Legendariske investorer satser på Eulerpool

Analyse
Profil
Jobchain Aktie

Jobchain

JOB

Aktiekurs

0,00
I dag +/-
+0
I dag %
+0 %

Jobchain Whitepaper

  • Enkel

  • Udvidet

  • Experte

Börse Marktpaar Preis +2% Tiefe -2% Tiefe Volumen (24H) Volumen % Typ Liquiditätsbewertung Aktualität
MEXCJOB/USDT0,00128,344,87380,550cex92,0010.4.2025, 14.06
ProBit GlobalJOB/USDT0,000092,480,00cex1,009.7.2025, 06.15
DigiFinexJOB/USDT0,000013,040cex1,0025.6.2025, 11.27
1

Jobchain FAQ

Hvor mange JOB Tokens er der i omløb?

Jobchain® blev lanceret den 1. maj 2019 med 100 milliarder JOB-tokens skabt ved genesis. Det har en begrænset forsyning, og der kan ikke oprettes flere JOB-tokens. Der er fem tegnebøger, der holdes af Jobchain®-selskabet. 10% af tokens er allerede i omløb, og de resterende 90% er låst og vil blive frigivet i løbet af de næste fem år. Forbrændingsbegivenheder vil blive gennemført for at reducere forsyningen.

Hvem er grundlæggerne af Jobchain®?

Jobchain®-projektet udvikles i samarbejde med en gruppe eksperter og rådgivere fra De Forenede Nationer (FN), Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og De Forenede Nationers Organisation for Industriel Udvikling (UNIDO).

Hvor kan jeg købe Jobchain® JOB Token?

JOB er tilgængelig for handel på et voksende antal børser. * Digifinex (https://www.digifinex.com/) (Eulerpool (https://eulerpool.com/exchanges/digifinex/)) * Probit (https://www.probit.com/app/exchange/JOB-USDT) (Eulerpool (https://eulerpool.com/exchanges/probit-exchange/)) * Sistemkoin (https://www.sistemkoin.com/) (Eulerpool (https://eulerpool.com/exchanges/sistemkoin/)) * P2PB2B (https://p2pb2b.io/) (Eulerpool (https://eulerpool.com/exchanges/p2pb2b/))

Hvor er Jobchain® hovedkontoret?

Jobchain GmbH er et registreret selskab i Østrig, Spanien og USA. Hovedkontorerne er beliggende i Wien, Østrig.

Hvad er Jobchain (JOB)

Jobchain® er en decentraliseret applikationsplatform designet til at give alle mulighed for at ansætte og blive ansat, mens de modtager deres løn i kryptovaluta. JOB er den oprindelige nytte-token, der bruges til: * Gebyrer for behandling af transaktioner og lagring af data. * Drift af verifikationsnoder på netværket via staking af JOB-tokens. * Bruges til governance-afstemninger for at bestemme, hvordan netværkets ressourcer allokeres. * Gebyrer for behandling af JOB-kontrakter * Gebyrer for kryptovalutaudvekslingstjenester * Gebyrer for decentrale tjenester * Cashback i lønninger * Cashback ved onlinekøb Der er 7 niveauer af JOB-tokenindehavere afhængigt af, hvor mange tokens brugeren har. Afhængigt af niveauet vil brugerne nyde bemærkelsesværdige fordele samt en reduktion af den kommission, der betales til Jobchain® for adgang til tjenester som ansættelse af personale, onlinebetalinger, udveksling af kryptovalutaer osv. Jobchain®-platformen omfatter: * Identitets- og uddannelses-wallet * Opbevar din identitet sikkert * Opbevar dine verificerede kandidatgrader * Opbevar dine officielle licenser * Brug din identitets-QR til betalinger/adgang * Kryptovaluta-wallet Opbevar flere kryptovalutaer * Indsæt/hæv kryptovalutaer * Køb/sælg kryptovalutaer * Betal i butikker med QR-kode med kryptovalutaer * Indsæt/hæv fiat-valutaer til bankkonti Arbejdsmarked * Find jobs/ansæt når som helst, hvor som helst * Filtrer arbejdere efter bedømmelse/tilgængelighed * Opbevar arbejdserfaring * Vælg valutaen for lønninger

Jobchain investorer er også interesserede i disse kryptovalutaer

Denne liste præsenterer et nøje udvalgt udvalg af kryptovalutaer, som kan være af interesse for investorer. Investorer, der har investeret i Jobchain, har også investeret i følgende kryptovalutaer. Vi har for alle de opførte kryptos egne kryptoanalyser på Eulerpool.

Begyndelsen og opstigningen af kryptovalutaer

Historien om kryptovalutaer begynder i 2008, da en person eller gruppe under pseudonymet Satoshi Nakamoto offentliggjorde whitepaperet "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System". Dette dokument lagde grundlaget for den første kryptovaluta, Bitcoin. Bitcoin anvendte en decentral teknologi, kendt som blockchain, til at muliggøre transaktioner uden nødvendigheden af en central autoritet.

I januar 2009 blev Bitcoin-netværket startet med mining af Genesis-blokken. I begyndelsen var Bitcoin mere et eksperimentelt projekt for en lille gruppe entusiaster. Det første kendte kommercielle køb med Bitcoins fandt sted i 2010, da nogen brugte 10.000 Bitcoins på to pizzaer. Dengang var værdien af en Bitcoin kun brøkdele af en cent.

Udviklingen af yderligere kryptovalutaer

Efter succesen med Bitcoin dukkede der snart flere kryptovalutaer op. Disse nye digitale valutaer, ofte omtalt som "Altcoins", søgte at udnytte og forbedre blockchain-teknologien på forskellige måder. Nogle af de mest kendte tidlige Altcoins inkluderer Litecoin (LTC), Ripple (XRP) og Ethereum (ETH). Ethereum, stiftet af Vitalik Buterin, adskilte sig især fra Bitcoin, da det muliggjorde oprettelsen af smarte kontrakter og decentrale applikationer (DApps).

Markedsvækst og volatilitet

Markedet for kryptovalutaer voksede hurtigt, og med det voksede den offentlige opmærksomhed. Værdien af Bitcoin og andre kryptovalutaer oplevede ekstreme svingninger. Højdepunkter som slutningen af år 2017, hvor Bitcoin-prisen næsten nåede 20.000 amerikanske dollars, afløstes af kraftige markedskollapser. Denne volatilitet tiltrak både investorer og spekulanter.

Regulatoriske udfordringer og accept

Mens populariteten af kryptovalutaer steg, begyndte regeringer verden over at beskæftige sig med reguleringen af denne nye aktivklasse. Nogle lande indtog en venlig holdning og fremmede udviklingen af krypto-teknologier, mens andre indførte strenge reguleringer eller forbød kryptovalutaer helt. På trods af disse udfordringer er accepten af kryptovalutaer i mainstream konstant vokset, hvor virksomheder og finansielle institutioner begyndte at adoptere dem.

Seneste udviklinger og fremtiden

I de seneste år har udviklinger som DeFi (Decentralized Finance) og NFT'er (Non-Fungible Tokens) udvidet spektret af muligheder, som blockchain-teknologien tilbyder. DeFi muliggør komplekse finansielle transaktioner uden traditionelle finansielle institutioner, mens NFT'er muliggør tokenisering af kunstværker og andre unikke genstande.

Fremtiden for kryptovalutaer forbliver spændende og usikker. Spørgsmål om skalérbarhed, regulering og markedspenetration er stadig ubesvarede. Alligevel er interessen for kryptovalutaer og den underliggende blockchain-teknologi stærkere end nogensinde, og deres rolle i den globale økonomi forventes at vokse yderligere.

Fordele ved at investere i kryptovalutaer

1. Højt afkastpotentiale

Kryptovalutaer er kendt for deres høje afkastpotentiale. Investorer, som er gået tidligt ind i projekter som Bitcoin eller Ethereum, har opnået betydelige gevinster. Dette høje afkast gør kryptovalutaer til en attraktiv investeringsmulighed for risikovillige investorer.

2. Uafhængighed af traditionelle finanssystemer

Kryptovalutaer tilbyder et alternativ til det traditionelle finansielle system. De er ikke bundet til politikken i en centralbank, hvilket gør dem til en attraktiv sikring mod inflation og økonomisk ustabilitet.

3. Innovation og teknologisk udvikling

Investeringer i kryptovalutaer betyder også investeringer i nye teknologier. Blockchain, teknologien bag mange kryptovalutaer, har potentiale til at revolutionere adskillige industrier, fra finansielle tjenester til forsyningskædehåndtering.

4. Likviditet

Kryptomarkeder opererer døgnet rundt, hvilket betyder høj likviditet. Investorer kan købe og sælge deres aktiver når som helst, hvilket sammenlignet med traditionelle markeder, der er bundet af åbningstider, er en klar fordel.

Ulemper ved investeringer i kryptovalutaer

1. Høj volatilitet

Kryptovalutaer er kendt for deres ekstreme volatilitet. Værdien af kryptovalutaer kan stige eller falde hurtigt og uforudsigeligt, hvilket udgør en høj risiko for investorer.

2. Regulatorisk usikkerhed

Den regulatoriske landskab for kryptovalutaer er stadig under udvikling og varierer meget fra land til land. Denne usikkerhed kan føre til risici, især når nye love og regulativer indføres.

3. Sikkerhedsrisici

Mens blockchain-teknologi betragtes som meget sikker, er der risici forbundet med opbevaring og udveksling af kryptokurver. Hacks og svindel er ikke usædvanlige i kryptoverdenen, hvilket kræver yderligere forholdsregler.

4. Mangel på forståelse og accept

Mange mennesker forstår ikke fuldt ud kryptovalutaer og den underliggende teknologi. Denne mangel på forståelse kan føre til fejlinvesteringer. Desuden er accepten af kryptovalutaer som betalingsmiddel stadig begrænset.