Legendariske investorer satser på Eulerpool

Trusted by leading companies and financial institutions

BlackRock logoAllianz logoGoogle logoAnthropic logoBloomberg logoRevolut logoNASDAQ logoCoinbase logo
BlackRock logoAllianz logoGoogle logoAnthropic logoBloomberg logoRevolut logoNASDAQ logoCoinbase logo
Analyse
Profil
Horizen Aktie

Horizen

ZEN

Aktiekurs

9,12
I dag +/-
+0
I dag %
+0 %

Horizen Whitepaper

  • Enkel

  • Udvidet

  • Experte

Börse Marktpaar Preis +2% Tiefe -2% Tiefe Volumen (24H) Volumen % Typ Liquiditätsbewertung Aktualität
BinanceZEN/USDT7,56136.992,47102.073,142,43 mio.0,02cex517,00
BitgetZEN/USDT7,56293.757,87252.912,602,03 mio.0,10cex544,00
HTXZEN/USDT7,561.876,141.842,491,48 mio.0,08cex329,00
MEXCZEN/USDT7,56152.282,97159.471,78712.993,650,03cex512,00
BiboxZEN/USDT7,996.702,646.827,65710.810,400,27cex204,00
XXKKZEN/USDT7,57115.243,47139.920,99708.448,080,05cex92,00
HotcoinZEN/USDT7,562.909,991.471,90533.814,420,07cex195,00
LBankZEN/USDT13,8755.164,3158.336,25443.571,370,01cex436,00
WhiteBITZEN/USDT7,555.485,511.802,76363.085,400,03cex99,00
BybitZEN/USDT7,5743.111,1364.725,86320.564,270,02cex324,00
1
2
3
4
5
...
6

Horizen FAQ

Hvad er Horizen (ZEN)?

Lanceringen af Horizen i 2017 og ledet af Horizen DAO, er Horizen-økosystemet optimeret til zero-knowledge anvendelsestilfælde. Horizen 2.0-netværket drager fordel af fuld EVM-kompatibilitet og native integration med zkVerify, en modulær løsning til bevisverifikation, som kan reducere omkostningerne med 90% eller mere. Horizen er den første til at udvikle en specialiseret EVM optimeret til ZK-applikationsudvikling, hvilket bringer en hidtil uset effektivitet og omkostningseffektivitet til ZK-applikationer. Udviklere af ZK dApps støder ofte på vanskeligheder ved skrivning og audit af verifier-kontrakter, som er essentielle for verificering af ZK-beviser. Behovet for en mere strømlinet og sikker løsning har ført til udviklingen af Horizen 2.0, som tilbyder indbyggede forkompilerede kontrakter (også kendt som precompiles) til håndtering af bevisverifikation, hvilket reducerer udviklingsomkostningerne og forbedrer sikkerheden. Horizen 2.0 anvender Substrate-frameworket til at strukturere sin nodearkitektur i to hovedkomponenter: Core Client og WebAssembly (Wasm) runtime. Denne opdeling tillader et modulært og effektivt design med en klar ansvarsfordeling. Der er et bredt udvalg af anvendelsestilfælde for brug af zero-knowledge teknologi i decentraliserede applikationer, herunder identitetsverifikation, DeFi, afstemningssystemer, onchain-spil, verificerbar beregning, maskinlæring og medieautentificering. ZEN er styrings- og utility-tokenet i Horizen-økosystemet.

Hvem er grundlæggerne af Horizen?

Dr. Rob Viglione er medstifter og CEO for Horizen Labs. Han har en ph.d. i finansiering, en MBA i finansiering og marketing, samt en bachelorgrad i fysik og anvendt matematik. Derudover har Rob været rådgiver for nogle af de mest transformerende blockchain-projekter globalt, herunder Aave, og tidligere arbejdede han som videnskabsmand i rumfartsindustrien. Medstifter Rolf Versluis er en erfaren forretningsdrivende i IT-branchen og ejer en mellemstor minedrift. Tidligere arbejdede Rolf hos Cisco Systems, i halvlederindustrien og som atomuddannet officer i den amerikanske ubådsstyrke. Jane Lippencott var medlem af det oprindelige team og medforfatter af det originale whitepaper. Hun er nu partner hos a16z Crypto, den digitale aktiv-enhed af venture-investeringsgiganten Andreessen Horowitz, og var tidligere associeret hos Winklevoss Capital. Jane er en del af 2021 VC Cohort hos All Rise, rådgiver hos Teller Finance og mentor hos Open Web Collective, samt mentor hos Celo og Katapult Accelerator. Hun bidrager til Nakamoto.com. Hun har arbejdet som mentor hos Blockchain for Social Impact Coalition (BSIC), mentor hos dLab og mentor hos Ethereum Classic Labs, rådgiver hos Unbounded Capital, mentor hos Techstars, og var medlem af bestyrelsen hos Cord.

Hvad gør Horizen unik?

Horizen er kendt for sin ekspertise inden for nul-viden-baseret blockchain-teknologi. Horizen-teamet har gjort flere fremskridt inden for kryptografi, herunder udgivelsen af en af de første nul-viden-baserede skalerbarhedsløsninger kaldet Zendoo. Horizen 2.0 er den første specialiserede EVM-blockchain designet med prækompileringer direkte indbygget i EVM til bevisverificering. Dette gør Horizen til den optimale platform for ZK dApps, der inkluderer alle typer af decentrale applikationer, som genererer, anvender og/eller verificerer ZK-beviser. Horizen 2.0 er en fuldt ud EVM-kompatibel parachain forbundet til zkVerify-relækæden, hvilket giver adgang til bevismekanismer direkte inden for applikationslaget. Dette tillader udviklere at verificere beviser ved hjælp af det bevisystem, der passer bedst til den applikation, de udvikler. Mens zkVerify kan bruges fra enhver applikation eller netværk, eliminerer det behovet for tværkædekommunikation og reducerer yderligere omkostninger, når det bruges inden for de sikre rammer af Horizen 2.0. Brugen af Horizens EVM som en indgang til nul-viden-miljøer reducerer den latenstid, der introduceres med normal interkædekommunikation, og øger hastigheden og den samlede ydeevne af ZK-applikationer. Netværket tilbyder en voksende liste af verifikatorer, som inkluderer Fflonk, Risc0, Groth16 og UltraPlonk. Horizen er decentraliseret på det tekniske niveau og har omstruktureret store dele af sin organisation til en DAO-struktur. Horizen anvender ZenIP-processen til at standardisere processen med at foreslå større ændringer i Horizen-kodebasen og økosystemet. I dag fokuserer Horizen-teamet på at bygge en moderne, skalerbar løsning til afvikling, der hjælper med at øge modulariteten og baner vejen for større samarbejde i Web3.

Hvor mange Horizen (ZEN) mønter er der i omløb?

ZEN har en maksimale forsyning på 21.000.000 mønter, hvoraf lidt over 15.200.000 er i omløb pr. juli 2024.

Hvordan er Horizen-netværket sikret?

Delegated Proof of Stake (DPoS) anvendes til at sikre Horizen 2.0, hvilket sikrer kontinuitet og stabilitet. I denne nye iteration omtales Horizen-forgerne dog som collators, hvilket afspejler deres rolle inden for parachain-strukturen. DPoS er en konsensusmekanisme, der forbedrer effektiviteten og skalerbarheden i blokchain-netværk ved at introducere et lag af delegation i staking-processen. Token-indehavere stemmer for at vælge et lille antal delegerede, som er ansvarlige for at producere blokke og opretholde netværksdriften. Horizen 2.0 har adopteret en hybrid konsensusmodel inspireret af Moonbeam, der med succes implementerede DPoS for at opnå høj ydeevne og skalerbarhed. Som sådan anvendes Nimbus-rammen til udvælgelsen af collators, hvilket sikrer en sofistikeret og retfærdig proces. Collator-udvælgelsesprocessen anvender filtre for at sikre, at kun de mest kvalificerede deltagere bliver valgt, samtidig med at der anvendes en sikker kilde til entropi for at opretholde retfærdighed og forhindre samarbejde. Strukturen omfatter tre nøgleaspekter: Staking Filteret, Fixed Size Subset Filteret og Entropy Source. Først bestemmer Staking Filteret collatorkandidaternes egnethed baseret på deres mængde af stake. Kun kvalificerede og engagerede deltagere er berettigede til at producere blokke og opretholde netværksdriften, hvorved den samlede pålidelighed øges. Fixed Size Subset Filteret forfiner yderligere denne pulje af kandidater til et håndterbart antal aktive collators for hver blokproduktionsplads. Det sikrer, at et forudbestemt antal collators vælges til at vedligeholde netværket, hvilket giver en balance mellem decentralisering og effektivitet. Endelig introducerer Entropy Source et sikkert og uforudsigeligt element af tilfældighed for at forhindre indbyrdes aftaler og sikre en retfærdig fordeling af valideringsansvar.

Horizen investorer er også interesserede i disse kryptovalutaer

Denne liste præsenterer et nøje udvalgt udvalg af kryptovalutaer, som kan være af interesse for investorer. Investorer, der har investeret i Horizen, har også investeret i følgende kryptovalutaer. Vi har for alle de opførte kryptos egne kryptoanalyser på Eulerpool.

Begyndelsen og opstigningen af kryptovalutaer

Historien om kryptovalutaer begynder i 2008, da en person eller gruppe under pseudonymet Satoshi Nakamoto offentliggjorde whitepaperet "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System". Dette dokument lagde grundlaget for den første kryptovaluta, Bitcoin. Bitcoin anvendte en decentral teknologi, kendt som blockchain, til at muliggøre transaktioner uden nødvendigheden af en central autoritet.

I januar 2009 blev Bitcoin-netværket startet med mining af Genesis-blokken. I begyndelsen var Bitcoin mere et eksperimentelt projekt for en lille gruppe entusiaster. Det første kendte kommercielle køb med Bitcoins fandt sted i 2010, da nogen brugte 10.000 Bitcoins på to pizzaer. Dengang var værdien af en Bitcoin kun brøkdele af en cent.

Udviklingen af yderligere kryptovalutaer

Efter succesen med Bitcoin dukkede der snart flere kryptovalutaer op. Disse nye digitale valutaer, ofte omtalt som "Altcoins", søgte at udnytte og forbedre blockchain-teknologien på forskellige måder. Nogle af de mest kendte tidlige Altcoins inkluderer Litecoin (LTC), Ripple (XRP) og Ethereum (ETH). Ethereum, stiftet af Vitalik Buterin, adskilte sig især fra Bitcoin, da det muliggjorde oprettelsen af smarte kontrakter og decentrale applikationer (DApps).

Markedsvækst og volatilitet

Markedet for kryptovalutaer voksede hurtigt, og med det voksede den offentlige opmærksomhed. Værdien af Bitcoin og andre kryptovalutaer oplevede ekstreme svingninger. Højdepunkter som slutningen af år 2017, hvor Bitcoin-prisen næsten nåede 20.000 amerikanske dollars, afløstes af kraftige markedskollapser. Denne volatilitet tiltrak både investorer og spekulanter.

Regulatoriske udfordringer og accept

Mens populariteten af kryptovalutaer steg, begyndte regeringer verden over at beskæftige sig med reguleringen af denne nye aktivklasse. Nogle lande indtog en venlig holdning og fremmede udviklingen af krypto-teknologier, mens andre indførte strenge reguleringer eller forbød kryptovalutaer helt. På trods af disse udfordringer er accepten af kryptovalutaer i mainstream konstant vokset, hvor virksomheder og finansielle institutioner begyndte at adoptere dem.

Seneste udviklinger og fremtiden

I de seneste år har udviklinger som DeFi (Decentralized Finance) og NFT'er (Non-Fungible Tokens) udvidet spektret af muligheder, som blockchain-teknologien tilbyder. DeFi muliggør komplekse finansielle transaktioner uden traditionelle finansielle institutioner, mens NFT'er muliggør tokenisering af kunstværker og andre unikke genstande.

Fremtiden for kryptovalutaer forbliver spændende og usikker. Spørgsmål om skalérbarhed, regulering og markedspenetration er stadig ubesvarede. Alligevel er interessen for kryptovalutaer og den underliggende blockchain-teknologi stærkere end nogensinde, og deres rolle i den globale økonomi forventes at vokse yderligere.

Fordele ved at investere i kryptovalutaer

1. Højt afkastpotentiale

Kryptovalutaer er kendt for deres høje afkastpotentiale. Investorer, som er gået tidligt ind i projekter som Bitcoin eller Ethereum, har opnået betydelige gevinster. Dette høje afkast gør kryptovalutaer til en attraktiv investeringsmulighed for risikovillige investorer.

2. Uafhængighed af traditionelle finanssystemer

Kryptovalutaer tilbyder et alternativ til det traditionelle finansielle system. De er ikke bundet til politikken i en centralbank, hvilket gør dem til en attraktiv sikring mod inflation og økonomisk ustabilitet.

3. Innovation og teknologisk udvikling

Investeringer i kryptovalutaer betyder også investeringer i nye teknologier. Blockchain, teknologien bag mange kryptovalutaer, har potentiale til at revolutionere adskillige industrier, fra finansielle tjenester til forsyningskædehåndtering.

4. Likviditet

Kryptomarkeder opererer døgnet rundt, hvilket betyder høj likviditet. Investorer kan købe og sælge deres aktiver når som helst, hvilket sammenlignet med traditionelle markeder, der er bundet af åbningstider, er en klar fordel.

Ulemper ved investeringer i kryptovalutaer

1. Høj volatilitet

Kryptovalutaer er kendt for deres ekstreme volatilitet. Værdien af kryptovalutaer kan stige eller falde hurtigt og uforudsigeligt, hvilket udgør en høj risiko for investorer.

2. Regulatorisk usikkerhed

Den regulatoriske landskab for kryptovalutaer er stadig under udvikling og varierer meget fra land til land. Denne usikkerhed kan føre til risici, især når nye love og regulativer indføres.

3. Sikkerhedsrisici

Mens blockchain-teknologi betragtes som meget sikker, er der risici forbundet med opbevaring og udveksling af kryptokurver. Hacks og svindel er ikke usædvanlige i kryptoverdenen, hvilket kræver yderligere forholdsregler.

4. Mangel på forståelse og accept

Mange mennesker forstår ikke fuldt ud kryptovalutaer og den underliggende teknologi. Denne mangel på forståelse kan føre til fejlinvesteringer. Desuden er accepten af kryptovalutaer som betalingsmiddel stadig begrænset.