Gør de bedste investeringer i dit liv.
Sikre dig for 2 euro Bosnien-Hercegovina Lønvækst
Aktiekurs
Den nuværende værdi af Lønvækst i Bosnien-Hercegovina er 11,2 %. Lønvækst i Bosnien-Hercegovina steg til 11,2 % den 1.4.2024, efter at den var 7,6 % den 1.3.2024. Fra 1.1.2006 til 1.4.2024 var den gennemsnitlige BNP i Bosnien-Hercegovina 5,33 %. Den højeste værdi nogensinde blev nået den 1.7.2008 med 19,20 %, mens den laveste værdi blev registreret den 1.1.2015 med -1,83 %.
Lønvækst ·
3 år
5 år
10 år
25 år
Max
Lønvækst | |
---|---|
1.1.2006 | 10,33 % |
1.2.2006 | 6,81 % |
1.3.2006 | 8,46 % |
1.4.2006 | 10,45 % |
1.5.2006 | 9,67 % |
1.6.2006 | 9,62 % |
1.7.2006 | 9,57 % |
1.8.2006 | 9,63 % |
1.9.2006 | 9,74 % |
1.10.2006 | 10,31 % |
1.11.2006 | 10,26 % |
1.12.2006 | 9,90 % |
1.1.2007 | 7,70 % |
1.2.2007 | 9,87 % |
1.3.2007 | 9,34 % |
1.4.2007 | 9,70 % |
1.5.2007 | 10,67 % |
1.6.2007 | 9,35 % |
1.7.2007 | 8,97 % |
1.8.2007 | 9,92 % |
1.9.2007 | 9,78 % |
1.10.2007 | 10,14 % |
1.11.2007 | 11,88 % |
1.12.2007 | 10,66 % |
1.1.2008 | 10,01 % |
1.2.2008 | 16,10 % |
1.3.2008 | 16,11 % |
1.4.2008 | 16,51 % |
1.5.2008 | 16,88 % |
1.6.2008 | 17,00 % |
1.7.2008 | 19,20 % |
1.8.2008 | 17,32 % |
1.9.2008 | 18,96 % |
1.10.2008 | 18,10 % |
1.11.2008 | 15,13 % |
1.12.2008 | 17,48 % |
1.1.2009 | 19,10 % |
1.2.2009 | 13,77 % |
1.3.2009 | 12,01 % |
1.4.2009 | 10,60 % |
1.5.2009 | 7,44 % |
1.6.2009 | 9,03 % |
1.7.2009 | 6,81 % |
1.8.2009 | 5,66 % |
1.9.2009 | 4,27 % |
1.10.2009 | 3,98 % |
1.11.2009 | 4,79 % |
1.12.2009 | 3,38 % |
1.1.2010 | 1,01 % |
1.3.2010 | 1,00 % |
1.4.2010 | 0,58 % |
1.5.2010 | 1,09 % |
1.6.2010 | 0,66 % |
1.7.2010 | 0,75 % |
1.8.2010 | 2,01 % |
1.9.2010 | 1,92 % |
1.10.2010 | 1,00 % |
1.11.2010 | 2,08 % |
1.12.2010 | 2,21 % |
1.1.2011 | 2,41 % |
1.2.2011 | 4,20 % |
1.3.2011 | 4,94 % |
1.4.2011 | 4,03 % |
1.5.2011 | 5,78 % |
1.6.2011 | 5,26 % |
1.7.2011 | 4,28 % |
1.8.2011 | 5,25 % |
1.9.2011 | 4,34 % |
1.10.2011 | 4,53 % |
1.11.2011 | 4,72 % |
1.12.2011 | 3,52 % |
1.1.2012 | 4,46 % |
1.2.2012 | 3,06 % |
1.3.2012 | 0,86 % |
1.4.2012 | 1,58 % |
1.5.2012 | 1,95 % |
1.6.2012 | 0,23 % |
1.7.2012 | 1,89 % |
1.8.2012 | 1,17 % |
1.10.2012 | 2,44 % |
1.11.2012 | 1,01 % |
1.12.2012 | 0,39 % |
1.1.2013 | 0,54 % |
1.4.2013 | 0,08 % |
1.7.2013 | 0,23 % |
1.9.2013 | 1,74 % |
1.10.2013 | 0,23 % |
1.12.2013 | 0,77 % |
1.1.2014 | 1,08 % |
1.2.2014 | 0,39 % |
1.3.2014 | 0,31 % |
1.4.2014 | 0,23 % |
1.6.2014 | 0,23 % |
1.7.2014 | 0,31 % |
1.12.2014 | 0,15 % |
1.3.2015 | 0,86 % |
1.4.2015 | 0,31 % |
1.5.2015 | 0,16 % |
1.6.2015 | 0,70 % |
1.7.2015 | 0,15 % |
1.8.2015 | 0,16 % |
1.9.2015 | 0,31 % |
1.11.2015 | 0,47 % |
1.1.2016 | 0,16 % |
1.2.2016 | 1,18 % |
1.3.2016 | 1,16 % |
1.5.2016 | 0,93 % |
1.6.2016 | 0,31 % |
1.8.2016 | 2,03 % |
1.9.2016 | 1,01 % |
1.10.2016 | 1,33 % |
1.11.2016 | 2,49 % |
1.12.2016 | 1,22 % |
1.1.2017 | 2,02 % |
1.2.2017 | 1,01 % |
1.3.2017 | 1,45 % |
1.4.2017 | 1,01 % |
1.5.2017 | 2,77 % |
1.6.2017 | 1,69 % |
1.7.2017 | 1,93 % |
1.8.2017 | 1,91 % |
1.9.2017 | 0,85 % |
1.10.2017 | 2,00 % |
1.11.2017 | 1,29 % |
1.12.2017 | 1,13 % |
1.1.2018 | 2,97 % |
1.2.2018 | 1,54 % |
1.3.2018 | 1,81 % |
1.4.2018 | 3,00 % |
1.5.2018 | 2,62 % |
1.6.2018 | 2,65 % |
1.7.2018 | 3,64 % |
1.8.2018 | 3,60 % |
1.9.2018 | 3,13 % |
1.10.2018 | 4,08 % |
1.11.2018 | 4,05 % |
1.12.2018 | 4,33 % |
1.1.2019 | 4,22 % |
1.2.2019 | 4,47 % |
1.3.2019 | 3,40 % |
1.4.2019 | 5,37 % |
1.5.2019 | 4,30 % |
1.6.2019 | 3,61 % |
1.7.2019 | 5,34 % |
1.8.2019 | 3,40 % |
1.9.2019 | 4,74 % |
1.10.2019 | 4,42 % |
1.11.2019 | 3,39 % |
1.12.2019 | 5,15 % |
1.1.2020 | 3,69 % |
1.2.2020 | 5,37 % |
1.3.2020 | 4,94 % |
1.4.2020 | 2,90 % |
1.5.2020 | 1,40 % |
1.6.2020 | 4,98 % |
1.7.2020 | 3,68 % |
1.8.2020 | 3,01 % |
1.9.2020 | 4,95 % |
1.10.2020 | 3,13 % |
1.11.2020 | 4,19 % |
1.12.2020 | 3,81 % |
1.1.2021 | 3,01 % |
1.2.2021 | 2,62 % |
1.3.2021 | 4,84 % |
1.4.2021 | 5,02 % |
1.5.2021 | 4,76 % |
1.6.2021 | 4,68 % |
1.7.2021 | 3,62 % |
1.8.2021 | 5,43 % |
1.9.2021 | 4,38 % |
1.10.2021 | 4,51 % |
1.11.2021 | 5,76 % |
1.12.2021 | 5,18 % |
1.1.2022 | 6,72 % |
1.2.2022 | 8,86 % |
1.3.2022 | 8,91 % |
1.4.2022 | 8,58 % |
1.5.2022 | 11,65 % |
1.6.2022 | 11,92 % |
1.7.2022 | 12,48 % |
1.8.2022 | 13,21 % |
1.9.2022 | 14,39 % |
1.10.2022 | 14,63 % |
1.11.2022 | 14,44 % |
1.12.2022 | 14,08 % |
1.1.2023 | 15,95 % |
1.2.2023 | 14,86 % |
1.3.2023 | 16,01 % |
1.4.2023 | 15,26 % |
1.5.2023 | 15,98 % |
1.6.2023 | 13,08 % |
1.7.2023 | 11,79 % |
1.8.2023 | 12,35 % |
1.9.2023 | 9,98 % |
1.10.2023 | 11,35 % |
1.11.2023 | 11,34 % |
1.12.2023 | 9,45 % |
1.1.2024 | 10,26 % |
1.2.2024 | 11,00 % |
1.3.2024 | 7,60 % |
1.4.2024 | 11,20 % |
Lønvækst Historie
Dato | Værdi |
---|---|
1.4.2024 | 11,2 % |
1.3.2024 | 7,6 % |
1.2.2024 | 11 % |
1.1.2024 | 10,26 % |
1.12.2023 | 9,45 % |
1.11.2023 | 11,34 % |
1.10.2023 | 11,35 % |
1.9.2023 | 9,98 % |
1.8.2023 | 12,35 % |
1.7.2023 | 11,79 % |
Lignende makroøkonomiske nøgletal for Lønvækst
Navn | Aktuel | Forrige | Frekvens |
---|---|---|---|
🇧🇦 Arbejdsløse personer | 328.674 | 325.568 | Månedligt |
🇧🇦 Arbejdsløshedsrate | 12,7 % | 13,6 % | Kvartal |
🇧🇦 Befolkning | 3,427 mio. | 3,434 mio. | Årligt |
🇧🇦 Beskæftigede | 847.865 | 853.166 | Månedligt |
🇧🇦 Beskæftigelsesgrad | 42,5 % | 41,9 % | Kvartal |
🇧🇦 Deltidsarbejde | 33 | 30 | Kvartal |
🇧🇦 Erhvervsfrekvens | 49 % | 48,4 % | Kvartal |
🇧🇦 Fuldtidsbeskæftigelse | 1,221 mio. | 1,163 mio. | Kvartal |
🇧🇦 Gennemsnitlige ugentlige arbejdstimer | 41,8 Hours | 42 Hours | Kvartal |
🇧🇦 Lønninger | 2.159 BAM/Month | 2.157 BAM/Month | Månedligt |
🇧🇦 Lønninger i produktionen | 1.649 BAM/Month | 1.614 BAM/Month | Månedligt |
🇧🇦 Mindstelønninger | 596 BAM/Month | 596 BAM/Month | Årligt |
🇧🇦 Registreret arbejdsløshedsrate | 29,35 % | 28,74 % | Månedligt |
Makrosider for andre lande i Europa
- 🇦🇱Albanien
- 🇦🇹Østrig
- 🇧🇾Hviderusland
- 🇧🇪Belgien
- 🇧🇬Bulgarien
- 🇭🇷Kroatien
- 🇨🇾Cypern
- 🇨🇿Tjekkiet
- 🇩🇰Danmark
- 🇪🇪Estland
- 🇫🇴Færøerne
- 🇫🇮Finland
- 🇫🇷Frankrig
- 🇩🇪Tyskland
- 🇬🇷Grækenland
- 🇭🇺Ungarn
- 🇮🇸Island
- 🇮🇪Irland
- 🇮🇹Italien
- 🇽🇰Kosovo
- 🇱🇻Letland
- 🇱🇮Liechtenstein
- 🇱🇹Litauen
- 🇱🇺Luxembourg
- 🇲🇰Nordmakedonien
- 🇲🇹Malta
- 🇲🇩Moldau
- 🇲🇨Monaco
- 🇲🇪Montenegro
- 🇳🇱Nederlandene
- 🇳🇴Norge
- 🇵🇱Polen
- 🇵🇹Portugal
- 🇷🇴Rumænien
- 🇷🇺Rusland
- 🇷🇸Serbien
- 🇸🇰Slovakiet
- 🇸🇮Slovenien
- 🇪🇸Spanien
- 🇸🇪Sverige
- 🇨🇭Schweiz
- 🇺🇦Ukraine
- 🇬🇧Forenede Kongerige
- 🇦🇩Andorra
Hvad er Lønvækst
Wage Growth, eller lønvækst, er en afgørende makroøkonomisk indikator, der har en betydelig indflydelse på både nationale økonomier og den globale økonomi som helhed. Hos Eulerpool er vi engagerede i at levere nøjagtige og opdaterede makroøkonomiske data, og vi anerkender vigtigheden af nøje at overvåge lønvækst for at forstå økonomiske tendenser og forudsigelser. Lønvækst refererer primært til ændringer i gennemsnitslønnen over en bestemt periode. Det kan måles på forskellige måder, herunder nominelle og reale termer. Nominel lønvækst beregner simpelthen ændringen i løn uden at tage inflation i betragtning, mens reel lønvækst justeres for inflation for at give et mere nøjagtigt billede af købekraften. For økonomiske beslutningstagere, investorer og politiske institutioner er en dybdegående forståelse af lønvækstrate afgørende for at udforme effektive strategier og politikker. En af de vigtigste faktorer, der påvirker lønvækst, er efterspørgslen og udbuddet af arbejdskraft. Når efterspørgslen efter arbejdskraft overstiger udbuddet, har arbejdstagere tendens til at have en stærkere forhandlingsposition, hvilket kan resultere i højere lønninger. Omvendt, når der er et overskud af arbejdskraft, kan det lægge pres på lønniveauet og resultere i lavere eller stagnerende lønninger. Arbejdsløshedsniveauer spiller derfor en afgørende rolle i bestemmelsen af lønvækst. Inflation er en anden væsentlig faktor, der påvirker lønvækst. Når inflationstakten stiger, kan det medføre en vis nominel lønstigning, men hvis disse stigninger ikke holder trit med inflationen, kan det resultere i en nedgang i arbejdskraftens reale indkomst og købekraft. Det er derfor vigtigt at se på både nominelle og reale lønvækstrater for at få et fuldstændigt billede af de økonomiske forhold. Produktivitet og teknologiske fremskridt har også stor indflydelse på lønvækst. Højere produktivitet betyder, at arbejdstagere kan producere mere værdi inden for samme tidsperiode, hvilket potentielt kan føre til højere lønninger. Teknologiske innovationer kan dog også medføre automatisering og effektivisering, hvilket på kort sigt kan resultere i jobtab i visse sektorer, men på lang sigt kan skabe nye jobmuligheder og dermed potentiale for lønvækst. Den politiske ramme og arbejdsmarkedsreguleringer spiller en betydelig rolle i lønvækst. Minimumsløn, fagforeningers styrke, kollektive forhandlinger og arbejdsmarkedslovgivninger kan alle påvirke lønniveauer. Politik, der fremmer uddannelse og færdighedsudvikling, kan også bidrage til lønvækst ved at gøre arbejdsstyrken mere kvalificeret og produktiv. Globalisering har haft en markant effekt på lønvækst i mange nationale økonomier. På den ene side kan adgang til globale markeder øge indtægterne for virksomheder og dermed skabe plads til højere lønninger. På den anden side kan konkurrence fra udenlandske markeder og outsourcing af job føre til lavere lønvækst i nogle sektorer. Selvfølgelig spiller demografiske faktorer en væsentlig rolle. En aldrende befolkning kan for eksempel føre til en reduktion i arbejdsstyrkens størrelse, hvilket kan øge lønpresset som følge af en strammere arbejdsmarkedssituation. Omvendt kan en stigning i arbejdskraftens deltagelse som følge af politiske tiltag, der fremmer integrationen af underrepræsenterede grupper, bidrage til øget lønvækst. Forskelle i lønvækst mellem sektorer og erhverv kan også være betydelige. Teknologitunge industrier kan opleve hurtigere lønvækst sammenlignet med traditionelle produktionssektorer, hvor automatisering kan mindske efterspørgslen efter arbejdskraft. Overvågning af lønvækst på tværs af forskellige sektorer giver derfor en mere detaljeret forståelse af hvor økonomien bevæger sig hen. Hertil kan vi tilføje betydningen af uddannelse og færdigheder. Højere uddannelsesniveau generelt korrelerer med højere lønvækst, da kvalificeret arbejdskraft er mere efterspurgt. Investering i uddannelse og efteruddannelse skaber ikke blot bedre jobmuligheder men kan også drive den samlede økonomiske vækst. Det er værd at analysere de socioøkonomiske konsekvenser af lønvækst. For husholdninger betyder højere lønninger øget købskraft, som igen kan stimulere forbruget og økonomisk vækst. For virksomheder kan højere lønninger betyde højere omkostninger, men også et motiveret og produktivt arbejdsmarked. Nationalt set kan balancen mellem lønvækst og inflation påvirke både pengepolitikken og finanspolitikken. Hos Eulerpool har vi forstået, at lønvækst ikke blot er en matematisk beregning, men en kompleks interaktion mellem mange faktorer. Vores dedikation til præcise og up-to-date makroøkonomiske data sikrer, at vores brugere altid har adgang til de mest relevante og anvendelige oplysninger, når de analyserer økonomiske tendenser. Sammenfattende er lønvækst en central komponent i makroøkonomisk analyse, som har omfattende implikationer for økonomisk beslutsomhed på alle niveauer. Gennem grundig overvågning og analyse af lønvækst kan vi opnå en dybere forståelse af både nuværende økonomiske tilstande og fremtidige trends. Dette gør lønvækst til en uundværlig indikator for alle, der søger en holistisk forståelse af økonomiske dynamikker.