |
1.1.2017 | 47,9 % of GDP |
1.1.2016 | 46,1 % of GDP |
1.1.2015 | 47,9 % of GDP |
1.1.2014 | 49,2 % of GDP |
1.1.2013 | 51,9 % of GDP |
1.1.2012 | 54,1 % of GDP |
Lignende makroøkonomiske nøgletal for Offentlige udgifter i forhold til bruttonationalproduktet (BNP)
Navn | Aktuel | Forrige | Frekvens |
---|---|---|---|
🇫🇴 Offentlige udgifter | 12,027 mia. DKK | 11,708 mia. DKK | Årligt |
🇫🇴 Statsbudget | 1,1 % of GDP | 0,2 % of GDP | Årligt |
🇫🇴 Statsindtægter | 12,301 mia. DKK | 11,749 mia. DKK | Årligt |
🇫🇴 Værdien af statens budget | 274,3 mio. DKK | 41 mio. DKK | Årligt |
Makrosider for andre lande i Europa
- 🇦🇱Albanien
- 🇦🇹Østrig
- 🇧🇾Hviderusland
- 🇧🇪Belgien
- 🇧🇦Bosnien-Hercegovina
- 🇧🇬Bulgarien
- 🇭🇷Kroatien
- 🇨🇾Cypern
- 🇨🇿Tjekkiet
- 🇩🇰Danmark
- 🇪🇪Estland
- 🇫🇮Finland
- 🇫🇷Frankrig
- 🇩🇪Tyskland
- 🇬🇷Grækenland
- 🇭🇺Ungarn
- 🇮🇸Island
- 🇮🇪Irland
- 🇮🇹Italien
- 🇽🇰Kosovo
- 🇱🇻Letland
- 🇱🇮Liechtenstein
- 🇱🇹Litauen
- 🇱🇺Luxembourg
- 🇲🇰Nordmakedonien
- 🇲🇹Malta
- 🇲🇩Moldau
- 🇲🇨Monaco
- 🇲🇪Montenegro
- 🇳🇱Nederlandene
- 🇳🇴Norge
- 🇵🇱Polen
- 🇵🇹Portugal
- 🇷🇴Rumænien
- 🇷🇺Rusland
- 🇷🇸Serbien
- 🇸🇰Slovakiet
- 🇸🇮Slovenien
- 🇪🇸Spanien
- 🇸🇪Sverige
- 🇨🇭Schweiz
- 🇺🇦Ukraine
- 🇬🇧Forenede Kongerige
- 🇦🇩Andorra
Hvad er Offentlige udgifter i forhold til bruttonationalproduktet (BNP)
Regeringsforbrugets andel af BNP (Bruttonationalproduktet) er en afgørende indikator inden for makroøkonomi, der spiller en central rolle i både nationale og internationale økonomiske analyser. I denne artikel på Eulerpool, en førsteklasses platform for makroøkonomiske data, vil vi dykke ned i betydningen og implikationerne af forholdet mellem regeringens forbrug og BNP i en dansk kontekst. Regeringsforbruget omfatter alle offentlige udgifter, herunder lønninger til offentligt ansatte, socialydelser, infrastrukturinvesteringer og udgifter til sundheds- og uddannelsesvæsenet. Dette forbrug finansieres primært gennem skatteopkrævninger og andre statslige indtægtskilder som fx statsgæld. BNP repræsenterer den totale værdi af alle varer og tjenesteydelser, der produceres i et land inden for et givent år. Forståelse af forholdet mellem regeringens forbrug og BNP er derfor essentielt for at vurdere økonomiens sundhedstilstand og effektiviteten af den økonomiske politik. Regeringsforbrugets andel af BNP kan give indsigt i, hvor stor en rolle staten spiller i økonomien. En høj andel kan indikere en mere centraliseret og reguleret økonomi, hvor regeringen tager en aktiv rolle i at styre økonomisk aktivitet og sikre sociale velfærdsprogrammer. Omvendt kan en lav andel pege på en mere markedsorienteret økonomi med mindre statslig indblanding. I Danmark er regeringens forbrug traditionelt en betydelig del af BNP sammenlignet med mange andre lande. Dette afspejler landets omfattende velfærdsmodel, som søger at tilbyde brede sociale ydelser og sikre en høj levestandard for alle borgere. Regeringsforbruget dækker en bred vifte af områder såsom sundhed, uddannelse, social sikring og infrastruktur, som alle bidrager til den økonomiske og sociale stabilitet i samfundet. Analyser af regeringens forbrug i forhold til BNP giver mulighed for at vurdere effektiviteten af forskellige statslige udgifter. Hvis en stor del af BNP allokeres til regeringens forbrug, men væksten i BNP er lav, kan det være en indikator på ineffektiv brug af ressourcer. I sådanne tilfælde kan økonomiske reformer og en omstrukturering af offentlige udgifter være nødvendige for at forbedre den overordnede økonomiske effektivitet. Forståelsen af regeringens forbrug i forhold til BNP er også central i budgetplanlægning og finanspolitisk styring. Ved at overvåge og analysere dette forhold kan politikere og økonomer identificere potentielle problemer og justere de økonomiske politikker i overensstemmelse hermed. Eksempelvis kan en regering vælge at øge sit forbrug under en økonomisk recession for at stimulere økonomisk aktivitet og reducere ledighed, hvilket er kendt som ekspansiv finanspolitik. Omvendt kan stram finanspolitik anvendes i perioder med økonomisk overophedning for at kontrollere inflationen. En vigtig faktor at overveje er bæredygtigheden af regeringens forbrug i forhold til BNP. Selv om øget regeringsforbrug kan have kortsigtede positive effekter på økonomisk vækst og beskæftigelse, kan det også føre til øget statsgæld, hvis det ikke ledsages af tilsvarende øgede indtægter. På lang sigt kan en høj statsgæld være problematisk, da det kan begrænse regeringens finansielle fleksibilitet og øge risikoen for finansielle kriser. I lyset af dette er det også vigtigt at analysere sammensætningen af regeringens forbrug. Investeringer i uddannelse og infrastruktur har typisk en mere positiv langsigtet effekt på økonomisk vækst end kortsigtede udgifter som sociale ydelser. Derfor kan en strategisk allokering af ressourcer være afgørende for at maksimere effekten af regeringens forbrug i forhold til BNP. Globalt set kan sammenligning af regeringens forbrug til BNP på tværs af lande give værdifuld indsigt i forskellige økonomiske modeller og deres effektivitet. Länder som Sverige og Norge, der har høje niveauer af regeringens forbrug til BNP, har også høje levestandarder og god økonomisk stabilitet. Dette kan indikere, at det er muligt at opnå både høj økonomisk vækst og en omfattende social velfærd gennem velplanlagte økonomiske politikker. På Eulerpool tilbyder vi detaljerede og opdaterede data om regeringens forbrug til BNP for Danmark og andre lande. Vores platform giver brugerne mulighed for at få adgang til analyser og rapporter, som kan hjælpe med at forstå de komplekse dynamikker bag dette forhold. Uanset om du er økonom, politiker, forsker eller blot en interesseret borger, kan vores data hjælpe dig med at tage informerede beslutninger baseret på solide økonomiske indikatorer. Sammenfattende er regeringens forbrug i forhold til BNP en kritisk faktor for at forstå og styre den økonomiske udvikling. Ved at analysere dette forhold kan vi få indsigt i effektiviteten af den økonomiske politik, identificere potentielle problemer og udvikle strategier for bæredygtig økonomisk vækst. På Eulerpool er vi dedikerede til at levere nøjagtige og omfattende makroøkonomiske data for at støtte dine analyser og beslutninger.