Gør de bedste investeringer i dit liv.
Sikre dig for 2 euro Tyskland Jobledighedsrate
Aktiekurs
Den nuværende værdi af Jobledighedsrate i Tyskland er 3,5 %. Jobledighedsrate i Tyskland faldt til 3,5 % den 1.3.2024, efter det var 3,9 % den 1.12.2023. Fra 1.3.2006 til 1.6.2024, var gennemsnitlig BNP i Tyskland 2,44 %. Den højeste værdi nogensinde blev nået den 1.12.2022 med 4,50 %, mens den laveste værdi blev registreret den 1.12.2006 med 0,90 %.
Jobledighedsrate ·
3 år
5 år
10 år
25 år
Max
Jobannonceringsrate | |
---|---|
1.3.2006 | 1,00 % |
1.6.2006 | 1,10 % |
1.9.2006 | 1,40 % |
1.12.2006 | 0,90 % |
1.3.2007 | 1,10 % |
1.6.2007 | 1,10 % |
1.9.2007 | 1,00 % |
1.12.2007 | 1,60 % |
1.3.2008 | 1,50 % |
1.6.2008 | 0,90 % |
1.9.2008 | 1,10 % |
1.12.2008 | 1,50 % |
1.3.2009 | 1,50 % |
1.6.2009 | 1,30 % |
1.9.2009 | 1,20 % |
1.12.2009 | 1,90 % |
1.3.2010 | 1,40 % |
1.6.2010 | 1,40 % |
1.9.2010 | 1,50 % |
1.12.2010 | 2,10 % |
1.3.2011 | 2,50 % |
1.6.2011 | 2,10 % |
1.9.2011 | 2,20 % |
1.12.2011 | 2,40 % |
1.3.2012 | 2,30 % |
1.6.2012 | 2,30 % |
1.9.2012 | 2,20 % |
1.12.2012 | 2,30 % |
1.3.2013 | 2,10 % |
1.6.2013 | 2,00 % |
1.9.2013 | 2,00 % |
1.12.2013 | 2,30 % |
1.3.2014 | 2,30 % |
1.6.2014 | 2,20 % |
1.9.2014 | 2,10 % |
1.12.2014 | 2,50 % |
1.3.2015 | 2,50 % |
1.6.2015 | 2,30 % |
1.9.2015 | 2,20 % |
1.12.2015 | 2,60 % |
1.3.2016 | 2,40 % |
1.6.2016 | 2,40 % |
1.9.2016 | 2,30 % |
1.12.2016 | 2,60 % |
1.3.2017 | 2,60 % |
1.6.2017 | 2,70 % |
1.9.2017 | 2,70 % |
1.12.2017 | 2,90 % |
1.3.2018 | 2,90 % |
1.6.2018 | 2,90 % |
1.9.2018 | 3,00 % |
1.12.2018 | 3,40 % |
1.3.2019 | 3,30 % |
1.6.2019 | 3,30 % |
1.9.2019 | 3,20 % |
1.12.2019 | 3,30 % |
1.3.2020 | 2,90 % |
1.6.2020 | 2,00 % |
1.9.2020 | 2,40 % |
1.12.2020 | 2,80 % |
1.3.2021 | 2,90 % |
1.6.2021 | 2,80 % |
1.9.2021 | 3,30 % |
1.12.2021 | 3,90 % |
1.3.2022 | 4,10 % |
1.6.2022 | 4,40 % |
1.9.2022 | 4,20 % |
1.12.2022 | 4,50 % |
1.3.2023 | 4,20 % |
1.6.2023 | 4,10 % |
1.9.2023 | 4,10 % |
1.12.2023 | 3,90 % |
1.3.2024 | 3,50 % |
Jobledighedsrate Historie
Dato | Værdi |
---|---|
1.3.2024 | 3,5 % |
1.12.2023 | 3,9 % |
1.9.2023 | 4,1 % |
1.6.2023 | 4,1 % |
1.3.2023 | 4,2 % |
1.12.2022 | 4,5 % |
1.9.2022 | 4,2 % |
1.6.2022 | 4,4 % |
1.3.2022 | 4,1 % |
1.12.2021 | 3,9 % |
Lignende makroøkonomiske nøgletal for Jobledighedsrate
Navn | Aktuel | Forrige | Frekvens |
---|---|---|---|
🇩🇪 Ændring i arbejdsløsheden | 7 | 27 | Månedligt |
🇩🇪 Arbejdsløse personer | 2,86 mio. | 2,856 mio. | Månedligt |
🇩🇪 Arbejdsløshedsrate | 6 % | 6 % | Månedligt |
🇩🇪 Arbejdsomkostninger | 116,91 points | 116,05 points | Kvartal |
🇩🇪 Befolkning | 84,7 mio. | 84,4 mio. | Årligt |
🇩🇪 Beskæftigede | 45,878 mio. | 45,881 mio. | Månedligt |
🇩🇪 Beskæftigelsesændring | -0,1 % | 0,1 % | Kvartal |
🇩🇪 Beskæftigelsesgrad | 77,4 % | 77,4 % | Kvartal |
🇩🇪 Deltidsarbejde | 12,102 mio. | 12,152 mio. | Kvartal |
🇩🇪 Erhvervsfrekvens | 79,9 % | 80 % | Kvartal |
🇩🇪 Fuldtidsbeskæftigelse | 29,307 mio. | 29,224 mio. | Kvartal |
🇩🇪 Harmoniseret arbejdsløshedsrate | 3,5 % | 3,5 % | Månedligt |
🇩🇪 Jobopslag | 696.01 | 698.87 | Månedligt |
🇩🇪 Langtidsarbejdsløshedsrate | 0,9 % | 0,9 % | Kvartal |
🇩🇪 Lønninger | 4.1 EUR/Month | 3.975 EUR/Month | Årligt |
🇩🇪 Lønninger i produktionen | 100,44 points | 115,3 points | Månedligt |
🇩🇪 Lønvækst | 2,9 % | 3,1 % | Kvartal |
🇩🇪 Mindstelønninger | 12,41 EUR/Hour | 12 EUR/Hour | Årligt |
🇩🇪 Pensionsalder for kvinder | 66 Years | 65,92 Years | Årligt |
🇩🇪 Pensionsalder mænd | 66 Years | 65,92 Years | Årligt |
🇩🇪 Produktivitet | 92,6 points | 94,2 points | Månedligt |
🇩🇪 Ungdomsarbejdsløshedsrate | 6,5 % | 6,5 % | Månedligt |
Jobopslagsraten (JVR) måler andelen af ledige stillinger i forhold til det samlede antal poster, udtrykt i procent. En ledig stilling defineres som en betalt post (nyoprettet, ubesat eller snart ledig), hvor arbejdsgiveren tager aktive skridt for at finde en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed og er klar til at tage flere skridt for at besætte stillingen enten med det samme eller i den nærmeste fremtid.
Makrosider for andre lande i Europa
- 🇦🇱Albanien
- 🇦🇹Østrig
- 🇧🇾Hviderusland
- 🇧🇪Belgien
- 🇧🇦Bosnien-Hercegovina
- 🇧🇬Bulgarien
- 🇭🇷Kroatien
- 🇨🇾Cypern
- 🇨🇿Tjekkiet
- 🇩🇰Danmark
- 🇪🇪Estland
- 🇫🇴Færøerne
- 🇫🇮Finland
- 🇫🇷Frankrig
- 🇬🇷Grækenland
- 🇭🇺Ungarn
- 🇮🇸Island
- 🇮🇪Irland
- 🇮🇹Italien
- 🇽🇰Kosovo
- 🇱🇻Letland
- 🇱🇮Liechtenstein
- 🇱🇹Litauen
- 🇱🇺Luxembourg
- 🇲🇰Nordmakedonien
- 🇲🇹Malta
- 🇲🇩Moldau
- 🇲🇨Monaco
- 🇲🇪Montenegro
- 🇳🇱Nederlandene
- 🇳🇴Norge
- 🇵🇱Polen
- 🇵🇹Portugal
- 🇷🇴Rumænien
- 🇷🇺Rusland
- 🇷🇸Serbien
- 🇸🇰Slovakiet
- 🇸🇮Slovenien
- 🇪🇸Spanien
- 🇸🇪Sverige
- 🇨🇭Schweiz
- 🇺🇦Ukraine
- 🇬🇧Forenede Kongerige
- 🇦🇩Andorra
Hvad er Jobledighedsrate
Job Vacancy Rate, eller på dansk Jobvakancy Rate, er en afgørende makroøkonomisk indikator, der måler andelen af ledige job i forhold til det samlede antal job inden for en given økonomi. For en platform som eulerpool, der specialiserer sig i at vise makroøkonomiske data, er jobvakancy rate en væsentlig variabel, der kan give en dybere forståelse af arbejdsmarkedets sundhed og dynamik. Betydningen af jobvakancy rate kan ikke overvurderes, da den fungerer som en indikator for efterspørgslen efter arbejdskraft. Når jobvakancy rate er høj, betyder det, at virksomhederne har mange ledige stillinger, hvilket indikerer en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Omvendt, når jobvakancy rate er lav, kan det signalere en lav efterspørgsel efter arbejdskraft eller en økonomisk afmatning. For politikere, økonomer og investorer er forståelsen af jobvakancy rate essentiel. For politikere kan en høj jobvakancy rate være et signal om, at der er behov for politiske tiltag for at tiltrække flere arbejdere eller uddanne den eksisterende arbejdsstyrke bedre. For økonomer er jobvakancy rate en indikator, der kan hjælpe med at forudsige fremtidige ændringer i arbejdsmarkedet, såsom lønvækst eller beskæftigelsesniveauer. Investorer kan bruge jobvakancy rate som en komponent i deres beslutningsproces, da en høj rate ofte er et tegn på en sund økonomi, der kan føre til øgede afkast på investeringer. Det er også værd at bemærke, hvordan jobvakancy rate kan variere mellem forskellige sektorer og regioner. For eksempel kan teknologi- og sundhedssektorerne opleve højere jobvakancy rates på grund af hastig vækst og efterspørgsel efter specialiserede færdigheder. Regionale forskelle kan også spille en rolle; nogle områder kan have højere jobvakancy rates på grund af lavere befolkningstal eller færre kvalificerede arbejdskrafttilbud. Forsinkelse i meddelelsen af jobtilbud kan også påvirke jobvakancy rate. Hvis virksomheder har stillinger, som de har svært ved at besætte, kan det resultere i en vedvarende høj jobvakancy rate. Dette kan skyldes en række faktorer, herunder et mismatch mellem de kvalifikationer, arbejdsgiverne søger, og de kvalifikationer, jobsøgerne har. Uddannelse og træning er ofte løsningen på dette problem, men det kræver tid og investering. Jobvakancy rate kan også give os indsigt i konjunkturudsving. Under en økonomisk opsving vil jobvakancy rate sandsynligvis stige, da virksomhederne søger at udvide deres arbejdsstyrker for at møde øget efterspørgsel. Under en recession vil jobvakancy rate sandsynligvis falde, da virksomhederne indfører ansættelsesstop eller reducerer deres arbejdsstyrker. Statistikker og dataindsamling er afgørende for præcist at beregne jobvakancy rate. Nationale statistikkontorer og andre organisationer indsamler typisk data gennem undersøgelser og rapporter fra virksomheder. Det er vigtigt, at disse data er nøjagtige og pålidelige, da de danner grundlag for den økonomiske analyse og politiske beslutningstagning. På eulerpool sørger vi for at levere aktuelle og præcise data om jobvakancy rate. Vi anvender avancerede dataindsamlingsmetoder og analyseværktøjer for at sikre, at vores brugere får en dybdegående forståelse af arbejdsmarkedet. Vores platform giver også mulighed for sammenligninger over tid og mellem forskellige regioner og sektorer, hvilket giver en omfattende forståelse af jobmarkedsdynamikken. Et andet vigtigt aspekt ved jobvakancy rate er dens relation til arbejdstageres lønninger. Ofte vil en stigende jobvakancy rate presser arbejdsgiverne til at tilbyde højere lønninger for at tiltrække kvalificerede kandidater. Dette kan føre til overordnet lønvækst i økonomien, hvilket igen kan påvirke inflationsrater og generel økonomisk stabilitet. Jobvakancy rate har således en direkte og indirekte indvirkning på mange aspekter af økonomien, fra forbrugertillid til investeringstrends. Forståelsen af denne indikator kan hjælpe virksomheder med at tilpasse deres strategier og hjælpe politikere med at udvikle effektive arbejdsmarkedspolitikker. Samlet set er jobvakancy rate en uundværlig økonomisk indikator, der giver omfattende indsigter i arbejdsmarkedets tilstand og dets fremtidige udvikling. På eulerpool forpligter vi os til at levere de mest relevante data og dybdegående analyser for at hjælpe vores brugere med at træffe informerede beslutninger. Vi stræber efter at være en pålidelig kilde til makroøkonomisk indsigt, hvor jobvakancy rate spiller en central rolle i forståelsen af arbejdsmarkedet og dets dynamik.