Legendariske investorer satser på Eulerpool

Analyse
Profil
NEM Aktie

NEM

XEM

Aktiekurs

0,00
I dag +/-
+0
I dag %
+0 %

NEM Whitepaper

  • Enkel

  • Udvidet

  • Experte

Börse Marktpaar Preis +2% Tiefe -2% Tiefe Volumen (24H) Volumen % Typ Liquiditätsbewertung Aktualität
UpbitXEM/KRW0,003.132,17412,83300,49 mio.0cex1,003.7.2025, 08.00
GateXEM/USDT0,006.625,275.490,305,17 mio.0,20cex355,009.7.2025, 06.23
XT.COMXEM/USDT0,00966,14983,691,20 mio.0,13cex125,009.7.2025, 06.21
BybitXEM/USDT0,00001,12 mio.0,06cex1,009.7.2025, 06.21
PoloniexXEM/USDT0,0000859.410,520,19cex2,009.7.2025, 06.23
HibtXEM/USDT0,001.077,551.433,68775.753,670,09cex175,009.7.2025, 06.18
BiboxXEM/USDT0,00202,21209,90668.427,970,26cex8,009.7.2025, 06.21
AscendEXXEM/USDT0,0076,2144,59376.193,170,04cex1,009.7.2025, 06.18
CoinExXEM/USDT0,0099,62833,99331.438,420,27cex190,009.7.2025, 06.23
KuCoinXEM/USDT0,00374,242.748,95287.428,880,03cex269,009.7.2025, 06.23
1
2
3
4
...
5

NEM FAQ

Hvad er NEM?

NEM er en blockchain-platform, der blev lanceret i marts 2015. Som en af pionererne inden for kryptovalutaindustrien, søgte NEM at forbedre de mangler, der fandtes på andre kæder på det tidspunkt. Det var en af de første ikke-Turing-komplete kæder, der indeholdt brugertilpassede tokens (kaldet mosaikker), navneområder, multisignaturkonti og et P2P-rysystem baseret på EigenTrust++. Dens mest bemærkelsesværdige bidrag til området er konsensusmekanismen proof-of-importance, som søgte at belønne aktivitet på kæden og modvirke den koncentration af rigdom, der ofte er forbundet med proof-of-stake. Dens klient, NIS, er skrevet i Java. NEM har et globalt fællesskab. Den ser den største anvendelighed som en alternativ betalingsform for virksomheder og leverandører og har en række sociale medieapps bygget ovenpå i Japan, såsom nemgraph, et fællesskabsdrevet alternativ til Instagram, der er ejet og drevet af brugerne. I december 2021 blev NEM hard-forket af et pseudonymt team af kryptovalutaeksperter og entusiaster. Kaldet Harlock, signalerede denne hard fork fællesskabets intention om at transformere NEM fra en skygge af sit tidligere selv til verdens førende betalingsplatform for on-chain og off-chain medieindhold.

Hvad er teknologien bag NEM?

NEM, en blockchain-platform lanceret i marts 2015, skiller sig ud med sin unikke tilgang til at løse ineffektivitet fundet i tidligere blockchain-teknologier. En af dens mest betydningsfulde bidrag er Proof of Importance (POI) konsensusmekanismen. I modsætning til Proof of Work (PoW) eller Proof of Stake (PoS), tager POI hensyn til mængden af XEM, en bruger besidder, antallet af transaktioner udført og netværkets samlede aktivitet. Denne metode fremmer aktiv deltagelse og afskrækker velstandskoncentration, hvilket gør netværket mere demokratisk og sikkert. NEM blockchain opererer med fokus på effektivitet og skalerbarhed, hvilket gør det til en attraktiv løsning for virksomheder og udviklere. Platformen integrerer flere avancerede funktioner såsom brugerdefinerede tokens, kaldet mosaikker, namespaces til organisering af aktiver og multisignaturkonti for forbedret sikkerhed. Derudover anvender NEM et P2P-rysystem baseret på EigenTrust++, som hjælper med at opretholde tillid og pålidelighed inden for netværket. Sikkerhed er en altafgørende faktor for enhver blockchain, og NEM adresserer dette gennem sin arkitektur og konsensusmekanisme. POI-systemet reducerer iboende risikoen for angreb ved at sikre, at kun dem med en væsentlig interesse i netværkets sundhed kan påvirke det betydeligt. Dette afskrækker ondsindede aktører, der kunne forsøge at manipulere blockchainen for personlig vinding. Endvidere tilføjer brugen af multisignaturkonti et ekstra lag af beskyttelse, idet der kræves flere godkendelser for transaktioner, hvilket begrænser risikoen for uautoriserede handlinger. NEM's teknologi inkluderer også en lavkompleksitets dekoder og brugen af nanoelektromekaniske systemer (NEMS), som bidrager til dens effektivitet og skalerbarhed. Disse funktioner tillader blockchainen at håndtere et stort antal transaktioner med minimal forsinkelse, hvilket gør den egnet til forskellige applikationer, fra finansielle tjenester til forsyningskædestyring. Platformens klient, NIS (NEM Infrastructure Server), er skrevet i Java, hvilket sikrer robusthed og kompatibilitet med forskellige systemer. Dette valg af programmeringssprog letter også lettere integration og udvikling for virksomheder, der ønsker at udnytte NEM’s kapaciteter. I december 2021 gennemgik NEM en betydelig transformation med Harlock hard fork. Denne begivenhed markerede en ny æra for platformen, drevet af et samfund af kryptovalutaeksperter og entusiaster. Hard forken havde til formål at revitalisere NEM, og positionere det som en førende betalingsplatform for både on-chain og off-chain medieindhold. Denne udvikling afspejler fællesskabets engagement i innovation og tilpasning til det stadigt skiftende landskab af blockchain-teknologi. NEM's globale fællesskab spiller en afgørende rolle i dets økosystem. I Japan har NEM for eksempel fundet anvendelse i forskellige sociale medieapplikationer som nemgraph, et fællesskabsdrevet alternativ til Instagram. Dette demonstrerer platformens alsidighed og dens potentiale til at understøtte forskellige anvendelsestilfælde ud over traditionelle finansielle transaktioner. Kombinationen af avancerede funktioner, en robust konsensusmekanisme og et fokus på effektivitet og skalerbarhed gør NEM til en overbevisende blockchain-platform. Dens evne til at tilpasse sig og udvikle sig, som det ses ved Harlock hard forken, sikrer, at den forbliver relevant og i stand til at imødekomme brugernes behov.

Hvad er de praktiske anvendelser af NEM?

NEM (XEM) er en blockchain-platform, der har skabt en niche med sine unikke funktioner og anvendelser. Lanceringen fandt sted i marts 2015, hvor NEM introducerede flere innovationer inden for blockchain-området, herunder brugerdefinerede tokens kendt som mosaics, namespaces til organisering af disse tokens og et multisignatur-kontosystem. Et af de mest markante træk ved NEM er konsensusmekanismen Proof-of-Importance (POI), som belønner brugere baseret på deres aktivitet og bidrag til netværket og derved fremmer en mere retfærdig fordeling af velstand. I den virkelige verden finder NEM anvendelse på tværs af forskellige sektorer. Inden for aktiemarkedet kan NEM’s blockchain bruges til at tokenisere aktier, hvilket gør processen med at købe, sælge og overføre aktier mere effektiv og gennemsigtig. Denne tokenisering kan forenkle operationer og reducere behovet for mellemled. Notarisering er et andet område, hvor NEM udmærker sig. Ved at udnytte sin blockchain kan dokumenter tidsstemples og verificeres, hvilket sikrer deres autenticitet og integritet. Denne anvendelse er særligt nyttig for juridiske dokumenter, kontrakter og certifikater, hvor den giver en manipulationssikker metode til verifikation. Tidsmæssig synkronisering er afgørende i mange industrier, og NEM’s blockchain kan sikre, at alle transaktioner og optegnelser tidsstemples korrekt. Dette er især vigtigt i sektorer som finans og forsyningskædehåndtering, hvor præcis timing kan påvirke resultatet af transaktioner og sporing af varer. Projektudvikling drager også fordel af NEM’s kapaciteter. Udviklere kan skabe decentrale applikationer (dApps) på NEM-platformen og udnytte dens robuste funktioner til at bygge innovative løsninger. Platformens alsidighed muligør en bred vifte af applikationer, fra finansielle tjenester til sociale medieplatforme. Inden for forsyningskædehåndtering kan NEM’s blockchain spore bevægelsen af varer fra produktion til levering, hvilket giver gennemsigtighed og reducerer svindel. Denne anvendelse sikrer, at alle involverede parter i forsyningskæden har adgang til nøjagtige og opdaterede oplysninger. Engrosproduktion i elmarkedet er en anden interessant anvendelse. NEM’s blockchain kan facilitere handeln med elektricitet mellem producenter og forbrugere, hvilket gør processen mere effektiv og gennemsigtig. Dette kan føre til bedre prissætning og mere pålidelig energidistribution. NEM’s mosaics og namespaces tilføjer dybde til platformen, hvilket tillader skabelse af brugerdefinerede tokens og organiserede datastrukturer. Disse funktioner giver fleksibilitet og forøger funktionaliteten af applikationer bygget på NEM blockchainen.

Hvilke nøglebegivenheder har der været for NEM?

NEM, en blockchain-platform lanceret i marts 2015, har været en betydelig aktør i kryptovalutaindustrien med målet om at adressere begrænsningerne i tidligere blockchain-teknologier. En af dens mest bemærkelsesværdige bidrag er proof-of-importance (PoI) konsensusmekanismen, som belønner aktivitet på kæden og modvirker koncentration af rigdom, et almindeligt problem i proof-of-stake systemer. I marts 2015 introducerede NEM sin blockchain-platform med brugerdefinerede tokens kaldet mosaikker, navnerum, multisignaturkonti og et P2P-omdømmesystem baseret på EigenTrust++. Lanceringen af NEM Documentation og NEM Knowledge Base gav omfattende ressourcer til udviklere og brugere, hvilket forbedrede platformens tilgængelighed og anvendelighed. Implementeringen af PoI-systemet markerede en væsentlig milepæl, der adskilte NEM fra andre blockchain-platforme ved at tilskynde til aktiv deltagelse inden for netværket. Denne innovative tilgang sigtede mod at skabe et mere retfærdigt og decentraliseret økosystem. Sammenlægningen af arkiver på GitHub strømlinede udviklingsprocessen og gjorde det lettere for bidragydere at samarbejde og forbedre platformen. Dette tiltag forbedrede også gennemsigtighed og ansvarlighed inden for NEM-fællesskabet. XYMPOSIUM 2.0 i Tokyo var en bemærkelsesværdig begivenhed, der samlede udviklere, entusiaster og brancheeksperter for at diskutere fremtiden for NEM og blockchain-teknologi. Denne begivenhed fremhævede NEMs engagement i at fremme et stærkt og engageret fællesskab. Annonceringen af et nyt SuperNode-program sigtede mod at forbedre netværkets sikkerhed og ydeevne ved at tilskynde nodeoperatører til at opretholde højtydende noder. Dette program spillede en afgørende rolle i at sikre stabilitet og pålidelighed i NEM-netværket. NEM fejrede sin 8-års fødselsdag og markerede næsten et årti med innovation og vækst i blockchain-rummet. Denne milepæl var et vidnesbyrd om platformens modstandsdygtighed og fællesskabets dedikation. I december 2021 gennemgik NEM blockchain en betydelig transformation med Harlock hard fork. Ledet af et pseudonymt team af kryptovalutaeksperter og entusiaster sigtede denne hard fork mod at revitalisere NEM og positionere det som en førende betalingsplatform for både on-chain og off-chain medieindhold. Gennem sin historie har NEM udforsket potentielle partnerskaber og noteringer på forskellige børser, hvilket yderligere udvidede dens rækkevidde og anvendelighed. Disse diskussioner har været afgørende for at integrere NEM i det bredere kryptovaluta-økosystem. NEMs rejse har været præget af kontinuerlig innovation og fællesskabsengagement, hvilket har befæstet dens plads i blockchain-industrien.

Hvem er grundlæggerne af NEM?

NEM (XEM), en blockchain-platform lanceret i marts 2015, havde til formål at imødegå manglerne ved eksisterende kæder med innovationer som brugerdefinerede tokens, navneområder og proof-of-importance-konsensusmekanismen. På trods af sine betydelige bidrag er grundlæggerne af NEM for det meste ukendte. Offentligt associerede personer inkluderer David Shaw, Lon Wong, Jeff McDonald, Alexandra Tinsman, David Mansell, Kristof Van de Reck og Takao Asayama. Disse individer har spillet forskellige roller i udviklingen og promoveringen af NEM, hvilket har bidraget til dets vækst og udbredelse inden for kryptovaluta-samfundet.

NEM investorer er også interesserede i disse kryptovalutaer

Denne liste præsenterer et nøje udvalgt udvalg af kryptovalutaer, som kan være af interesse for investorer. Investorer, der har investeret i NEM, har også investeret i følgende kryptovalutaer. Vi har for alle de opførte kryptos egne kryptoanalyser på Eulerpool.

Begyndelsen og opstigningen af kryptovalutaer

Historien om kryptovalutaer begynder i 2008, da en person eller gruppe under pseudonymet Satoshi Nakamoto offentliggjorde whitepaperet "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System". Dette dokument lagde grundlaget for den første kryptovaluta, Bitcoin. Bitcoin anvendte en decentral teknologi, kendt som blockchain, til at muliggøre transaktioner uden nødvendigheden af en central autoritet.

I januar 2009 blev Bitcoin-netværket startet med mining af Genesis-blokken. I begyndelsen var Bitcoin mere et eksperimentelt projekt for en lille gruppe entusiaster. Det første kendte kommercielle køb med Bitcoins fandt sted i 2010, da nogen brugte 10.000 Bitcoins på to pizzaer. Dengang var værdien af en Bitcoin kun brøkdele af en cent.

Udviklingen af yderligere kryptovalutaer

Efter succesen med Bitcoin dukkede der snart flere kryptovalutaer op. Disse nye digitale valutaer, ofte omtalt som "Altcoins", søgte at udnytte og forbedre blockchain-teknologien på forskellige måder. Nogle af de mest kendte tidlige Altcoins inkluderer Litecoin (LTC), Ripple (XRP) og Ethereum (ETH). Ethereum, stiftet af Vitalik Buterin, adskilte sig især fra Bitcoin, da det muliggjorde oprettelsen af smarte kontrakter og decentrale applikationer (DApps).

Markedsvækst og volatilitet

Markedet for kryptovalutaer voksede hurtigt, og med det voksede den offentlige opmærksomhed. Værdien af Bitcoin og andre kryptovalutaer oplevede ekstreme svingninger. Højdepunkter som slutningen af år 2017, hvor Bitcoin-prisen næsten nåede 20.000 amerikanske dollars, afløstes af kraftige markedskollapser. Denne volatilitet tiltrak både investorer og spekulanter.

Regulatoriske udfordringer og accept

Mens populariteten af kryptovalutaer steg, begyndte regeringer verden over at beskæftige sig med reguleringen af denne nye aktivklasse. Nogle lande indtog en venlig holdning og fremmede udviklingen af krypto-teknologier, mens andre indførte strenge reguleringer eller forbød kryptovalutaer helt. På trods af disse udfordringer er accepten af kryptovalutaer i mainstream konstant vokset, hvor virksomheder og finansielle institutioner begyndte at adoptere dem.

Seneste udviklinger og fremtiden

I de seneste år har udviklinger som DeFi (Decentralized Finance) og NFT'er (Non-Fungible Tokens) udvidet spektret af muligheder, som blockchain-teknologien tilbyder. DeFi muliggør komplekse finansielle transaktioner uden traditionelle finansielle institutioner, mens NFT'er muliggør tokenisering af kunstværker og andre unikke genstande.

Fremtiden for kryptovalutaer forbliver spændende og usikker. Spørgsmål om skalérbarhed, regulering og markedspenetration er stadig ubesvarede. Alligevel er interessen for kryptovalutaer og den underliggende blockchain-teknologi stærkere end nogensinde, og deres rolle i den globale økonomi forventes at vokse yderligere.

Fordele ved at investere i kryptovalutaer

1. Højt afkastpotentiale

Kryptovalutaer er kendt for deres høje afkastpotentiale. Investorer, som er gået tidligt ind i projekter som Bitcoin eller Ethereum, har opnået betydelige gevinster. Dette høje afkast gør kryptovalutaer til en attraktiv investeringsmulighed for risikovillige investorer.

2. Uafhængighed af traditionelle finanssystemer

Kryptovalutaer tilbyder et alternativ til det traditionelle finansielle system. De er ikke bundet til politikken i en centralbank, hvilket gør dem til en attraktiv sikring mod inflation og økonomisk ustabilitet.

3. Innovation og teknologisk udvikling

Investeringer i kryptovalutaer betyder også investeringer i nye teknologier. Blockchain, teknologien bag mange kryptovalutaer, har potentiale til at revolutionere adskillige industrier, fra finansielle tjenester til forsyningskædehåndtering.

4. Likviditet

Kryptomarkeder opererer døgnet rundt, hvilket betyder høj likviditet. Investorer kan købe og sælge deres aktiver når som helst, hvilket sammenlignet med traditionelle markeder, der er bundet af åbningstider, er en klar fordel.

Ulemper ved investeringer i kryptovalutaer

1. Høj volatilitet

Kryptovalutaer er kendt for deres ekstreme volatilitet. Værdien af kryptovalutaer kan stige eller falde hurtigt og uforudsigeligt, hvilket udgør en høj risiko for investorer.

2. Regulatorisk usikkerhed

Den regulatoriske landskab for kryptovalutaer er stadig under udvikling og varierer meget fra land til land. Denne usikkerhed kan føre til risici, især når nye love og regulativer indføres.

3. Sikkerhedsrisici

Mens blockchain-teknologi betragtes som meget sikker, er der risici forbundet med opbevaring og udveksling af kryptokurver. Hacks og svindel er ikke usædvanlige i kryptoverdenen, hvilket kræver yderligere forholdsregler.

4. Mangel på forståelse og accept

Mange mennesker forstår ikke fuldt ud kryptovalutaer og den underliggende teknologi. Denne mangel på forståelse kan føre til fejlinvesteringer. Desuden er accepten af kryptovalutaer som betalingsmiddel stadig begrænset.