TOMI Aktie

TOMI

Aktiekurs
0,00 USD
I dag +/-
-0,00 USD
I dag %
-12,83 %
Market Cap
$0.06
24h Volume
$106.1K
Vol/MCap: 1703979.1610
Fully Diluted Valuation
$0.06
Circulating Supply
4.27B TOMI
100%Max: -
24h Range
$1.390e-11
$1.533e-11
All-Time Range
$1.390e-11
$7.13
ExchangeMarket PairPrice+2% Depth-2% DepthVolume (24H)Volume %TypeLiquidity RatingLast Updated
BingXTOMI/USDT0,00465,151.971,521,99 mio.0,70cex143,009.7.2025, 04.21
GateTOMI/USDT0,007.033,032.545,161,25 mio.0,05cex257,009.7.2025, 04.23
KCEXTOMI/USDT0,003.857,885.830,75275.655,290,03cex185,009.7.2025, 04.18
HotcoinTOMI/USDT0,0000262.587,440cex1,005.7.2025, 10.14
MEXCTOMI/USDT0,004.767,984.992,22172.643,080,01cex292,009.7.2025, 04.18
CoinlocallyTOMI/USDT0,0000165.730,330,01cex09.7.2025, 04.21
BybitTOMI/USDT0,004.977,14160,33150.181,390,01cex207,009.7.2025, 04.21
HibtTOMI/USDT0,001.293,512.583,90126.750,400,01cex231,008.4.2025, 04.35
XT.COMTOMI/USDT0,00559,36444,20123.771,350,01cex129,009.7.2025, 04.21
OurbitTOMI/USDT0,0041,5038,8497.496,170cex21,005.6.2025, 08.03

TOMI FAQ

{ "q": "about", "a": "tomi offre un ecosistema Web3 decentralizzato completo, caratterizzato da una vera proprietà, una privacy solida e una tecnologia DePIN innovativa. Integrando tutti gli strumenti necessari, tomi garantisce esperienze digitali sicure, scalabili ed efficienti, trasformando il modo in cui gli utenti interagiscono con Internet.", "rank": "0" }

TomiNet rappresenta un progresso fondamentale nell'infrastruttura Web3, con l'obiettivo di rafforzare i diritti digitali umani enfatizzando la privacy, l'anti-censura e la libertà di espressione. Questa infrastruttura non è solo un quadro tecnologico, ma incorpora anche un'organizzazione autonoma decentralizzata (DAO) per la governance. Ciò garantisce che la comunità abbia voce in capitolo nello sviluppo e nella direzione della piattaforma, rendendola un ecosistema veramente incentrato sugli utenti. Al centro delle offerte di TomiNet vi è una rete di archiviazione della privacy. Questa rete è progettata per proteggere dalla censura e dal controllo eccessivo da parte di grandi aziende o enti, garantendo che i dati degli utenti rimangano privati e sicuri. Questo aspetto è cruciale nell'era digitale odierna, in cui le preoccupazioni sulla privacy dei dati sono ai massimi livelli. TomiNet introduce anche il suo token nativo, TOMI. Questo token ha molteplici scopi all'interno dell'ecosistema, inclusi il facilitare i pagamenti, coprire le commissioni di transazione e consentire i diritti di voto per i suoi possessori. Questa multifunzionalità sottolinea il ruolo integrale del token nell'ecosistema TomiNet. Inoltre, TomiNet estende la sua utilità oltre il mondo della blockchain e delle criptovalute attraverso lo sviluppo di un'applicazione browser super. Questa applicazione è una testimonianza dell'impegno di TomiNet verso la privacy e l'anti-censura, offrendo funzionalità come ricerche indipendenti, videochiamate gratuite e un feed di notizie personalizzabile, il tutto con protezioni di privacy incorporate. Ciò la rende uno strumento completo per gli utenti che cercano un'esperienza online più sicura e privata. Originata da Tel Aviv, Israele, il progetto dietro TomiNet è dedicato alla creazione di un'alternativa decentralizzata all'infrastruttura di internet attuale. Questa ambizione è orientata verso la creazione di una piattaforma che sia non solo governabile e gestibile, ma anche facile da usare e resistente al blocco. Questa visione di un internet decentralizzato e non bloccabile è in linea con gli obiettivi più ampi del movimento Web3, volto a restituire controllo e privacy agli utenti.

TOMI investorer er også interesserede i disse kryptovalutaer

Denne liste præsenterer et nøje udvalgt udvalg af kryptovalutaer, som kan være af interesse for investorer. Investorer, der har investeret i TOMI, har også investeret i følgende kryptovalutaer. Vi har for alle de opførte kryptos egne kryptoanalyser på Eulerpool.

Begyndelsen og opstigningen af kryptovalutaer

Historien om kryptovalutaer begynder i 2008, da en person eller gruppe under pseudonymet Satoshi Nakamoto offentliggjorde whitepaperet "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System". Dette dokument lagde grundlaget for den første kryptovaluta, Bitcoin. Bitcoin anvendte en decentral teknologi, kendt som blockchain, til at muliggøre transaktioner uden nødvendigheden af en central autoritet.

I januar 2009 blev Bitcoin-netværket startet med mining af Genesis-blokken. I begyndelsen var Bitcoin mere et eksperimentelt projekt for en lille gruppe entusiaster. Det første kendte kommercielle køb med Bitcoins fandt sted i 2010, da nogen brugte 10.000 Bitcoins på to pizzaer. Dengang var værdien af en Bitcoin kun brøkdele af en cent.

Udviklingen af yderligere kryptovalutaer

Efter succesen med Bitcoin dukkede der snart flere kryptovalutaer op. Disse nye digitale valutaer, ofte omtalt som "Altcoins", søgte at udnytte og forbedre blockchain-teknologien på forskellige måder. Nogle af de mest kendte tidlige Altcoins inkluderer Litecoin (LTC), Ripple (XRP) og Ethereum (ETH). Ethereum, stiftet af Vitalik Buterin, adskilte sig især fra Bitcoin, da det muliggjorde oprettelsen af smarte kontrakter og decentrale applikationer (DApps).

Markedsvækst og volatilitet

Markedet for kryptovalutaer voksede hurtigt, og med det voksede den offentlige opmærksomhed. Værdien af Bitcoin og andre kryptovalutaer oplevede ekstreme svingninger. Højdepunkter som slutningen af år 2017, hvor Bitcoin-prisen næsten nåede 20.000 amerikanske dollars, afløstes af kraftige markedskollapser. Denne volatilitet tiltrak både investorer og spekulanter.

Regulatoriske udfordringer og accept

Mens populariteten af kryptovalutaer steg, begyndte regeringer verden over at beskæftige sig med reguleringen af denne nye aktivklasse. Nogle lande indtog en venlig holdning og fremmede udviklingen af krypto-teknologier, mens andre indførte strenge reguleringer eller forbød kryptovalutaer helt. På trods af disse udfordringer er accepten af kryptovalutaer i mainstream konstant vokset, hvor virksomheder og finansielle institutioner begyndte at adoptere dem.

Seneste udviklinger og fremtiden

I de seneste år har udviklinger som DeFi (Decentralized Finance) og NFT'er (Non-Fungible Tokens) udvidet spektret af muligheder, som blockchain-teknologien tilbyder. DeFi muliggør komplekse finansielle transaktioner uden traditionelle finansielle institutioner, mens NFT'er muliggør tokenisering af kunstværker og andre unikke genstande.

Fremtiden for kryptovalutaer forbliver spændende og usikker. Spørgsmål om skalérbarhed, regulering og markedspenetration er stadig ubesvarede. Alligevel er interessen for kryptovalutaer og den underliggende blockchain-teknologi stærkere end nogensinde, og deres rolle i den globale økonomi forventes at vokse yderligere.

Fordele ved at investere i kryptovalutaer

1. Højt afkastpotentiale

Kryptovalutaer er kendt for deres høje afkastpotentiale. Investorer, som er gået tidligt ind i projekter som Bitcoin eller Ethereum, har opnået betydelige gevinster. Dette høje afkast gør kryptovalutaer til en attraktiv investeringsmulighed for risikovillige investorer.

2. Uafhængighed af traditionelle finanssystemer

Kryptovalutaer tilbyder et alternativ til det traditionelle finansielle system. De er ikke bundet til politikken i en centralbank, hvilket gør dem til en attraktiv sikring mod inflation og økonomisk ustabilitet.

3. Innovation og teknologisk udvikling

Investeringer i kryptovalutaer betyder også investeringer i nye teknologier. Blockchain, teknologien bag mange kryptovalutaer, har potentiale til at revolutionere adskillige industrier, fra finansielle tjenester til forsyningskædehåndtering.

4. Likviditet

Kryptomarkeder opererer døgnet rundt, hvilket betyder høj likviditet. Investorer kan købe og sælge deres aktiver når som helst, hvilket sammenlignet med traditionelle markeder, der er bundet af åbningstider, er en klar fordel.

Ulemper ved investeringer i kryptovalutaer

1. Høj volatilitet

Kryptovalutaer er kendt for deres ekstreme volatilitet. Værdien af kryptovalutaer kan stige eller falde hurtigt og uforudsigeligt, hvilket udgør en høj risiko for investorer.

2. Regulatorisk usikkerhed

Den regulatoriske landskab for kryptovalutaer er stadig under udvikling og varierer meget fra land til land. Denne usikkerhed kan føre til risici, især når nye love og regulativer indføres.

3. Sikkerhedsrisici

Mens blockchain-teknologi betragtes som meget sikker, er der risici forbundet med opbevaring og udveksling af kryptokurver. Hacks og svindel er ikke usædvanlige i kryptoverdenen, hvilket kræver yderligere forholdsregler.

4. Mangel på forståelse og accept

Mange mennesker forstår ikke fuldt ud kryptovalutaer og den underliggende teknologi. Denne mangel på forståelse kan føre til fejlinvesteringer. Desuden er accepten af kryptovalutaer som betalingsmiddel stadig begrænset.