Gør de bedste investeringer i dit liv.

Sikre dig for 2 euro
Analyse
Profil
🇬🇧

Forenede Kongerige Offentlige nettoudlån

Aktiekurs

9,541 mia. GBP
Ændring +/-
+8,97 mia. GBP
Ændring %
+177,41 %

Den nuværende værdi af Offentlige nettoudlån i Forenede Kongerige er 9,541 mia. GBP. Offentlige nettoudlån i Forenede Kongerige steg til 9,541 mia. GBP den 1.1.2023, efter det var 571 mio. GBP den 1.7.2022. Fra 1.1.1993 til 1.8.2024 var det gennemsnitlige BNP i Forenede Kongerige -5,63 mia. GBP. Den højeste værdi nogensinde blev nået den 1.1.2024 med 16,64 mia. GBP, mens den laveste værdi blev registreret den 1.5.2020 med -50,64 mia. GBP.

Kilde: Office for National Statistics

Offentlige nettoudlån

  • 3 år

  • 5 år

  • 10 år

  • 25 år

  • Max

Nettooptagelse af lån i den offentlige sektor

Offentlige nettoudlån Historie

DatoVærdi
1.1.20239,541 mia. GBP
1.7.2022571 mio. GBP
1.1.202212,651 mia. GBP
1.1.20208,913 mia. GBP
1.7.20191,599 mia. GBP
1.3.2019783 mio. GBP
1.1.201911,046 mia. GBP
1.7.20183,231 mia. GBP
1.1.20186,426 mia. GBP
1.7.2017623 mio. GBP
1
2
3
4
5
...
6

Lignende makroøkonomiske nøgletal for Offentlige nettoudlån

NavnAktuelForrigeFrekvens
🇬🇧
Asylansøgninger
17.101 persons26.366 personsKvartal
🇬🇧
Korruptionsindeks
71 Points73 PointsÅrligt
🇬🇧
Korruptionsrang
20 18 Årligt
🇬🇧
Militærudgifter
74,943 mia. USD64,082 mia. USDÅrligt
🇬🇧
Offentlige nettogæld til BNP
99,5 % of GDP99,1 % of GDPMånedligt
🇬🇧
Offentlige udgifter
105,888 mia. GBP102,11 mia. GBPMånedligt
🇬🇧
Offentlige udgifter til BNP
44,5 % of GDP45,3 % of GDPÅrligt
🇬🇧
Renteudbetalinger på statsgæld
8,03 mia. GBP9,221 mia. GBPMånedligt
🇬🇧
Skatteindtægter
61,027 mia. GBP71,583 mia. GBPMånedligt
🇬🇧
Statsbudget
-4,4 % of GDP-5 % of GDPÅrligt
🇬🇧
Statsgæld
2,768 Bio. GBP2,744 Bio. GBPMånedligt
🇬🇧
Statsgæld til BNP
97,6 % of GDP95,6 % of GDPÅrligt
🇬🇧
Statsindtægter
89,37 mia. GBP100,13 mia. GBPMånedligt
🇬🇧
Statsudgifter
135,192 mia. GBP133,714 mia. GBPKvartal
🇬🇧
Værdien af statens budget
-13,734 mia. GBP-3,095 mia. GBPMånedligt

I Storbritannien måler den offentlige sektors nettolåntagning ændringen i den offentlige sektors akkumulerende nettogæld. Dette repræsenterer balancen for den finansielle konto: forskellen mellem nettoanskaffelsen af finansielle aktiver og den netto pådragelse af forpligtelser. Offentlig sektors nettolåntagning (PSNB) omtales ofte af kommentatorer som "underskuddet".

Hvad er Offentlige nettoudlån

Public Sector Net Borrowing, eller offentlig nettolåntagning, er en kritisk makroøkonomisk indikator, der spiller en væsentlig rolle i analysen af et lands økonomiske sundhed og finansielle stabilitet. Hos Eulerpool, et førende websted for makroøkonomiske data, forstår vi vigtigheden af at tilbyde præcis og detaljeret information om dette emne. Derfor vil vi i denne artikel dykke ned i, hvad offentlig nettolåntagning indebærer, og hvilke konsekvenser det kan have for en økonomi som helhed. Offentlig nettolåntagning refererer til forskellen mellem et lands offentlige sektorens samlede udgifter og dens samlede indtægter inden for en given periode. Når udgifterne overstiger indtægterne, resulterer det i et finansielt underskud, der typisk finansieres gennem lån. Denne proces med at tage lån kaldes offentlig nettolåntagning. Det er en nøgleindikator for en regerings eller offentlig sektors finansielle sundhed og kan have langvarige konsekvenser for et lands økonomi. Øget offentlig nettolåntagning kan signalere flere situationer. For det første kan det betyde, at en regering har gennemført ekspansiv finanspolitik, hvor der bruges flere penge på offentlige tjenester, infrastrukturprojekter eller økonomiske stimuluspakker for at modvirke recessioner. Mens sådanne politikker kan hjælpe med at øge forbruget og investeringerne, kan en vedvarende høj nettolåntagning også føre til en stigende offentlig gæld, som kan blive en byrde for fremtidige generationer. På den anden side kan reduceret nettolåntagning indikere, at en regering har strammet sit finansielle bælte gennem enten øget indkomst (via skatteforhøjelser) eller reducerede udgifter. Mens dette kan bidrage til at stabilisere en økonomi og reducere gældsbyrden, kan det også risikere at hæmme økonomisk vækst og føre til negative sociale konsekvenser, såsom reducerede offentlige tjenester. En anden væsentlig faktor i analysen af offentlig nettolåntagning er renteniveauerne på de lån, som regeringen optager. Lavere renter kan gøre det mere attraktivt for regeringen at låne penge, eftersom tilbagebetalingen bliver mindre byrdefuld. Omvendt kan høje renter gøre lån mere omkostningsfulde og dermed presse regeringerne til at finde alternative finansieringsmetoder eller reducere deres udgifter. Desuden er det vigtigt at overveje sammenhængen mellem offentlig nettolåntagning og det samlede økonomiske output, målt ved bruttonationalproduktet (BNP). En høj grad af nettolåntagning i forhold til BNP kan være et tegn på, at et land står over for betydelige økonomiske udfordringer. Men i en stærk økonomi med høj vækst kan en vis grad af nettolåntagning være bæredygtig, så længe den resulterer i investeringer, der fremmer yderligere vækst. På internationalt plan varierer landenes tilgang til offentlig nettolåntagning betydeligt. Nogle lande, især de med stærke økonomier og kreditværdigheder, har mere fleksibilitet til at optage lån sammenlignet med mindre økonomier, som ofte står over for højere låneomkostninger og strammere finansielle restriktioner. Internationale finansielle institutioner som IMF og Verdensbanken spiller ofte en rådgivende rolle ved at overvåge landes offentlige nettolåntagning og tilbyde vejledning om bæredygtighedsgrænser. I Danmark har offentlig nettolåntagning også spillet en vigtig rolle i den økonomiske politik, særligt i forbindelse med finanskrisen i 2008 og den efterfølgende genopretning. For at støtte økonomien indførtes en række ekspansive politiske tiltag, som resulterede i øget nettolåntagning. Siden da har fokus dog ligget på at opnå finansiel stabilitet og reducere gældsbyrden gennem en mere afbalanceret budgetpolitik. Det er dog ikke uden udfordringer at opretholde en balanceret nettolåntagning. Bevillinger til forskellige sektorer som sundhed, uddannelse og social velfærd skal nøje afvejes mod behovet for at kontrollere udgifterne og sikre, at de finansielle ressourcer anvendes effektivt. Dertil kommer behovet for at tilpasse sig skiftende økonomiske forhold, herunder demografiske ændringer og globale økonomiske choks. For investorer og økonomiske analytikere giver data om offentlig nettolåntagning vigtig indsigt. Ved at analysere disse data kan man få en bedre forståelse af et lands økonomiske udsigter, risikoprofil og investeringsklima. På Eulerpool stræber vi efter at levere omfattende og opdaterede data, der hjælper brugerne med at træffe informerede beslutninger baseret på de nyeste makroøkonomiske tendenser. Sammenfattende er offentlig nettolåntagning en kompleks, men yderst vigtig indikator for et lands overordnede økonomiske helbred. En dybdegående forståelse af de faktorer, der påvirker nettolåntagning, herunder finanspolitik, renteudvikling, BNP-vækst og internationale finansielle forhold, er afgørende for både beslutningstagere og dem, der analyserer økonomiske tendenser. Hos Eulerpool er vores mål at give den nødvendige viden og data, så vores brugere kan navigere gennem de komplekse aspekter af offentlig nettolåntagning med tillid og indsigt.