Gør de bedste investeringer i dit liv.
Sikre dig for 2 euro Bosnien-Hercegovina Registreret arbejdsløshedsrate
Aktiekurs
Den nuværende værdi af Registreret arbejdsløshedsrate i Bosnien-Hercegovina er 28,74 %. Registreret arbejdsløshedsrate i Bosnien-Hercegovina faldt til 28,74 % den 1.11.2023, efter det var 28,85 % den 1.10.2023. Fra 1.2.2007 til 1.12.2023 var den gennemsnitlige BNP i Bosnien-Hercegovina 39,00 %. Den højeste værdi nogensinde blev nået den 1.2.2013 med 46,10 %, mens den laveste værdi blev registreret den 1.11.2023 med 28,74 %.
Registreret arbejdsløshedsrate ·
3 år
5 år
10 år
25 år
Max
Registreret arbejdsløshedsrate | |
---|---|
1.2.2007 | 44,93 % |
1.3.2007 | 44,74 % |
1.4.2007 | 44,73 % |
1.5.2007 | 44,35 % |
1.6.2007 | 44,24 % |
1.7.2007 | 43,72 % |
1.8.2007 | 43,60 % |
1.9.2007 | 43,50 % |
1.10.2007 | 43,36 % |
1.11.2007 | 43,12 % |
1.12.2007 | 42,86 % |
1.1.2008 | 40,77 % |
1.2.2008 | 40,30 % |
1.3.2008 | 39,93 % |
1.4.2008 | 39,37 % |
1.5.2008 | 39,03 % |
1.6.2008 | 41,00 % |
1.7.2008 | 40,92 % |
1.8.2008 | 40,75 % |
1.9.2008 | 40,49 % |
1.10.2008 | 40,31 % |
1.11.2008 | 40,36 % |
1.12.2008 | 40,63 % |
1.1.2009 | 40,17 % |
1.2.2009 | 40,35 % |
1.3.2009 | 40,54 % |
1.4.2009 | 40,56 % |
1.5.2009 | 41,44 % |
1.6.2009 | 41,56 % |
1.7.2009 | 41,84 % |
1.8.2009 | 42,13 % |
1.9.2009 | 42,14 % |
1.10.2009 | 42,28 % |
1.11.2009 | 42,43 % |
1.12.2009 | 42,67 % |
1.1.2010 | 42,39 % |
1.2.2010 | 42,60 % |
1.3.2010 | 42,62 % |
1.4.2010 | 42,45 % |
1.5.2010 | 43,07 % |
1.6.2010 | 43,05 % |
1.7.2010 | 43,24 % |
1.8.2010 | 43,36 % |
1.9.2010 | 43,19 % |
1.10.2010 | 42,99 % |
1.11.2010 | 43,06 % |
1.12.2010 | 42,75 % |
1.1.2011 | 43,07 % |
1.2.2011 | 43,13 % |
1.3.2011 | 43,30 % |
1.4.2011 | 43,28 % |
1.5.2011 | 43,14 % |
1.6.2011 | 43,07 % |
1.7.2011 | 43,17 % |
1.8.2011 | 43,40 % |
1.9.2011 | 43,32 % |
1.10.2011 | 43,43 % |
1.11.2011 | 43,57 % |
1.12.2011 | 43,83 % |
1.1.2012 | 44,00 % |
1.2.2012 | 44,17 % |
1.3.2012 | 44,07 % |
1.4.2012 | 43,92 % |
1.5.2012 | 43,78 % |
1.6.2012 | 43,80 % |
1.7.2012 | 43,91 % |
1.8.2012 | 44,28 % |
1.9.2012 | 44,21 % |
1.10.2012 | 44,27 % |
1.11.2012 | 44,38 % |
1.12.2012 | 45,88 % |
1.1.2013 | 45,99 % |
1.2.2013 | 46,10 % |
1.3.2013 | 44,70 % |
1.4.2013 | 44,53 % |
1.5.2013 | 44,41 % |
1.6.2013 | 44,41 % |
1.7.2013 | 44,64 % |
1.8.2013 | 44,96 % |
1.9.2013 | 44,81 % |
1.10.2013 | 44,67 % |
1.11.2013 | 44,50 % |
1.12.2013 | 44,54 % |
1.1.2014 | 44,61 % |
1.2.2014 | 44,38 % |
1.3.2014 | 44,09 % |
1.4.2014 | 43,63 % |
1.5.2014 | 43,73 % |
1.6.2014 | 43,77 % |
1.7.2014 | 43,89 % |
1.8.2014 | 44,05 % |
1.9.2014 | 43,70 % |
1.10.2014 | 43,64 % |
1.11.2014 | 43,62 % |
1.12.2014 | 43,60 % |
1.1.2015 | 43,81 % |
1.2.2015 | 43,78 % |
1.3.2015 | 43,59 % |
1.4.2015 | 43,30 % |
1.5.2015 | 43,05 % |
1.6.2015 | 43,02 % |
1.7.2015 | 43,20 % |
1.8.2015 | 43,15 % |
1.9.2015 | 42,97 % |
1.10.2015 | 42,72 % |
1.11.2015 | 42,73 % |
1.12.2015 | 42,90 % |
1.1.2016 | 42,89 % |
1.2.2016 | 42,76 % |
1.3.2016 | 42,36 % |
1.4.2016 | 41,98 % |
1.5.2016 | 41,80 % |
1.6.2016 | 41,57 % |
1.7.2016 | 41,65 % |
1.8.2016 | 41,72 % |
1.9.2016 | 41,25 % |
1.10.2016 | 40,96 % |
1.11.2016 | 40,90 % |
1.12.2016 | 40,87 % |
1.1.2017 | 40,01 % |
1.2.2017 | 39,94 % |
1.3.2017 | 39,35 % |
1.4.2017 | 38,86 % |
1.5.2017 | 38,35 % |
1.6.2017 | 38,19 % |
1.7.2017 | 38,16 % |
1.8.2017 | 38,18 % |
1.9.2017 | 37,73 % |
1.10.2017 | 37,55 % |
1.11.2017 | 37,37 % |
1.12.2017 | 37,43 % |
1.1.2018 | 37,55 % |
1.2.2018 | 37,41 % |
1.3.2018 | 36,99 % |
1.4.2018 | 36,54 % |
1.5.2018 | 35,93 % |
1.6.2018 | 35,73 % |
1.7.2018 | 35,86 % |
1.8.2018 | 35,89 % |
1.9.2018 | 35,33 % |
1.10.2018 | 34,95 % |
1.11.2018 | 34,78 % |
1.12.2018 | 34,75 % |
1.1.2019 | 34,48 % |
1.2.2019 | 34,42 % |
1.3.2019 | 33,99 % |
1.4.2019 | 33,35 % |
1.5.2019 | 32,90 % |
1.6.2019 | 33,06 % |
1.7.2019 | 33,13 % |
1.8.2019 | 33,25 % |
1.9.2019 | 32,91 % |
1.10.2019 | 32,71 % |
1.11.2019 | 32,57 % |
1.12.2019 | 32,61 % |
1.1.2020 | 32,75 % |
1.2.2020 | 32,62 % |
1.3.2020 | 32,41 % |
1.4.2020 | 34,15 % |
1.5.2020 | 34,50 % |
1.6.2020 | 34,38 % |
1.7.2020 | 34,55 % |
1.8.2020 | 34,85 % |
1.9.2020 | 34,14 % |
1.10.2020 | 33,77 % |
1.11.2020 | 33,65 % |
1.12.2020 | 33,69 % |
1.1.2021 | 33,89 % |
1.2.2021 | 33,68 % |
1.3.2021 | 33,40 % |
1.4.2021 | 33,08 % |
1.5.2021 | 32,64 % |
1.6.2021 | 32,42 % |
1.7.2021 | 32,54 % |
1.8.2021 | 32,42 % |
1.9.2021 | 31,73 % |
1.10.2021 | 31,50 % |
1.11.2021 | 31,17 % |
1.12.2021 | 31,04 % |
1.1.2022 | 31,02 % |
1.2.2022 | 30,92 % |
1.3.2022 | 30,66 % |
1.4.2022 | 30,26 % |
1.5.2022 | 30,10 % |
1.6.2022 | 29,99 % |
1.7.2022 | 30,17 % |
1.8.2022 | 30,17 % |
1.9.2022 | 31,53 % |
1.10.2022 | 31,12 % |
1.11.2022 | 29,52 % |
1.12.2022 | 29,54 % |
1.1.2023 | 30,42 % |
1.2.2023 | 29,43 % |
1.3.2023 | 29,28 % |
1.4.2023 | 29,03 % |
1.5.2023 | 28,90 % |
1.6.2023 | 28,96 % |
1.7.2023 | 29,24 % |
1.8.2023 | 29,33 % |
1.9.2023 | 28,90 % |
1.10.2023 | 28,85 % |
1.11.2023 | 28,74 % |
Registreret arbejdsløshedsrate Historie
Dato | Værdi |
---|---|
1.11.2023 | 28,74 % |
1.10.2023 | 28,85 % |
1.9.2023 | 28,9 % |
1.8.2023 | 29,33 % |
1.7.2023 | 29,24 % |
1.6.2023 | 28,96 % |
1.5.2023 | 28,9 % |
1.4.2023 | 29,03 % |
1.3.2023 | 29,28 % |
1.2.2023 | 29,43 % |
Lignende makroøkonomiske nøgletal for Registreret arbejdsløshedsrate
Navn | Aktuel | Forrige | Frekvens |
---|---|---|---|
🇧🇦 Arbejdsløse personer | 328.674 | 325.568 | Månedligt |
🇧🇦 Arbejdsløshedsrate | 12,7 % | 13,6 % | Kvartal |
🇧🇦 Befolkning | 3,427 mio. | 3,434 mio. | Årligt |
🇧🇦 Beskæftigede | 847.865 | 853.166 | Månedligt |
🇧🇦 Beskæftigelsesgrad | 42,5 % | 41,9 % | Kvartal |
🇧🇦 Deltidsarbejde | 33 | 30 | Kvartal |
🇧🇦 Erhvervsfrekvens | 49 % | 48,4 % | Kvartal |
🇧🇦 Fuldtidsbeskæftigelse | 1,221 mio. | 1,163 mio. | Kvartal |
🇧🇦 Gennemsnitlige ugentlige arbejdstimer | 41,8 Hours | 42 Hours | Kvartal |
🇧🇦 Lønninger | 2.159 BAM/Month | 2.157 BAM/Month | Månedligt |
🇧🇦 Lønninger i produktionen | 1.649 BAM/Month | 1.614 BAM/Month | Månedligt |
🇧🇦 Lønvækst | 11,2 % | 7,6 % | Månedligt |
🇧🇦 Mindstelønninger | 596 BAM/Month | 596 BAM/Month | Årligt |
Makrosider for andre lande i Europa
- 🇦🇱Albanien
- 🇦🇹Østrig
- 🇧🇾Hviderusland
- 🇧🇪Belgien
- 🇧🇬Bulgarien
- 🇭🇷Kroatien
- 🇨🇾Cypern
- 🇨🇿Tjekkiet
- 🇩🇰Danmark
- 🇪🇪Estland
- 🇫🇴Færøerne
- 🇫🇮Finland
- 🇫🇷Frankrig
- 🇩🇪Tyskland
- 🇬🇷Grækenland
- 🇭🇺Ungarn
- 🇮🇸Island
- 🇮🇪Irland
- 🇮🇹Italien
- 🇽🇰Kosovo
- 🇱🇻Letland
- 🇱🇮Liechtenstein
- 🇱🇹Litauen
- 🇱🇺Luxembourg
- 🇲🇰Nordmakedonien
- 🇲🇹Malta
- 🇲🇩Moldau
- 🇲🇨Monaco
- 🇲🇪Montenegro
- 🇳🇱Nederlandene
- 🇳🇴Norge
- 🇵🇱Polen
- 🇵🇹Portugal
- 🇷🇴Rumænien
- 🇷🇺Rusland
- 🇷🇸Serbien
- 🇸🇰Slovakiet
- 🇸🇮Slovenien
- 🇪🇸Spanien
- 🇸🇪Sverige
- 🇨🇭Schweiz
- 🇺🇦Ukraine
- 🇬🇧Forenede Kongerige
- 🇦🇩Andorra
Hvad er Registreret arbejdsløshedsrate
Registreret arbejdsløshedsprocent er en central økonomisk indikator, der giver indsigt i arbejdsmarkedets sundhedstilstand og generelle økonomisk trivsel. På Eulerpool.dk, hvor vi specialiserer os i makroøkonomisk data, er vi dedikeret til at give vores brugere en dybdegående forståelse af denne vigtige måling og dens implikationer for både økonomier og enkeltpersoner. Registreret arbejdsløshedsprocent måler andelen af den arbejdsdygtige befolkning, som aktivt søger arbejde, men som ikke er i beskæftigelse. Det er en vigtig indikator, fordi den ikke kun indikerer arbejdsmarkedets helbred, men også har vidtrækkende konsekvenser for økonomisk politik og social stabilitet. Høje arbejdsløshedsprocenter kan signalere økonomisk stagnation eller recession, mens lave niveauer ofte viser økonomisk vækst og velstand. I Danmark fastsættes denne procent ofte af nationale statistikkontorer, såsom Danmarks Statistik. Disse institutioner indsamler data fra jobcentre og andre offentlige registre for at sikre, at målingerne er så nøjagtige som muligt. Denne dataindsamling gør det muligt at overvåge arbejdsmarkedstendenser over tid, hvilket er essentielt for politikere, økonomer, og virksomheder. En stigning i den registrerede arbejdsløshedsprocent kan have flere årsager. Det kan skyldes økonomiske kriser, teknologiske forandringer, der fører til jobtab i visse sektorer, eller endda ændringer i befolkningens demografi. Når arbejdstagere mister deres job og ikke hurtigt kan finde nyt arbejde, kan det resultere i en negativ spiral af reduceret forbrug, faldende produktion og yderligere arbejdsløshed. På den anden side kan en faldende arbejdsløshedsprocent tyde på en robust og voksende økonomi. Flere mennesker i beskæftigelse betyder højere samlet indkomst for husholdninger, hvilket fører til øget forbrug og investering. Virksomheder kan også opleve større efterspørgsel efter deres produkter og services, hvilket kan fremme yderligere ansættelser og økonomisk vækst. Det er vigtigt at forstå, at registreret arbejdsløshedsprocent ikke nødvendigvis maler hele billedet af arbejdsmarkedsforholdene. For eksempel tager tallet ikke højde for underbeskæftigede individer, der arbejder i stillinger, der ikke udnytter deres fulde potentiale, eller dem, der har givet op på at søge arbejde og derfor ikke er inkluderet i arbejdsstyrken. Derudover er der ofte regionale forskelle, hvor visse områder kan opleve højere arbejdsløshed end andre, trods nationale tendenser. På Eulerpool.dk stræber vi efter at levere data, der hjælper med at belyse disse nuancer. Ved at præsentere detaljerede statistikker og analyser om registreret arbejdsløshedsprocent sammen med andre økonomiske indikatorer, giver vi vores brugere de nødvendige værktøjer til at forstå komplekse økonomiske sammenhænge. Politikere og beslutningstagere bruger registreret arbejdsløshedsprocent som en vejledning til at udforme økonomiske politikker. For eksempel kan en stigning i arbejdsløsheden føre til beslutninger om at øge offentlige investeringer eller arbejdsmarkedspolitiske tiltag, der skal stimulere jobskabelse. På den anden side, hvis arbejdsløsheden falder til meget lave niveauer, kan dette antyde, at økonomien er i fare for overophedning, hvilket igen kan få politikerne til at overveje maatregelen for at holde inflationen i skak. På virksomhedsniveau kan information om arbejdsløshedsprocenten informere om bemandingsbeslutninger og strategiske investeringer. En lav arbejdsløshedsprocent kan signalere en stram arbejdskraftmarked, hvor det kan være sværere at finde kvalificerede medarbejdere, hvilket igen kan betyde, at virksomheder skal være forberedte på at tilbyde højere lønninger for at tiltrække og fastholde talent. For enkeltpersoner kan registreret arbejdsløshedsprocent påvirke deres økonomiske planer og karrierebeslutninger. En lav arbejdsløshedsprocent kan give jobsøgende større selvtillid i forhandlinger om løn og ansættelsesvilkår, mens en høj arbejdsløshedsprocent kan betyde, at det er nødvendigt at udvide deres søgning eller overveje yderligere uddannelse og træning. Mens registreret arbejdsløshedsprocent spiller en afgørende rolle i makroøkonomisk analyse, er det vigtigt at kombinere denne indikator med andre målinger for at få et fuldstændigt billede af den økonomiske situation. For eksempel kan data om beskæftigelsesfrekvens, lønvækst, og arbejdskraftens deltagelsesgrad give yderligere indsigt og hjælpe med at bekræfte eller nuancere resultaterne fra arbejdsløshedsprocenten. På Eulerpool.dk er det vores mål at præsentere disse data på en klar og forståelig måde, så vores brugere kan træffe informerede beslutninger. Vi forpligter os til at levere opdaterede og pålidelige data, der kan hjælpe med at belyse de komplekse dynamikker på arbejdsmarkedet. Sammenfattende er registreret arbejdsløshedsprocent en essentielt måling for forståelse af økonomiens sundhedstilstand. På Eulerpool.dk arbejder vi utrætteligt på at præsentere akkurate og dybdegående analyser af denne indikator, samt andre relaterede økonomiske målinger, for at give vores brugere en omfattende forståelse af arbejdsmarkedets tilstand og dens bredere økonomiske implikationer.