Legendariske investorer satser på Eulerpool

Analyse
Profil
Peercoin Aktie

Peercoin

PPC

Aktiekurs

0,36
I dag +/-
+0
I dag %
+0 %

Peercoin Whitepaper

  • Enkel

  • Udvidet

  • Experte

Börse Marktpaar Preis +2% Tiefe -2% Tiefe Volumen (24H) Volumen % Typ Liquiditätsbewertung Aktualität
MEXCPPC/USDT0,2627,851.087,8226.739,560cex89,0027.6.2025, 09.09
FreiExchangePPC/BTC0,27303,7912.949,401.704,7525,46cex242,009.7.2025, 06.21
XeggeXPPC/BTC0,41823,2630,68773,720,00cex1,0027.2.2025, 13.36
XeggeXPPC/USDT0,260035,320,05cex1,0026.6.2025, 14.51
Slex ExchangePPC/USDC0,23006,970,00cex1,009.7.2025, 06.21
StakeCubePPC/BTC0,170000cex1,009.7.2025, 06.21
1

Peercoin FAQ

Hvad er Peercoin?

Peercoin, også kendt som PPC eller Peer-to-Peer Coin, blev skabt af Sunny King og hans team og lanceret i august 2012. Det er den første blockchain, der implementerer Proof-of-Stake konsensus. Den primære inspiration bag skabelsen af Peercoin var at adressere en række opfattede mangler ved Bitcoin, herunder energieffektivitet, sikkerhed og bæredygtighed, decentralisering og langsigtet levedygtighed. Grundlæggende blev det designet som en forbedret erstatning for Bitcoin. Som sådan blev det oprindeligt forgrenet fra Bitcoin og bruger den samme UTXO-stil blockchain. Peercoins kode blev dog modificeret for at introducere Proof-of-Stake som den primære konsensusprotokol. Den næste sektion forklarer, hvordan dette gør det til en bedre blockchain. Da Peercoin bruger det meste af den samme kode, kan det nemt overføre nye funktioner fra Bitcoin og anvende enhver af den understøttende infrastruktur, herunder teknologiske fremskridt som Taproot eller Lightning Network. Peercoin er den eneste Proof-of-Stake blockchain, der bruger moderne Bitcoin-kode, hvilket gør det til den perfekte direkte erstatning. Peercoin har også et dedikeret fællesskab, udvikles aktivt, er retfærdigt fordelt, har lave deltagelsesbarrierer, kan gøre alt det, som Bitcoin kan, minus de 13 TWh energiforbrug, og det er ikke et svindelnummer.

Hvad er Minting (Staking)?

Staking, eller "minting" som vi kalder det i Peercoin, er et grundlæggende koncept, der spiller en central rolle i at sikre netværket. Dette er den oprindelige Proof-of-Stake-mekanisme og uden tvivl den eneste sande Proof-of-Stake-mekanisme til dags dato. Når du holder peercoins i din tegnebog, begynder de at akkumulere "coin age." Coin age er et mål for den tid, dine mønter har været opbevaret i din tegnebog og ikke brugt til transaktioner. Når dine mønter har nået en alder på mindst 30 dage, er din tegnebog berettiget til at deltage i staking-processen. Din tegnebog konkurrerer med andre om muligheden for at mint'e en ny blok. Hvis din tegnebog bliver udvalgt af protokollen, skaber du en ny blok, validerer transaktioner og tjener den blokbelønning, der er forbundet med denne nye blok. Minting gavner brugerne ved at tillade dem at 1) direkte vedligeholde og sikre blockchainen ved at finde nye blokke, 2) tjene blokbelønninger og 3) direkte deltage i konsensus- og styringsprocessen.

Kan små mønteejere deltage i minting?

Da det centrale princip i det oprindelige Peercoin-design er at være den mest decentraliserede blockchain, er miningen direkte. Der er ingen mellemmand mellem brugeren og blockchainen (som i DPoS) hvad angår mining. Der er heller ingen adgangsbegrænsninger (som et krævet minimumssaldo). Det er et åbent marked for coinage og et lotteri om at blive den næste til at finde en blok. Alle kan deltage, selv dem der kun ejer én PPC, har en chance for at finde en blok. Det vil altid være lettere, hvis du ejer flere mønter, men hovedpointen er, at der ikke er nogen begrænsninger eller krav til at mine, bortset fra den 30 dages ventetid.

Hvordan begynder jeg at mint med min Peercoin?

Minting er ekstremt simpelt, fordi tegnebogen gør alt automatisk. Brugeren skal downloade tegnebogen og indsætte nogle mønter. Når de nødvendige 30 dages mønter er akkumuleret, er alt, der er tilbage at gøre, lejlighedsvis at åbne tegnebogen for at lade den prøve at finde en ny blok. Hvis du lader din tegnebog være åben 24/7, kan den kontinuerligt minte, hvilket giver dig en højere årlig procentsats. Mint-belønninger er omkring 3% for periodiske mintere og op til 5% for kontinuerlige mintere.

Bruger Peercoin også Proof-of-Work mining?

Peercoin bruger faktisk både Proof-of-Stake og Proof-of-Work. Proof-of-Stake anvendes til netværkets sikkerhed, mens Proof-of-Work kun bruges som en mekanisme til kontinuerlig distribution af nye mønter. Denne kontinuerlige distribution hjælper med at øge decentraliseringen ved at sikre, at nyoprettede mønter ender på markedet, hvor udenforstående kan købe dem. I bund og grund er PoWs rolle i Peercoin at skabe nye indehavere, der vil validere, i stedet for kun at placere ny inflation i hænderne på eksisterende indehavere. PoW i Peercoin er ændret fra Bitcoin, fordi blokbelønningen automatisk falder, når mining-hashraten stiger, hvilket fører til mindre inflation over tid.

Hvorfor er Peercoin en af de ganske få LOVLIGE kryptoaktiver?

USA har streng lovgivning omkring kryptovaluta. Under USA's lovgivning er Peercoin fuldstændig lovlig, da den ikke havde nogen ICO, ingen forudgående salg, ingen allokering til teammedlemmer eller stiftere og ingen form for "udviklerskat". Peercoin (ligesom Bitcoin) distribuerede hele sin forsyning automatisk som blokbelønninger gennem sin konsensusprotokol (Proof-of-Stake og Proof-of-Work). Som et resultat heraf er Peercoin IKKE en kryptoværdipapir. Langt de fleste kryptoaktiver er dog uregistrerede værdipapirer på grund af et eller flere af ovennævnte punkter, der får dem til at bestå Howey-testen. Loven er meget klar på dette område. Da uregistrerede værdipapirer har en højere risiko for at blive målrettet af retshåndhævelse, giver Peercoins juridiske status både brugere og børser en følelse af sikkerhed og ro i sindet. Det er også en fremragende indikator for langsigtet levedygtighed.

Hvad er noget sjovt, jeg kan gøre med Peercoin?

Immutable.place er et samarbejdsprojekt inden for pixelkunst (inspireret af Reddit Place) hostet på Peercoin-blockchainen. Alle kan skabe kunstværker på et lærred med 1000x1000 pixels ved at sende mønter til en burn-adresse. Hver pixel har 16 adresser, der repræsenterer 16 farver. Farverne, der modtager den største mængde til deres adresse, bliver udfyldt. De resulterende kunstværker kan uafhængigt genskabes fra blockchainen ved at forespørge saldoen på adresserne. Tjek denne vejledning for at lære, hvordan man bruger det, herunder måder at placere pixels hurtigere på.

Sådan får du Peercoin (PPC) og Wrapped Peercoin (wPPC)

Der er to versioner, ægte Peercoin (PPC) og indpakket Peercoin (wPPC). PPC er den oprindelige mønt på Peercoin-blockchainen, som har kørt i over 11 år. Du kan få PPC fra følgende børser: https://peercoin.net/resources#exchanges wPPC er nyere. wPPC er et syntetisk Peercoin-backed token, der eksisterer på EVM-blockchains som Ethereum og Polygon. Det kan handles på Uniswap og QuickSwap, for eksempel. wPPC skabes, når ægte Peercoin bliver indpakket ved hjælp af http://bridge.peercoin.net og destrueres, når Peercoins pakkes ud. Du kan få wPPC her: https://peercoin.net/resources#wrapped-ppc Kontraktadresserne for indpakket Peercoin (wPPC) er som følger:

Vigtige links

- Peecoin.net - Introduktionsvideorække - Twitter - Blog - Dokumentation - Forum

Peercoin investorer er også interesserede i disse kryptovalutaer

Denne liste præsenterer et nøje udvalgt udvalg af kryptovalutaer, som kan være af interesse for investorer. Investorer, der har investeret i Peercoin, har også investeret i følgende kryptovalutaer. Vi har for alle de opførte kryptos egne kryptoanalyser på Eulerpool.

Begyndelsen og opstigningen af kryptovalutaer

Historien om kryptovalutaer begynder i 2008, da en person eller gruppe under pseudonymet Satoshi Nakamoto offentliggjorde whitepaperet "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System". Dette dokument lagde grundlaget for den første kryptovaluta, Bitcoin. Bitcoin anvendte en decentral teknologi, kendt som blockchain, til at muliggøre transaktioner uden nødvendigheden af en central autoritet.

I januar 2009 blev Bitcoin-netværket startet med mining af Genesis-blokken. I begyndelsen var Bitcoin mere et eksperimentelt projekt for en lille gruppe entusiaster. Det første kendte kommercielle køb med Bitcoins fandt sted i 2010, da nogen brugte 10.000 Bitcoins på to pizzaer. Dengang var værdien af en Bitcoin kun brøkdele af en cent.

Udviklingen af yderligere kryptovalutaer

Efter succesen med Bitcoin dukkede der snart flere kryptovalutaer op. Disse nye digitale valutaer, ofte omtalt som "Altcoins", søgte at udnytte og forbedre blockchain-teknologien på forskellige måder. Nogle af de mest kendte tidlige Altcoins inkluderer Litecoin (LTC), Ripple (XRP) og Ethereum (ETH). Ethereum, stiftet af Vitalik Buterin, adskilte sig især fra Bitcoin, da det muliggjorde oprettelsen af smarte kontrakter og decentrale applikationer (DApps).

Markedsvækst og volatilitet

Markedet for kryptovalutaer voksede hurtigt, og med det voksede den offentlige opmærksomhed. Værdien af Bitcoin og andre kryptovalutaer oplevede ekstreme svingninger. Højdepunkter som slutningen af år 2017, hvor Bitcoin-prisen næsten nåede 20.000 amerikanske dollars, afløstes af kraftige markedskollapser. Denne volatilitet tiltrak både investorer og spekulanter.

Regulatoriske udfordringer og accept

Mens populariteten af kryptovalutaer steg, begyndte regeringer verden over at beskæftige sig med reguleringen af denne nye aktivklasse. Nogle lande indtog en venlig holdning og fremmede udviklingen af krypto-teknologier, mens andre indførte strenge reguleringer eller forbød kryptovalutaer helt. På trods af disse udfordringer er accepten af kryptovalutaer i mainstream konstant vokset, hvor virksomheder og finansielle institutioner begyndte at adoptere dem.

Seneste udviklinger og fremtiden

I de seneste år har udviklinger som DeFi (Decentralized Finance) og NFT'er (Non-Fungible Tokens) udvidet spektret af muligheder, som blockchain-teknologien tilbyder. DeFi muliggør komplekse finansielle transaktioner uden traditionelle finansielle institutioner, mens NFT'er muliggør tokenisering af kunstværker og andre unikke genstande.

Fremtiden for kryptovalutaer forbliver spændende og usikker. Spørgsmål om skalérbarhed, regulering og markedspenetration er stadig ubesvarede. Alligevel er interessen for kryptovalutaer og den underliggende blockchain-teknologi stærkere end nogensinde, og deres rolle i den globale økonomi forventes at vokse yderligere.

Fordele ved at investere i kryptovalutaer

1. Højt afkastpotentiale

Kryptovalutaer er kendt for deres høje afkastpotentiale. Investorer, som er gået tidligt ind i projekter som Bitcoin eller Ethereum, har opnået betydelige gevinster. Dette høje afkast gør kryptovalutaer til en attraktiv investeringsmulighed for risikovillige investorer.

2. Uafhængighed af traditionelle finanssystemer

Kryptovalutaer tilbyder et alternativ til det traditionelle finansielle system. De er ikke bundet til politikken i en centralbank, hvilket gør dem til en attraktiv sikring mod inflation og økonomisk ustabilitet.

3. Innovation og teknologisk udvikling

Investeringer i kryptovalutaer betyder også investeringer i nye teknologier. Blockchain, teknologien bag mange kryptovalutaer, har potentiale til at revolutionere adskillige industrier, fra finansielle tjenester til forsyningskædehåndtering.

4. Likviditet

Kryptomarkeder opererer døgnet rundt, hvilket betyder høj likviditet. Investorer kan købe og sælge deres aktiver når som helst, hvilket sammenlignet med traditionelle markeder, der er bundet af åbningstider, er en klar fordel.

Ulemper ved investeringer i kryptovalutaer

1. Høj volatilitet

Kryptovalutaer er kendt for deres ekstreme volatilitet. Værdien af kryptovalutaer kan stige eller falde hurtigt og uforudsigeligt, hvilket udgør en høj risiko for investorer.

2. Regulatorisk usikkerhed

Den regulatoriske landskab for kryptovalutaer er stadig under udvikling og varierer meget fra land til land. Denne usikkerhed kan føre til risici, især når nye love og regulativer indføres.

3. Sikkerhedsrisici

Mens blockchain-teknologi betragtes som meget sikker, er der risici forbundet med opbevaring og udveksling af kryptokurver. Hacks og svindel er ikke usædvanlige i kryptoverdenen, hvilket kræver yderligere forholdsregler.

4. Mangel på forståelse og accept

Mange mennesker forstår ikke fuldt ud kryptovalutaer og den underliggende teknologi. Denne mangel på forståelse kan føre til fejlinvesteringer. Desuden er accepten af kryptovalutaer som betalingsmiddel stadig begrænset.