Tokemak Aktie

Tokemak

Aktiekurs
0,06 USD
I dag +/-
+0,00 USD
I dag %
+0,60 %
Market Cap
$5.16M
24h Volume
$19.0K
Vol/MCap: 0.0037
Fully Diluted Valuation
$5.86M
Circulating Supply
88.06M TOKE
88%Max: 100.00M
24h Range
$0.0580
$0.0614
All-Time Range
$0.0529
$381.55

DeFi Analytics

AUTOfinance (Yield)
TVL
$74.47M
-0.92% (24h)
Daily Fees
$11.7K
Daily Revenue
$0.00
TVL (90d)
Top Yield Pools
DOLA
Ethereum
71.51%
TVL: $186.0K
USDC
Arbitrum
6.49%
TVL: $1.34M
USDC
Ethereum
6.28%
TVL: $322.4K
USDC
Ethereum
5.59%
TVL: $21.80M
USDC
Base
5.37%
TVL: $16.06M
Chains
EthereumBaseArbitrumPlasmaSonic
ExchangeMarket PairPrice+2% Depth-2% DepthVolume (24H)Volume %TypeLiquidity RatingLast Updated
GateTOKE/USDT0,130,32337,01111.449,540,00cex117,009.7.2025, 04.23
MEXCTOKE/USDT0,1713,5899,6199.987,970cex106,0027.6.2025, 07.09
LATOKENTOKE/USDT0,130,3380,1026.091,380,04cex1,009.7.2025, 04.18
BVOXTOKE/USDT0,13838,40427,506.447,220,00cex1,009.7.2025, 04.18
KrakenTOKE/USD0,14197,47715,242.752,440,00cex168,009.7.2025, 04.23
CoinExTOKE/USDT0,1311,51225,042.626,300,00cex4,009.7.2025, 04.23
KrakenTOKE/EUR0,15008,640,00cex1,009.7.2025, 04.23
Gate.ioTOKE/ETH0,300,590,3000cex1,008.4.2025, 04.32
PoloniexTOKE/USDT0,130000cex1,009.7.2025, 04.23

Tokemak FAQ

{ "q": "about", "a": "Tokemak er en decentraliseret likviditetsleverings-/markedsskabelsesprotokol designet til at skabe effektiv, bæredygtig likviditet på tværs af DeFi. Tokemaks oprindelige token, TOKE, fungerer som tokeniseret likviditet, hvilket gør det muligt for stakere at dirigere protokollens TVL som likviditet på tværs af DeFi-markederne, begyndende med SushiSwap, Uniswap, Balancer og 0x. Du kan finde flere oplysninger om Tokemak på Eulerpool.", "rank": "0" }

Tokemak er en decentraliseret protokol, der spiller en afgørende rolle i DeFi-økosystemet ved at optimere likviditetsforsyning og afkastgenerering for sine brugere. Dette opnås gennem en innovativ tilgang, der involverer ombalancering af aktiver på tværs af forskellige decentrale børser (DEX'er) og stabile puljer, hvilket sikrer effektiv market making og likviditetsforsyning. Protokollen automatiserer sammensætningen af ​​belønninger og minimerer gaskomkostninger, hvilket gør den til en attraktiv mulighed for likviditetsleverandører (LP'er). I sin kerne sigter Tokemak mod at adressere likviditetsfragmenteringen i DeFi-rummet ved at tilbyde en samlet platform, hvor likviditet kan tildeles og administreres effektivt. Dette faciliteres gennem dens native token, TOKE, som fungerer som en mekanisme for likviditetsmining og giver indehavere mulighed for at deltage i styringen af protokollen. TOKE-indehavere, også kendt som Liquidity Directors, har evnen til at styre den samlede værdi låst (TVL) inden for protokollen mod forskellige DeFi-markeder, herunder populære DEX'er som SushiSwap, Uniswap, Balancer og 0x. Protokollen er i en kontrolleret lanceringsfase, der sikrer en sikker og stabil udrulning gennem yderligere revisioner og et kontrolleret miljø, hvor TOKE-indehavere kan migrere eller låse deres tokens til deltagelse. Denne forsigtige tilgang understreger protokollens engagement i sikkerhed og pålidelighed. For dem, der er interesseret i decentraliseret finansiering, repræsenterer Tokemak en innovativ løsning på udfordringerne ved likviditetsforsyning og afkastoptimering. Det tilbyder en unik mulighed for brugere at engagere sig i DeFi-økosystemet, levere likviditet, tjene belønninger og påvirke fordelingen af likviditet på markedet. Dog, som med enhver investering i kryptorummet, er det vigtigt at udføre grundig forskning og overveje de involverede risici.

Tokemak investorer er også interesserede i disse kryptovalutaer

Denne liste præsenterer et nøje udvalgt udvalg af kryptovalutaer, som kan være af interesse for investorer. Investorer, der har investeret i Tokemak, har også investeret i følgende kryptovalutaer. Vi har for alle de opførte kryptos egne kryptoanalyser på Eulerpool.

Begyndelsen og opstigningen af kryptovalutaer

Historien om kryptovalutaer begynder i 2008, da en person eller gruppe under pseudonymet Satoshi Nakamoto offentliggjorde whitepaperet "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System". Dette dokument lagde grundlaget for den første kryptovaluta, Bitcoin. Bitcoin anvendte en decentral teknologi, kendt som blockchain, til at muliggøre transaktioner uden nødvendigheden af en central autoritet.

I januar 2009 blev Bitcoin-netværket startet med mining af Genesis-blokken. I begyndelsen var Bitcoin mere et eksperimentelt projekt for en lille gruppe entusiaster. Det første kendte kommercielle køb med Bitcoins fandt sted i 2010, da nogen brugte 10.000 Bitcoins på to pizzaer. Dengang var værdien af en Bitcoin kun brøkdele af en cent.

Udviklingen af yderligere kryptovalutaer

Efter succesen med Bitcoin dukkede der snart flere kryptovalutaer op. Disse nye digitale valutaer, ofte omtalt som "Altcoins", søgte at udnytte og forbedre blockchain-teknologien på forskellige måder. Nogle af de mest kendte tidlige Altcoins inkluderer Litecoin (LTC), Ripple (XRP) og Ethereum (ETH). Ethereum, stiftet af Vitalik Buterin, adskilte sig især fra Bitcoin, da det muliggjorde oprettelsen af smarte kontrakter og decentrale applikationer (DApps).

Markedsvækst og volatilitet

Markedet for kryptovalutaer voksede hurtigt, og med det voksede den offentlige opmærksomhed. Værdien af Bitcoin og andre kryptovalutaer oplevede ekstreme svingninger. Højdepunkter som slutningen af år 2017, hvor Bitcoin-prisen næsten nåede 20.000 amerikanske dollars, afløstes af kraftige markedskollapser. Denne volatilitet tiltrak både investorer og spekulanter.

Regulatoriske udfordringer og accept

Mens populariteten af kryptovalutaer steg, begyndte regeringer verden over at beskæftige sig med reguleringen af denne nye aktivklasse. Nogle lande indtog en venlig holdning og fremmede udviklingen af krypto-teknologier, mens andre indførte strenge reguleringer eller forbød kryptovalutaer helt. På trods af disse udfordringer er accepten af kryptovalutaer i mainstream konstant vokset, hvor virksomheder og finansielle institutioner begyndte at adoptere dem.

Seneste udviklinger og fremtiden

I de seneste år har udviklinger som DeFi (Decentralized Finance) og NFT'er (Non-Fungible Tokens) udvidet spektret af muligheder, som blockchain-teknologien tilbyder. DeFi muliggør komplekse finansielle transaktioner uden traditionelle finansielle institutioner, mens NFT'er muliggør tokenisering af kunstværker og andre unikke genstande.

Fremtiden for kryptovalutaer forbliver spændende og usikker. Spørgsmål om skalérbarhed, regulering og markedspenetration er stadig ubesvarede. Alligevel er interessen for kryptovalutaer og den underliggende blockchain-teknologi stærkere end nogensinde, og deres rolle i den globale økonomi forventes at vokse yderligere.

Fordele ved at investere i kryptovalutaer

1. Højt afkastpotentiale

Kryptovalutaer er kendt for deres høje afkastpotentiale. Investorer, som er gået tidligt ind i projekter som Bitcoin eller Ethereum, har opnået betydelige gevinster. Dette høje afkast gør kryptovalutaer til en attraktiv investeringsmulighed for risikovillige investorer.

2. Uafhængighed af traditionelle finanssystemer

Kryptovalutaer tilbyder et alternativ til det traditionelle finansielle system. De er ikke bundet til politikken i en centralbank, hvilket gør dem til en attraktiv sikring mod inflation og økonomisk ustabilitet.

3. Innovation og teknologisk udvikling

Investeringer i kryptovalutaer betyder også investeringer i nye teknologier. Blockchain, teknologien bag mange kryptovalutaer, har potentiale til at revolutionere adskillige industrier, fra finansielle tjenester til forsyningskædehåndtering.

4. Likviditet

Kryptomarkeder opererer døgnet rundt, hvilket betyder høj likviditet. Investorer kan købe og sælge deres aktiver når som helst, hvilket sammenlignet med traditionelle markeder, der er bundet af åbningstider, er en klar fordel.

Ulemper ved investeringer i kryptovalutaer

1. Høj volatilitet

Kryptovalutaer er kendt for deres ekstreme volatilitet. Værdien af kryptovalutaer kan stige eller falde hurtigt og uforudsigeligt, hvilket udgør en høj risiko for investorer.

2. Regulatorisk usikkerhed

Den regulatoriske landskab for kryptovalutaer er stadig under udvikling og varierer meget fra land til land. Denne usikkerhed kan føre til risici, især når nye love og regulativer indføres.

3. Sikkerhedsrisici

Mens blockchain-teknologi betragtes som meget sikker, er der risici forbundet med opbevaring og udveksling af kryptokurver. Hacks og svindel er ikke usædvanlige i kryptoverdenen, hvilket kræver yderligere forholdsregler.

4. Mangel på forståelse og accept

Mange mennesker forstår ikke fuldt ud kryptovalutaer og den underliggende teknologi. Denne mangel på forståelse kan føre til fejlinvesteringer. Desuden er accepten af kryptovalutaer som betalingsmiddel stadig begrænset.