Legendariske investorer satser på Eulerpool

Sikre dig for 2 euro
Analyse
Profil
EVRYNET Aktie

EVRYNET

EVRY

Aktiekurs

0,00
I dag +/-
+0
I dag %
+0 %

EVRYNET Whitepaper

  • Enkel

  • Udvidet

  • Experte

Börse Marktpaar Preis +2% Tiefe -2% Tiefe Volumen (24H) Volumen % Typ Liquiditätsbewertung Aktualität
Gate.ioEVRY/USDT0,0100597,000,00cex1,008.4.2025, 06.32
MEXCEVRY/USDT0,00747,875,74246,110cex137,007.5.2025, 14.51
1

EVRYNET FAQ

{ "q": "about", "a": "Hvad er Evrynet?\n\nEvrynet er en smart-routing blockchain, der blev konceptualiseret og udviklet i partnerskab med Kyber Network og Stellar. Visionen for Evrynet er at skabe en grundlæggende platform for CeDeFi-netværk til finansielle tjenester med fokus på markedet i Sydøstasien og videre.\n\nEvrynet tilbyder en platform for andre udviklere til at bygge DApps på. Ved at kombinere en fuld-service operation med smarte kontrakter samt en finansiel tjenesteportal, et kontraktnetværk og en regnskabs- og afviklingskomponent vil Evrynet levere en infrastruktur, hvorpå andre udviklere/projekter kan opbygge DApps. For at muliggøre problemfri integration, vil vi tilbyde SDK'er, API'er og skabeloner.\n\nDer er flere definerende forskelle, som teamet har fokuseret på at bygge ind i Evrynet, såsom:\n\ni. Skalerbar og interoperabel multi-chain funktionalitet \nii. Næsten øjeblikkelig transaktionsfinalitet \niii. Faste gasgebyrplaner og muligheden for kontraktinitiatoren at betale gasgebyr på vegne af brugere \niv. Fleksibelt staking-model \n\nEvry.Finance, den første DApp bygget af Evrynet\n\nDen første applikation, der bliver bygget på Evrynet, er Evry.Finance, der fokuserer på at forbinde institutionelle investorer til DeFi-verdenen. Den vil tilbyde fleksibilitet, stabilitet og dyb likviditet. Dette planlægges opnået ved at tilbyde institutionelt målrettede funktioner såsom multi-sig wallets, enterprise smart contracts og en Hybrid DEX med både orderbook og AMM/DMM pool samt en dedikeret sektion til KYT og zero-knowledge support. Endvidere vil Evry.Finance tilbyde en række afkastprodukter med variabel løbetid og forskellige afkast.\n\nEn vigtig anvendelse for Evry.Finance involverer brobygning mellem virkelige aktiver/afkast til DeFi, også kendt som aktivtokenisering. Vi arbejder med flere førende kapitalforvaltere på aktivtokenisering. Dette vil bekræfte tesen om, at Evrynet og Evry.Finance er i stand til at bygge bro mellem den virkelige verden og digitale finansielle tjenester til både institutionelle og private brugere, hvilket giver dem adgang til nye produkter.\n\nHvem er grundlæggerne af Evrynet?\n\nEvrynet blev grundlagt af Chatchaval Jiaravanon og Tridbodi Arunanonchai, begge bosat i Thailand.\n\nChatchaval Jiaravanon har bygget og ledet sektorførende virksomheder inden for telekommunikation, medier og finansielle serviceydelser. Han har også investeret i en mangfoldig portefølje af globale virksomheder og sidder i bestyrelsen for flere veletablerede børsnoterede selskaber i Asien.\n\nTridbodi Arunanondchai er en serieiværksætter med interesse i finanssektoren. Han har grundlagt flere traditionelle og blockchain startups inden for energi, digital udlån og turismesektoren. Han er også venturepartner i en førende kapitalfond i Sydøstasien.\n\nHvem er rådgiverne for Evrynet?\n\nEndelig er Evrynet-projektet også understøttet af stærke rådgivere og institutioner, der tror på projektet og har bidraget enormt til at guide teamet mod at bygge et bedre projekt. Listen over rådgivere kan ses på projektets hjemmeside på www.evrynet.io, hvor også white paper og en-sidet resumé af projektet kan tilgås.", "rank": "0" }

EVRYNET investorer er også interesserede i disse kryptovalutaer

Denne liste præsenterer et nøje udvalgt udvalg af kryptovalutaer, som kan være af interesse for investorer. Investorer, der har investeret i EVRYNET, har også investeret i følgende kryptovalutaer. Vi har for alle de opførte kryptos egne kryptoanalyser på Eulerpool.

Begyndelsen og opstigningen af kryptovalutaer

Historien om kryptovalutaer begynder i 2008, da en person eller gruppe under pseudonymet Satoshi Nakamoto offentliggjorde whitepaperet "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System". Dette dokument lagde grundlaget for den første kryptovaluta, Bitcoin. Bitcoin anvendte en decentral teknologi, kendt som blockchain, til at muliggøre transaktioner uden nødvendigheden af en central autoritet.

I januar 2009 blev Bitcoin-netværket startet med mining af Genesis-blokken. I begyndelsen var Bitcoin mere et eksperimentelt projekt for en lille gruppe entusiaster. Det første kendte kommercielle køb med Bitcoins fandt sted i 2010, da nogen brugte 10.000 Bitcoins på to pizzaer. Dengang var værdien af en Bitcoin kun brøkdele af en cent.

Udviklingen af yderligere kryptovalutaer

Efter succesen med Bitcoin dukkede der snart flere kryptovalutaer op. Disse nye digitale valutaer, ofte omtalt som "Altcoins", søgte at udnytte og forbedre blockchain-teknologien på forskellige måder. Nogle af de mest kendte tidlige Altcoins inkluderer Litecoin (LTC), Ripple (XRP) og Ethereum (ETH). Ethereum, stiftet af Vitalik Buterin, adskilte sig især fra Bitcoin, da det muliggjorde oprettelsen af smarte kontrakter og decentrale applikationer (DApps).

Markedsvækst og volatilitet

Markedet for kryptovalutaer voksede hurtigt, og med det voksede den offentlige opmærksomhed. Værdien af Bitcoin og andre kryptovalutaer oplevede ekstreme svingninger. Højdepunkter som slutningen af år 2017, hvor Bitcoin-prisen næsten nåede 20.000 amerikanske dollars, afløstes af kraftige markedskollapser. Denne volatilitet tiltrak både investorer og spekulanter.

Regulatoriske udfordringer og accept

Mens populariteten af kryptovalutaer steg, begyndte regeringer verden over at beskæftige sig med reguleringen af denne nye aktivklasse. Nogle lande indtog en venlig holdning og fremmede udviklingen af krypto-teknologier, mens andre indførte strenge reguleringer eller forbød kryptovalutaer helt. På trods af disse udfordringer er accepten af kryptovalutaer i mainstream konstant vokset, hvor virksomheder og finansielle institutioner begyndte at adoptere dem.

Seneste udviklinger og fremtiden

I de seneste år har udviklinger som DeFi (Decentralized Finance) og NFT'er (Non-Fungible Tokens) udvidet spektret af muligheder, som blockchain-teknologien tilbyder. DeFi muliggør komplekse finansielle transaktioner uden traditionelle finansielle institutioner, mens NFT'er muliggør tokenisering af kunstværker og andre unikke genstande.

Fremtiden for kryptovalutaer forbliver spændende og usikker. Spørgsmål om skalérbarhed, regulering og markedspenetration er stadig ubesvarede. Alligevel er interessen for kryptovalutaer og den underliggende blockchain-teknologi stærkere end nogensinde, og deres rolle i den globale økonomi forventes at vokse yderligere.

Fordele ved at investere i kryptovalutaer

1. Højt afkastpotentiale

Kryptovalutaer er kendt for deres høje afkastpotentiale. Investorer, som er gået tidligt ind i projekter som Bitcoin eller Ethereum, har opnået betydelige gevinster. Dette høje afkast gør kryptovalutaer til en attraktiv investeringsmulighed for risikovillige investorer.

2. Uafhængighed af traditionelle finanssystemer

Kryptovalutaer tilbyder et alternativ til det traditionelle finansielle system. De er ikke bundet til politikken i en centralbank, hvilket gør dem til en attraktiv sikring mod inflation og økonomisk ustabilitet.

3. Innovation og teknologisk udvikling

Investeringer i kryptovalutaer betyder også investeringer i nye teknologier. Blockchain, teknologien bag mange kryptovalutaer, har potentiale til at revolutionere adskillige industrier, fra finansielle tjenester til forsyningskædehåndtering.

4. Likviditet

Kryptomarkeder opererer døgnet rundt, hvilket betyder høj likviditet. Investorer kan købe og sælge deres aktiver når som helst, hvilket sammenlignet med traditionelle markeder, der er bundet af åbningstider, er en klar fordel.

Ulemper ved investeringer i kryptovalutaer

1. Høj volatilitet

Kryptovalutaer er kendt for deres ekstreme volatilitet. Værdien af kryptovalutaer kan stige eller falde hurtigt og uforudsigeligt, hvilket udgør en høj risiko for investorer.

2. Regulatorisk usikkerhed

Den regulatoriske landskab for kryptovalutaer er stadig under udvikling og varierer meget fra land til land. Denne usikkerhed kan føre til risici, især når nye love og regulativer indføres.

3. Sikkerhedsrisici

Mens blockchain-teknologi betragtes som meget sikker, er der risici forbundet med opbevaring og udveksling af kryptokurver. Hacks og svindel er ikke usædvanlige i kryptoverdenen, hvilket kræver yderligere forholdsregler.

4. Mangel på forståelse og accept

Mange mennesker forstår ikke fuldt ud kryptovalutaer og den underliggende teknologi. Denne mangel på forståelse kan føre til fejlinvesteringer. Desuden er accepten af kryptovalutaer som betalingsmiddel stadig begrænset.