Gør de bedste investeringer i dit liv.
Sikre dig for 2 euro Danmark Aftagning af naturgaslagre
Aktiekurs
Den nuværende værdi af Aftagning af naturgaslagre i Danmark er 42,633 GWh/d. Aftagning af naturgaslagre i Danmark steg til 42,633 GWh/d den 1.8.2024, efter det var 7,071 GWh/d den 1.7.2024. Fra 2.1.2011 til 12.8.2024 var den gennemsnitlige BNP i Danmark 27,49 GWh/d. All-time high blev nået den 8.2.2012 med 226,20 GWh/d, mens den laveste værdi blev registreret den 3.8.2011 med 0 GWh/d.
Aftagning af naturgaslagre ·
3 år
5 år
10 år
25 år
Max
Naturgaslagerudtagning | |
---|---|
1.2.2011 | 52,95 GWh/d |
1.3.2011 | 26,15 GWh/d |
1.4.2011 | 9,94 GWh/d |
1.5.2011 | 13,61 GWh/d |
1.6.2011 | 13,00 GWh/d |
1.7.2011 | 20,29 GWh/d |
1.8.2011 | 7,54 GWh/d |
1.9.2011 | 8,60 GWh/d |
1.10.2011 | 8,42 GWh/d |
1.11.2011 | 37,15 GWh/d |
1.12.2011 | 37,74 GWh/d |
1.1.2012 | 45,46 GWh/d |
1.2.2012 | 97,08 GWh/d |
1.3.2012 | 25,27 GWh/d |
1.4.2012 | 13,31 GWh/d |
1.5.2012 | 14,36 GWh/d |
1.6.2012 | 17,43 GWh/d |
1.7.2012 | 12,82 GWh/d |
1.8.2012 | 12,82 GWh/d |
1.9.2012 | 20,06 GWh/d |
1.10.2012 | 8,79 GWh/d |
1.11.2012 | 10,90 GWh/d |
1.12.2012 | 67,87 GWh/d |
1.1.2013 | 75,03 GWh/d |
1.2.2013 | 86,08 GWh/d |
1.3.2013 | 56,84 GWh/d |
1.4.2013 | 31,39 GWh/d |
1.5.2013 | 17,23 GWh/d |
1.6.2013 | 6,51 GWh/d |
1.7.2013 | 1,68 GWh/d |
1.8.2013 | 7,31 GWh/d |
1.9.2013 | 3,20 GWh/d |
1.10.2013 | 5,61 GWh/d |
1.11.2013 | 9,50 GWh/d |
1.12.2013 | 29,26 GWh/d |
1.1.2014 | 78,86 GWh/d |
1.2.2014 | 53,61 GWh/d |
1.3.2014 | 16,55 GWh/d |
1.4.2014 | 27,87 GWh/d |
1.5.2014 | 5,70 GWh/d |
1.6.2014 | 28,82 GWh/d |
1.7.2014 | 14,21 GWh/d |
1.8.2014 | 6,36 GWh/d |
1.9.2014 | 4,51 GWh/d |
1.10.2014 | 6,61 GWh/d |
1.11.2014 | 17,48 GWh/d |
1.12.2014 | 34,62 GWh/d |
1.1.2015 | 109,42 GWh/d |
1.2.2015 | 118,28 GWh/d |
1.3.2015 | 62,17 GWh/d |
1.4.2015 | 26,41 GWh/d |
1.5.2015 | 6,25 GWh/d |
1.6.2015 | 4,18 GWh/d |
1.7.2015 | 4,25 GWh/d |
1.8.2015 | 2,59 GWh/d |
1.9.2015 | 5,98 GWh/d |
1.10.2015 | 12,66 GWh/d |
1.11.2015 | 20,24 GWh/d |
1.12.2015 | 26,20 GWh/d |
1.1.2016 | 78,61 GWh/d |
1.2.2016 | 66,68 GWh/d |
1.3.2016 | 43,80 GWh/d |
1.4.2016 | 18,89 GWh/d |
1.5.2016 | 4,64 GWh/d |
1.6.2016 | 5,43 GWh/d |
1.7.2016 | 6,91 GWh/d |
1.8.2016 | 6,29 GWh/d |
1.9.2016 | 12,42 GWh/d |
1.10.2016 | 14,08 GWh/d |
1.11.2016 | 47,92 GWh/d |
1.12.2016 | 62,16 GWh/d |
1.1.2017 | 68,80 GWh/d |
1.2.2017 | 93,72 GWh/d |
1.3.2017 | 51,58 GWh/d |
1.4.2017 | 9,22 GWh/d |
1.5.2017 | 7,10 GWh/d |
1.6.2017 | 7,91 GWh/d |
1.7.2017 | 6,31 GWh/d |
1.8.2017 | 7,07 GWh/d |
1.9.2017 | 7,71 GWh/d |
1.10.2017 | 13,09 GWh/d |
1.11.2017 | 22,77 GWh/d |
1.12.2017 | 45,88 GWh/d |
1.1.2018 | 95,33 GWh/d |
1.12.2023 | 6,83 GWh/d |
1.1.2024 | 51,82 GWh/d |
1.2.2024 | 45,19 GWh/d |
1.3.2024 | 38,47 GWh/d |
1.4.2024 | 27,59 GWh/d |
1.5.2024 | 7,73 GWh/d |
1.6.2024 | 5,90 GWh/d |
1.7.2024 | 7,07 GWh/d |
1.8.2024 | 42,63 GWh/d |
Aftagning af naturgaslagre Historie
Dato | Værdi |
---|---|
1.8.2024 | 42,633 GWh/d |
1.7.2024 | 7,071 GWh/d |
1.6.2024 | 5,9 GWh/d |
1.5.2024 | 7,726 GWh/d |
1.4.2024 | 27,593 GWh/d |
1.3.2024 | 38,474 GWh/d |
1.2.2024 | 45,186 GWh/d |
1.1.2024 | 51,819 GWh/d |
1.12.2023 | 6,83 GWh/d |
1.1.2018 | 95,327 GWh/d |
Lignende makroøkonomiske nøgletal for Aftagning af naturgaslagre
Navn | Aktuel | Forrige | Frekvens |
---|---|---|---|
🇩🇰 Naturgasinjektion i lager | 19,65 GWh/d | 11,06 GWh/d | frequency_daily |
🇩🇰 Naturgaslagerinventar | 7,139 TWh | 7,158 TWh | frequency_daily |
🇩🇰 Naturgaslagerkapacitet | 10,372 TWh | 10,372 TWh | frequency_daily |
Makrosider for andre lande i Europa
- 🇦🇱Albanien
- 🇦🇹Østrig
- 🇧🇾Hviderusland
- 🇧🇪Belgien
- 🇧🇦Bosnien-Hercegovina
- 🇧🇬Bulgarien
- 🇭🇷Kroatien
- 🇨🇾Cypern
- 🇨🇿Tjekkiet
- 🇪🇪Estland
- 🇫🇴Færøerne
- 🇫🇮Finland
- 🇫🇷Frankrig
- 🇩🇪Tyskland
- 🇬🇷Grækenland
- 🇭🇺Ungarn
- 🇮🇸Island
- 🇮🇪Irland
- 🇮🇹Italien
- 🇽🇰Kosovo
- 🇱🇻Letland
- 🇱🇮Liechtenstein
- 🇱🇹Litauen
- 🇱🇺Luxembourg
- 🇲🇰Nordmakedonien
- 🇲🇹Malta
- 🇲🇩Moldau
- 🇲🇨Monaco
- 🇲🇪Montenegro
- 🇳🇱Nederlandene
- 🇳🇴Norge
- 🇵🇱Polen
- 🇵🇹Portugal
- 🇷🇴Rumænien
- 🇷🇺Rusland
- 🇷🇸Serbien
- 🇸🇰Slovakiet
- 🇸🇮Slovenien
- 🇪🇸Spanien
- 🇸🇪Sverige
- 🇨🇭Schweiz
- 🇺🇦Ukraine
- 🇬🇧Forenede Kongerige
- 🇦🇩Andorra
Hvad er Aftagning af naturgaslagre
Naturlig Gasbeholdnings Tilbagetrækning: En Makroøkonomisk Analyse På Eulerpool er vi dedikerede til at levere præcise og opdaterede makroøkonomiske data, der hjælper virksomheder og investorer med at træffe velinformerede beslutninger. En væsentlig del af vores service omfatter overvågning af energimarkederne, herunder den dynamiske sektor for naturlig gas. I denne artikel vil vi undersøge fænomenet "naturlig gasbeholdnings tilbagetrækning" og dets makroøkonomiske implikationer. Naturlig gas spiller en afgørende rolle i verdens energilandskab. Det bruges som brændstof til elproduktion, opvarmning, industriprocesser og i stigende grad som en mere miljøvenlig alternativ til kul og olie. Men, naturlig gasbeholdninger er ikke ubegrænsede og kræver omhyggelig styring. Hver vinter, når efterspørgslen stiger på grund af opvarmningsbehov, sker der en betydelig tilbagetrækning af naturlig gasbeholdningerne. Denne proces har mange facetter, som er værd at udforske. Først og fremmest er det vigtigt at forstå de sæsonbestemte mønstre, som styrer udbud og efterspørgsel på naturgas. Forår og sommer er typisk de perioder, hvor beholdningerne af naturlig gas opbygges. I disse måneder er efterspørgslen lavere, og der er mere kapacitet til at indsprøjte gas i underjordiske lagre. I modsætning hertil, når vintermånederne bringer køligere temperaturer, stiger efterspørgslen dramatisk, hvilket nødvendiggør en tilbagetrækning af beholdningerne. Makroøkonomisk set har denne sæsonbetonede dynamik en række implikationer. Høje tilbagetrækninger i vintermånederne kan føre til mangel på forsyninger, hvilket potentielt kan resultere i højere priser. Dette kan have en kaskadeeffekt på forbrugerpriserne og inflationen. Lande, der er afhængige af importeret naturlig gas, kan opleve betydelig økonomisk stress, hvis deres beholdninger bliver utilstrækkelige. Naturlig gasbeholdnings tilbagetrækning hænger også sammen med globale geopolitiske forhold. Mange lande, især i Europa, er stærkt afhængige af importerede gasressourcer. Lange kolde perioder kan tvinge lande til at trække endnu mere på deres beholdninger, hvilket kan skabe knaphed og øge afhængigheden af udenlandske leverandører. Denne afhængighed kan have sikkerhedsmæssige og politiske konsekvenser, som både nationale regeringer og internationale organer skal tage højde for. Diversificering af forsyningskilder og udvikling af alternative energikilder bliver derfor centrale strategier for at reducere sårbarhed. Endvidere spiller teknologi og infrastruktur en væsentlig rolle i, hvordan naturlig gasbeholdningerne forvaltes. Forbedrede lagerfaciliteter og avanceret teknologisk overvågning kan forbedre effektiviteten i beholdningsstyringen og reducere spild. Stigningen i anvendelse af flydende naturgas (LNG) har også transformeret markedet, da det muliggør transport af store gaskvantiteter på en mere fleksibel måde. Denne teknologiske udvikling kan hjælpe med at afhjælpe nogle af de pres, der skabes ved hurtige tilbagetrækninger af beholdningerne. Derudover er kulstofemissioner og miljømæssige konsekvenser en stadig vigtigere faktor at overveje. Øget brug af naturlig gas har miljømæssige fordele i forhold til mere kulstofintensive brændstoffer som kul og olie. Dog er metanudslip under udvinding og distribution også bekymrende. Denne dobbeltsidede påvirkning betyder, at politiske tiltag og reguleringer skal balancere behovet for pålidelig energiforsyning med miljømæssig bæredygtighed. Prismekanismerne på naturgasmarkedet er komplekse og påvirkes af mange faktorer. Futures og optioner på gaspriser kan have betydelige implikationer for virksomheder og forbrugere. En stigende pris på naturgas futures kan indikere forventet højere efterspørgsel og lavere beholdninger, hvilket investorer og virksomheder skal være opmærksomme på. Derudover kan ekstreme vejrforhold, såsom meget kolde vintre eller naturkatastrofer, skabe uforudsete udsving på markedet, hvilket yderligere komplicerer den økonomiske planlægning. Strategiske reservepolitikker spiller også en vigtig rolle i, hvordan landene forvalter deres energibeholder. Lande med veludviklede reserveringssystemer kan bedre håndtere uforudsete situationer og sikre et mere stabilt udbud under høje efterspørgselsperioder. Reguleringsrammer, der fremmer opbyggelse af reserver, kan hjælpe med at stabilisere markedet og reducere prissvingninger. Afslutningsvis kan vi sige, at naturlig gasbeholdnings tilbagetrækning er en kompleks proces med brede makroøkonomiske effekter. Fra sæsonbetingede mønstre og geopolitiske konsekvenser til teknologiske fremskridt og miljøhensyn, er der mange elementer at overveje. For investorer og beslutningstagere er det afgørende at forstå disse faktorer for at kunne navigere effektivt i energimarkedets dynamik. På Eulerpool stræber vi efter at tilbyde de mest opdaterede og relevante data for at hjælpe vores brugere med at træffe de bedst mulige beslutninger i dette komplekse landskab.